Holdet 2024 ol-c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Nyborg Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Emilie Hartmann-Ryhl
Hold 2024 ol-c (3c ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro: Antikkens mytologi
Titel 2 Odysseus og kvinderne (epos)
Titel 3 Argumenter for og imod demokrati
Titel 4 Den ideelle krop (skulptur)
Titel 5 De forsmåede kvinder (tragedie)
Titel 6 Kend dig selv (filosofi)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro: Antikkens mytologi

FORMÅL
- Få kendskab til den antikke gudeverden og den græsk/romerske mytologi og betydningen af denne i den antikke verden
- At kunne forklare, hvad en myte er samt begreberne ætiologisk myte (deskriptiv/normativ), do ut des, hybris/nemesis samt antropomorfe guder.

INDHOLD
I dette lille introforløb er eleverne blevet introduceret til græsk og romersk mytologi og til den antikke mytes hensigt og virkning. Forløbet har taget udgangspunkt i to af Ovids fortællinger fra Metamorfoser (”Pygmalion” og ”Icarus”), som vi har analyseret for at forstå den antikke verdens tankesæt.
Derudover har eleverne i grupper arbejdet kreativt med de olympiske guder og Hades.

MATERIALE
Basistekster:
Ovids Metamorfoser: Pygmalion (10. sang, vers 243-297), overs. af Otto Steen Due (2012). København: Gyldendal.
Ovids Metamorfoser: Icarus (8. sang, vers 183-235), overs. af Otto Steen Due (2012). København: Gyldendal.

Perspektivmateriale:
Carol Ann Duffy (1999). The World's Wife, i uddrag: “Pygmalion’s Bride” [digt].
Billie Eilish (2023). ”What was I made for” [musiknummer]
Bastille (2013). “Icarus” [musiknummer]
Tina Dickow (2022). “Højdesyge” [musiknummer]
Lil Nas X (2021). MONTERO (Call Me By Your Name) [musikvideo]. Udgivet 26.03.21. https://www.youtube.com/watch?v=6swmTBVI83k
Cyanide & Happiness (2016). Hand Me A Beer - minis [som eksempel på en moderne ætiologisk myte]. Udgivet 23.08.16. https://www.youtube.com/watch?v=c6SMZAOwrQQ

Baggrundstekster:
Oldportalen.systime.dk: Myter og mytologi, https://oldportalen.systime.dk/?id=637 [tilgået 07.08.24]

METODER
Nærlæsning

CA. SIDETAL (antikke basistekster)
4
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Odysseus og kvinderne (epos)

Formål
• At træne nærlæsning (analyse og fortolkning) af uddrag af Odysseen (epos) med fokus på Odysseus, hans identitet og selviscenesættelse som helt og mand.
• At kunne genkende og definere, hvilke genretræk der er karakteristisk fra eposgenren, samt hvilken effekt de har.
• At bruge de græske begreber om den homeriske helt til at analysere og karakterisere Odysseus.
• At reflektere over, hvilken betydning mødet med de forskellige kvinder har for Odysseus, hans heltestatus og hans rejse.

Indhold
Formålet med forløbet er, at eleverne skal lære at læse og forstå genren epos gennem uddrag af Odysseen. Ved at arbejde med eposgenrens genretræk vil eleverne til dels få en dybere forståelse af, hvad Odysseen handler om samt eposgenrens mundtlige ophav.
Med udgangspunkt i uddrag fra sang 1, 5, 6, 10 og 23 vil eleverne nærlæse værket med fokus på at karakterisere Odysseus som helt og som menneske. Her vil et centralt fokus ligge på mødet med kvinderne Kalypso, Nausikaa, Kirke og Penelope, og hvilken betydning de har for Odysseus. Via begreberne om den homeriske helt skal eleverne analysere, hvordan og hvorfor Odysseus agerer, som han gør, og hvilken slags helt han er.

Materiale
Basistekst:
Homer: Odysseen: 1. sang, vers 1-95; 5. sang; 6. sang, 10. sang, vers 135-495 og 23. sang, vers 1-343 (overs. af Otto Steen Due)

Perspektivmateriale:
Rifbjerg, K. (1970). ”Penelope på Ithaca” fra Mytologi.
Coen, E. og Coen, J. (2000). O Brother, Where art thou [film]

Baggrundstekster:
B. Andreasen og J.R. Poulsen: Paideia – grundbog i oldtidskundskab, s. 19-22 og 23-27

Metoder:
Nærlæsning med særlig fokus på følgende begreber:
Begreberne om den homeriske helt: Areté, kleos, timé, oikos
Hybris/nemesis
Xenia

Evaluering:
Summativ evaluering: en opgave halvvejs i forløbet
Formativ evaluering: begrebsleg og begrebspuslespil samt løbende italesættelse af formål, hvor langt vi er, fokus på opsummering.

Ca. sidetal:
64
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Argumenter for og imod demokrati

FORMÅL
- At få kendskab til antikkens styreformer med fokus på begreberne monarki, aristokrati, oligarki, demokrati, tyranni og ochlokrati.
- At opnå viden om særligt demokratiets historie samt græsk og romersk historie.
- At opnå viden om forskellige definitioner af den gode stat og statsforfatning.
- At diskutere og forholde sig kritisk over for, hvad der er den bedste statsform og forfatning.
- At perspektivere til nutidens demokrati og problemstillinger ift. denne.

INDHOLD
Forløbet tager udgangspunkt i en moderne diskussion og problemstilling om berettigelsen af demokratiet som statsform. Gennem tekster af de antikke forfattere Herodot, Thukydid, Pseudo-Xenofon, Platon og Cicero skal eleverne undersøge, hvad der kendetegner den for forfatterne bedste forfatning og stat og særligt diskutere argumenter for og imod demokratiet. De skal læse om antikkens forskellige styreformer med fokus på begreberne monarki, aristokrati, oligarki, demokrati, tyranni og ochlokrati. De skal perspektivere til nutidens demokrati og på baggrund af de antikke forfatteres tekster diskutere nutidige problemstillinger og nuancere og efterprøve den generelle holdning om, at demokrati er det eneste rigtige.

MATERIALE
Basistekster:
Herodot: ”Forfatningsdebatten mellem de tre persiske stormænd”, bog 3, kap. 79-83. Fra M.H. Hansen (1994): Kilder til demokratiet i Athen. København: Nyt Nordisk Forlag.
Thukydid: Den Peloponnesiske Krig. 2. bog, kap. 34-46: Perikles’ gravtale. Oversat af Adam Schwartz.
Platon: Staten, 7. bog, 514a-520c, “Hulebilledet”. Fra M. Harbsmeier, R. Sevelsted, S.L. Jørgensen og C.G. Tortzen (2013): Platon i udvalg I: Staten. København: Gyldendal. Hentet fra oldportalen.systime.dk
Pseudo-Xenofon: Athenernes statsforfatning, kap. 1, afsnit 1-13. Oversat af Hartvig Frisch. Gengivet efter: Mogens Herman Hansen: Kilder til demokratiet i Athen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1986.
Cicero: ”Om den romerske statsforfatning”, Resp. 1,36; 2.2-3. Overs. af F. Blatt (1969): Ciceros filosofiske skrifter, bind. 1. København. http://centerforhistorieformidling.dk/romerriget/cicero-om-den-romerske-stat.html [tilgået 08.08.19]

Sekundærlitteratur:
Mikkelsen, M. (2016). ”Nutidens demokrati kan lære meget af oldtidens Athen”. Kristeligt Dagblad, 04.02.16.
Koldbye, C. (2008). ”Danmark er ikke et folkestyre”. Videnskab.dk, 12.08.08
Nikoline (2019). Danskhed [rapsang]. 6. maj 2019. https://www.youtube.com/watch?v=MIvxceq02QA [tilgået august 2024]
DF valgkampagnevideo 2007. Dansk Folkeparti - Valgvideo 2007 - YouTube [tilgået november 2024]

Perspektiverende artikler til matrixarbejde:
Jørgensen, L.S. (2024). ”Vores demokrati er ved at gå under. Men det er måske ikke så skidt endda, mener forfatter til ny bog”. Altinget.dk, 4. maj 2024.
Skaaning, S.E (2017). ”Derfor er demokrati bedre end andre styreformer”. Videnskab.dk: https://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-er-demokrati-bedre-end-andre-styreformer/, 4. april 2017.
Christensen, C.D. (2021). ”Autokraterne tager magten: Færre og færre lever i et demokrati”. Mandagmorgen.dk, 1. juni 2021.
Schjødt, P. (2023) ”Når demokratiet bruges til at true demokratiet: Kan det også ske hos os?”. POV International, 30. august 2023.

Baggrundslitteratur:
Bekker-Nielsen, T. (2019). Grækenlands historie - fra bronzealderen til Romerriget. Odense: Forlaget Meloni: s. 22-31
Oldportalen.systime.dk: ”Herodot” https://oldportalen.systime.dk/?id=432, ”Herodots værk” https://oldportalen.systime.dk/?id=439 og ”Herodot og historiegenren” https://oldportalen.systime.dk/?id=440
Oldportalen.systime.dk: ”Platon” https://oldportalen.systime.dk/?id=389, ”Platons værker” https://oldportalen.systime.dk/?id=394, ”Sokrates i Platons værker” https://oldportalen.systime.dk/?id=464, ”Platons tanker om staten” https://oldportalen.systime.dk/?id=396, ”Platons dualisme: Form og enkeltting” https://oldportalen.systime.dk/?id=397, ”Værkanalyse” https://oldportalen.systime.dk/?id=398

METODER
Nærlæsning
Diskurs- og argumentationsanalyse

CA. SIDETAL (antikke basistekster):
25
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Den ideelle krop (skulptur)

Formål:
• At opnå kompetence til at kunne beskrive, analysere og fortolke græske og romerske skulpturer i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
• At arbejde med kropsidealer, som de kan fortolkes ud fra skulpturer, i antikken og i nutiden
• At arbejde projektorienteret med skulpturanalyse

Indhold:
I forløbet skal eleverne efter en introduktion til temaet den ideelle krop og til græsk/romerske skulpturer fra antikken arbejde selvstændigt i grupper. Hver gruppe får tildelt to-tre antikke skulpturer fra en given periode, som de skal analysere og fortolke. De skal endvidere selvstændigt indsamle og indkredse informationer om deres tildelte emne og periode og forberede en præsentation af deres arbejde. Projektarbejdet strækker sig over to moduler, hvorefter gruppen skal fremlægge for klassen. Efter fremlæggelserne følger arbejde med de perspektiverende perioder og skulpturer.

Fokus på følgende perioder og skulpturer:
• Arkaisk periode: Dioskurerne (to koroi fra Delfi), Peploskoren
• Tidlig klassisk periode: Kritiosdrengen, Tyrandræberne Harmodios og Aristogeiton
• Højklassisk periode: Spydbæreren (Doryphoros), Karyatide fra Erechteion
• Senklassisk periode: Skraberen, Afrodite fra Knidos
• Hellenistisk periode: Fuld gammel kone med vindunk, Laokoongruppen
• Romersk: Portrætskulptur af Kejser Augustus, Prima Porta, Augustus som Pontifex Maximus

Perspektiverende perioder og skulpturer:
• Renæssancen: Michelangelo: David
• Barokken: Bernini: David
• Nyklassicismen: Thorvaldsen: Ganymedes skænker i skålen
• Moderne tid: Lemmerz: The undead

METODE:
Læreroplæg, projektorienteret arbejde i grupper, elevfremlæggelser, matrixgruppearbejde

MATERIALE:
Oldportalen (inddelt efter perioder og kunsttype)
Kompendium bestående af Susan Wordford: Introduktion til Græsk og Romersk Kunst, Fich m.fl: Græsk kunst
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 De forsmåede kvinder (tragedie)

FORMÅL:
• At træne nærlæsning (analyse og fortolkning) af Euripides’ Medea og Ovids myte om "Dafne og Apollon" med særligt fokus på kvindens rolle i antikken og forholdet mellem mand og kvinde
• At diskutere og reflektere over begrebsparrene hybris/nemesis, oikos/polis, mand/kvinde, borger/fremmed, det menneskelige/det guddommelige, magt/magtesløshed ift. både tragedien og øvrige tekster læst i old.
• At få kendskab til Aristoteles' begreber om den gode tragedie og anvende dem i en analyse af tragedien.

INDHOLD:
I forløbet skal eleverne træne nærlæsning af tragedien Medea og Ovids myte om Dafne og Apollon med særligt fokus på synet på kvinden i Antikken og forholdet mellem mand og kvinde med afsæt i de mytiske kvinder Medea og Dafne samt kvindeskikkelserne fra tidligere forløb (Penelope, Kalypso, Kirke og Nausikaa fra Odysseen samt "Elfenbensdukken" i myten om Pygmalion). Hovedfokus ligger på en karakteristik af Medea og Jason og deres forhold. Undervejs i forløbet skal eleverne diskutere følgende modsætningspar og deres relevans ift. de læste tekster: hybris/nemesis, oikos/polis, mand/kvinde, borger/fremmed, det menneskelige/det guddommelige og magt/magtesløshed. Derudover vil eleverne stifte bekendtskab med Aristoteles' begreber om den gode tragedie og anvende dem i en analyse af tragedien.

MATERIALE
Kernetekster:
Euripides: Medea (oversat af Marcel Lysgaard Lech, Hans Reitzels 2016)
Ovids Metamorfoser (oversat af Otto Steen Due, Gyldendal 2012): myten om Dafne og Apollon.

Perspektivtekster:
Siri Ranva Hjelm Jacobsen (2021). Dafnesyndromet. Lindhardt og Ringhof:

METODE
Autopsi
Nærlæsning med særlig fokus på følgende:
Forholdet mellem mand/kvinde, borger/fremmed og det menneskelige/det guddommelige samt begreberne hybris/nemesis, xenia og oikos/polis og Aristoteles' begreber om den gode tragedie: desis/lysis, peripeti, anagnorisis
Dramatekniske begreber: Stychomyti, agon og tragisk ironi
De homeriske helteidealer (areté, kleos, timé, oikos) – giver de mening ift. tragedien?

CA. SIDETAL: 79
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kend dig selv (filosofi)

Formål:
At blive i stand til
· at analysere og fortolke uddrag af Platons dialog Alkibiades og Symposion samt tekster af Epikur og Seneca.
· at identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de antikke værker.
· at få indblik i nogle af de centrale antikke filosofier: dualismen, epikuræismen og stoicismen.
· at nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger om ”selvoptimering” og vejen dertil gennem læsningen af antikke filosofiske tekster.

Indhold:
Forløbet tager udgangspunkt i filosofiske tekster af Platon, Epikur og Seneca og den kendte græske sætning ”Kend dig selv”. Gennem læsning af de antikke forfattere skal vi arbejde med og diskutere forskellige holdninger til, hvordan vi som mennesker kan ”blive os selv” og lære ”vores selv at kende”, samt hvad det så betyder for, hvordan vi bør leve vores liv og være som menneske. I sidste ende handler forløbet derfor også om, hvad der egentligt er det gode liv.
Vi skal reflektere over og diskutere om de antikke filosofiske tekster er væsentlige for os i dag – og i så fald, hvorfor de er væsentlige – og sætte dem i forbindelse med en moderne diskussion om selvoptimering og ideen om ”at være den bedste version af sig selv”, dannelse og uddannelse.

Materiale:
Basistekster:
Platon: Alkibiades i uddrag, kap. 18 fra afsnit 124a til kap. 31 (overs. af Chr. Gorm Tortzen)
Platon: Symposion, Fra: Platon - bind 2. Samlede værker i ny oversættelse. Oversat af R. Sevelsted og C. G. Tortzen. København: Gyldendal: uddrag af Sokrates’ tale, kap. 22-29
Epikur: Brev til Menoikeus (fra: Det gode liv, s. 31-34 af Niels Skovgaard)
Seneca: Uddrag fra Sindsro (fra: Det gode liv, s. 37-42 af Niels Skovgaard)

Perspektivmateriale:
Uffe Steen: ”Intet er sandt. Intet er Umagen værd”, Weekendavisen 18.04.15

Antal sider: ca. 43
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer