Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Nyborg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Mads Bering Svendsen
|
|
Hold
|
2023 hi-b (1b hi, 2b hi, 3b hi)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb#1 Rom fra Republik til Imperium
Forløbet fokuserer på Roms udvikling fra bystat over republik og stormagt til imperium. Herunder kommer vi ind på den romerske mentalitet, åndsliv og lovgivning. Vi undersøger hvordan republikken faldt, og hvordan kejserne iscenesætter sig selv og magten.
Kilderne læses både som levn og beretning, og der ligges særlig vægt på kildekritik og romersk historieskrivning, med de særtegn de måtte have.
Eleverne skal kunne:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
Pensum:
Augustus: Res Gestae Divi Augusti. Findes i: Rudi Thomsen: Det augustæiske principat. Gyldendal, 1963. S. 11 og 20.
Bryld, Carl Johan ”Verden før 1914” Systime (uddrag)
Carlsen, Jesper: Romerrigets historie - fremstilling og kilder, Systime. Kapitler: Graccherne, Marius og Sulla, Uroligt Efterspil, To Nye Borgerkrige, Kejsere og Barbarere.
Cicero: Sådan vinder du et valg i "Vores Verdenshistorie"
https://voresverdenshistorie.dk/bind-1/3-romerriget/kilder/stat-og-individ/vejledning-i-valgkamp/
Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, kapitel 3. 32 s.
Frederiksen, Olsen og Søndberg: Grundbog - fra oldtiden til enevælden, Systime: side 75-78, 78-80
Livius: Bog 21-30, 49-51 (uddrag)
Plutark: Om Sullas baggrund og personlighed
Polyb: "Om Roms Forfatning"
https://voresverdenshistorie.dk/bind-1/3-romerriget/kilder/romerriget-i-samtiden/roms-forfatning/
Polyb: "Om Den Tredje Puniske Krigs Afslutning"
Sallust: Om Baggrunden for Tiberius Gracchus' politik
Sallust: Q. Metellus overtager krigen mod Jugurtha
Sallust: Om Marius' baggrund og ambitioner
Ulpian, om statholderembedet, 8. bog, under titlen om slaveejernes grusomhed
Marcus Terrentius Varro om landbrug
Cato om en godsejers opgaver
(Alle tre også brugt i forløbet om Forbrydelse og Straf)
I alt 61 ns
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb#2 Vikinger
Kort forløb om vikingerne og vikingetiden, og hvordan de fremstilles i skrift og billede. Vi har kigget på de divergerende fremstillinger, alt efter hvem der har mødt dem, og talt om periodiseringsprincipper og historiebrug/misbrug.
Eleverne skal kunne:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder.
Fremstillingsmateriale:
Frederiksen, Peter: Grundbog til Danmarkshistorien ss 47-49,
Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie ss. 24-29
Kildemateriale:
Ibn Fadlan: Om Vikingernes (Ar-rus) Skikke fra danmarkshistorien.dk
Uddrag fra Lindisfarne årsbog "Hedningernes hærgen på Lindisfarne"
Rigs vandring i Peter Frederiksen: Grundbog til Danmarkshistorien ss. 38-43
Danelagen-traktaten fra natmus.dk
Widukinds beretning om Poppo og Harald Blåtand fra natmus.dk
Thietmar af Merseburg om ofringerne i Lejre fra natmus.dk
Adam af Bremen om danernes kristning i Peter Frederiksen: Grundbog til Danmarkshistorie s. 44
Sven Tveskægs Erobring af England i Peter Frederiksen: Grundbog til Danmarkshistorie s. 47.
Spillet om magten afsnit 1, DR ca 10 ns
Uddrag fra Vikings, vikingebegravelse sæson 1 ep. 6 og jernbyrd Vikings sæson 3 episode 9 ca 10 ns
https://www.youtube.com/watch?v=iRb5oWZQmBM
I alt 33 ns
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb#3 DHO Det Moderne Gennembrud EJ EKSAMEN
DHO-forløb med fokus på Danmarks demokratisering og industrialisering, herunder arbejderbevægelsen, kvinders rettigheder, provisorie-tiden og systemskiftet.
Eleverne skal kunne:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
I alt ca 20 ns
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb#4 Pest, Paver og Potentater
Forløbet fokuserer på Middelalderens samfund og de teknologiske, ideologiske og samfundsmæssige udviklinger der karakteriserer perioden. Særlige fokuspunkter har været forholdet mellem kirke og stat, eksemplificeret ved Investiturstriden og det feudale samfunds opbyning, samt Den Sorte Død og de forandringer pandemien medførte. Her har vi trukket tråde op til i dag og Covid-19.
Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Eleverne skal kunne:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Fremstillingsmateriale:
Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt: En europæisk verdenshistorie, kapitel 3: Europa bliver til 500-1100, Systime
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie bind 1 s. 126.
Olsen og Søndberg: Grundbog - fra oldtiden til enevælden, Systime: side 112-120
Briternes historie ( 2 ) 1066-1415 på CFU )svarende til ca 10 ns
Kildemateriale:
• Boccacio: Decameron - Introduktion (1351)
• Marchione di Coppo Stefani “Den Florentinske Krønike” uddrag 1370
• Michele Da Piazza “Chronicle” 1347-1361
• Dødedansen (1493) af Michael Wolgemut, fra The Nuremberg Chronicle of Hartmann Schedel
• “Pest I Europa” kort fra Encyclopedica Britannica
• ”Befolkningsudvikling i Europa 1000-1700” fra William E. Langer ”Den Sorte Død”, 1064
• ”Handelsruter i Europa” kort fra Western Civilisation, Jackson V. Spielvogel, ”Western Civilization”
• ”GDP per Capita in England since 1270” graf fra Bank of England 2017.
I alt 41 ns
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forløb#5 Renæssancen og De Store Opdagelser
Forløbet fokuserer på overgangen fra Middelalder til Renæssance. Vi har undersøgt hvad der karakteriserer Renæssance-mennesket og deres tankegang, herunder Humanisme, Merkantilisme, Kolonisering og Naturalisme. Vi har også kigget på De Store Opdagelser, med særligt fokus på mødet mellem spanierne og Azteker-riget, og hvordan spanierne så på aztekerne.
Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
globalisering
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder.
Eleverne skal kunne:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Fremstillingsmateriale:
Frederiksen, Olsen og Søndberg: Grundbog - fra oldtiden til enevælden, Systime: side 161-164, 169-170,171-173
Kildemateriale:
Finn Madsens Aztekerriget ss. 55-57, 65-67
Giovanni Picco de Mirandola: Om Menneskets Værdighed, Giovanni Ruccelai: Om Den Guddommelige nåde, Brev fra Alessandro Strozzi til sønnen Fillipo, Nicolai Machiavelli: Fyrsten alle i Kim Beck Danielsen et al. "Fokusbogen 1 - kernestof i Historie, Fra Antikken til Reformationen" ss. 172-184
Erasmus af Rotterdam: Uddannelsen af Den kristne Fyrste (uddrag)
Columbus' Santangel-brev i Frederiksen, Olsen og Søndberg: Grundbog - fra oldtiden til enevælden, Systime ss. 185-190
Tordesilla-traktaten 1493 i uddrag
I alt: 40 ns
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Forløb#6 Oplysningstiden og De Store Revolutioner
Forløbet har særligt fokus på Oplysningstidens store tænkere, og hvordan man kan se disse tanker i Den Amerikanske Uafhængighedskrig og Den Franske Revolution. Først er der lavet en fælles introduktion til perioden og de store tænkere, derefter er det kørt som et projektforløb, hvor eleverne har undervist hinanden i den ene eller anden revolution.
Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
globalisering
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder.
Eleverne skal kunne:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Fremstillingsmateriale:
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2 ss. 84-92 + 93-103
Kildemateriale:
Uddrag fra Hobbes "Om Samfundspagten"
Uddrag fra Locke "Om natturet, folkesuverænitet og det fælles vel"
Uddrag fra Montesquieue "Frihed gennem magtdeling og magtbalance"
Uddrag fra Rousseau "Safundspagten"
Uddrag fra Bousset ’Den Gudskabte Enevælde’
Uddrag fra Voltaire ’Om Censur’
I alt 34 ns
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Forløb#7 Industrialisering og Imperialisme
Forløbet er faldet i to dele: Del 1 har fokuseret på industrialiseringen og dens konsekvenser. Herunder har vi arbejdet med spørgsmålet "Hvorfor England?", arbejder-klassens opståen og dens hvilkår og udfordringer, de ideologier præger perioden, og hvordan industrialiseringen er med til at nære forløbets 2. del: Imperialisme og Kolonisering. Her har vi kigget på den eurocentriske verdens- og selvforståelse, synet på de koloniserede og imperialisme som begreb. Vi har kigget på imperiernes udbredelse, og hvordan magtbalancen udfordres og forandres.Endelig har vi fokuseret på 1. Verdenskrig, som en udløber af Industrialiseringen og Imperialismen.
Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks ̶
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
globalisering
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder
Eleverne skal kunne:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Fremstillingsmateriale:
Peter Frederiksen: Vores verdens historie 2, Columbus: side 73-78, 79-83, 166-175, 176-179, 183-189, 190, 194, 199-200, 201, 203-207
At føle sig hjemme (Arven efter imperiet 2) BBC 2011 (svarende til ca 10 ns)
Kilder:
Ideologier i Peter Frederiksen: Vores verdens historie 2, Columbus: side 114, 120, 123, 125
Fabriksregler fra Whittaker & Sons Waterfoof Mills i Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2 s. 79
Kommisionsrapport fra 1840 om børnearbejde i Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2 s. 81.
I alt 56 ns
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Forløb#8 Hitlers Vej Til Magten
Forløbet kigger på de udfordringer og forandringer der finder sted i Tyskland og Europa i perioden efter Versaillefreden, og frem til 2. verdenskrig. Særligt fokus har været på Hitlers vej til magten, og hvordan NSDAP påvirkede det tyske samfund i perioden. Vi har kigget på Nazismens ideologi og antisemitisme, samt arbejdet med Holocaust gennem kilder der belyser både nazisternes begrundelse for Holocaust og deres syn på jøder, romaer, handicappede og homoseksuelle, samt kilder fra medlemmer af de berørte grupper.
Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Eleverne skal kunne:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Fremstillingsmateriale:
Inge Adriansen et al: Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration: Demokratiernes krise og fald i mellemkrigstiden
https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=237
Jakob Sørensen og Niels Wium Olesen: Anden Verdenskrig: 1920ernes Tyskland
https://andenverdenskrig.systime.dk/?id=181
Kildemateriale:
https://www.his2rie.dk/kildetekster/holocaust/tekst-20/ Buchenwald-rapporten om homoseksuelle
https://www.his2rie.dk/kildetekster/holocaust/tekst-24/ Bemyndigelse til drab på handicappede.
https://folkedrab.dk/kilder/kilde-wannseekonferencen-januar-1942-eichmanns-protokol Uddrag fra Wannsee protokollen
https://www.his2rie.dk/kildetekster/holocaust/tekst-52/ Rapport fra Odilo Globocnik om den finansielle udplyndring af jøderne under Aktion Rheinhardt, december 1943
https://www.his2rie.dk/kildetekster/holocaust/tekst-53/ Anmodning om jødiske fanger til skeletsamling
https://www.his2rie.dk/kildetekster/holocaust/tekst-54/ Uddrag fra SS-lægen dr. Kremers dagbog, 1942
https://folkedrab.dk/kilder/kilde-overlevendes-beretning-fra-udryddelseslejren-treblinka Kilde: Overlevendes beretning fra udryddelseslejren Treblinka
https://www.his2rie.dk/kildetekster/holocaust/tekst-57/ Uddrag af Rudolf Höss’ selvbiografi
Hitler om "Racepolitik" og "livsrum" fra "Mein Kamp" i Inge Adriansen et al: Fokus - kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration
https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=342
Uddrag fra Nürnberglovene i “Vejen til Auschwitz”, Lammers, Karl Christian, Gyldendal Uddannelse, 2000, s. 58.
Uddrag fra Pierre Seel: I, Pierre Seel, Deported Homosexual: A Memoir of Nazi Terror, (New York: Basic Books, 1995)
Günther Dahl "Hvad skal jøden med et klaver?" i Olsen og Søndberg: Grundbog til Verdenshistorien 2 ss. 270-271
Herudover er brugt diverse propaganda-plakater fra NSDAP, billeder fra Der Stürmer mfl. svarende til ca 4 ns
I alt 30 ns
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Forløb#9 Kold Krig
Forløb med fokus på forholdet mellem USA og USSR i perioden 1946 frem mod 1989. Vi har især kigget på forskellen i ideologier, proxy-krigene og hvordan de to sider italesætter sig selv og hinanden. Særlige nedslag har været Vietnam-krigen, Berlinmuren, DDR og BRD, Reagan og Thatcher og den Kolde Krigs afvikling.
Eleverne skal kunne:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
globalisering
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder
Fremstillingsmateriale:
Oliver Stones USA-historie (5) 1950'erne: Eisenhower, bomben & den tredje verden på CFU svarende til ca 10 ns
Peter Frederiksen: Vores verdens historie 3, Columbus: side 136-138, 141-144, 194-197, 198-200, 202-207, 213-222, 223-229
Sovjetunionens Endeligt - Året 1991, Europa i det 20. Århundrede afsnit 34, på CFU (svarende til ca 10 ns)
Kilder:
Winston Churchill: Jerntæppe-talen i uddrag svarende til ca 2 ns
Potsdam-aftalen
Sv. Aa. Bay, Sovjetunionen og vestmagterne 1945-1955, 1971, s. 49-53
Country Joe and The Fish: Vietnam Song 1969
https://www.youtube.com/watch?v=ft0vkKCadgk
Frederiksen, Olsen og Søndberg: Grundbog til Verdenshistorien 3, Systime ss. 48-49, 62-67
Make Mine Freedom svarende til ca 5 ns
https://www.youtube.com/watch?v=NxsNU7ZZAlU
Walter Ulbrichts 10 punkter
https://www.his2rie.dk/kildetekster/ddr-1949-1989-den-virkeliggjorte-socialisme/tekst-8/
Margaret Thatcher: Speech at Kensington Town Hall ("Britain Awake") 1976 Jan 19 i uddrag
ca 3 ns
Ronald Reagan: Remarks at the Annual Convention of the National Association of Evangelicals in Orlando, Florida March 8, 1983 i uddrag
Ca 3 ns
I alt: 46 ns
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Forløb#10 Velfærdsstaten og Danmark i Verden
Forløb med fokus på hvordan den danske velfærdsstat er opstået og hvordan den kommer til udtryk i perioden 1950 - 1980, samt hvordan Danmark har ageret på den internationale politiske scene fra vores indtræden i EF frem til vores deltagelse i Afghanistan og Irak.
Særlige fokuspunkter har været: Familien, boligen, rødstrømperne, transporten, kvinders rettigheder, ungdomsoprøreret, den økonomiske udvikling, Jordskredsvalget 1973, Danmark i EF, Fodnotepolitikken, Ny Verdensorden, Civilisationernes Sammenstød/Fukuyama og Huntington, Krigen mod Terror.
Eleverne skal kunne:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formidlingsmæssige valg
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
globalisering
historiebrug og -formidling
Fremstillingsmateriale:
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/velfaerdsstaten-og-de-universelle-rettigheder/
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kanslergadeforliget-1933/
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/folkepension-1956/
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/bistandsloven-1974-1998/
Lotte Schou, Susanne Ørnstrøm: Danmark i Verden s. 151-161, 174-181, 187-189
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/fodnotepolitikken-og-det-alternative-sikkerhedspolitiske-flertal
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/gallup-1961-international-undersoegelse-om-magtbalance-mellem-oest-og-vest
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/gallup-1960-lavpunkt-i-danskernes-tilslutning-til-nato
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/gallup-1959-skal-vi-have-atomraketter
Kildemateriale:
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/uffe-ellemann-jensens-moede-med-usas-udenrigsminister-april-1985
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/anker-joergensens-s-samtale-med-vesttysklands-kansler-1981
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/statsminister-poul-schlueters-besoeg-i-washington-12-september-1985
Anne Okkels Olsen "Når Lyset bryder Frem" Systime: Kvinder og Familien ss. 34, 54, 100-118, 138-141
FRAUKE GIEBNER: Familien er det vigtigste i vores liv, Politiken 26/2 2011
Ebbe Kløvedal Reich & Henning Kløvedal Prins: Langelandsmanifestet (uddrag)
Fremskridspartiets partiprogram i Foged m.fl: Danmark i Opbrud, Gyldendal 1993, ss 57-70
Danske Mad Men: EF-kampagnen (på cfu) svarende til 6 ns
I alt 96 ns
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Forløb#11 Kina efter 1949
Forløb med fokus på Kinas udvikling fra 1949 og frem mod i dag. Særlige nedslagspunkter har været Mao og hans rolle, Det Store Spring Fremad, Kulturrevolutionen, Deng Xiaoping og demokratisering, Den Himmelske Freds Plads og Kinas rolle i dag.
Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Pensum:
Peter Frederiksen: Vores verdens historie 3, Columbus: side 232-239
Første afsnit af dokumentarserien Kinas nye imperium (”Kina vågner”) ca 10 ns
”Kina på tærsklen til det 21. århundrede”, side 35-45 + 65-69
"Hold folkekommunernes røde flag højt og marcher videre
Kilde: Spurvejagt (1958) + propagandaplakat om spurvejagten
”Kurt Boelsgaard om Kulturrevolutionen” (1967)
Flemming Ytzen: ”Danske reaktioner på Maos død” (2008)
”Nedkæmpelse af oprøret på Den himmelske freds plads” (kilde af Deng Xiaoping 1989)
Verdens Brændpunkter - Beijing 1989, DR2 på CFU ca 10 ns
I alt 46 ns
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Forløb#12 Kronologiforløb "Forbrydelse og Straf"
Opsamlende forløb med temaerne straf og indespærring i fokus. Vi har kigget på hvordan man har straffet op gennem historien, med afsæt i de gennemgåede perioder fra tidligere år. Desuden har vi kigget på hvorfor man har straffet, hvordan og hvorfor man har sat folk i fængsel, og den bagvedliggende ideologi.
Eleverne skal kunne:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder.
Fremstillingsmateriale:
Ditlev Tamm: Romerret ss 43-49.
Lasse Biørnstad: Vikingerne tålte ikke fornærmelser
2/11/2021 Vikingerne tålte ikke fornærmelser
https://videnskab.dk/kultur-samfund/vikingerne-taalte-ikke-fornaermelser 1/13
Vikingerne tålte ikke fornærmelser
Horsens Statsfængsel: Straf
ejail.dk/lander
Michel Foucault: Discipline and Punish (uddrag)
Johnny Thiedecke: Er Vi alle Forbrydere ss 7-11, 15-17, 27-30, 38-39, 61-62
Kildemateriale:
I øvesæt 1:
Masur, Louis P. Rites of Execution. Oxford University Press, 1989, 9
Floto, Inga. Dødsstraffens kulturhistorie - Ritualer og metoder 1600-2000. København: Musem Tusculanums Forlag, 2001, 15+24
H. C. ANDERSENS SKILDRING AF EN 3-DOBBELT HENRETTELSE PÅ KANEHØJ
Skillingsvise “Jens Nielsens Henrettelse”
https://www.hvidovrelokalhistoriskeselskab.dk/jens-nielsens-henrettelse-2/
Randers Amtsavis: Derfor blev 44-årig tyv
https://amtsavisen.dk/artikel/derfor-blev-44-a%CC%8Arig-tyv-jeg-havde-en-virkelig-da%CC%8Arlig-dag
Struensee og Brandt henrettes på Øster Fælled den 28. april 1772. Samtidigt kobberstik, gengivet i "En kjøbenhavnsk Embedsmand, Memoirer og Breve bind XXVII" af Julius Clausen og P. Fr. Rist, 1918se
I øvesæt 2:
Billeder fra Millburn Prison 1862, og Horsens Statsfængsel
https://fit-ace-nyccriminal-wp1.azurewebsites.net/?p=457
http://ejail.dk/index.php/viden/temaer/faengselsliv
Model af Eastern State Penitentiary (1855) og Storstrøms Fængsel (2017)
https://philadelphiaencyclopedia.org/archive/eastern-state-penitentiary/
https://dk.ramboll.com/projects/rdk/statsfaengsel-falster
Uddrag fra lex.dk om danske love og straffe
https://danmarkshistorien.lex.dk/Forbrydelse_og_straf
Uddrag fra brev fra Jens Nielsen, fange 45 (1855)
http://www.ejail.dk/pdf/jensnielsen/01_Horsens_Museum_om_Jens_Nielsen.pdf
Uddrag fra Jyske Lov 1241
https://danmarkshistorien.lex.dk/Udvalgte_lovbestemmelser_fra_Jyske_Lov,_1241
Øvrige kilder:
Ulpian, om statholderembedet, 8. bog, under titlen om slaveejernes grusomhed
De 12 tavlers lov (i uddrag)
Marcus Terrentius Varro om landbrug
Cato om en godsejers opgaver
I alt 42 ns
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/144/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52086417099",
"T": "/lectio/144/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52086417099",
"H": "/lectio/144/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52086417099"
}