Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Nyborg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Bo Felipe Pedersen
|
|
Hold
|
2023 hi-f (1f hi, 2f hi, 3f hi)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb #1 Intro
En introduktion til historie-faget.
Elverne får her en introduktion til faget, dets redskaber og genstandsfelt.
Elverne ville skulle, i både grupper og selvstændigt, løse opgaver, som hjælper dem til at forholde sig til forskellige historie-faglige problematikker og give dem kendskab til såvel faget som dets anvendelsesmuligheder.
Faglige mål :
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Litteratur:
Kompendium (25 NS)
Fra fortid til historie kap 2: 28-37. (14 NS)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb 2: Er vikingerne en historisk konstruktion?
Omdrejningspunktet i dette forløb er vikingetiden samt hvordan eftertiden har opfattet tidsperioden. I forløbet er der således også fokus på, hvad erindringshistorie er samt hvordan vikingetiden kan belyses erindringshistorisk.
NS: 65
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestoffet:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb#3 Hekseforfølgelser v. Anne H.
Opgives ikke til eksamen.
En kort intro til hekseforfølgelser i DK i 1600-tallet ved praktikanten Anne fra SDU.
Eleverne fik her en introduktion til hekseforfølgelserne i Danmark i 1600-tallet og stiftede ligeledes bekendtskab med trolddomsforordningen af 1617.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
2,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb#4 Nationalisme og kærlighed til fædrelandet
Som optakt til DHO gennemføres et forløb med fokus på 1800-tallets Danmark centreret om begreberne nation, nationalisme og fædrelandskærlighed. Forløbet har et erindringshistorisk fokus ifht. den betydning nederlaget i 1864 får for den nationale identitet i DK samt hvordan mindebegivenheder og erindringssteder bruges i denne sammenhæng.
NS: 60
Faglige mål :
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
DHO
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
DHO
DHO forsvar og arbejde
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Forløb #5 Danmark som kolonimagt: Grønland
I dette forløb ser vi på den del af danmarkshistorien, hvor Danmark var en kolonimagt. I første omgang er der fokus på Grønland som koloni i tiden 1721-1953 - men vi ser også på tiden efter 1953 og hvordan den af mange er blevet kaldt en ny-kolonialistisk periode for Grønland.
65 NS
Forløbet er bygget op omkring følgende "kernespørgsmål":
1.Hvem var Hans Egede - og hvad ville han i Grønland?
2.I perioden 1721-1953 er Grønland en dansk koloni. Hvordan er danskernes syn på Grønland og grønlænderne i perioden? Inddrag kilden ”Instruxen af 1782”
3. Hvad kommer 2. verdenskrig til at betyde for Grønland og grønlænderne?
4.I 1953 bliver Grønland en del af Danmark = et dansk amt. Det betyder at grønlænderne bliver danske statsborgere og at Grønland ikke længere er en koloni. Det betyder også modernisering af Grønland. Hvad indebærer det? Inddrag enten historien om Naja Lyberth eller Mette Frederiksens undskyldning til 22 grønlandske børn.
5.Selvom Grønland i 1953 stoppede med at være en koloni, mener mange, at der i 1960’erne og 1970’erne foregik omfattende ny-kolonialisme. Hvad mener man med det?
Materiale:
Marianne Rostgaard og Lotte Schouu: Kulturmøder i dansk Kolonihistorie, 2010, Gyldendal, s. 22-38
Dokumentar: Historien om Danmark og Grønland: Det nye Grønland, 2022, dr.dk
Kompendium med udvalgte tekster.
Faglige mål:
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Kernestof:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Forløb #6 Køn i kontekst
Forløbet handler om køn på tværs af tid. Forløbet tager sit udgangspunkt slut 1880erne og kører frem til i dag. I forløbet har der været fokus på vekslevirkningen mellem kønsrollernes skiftende betydning har haft for samfundet og for hvorledes kønsrollerne på den måde har præget samfundet.
I alt ca 65 ns
Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
politiske og sociale revolutioner
demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
I alt ca 65 ns
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Forløb #6 1. Verdenskrig
Fokus var især på det erindringshistoriske perspektiv
NS: 65
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganisering
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
9. Danmark som kolonimagt 2: Vestindien
I dette forløb tager vi igen fat på det kapitel af danmarkshistorien, hvor Danmark var en kolonimagt. Denne gang ligger fokus på de dansk-vestindiske øer. Vi undersøger specielt hvordan slavehandelen foregik, hvordan synet på slaver og slavehandel var, samt hvordan og hvorfor slavehandelen blev afskaffet.
Undervejs vil vi have et erindringshistorisk fokus - både i den forstand, at vi skal undersøge hvordan man har lavet historiske fremstillinger om slavehandelen, og så undersøger vi hvordan statuer der refererer til den danske kolonitid (både i vestindien og i Grønland) stadig den dag i dag skaber debat.
65 NS
Undervisningen tager udgangspunkt i disse "kernespørgsmål":
1.Hvordan har historieskrivningen om det dansk-vestindiske forhold ændret sig fra 1946 til i dag? Inddrag fremstillingen fra 1946 ”Sophie Petersen om de danske kolonier, om trekantshandel og om de slavegjorte fra Guldkysten” og fremstillingen (dokumentaren) fra 2017 ”Slavenation Danmark”
2.Hvordan var synet på og forholdene for de slavegjorte, som danskerne handlede og ejede? Inddrag billedmateriale i din besvarelse.
3.Hvad lå bag - og hvordan foregik afskaffelsen af slavehandelen.
4.Hvad interesserer man sig for, hvis man bruger den erindringshistoriske metode?
Materiale:
Halberg og Coley: Dansk Vestindien - fra dansk koloni til amerikansk territorium, Frydenlund. S. 21-31 og 39-47 og 89-98 og 103-107
Dokumentar: Slavenation Danmark, 1-3, dr.dk
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
10: Fra varm til kold krig
Forløbet tager afsætning i stormagternes positioner efter 2. VKs afslutning og fokuserer på Cuba som en af kamppladserne i den kolde krig. Som en del af forløbet har klassen set og arbejdet med Thriteen Days
60 NS
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
SRP USA efter valget -
Tværfagligt med engelsk
USA efter valget
Hvilke konsekvenser for USA's udenrigspolitik får valget, set i perspektiv til Cuba-forløbet
30 NS.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Globalisering
Forløb omhandlende globalisering og pandemien COVID-19, hvor fokus har været på forskellige globaliseringsbølger samt globale udfordringer bl.a. i kølvandet på COVID-19.
FORØBET OPGIVES IKKE TIL EKSAMEN
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Romerriget
Hovedvægt på tiden frem til 500 e.Kr.
Roms succes fra kongedømme, republik til kejserdømme med at underlægge sig Italien og dele af 3 kontinenter, Hvem der bestemte i republikken og hvordan den romerske forfatning var sat sammen
Hvordan har samfundet været organiseret med landbrug som deres hovederhverv med stor brug af slaver.
Hvorfor gik man væk fra et tilnærmet demokrati og til et kejserdømme -
Hvorfor gik man fra at forbyde kristendommen og forfølge de kristne og til at gøre kristendommen til statsreligion
NS 65
Eleverne skulle dertil kunne forklare hvorfor Romerriget forfaldt og diskutere hvordan dette forfald gennem tiden er blevet brugt. (historiebrug)
Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/144/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52086437783",
"T": "/lectio/144/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52086437783",
"H": "/lectio/144/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52086437783"
}