Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Nyborg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Oldtidskundskab C
|
|
Lærer(e)
|
Emilie Hartmann-Ryhl
|
|
Hold
|
2024 ol-f (3f ol)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Intro: Antikkens mytologi
FORMÅL
- Få kendskab til den antikke gudeverden og den græsk/romerske mytologi og betydningen af denne i den antikke verden
- At kunne forklare, hvad en myte er samt begreberne ætiologisk myte (deskriptiv/normativ), do ut des, hybris/nemesis samt antropomorfe guder.
INDHOLD
I dette lille introforløb er eleverne blevet introduceret til græsk og romersk mytologi og til den antikke mytes hensigt og virkning. Forløbet har taget udgangspunkt i to af Ovids fortællinger fra Metamorfoser (”Pygmalion” og ”Icarus”), som vi har analyseret for at forstå den antikke verdens tankesæt.
Derudover har eleverne i grupper arbejdet kreativt med de olympiske guder og Hades.
MATERIALE
Basistekster:
Ovids Metamorfoser: Pygmalion (10. sang, vers 243-297), overs. af Otto Steen Due (2012). København: Gyldendal.
Ovids Metamorfoser: Icarus (8. sang, vers 183-235), overs. af Otto Steen Due (2012). København: Gyldendal.
Perspektivmateriale:
Carol Ann Duffy (1999). The World's Wife, i uddrag: “Pygmalion’s Bride” [digt].
Billie Eilish (2023). ”What was I made for” [musiknummer]
Bastille (2013). “Icarus” [musiknummer]
Tina Dickow (2022). “Højdesyge” [musiknummer]
Lil Nas X (2021). MONTERO (Call Me By Your Name) [musikvideo]. Udgivet 26.03.21. https://www.youtube.com/watch?v=6swmTBVI83k
Cyanide & Happiness (2016). Hand Me A Beer - minis [som eksempel på en moderne ætiologisk myte]. Udgivet 23.08.16. https://www.youtube.com/watch?v=c6SMZAOwrQQ
Baggrundstekster:
Oldportalen.systime.dk: Myter og mytologi, https://oldportalen.systime.dk/?id=637 [tilgået 07.08.24]
METODER
Nærlæsning
CA. SIDETAL (antikke basistekster)
4
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Helteidealer (epos)
FORMÅL:
- At nærlæse (analysere og fortolke) uddrag fra Iliaden og Æneiden (epos)
- At kunne definere, hvilke genretræk der kendetegner eposgenren, og hvilken effekt de har tematisk og stilistisk
- At kunne bruge de græske begreber om den homeriske helt (de homeriske helteidealer) til at karakterisere og analysere heltene i Iliaden
- At reflektere over og diskutere, hvad heltebegrebet betyder i dag
INDHOLD:
I forløbet har eleverne nærlæst uddrag fra Iliaden og Æneiden med særligt fokus på skildringen af heltene. Forløbet har særligt fokuseret på Achilleus, Agamemnon, Hektor, Paris og Æneas og på de bevæggrunde, der har fået dem til at deltage i krigen, samt hvordan de står i opposition til hinanden både ift. handlinger, bevæggrunde og holdning til dem selv og krigen. Eleverne har arbejdet med de homeriske helteidealer (herunder begreberne areté, kleos, timé og oikos) og diskuteret, i hvor høj grad og om heltene har levet op til disse idealer. Derudover har forløbet haft fokus på at reflektere over og diskutere, hvordan et moderne helteideal skal defineres, og hvorvidt og hvorfor vi stadig har brug for helte i dag ved bl.a. at se filmen Troy samt diskutere forskellen mellem den antikke helt og den moderne helt (vha. definitionen om den heteronome/frygtløse helt, den autonome/problematiske helt og den moderne/postkonventionelle helt). Forløbet har også haft til hensigt at give eleverne kendskab til eposgenren og viden om, hvilke genretræk der kendetegner eposgenren, og hvilken effekt de har tematisk og stilistisk.
MATERIALE
Basistekster:
Homer: Iliaden 1. sang, vers 1-430, 6. sang, vers 237-529 og 22. sang, vers 90-411 (overs. af Otto Steen Due)
Vergil: Æneiden 2. sang, vers 302-566 (overs. af Otto Steen Due)
Perspektivtekster:
Lindberg, K. (2006). ”Helte er ikke hvad helte har været”. Berlingske Tidende, 13. juni 2006.
Film: Troy (2004, instrueret af Wolfgang Petersen)
Baggrundstekster:
Andreasen, B. og J.R. Poulsen (2012). Paideia – grundbog i oldtidskundskab. Århus: Systime: s. 11-15, 20-21 og 23-30
METODE
Nærlæsning med fokus på begreberne om de homeriske helteidealer (areté, kleos, timé), oikos, moria og hybris/nemesis
Analyse med fokus på eposgenren og eposgenretræk
CA. SIDETAL (antikke basistekster)
44
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Argumenter for eller imod demokrati
FORMÅL
- At få kendskab til antikkens styreformer med fokus på begreberne monarki, aristokrati, oligarki, demokrati, tyranni og ochlokrati.
- At opnå viden om særligt demokratiets historie samt græsk og romersk historie.
- At opnå viden om forskellige definitioner af den gode stat og statsforfatning.
- At diskutere og forholde sig kritisk over for, hvad der er den bedste statsform og forfatning.
- At perspektivere til nutidens demokrati og problemstillinger ift. denne.
INDHOLD
Forløbet tager udgangspunkt i en moderne diskussion og problemstilling om berettigelsen af demokratiet som statsform. Gennem tekster af de antikke forfattere Herodot, Thukydid, Pseudo-Xenofon, Platon og Cicero skal eleverne undersøge, hvad der kendetegner den for forfatterne bedste forfatning og stat og særligt diskutere argumenter for og imod demokratiet. De skal læse om antikkens forskellige styreformer med fokus på begreberne monarki, aristokrati, oligarki, demokrati, tyranni og ochlokrati. De skal perspektivere til nutidens demokrati og på baggrund af de antikke forfatteres tekster diskutere nutidige problemstillinger og nuancere og efterprøve den generelle holdning om, at demokrati er det eneste rigtige.
MATERIALE
Basistekster:
Herodot: ”Forfatningsdebatten mellem de tre persiske stormænd”, bog 3, kap. 79-83. Fra M.H. Hansen (1994): Kilder til demokratiet i Athen. København: Nyt Nordisk Forlag.
Thukydid: Den Peloponnesiske Krig. 2. bog, kap. 34-46: Perikles’ gravtale. Oversat af Adam Schwartz.
Platon: Staten, 7. bog, 514a-520c, “Hulebilledet”. Fra M. Harbsmeier, R. Sevelsted, S.L. Jørgensen og C.G. Tortzen (2013): Platon i udvalg I: Staten. København: Gyldendal. Hentet fra oldportalen.systime.dk
Pseudo-Xenofon: Athenernes statsforfatning, kap. 1, afsnit 1-13. Oversat af Hartvig Frisch. Gengivet efter: Mogens Herman Hansen: Kilder til demokratiet i Athen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1986.
Cicero: ”Om den romerske statsforfatning”, Resp. 1,36; 2.2-3. Overs. af F. Blatt (1969): Ciceros filosofiske skrifter, bind. 1. København. http://centerforhistorieformidling.dk/romerriget/cicero-om-den-romerske-stat.html [tilgået 08.08.19]
Sekundærlitteratur:
Mikkelsen, M. (2016). ”Nutidens demokrati kan lære meget af oldtidens Athen”. Kristeligt Dagblad, 04.02.16.
Koldbye, C. (2008). ”Danmark er ikke et folkestyre”. Videnskab.dk, 12.08.08
Nikoline (2019). Danskhed [rapsang]. 6. maj 2019. https://www.youtube.com/watch?v=MIvxceq02QA [tilgået august 2024]
Perspektiverende artikler til matrixarbejde:
Jørgensen, L.S. (2024). ”Vores demokrati er ved at gå under. Men det er måske ikke så skidt endda, mener forfatter til ny bog”. Altinget.dk, 4. maj 2024.
Skaaning, S.E (2017). ”Derfor er demokrati bedre end andre styreformer”. Videnskab.dk: https://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-er-demokrati-bedre-end-andre-styreformer/, 4. april 2017.
Christensen, C.D. (2021). ”Autokraterne tager magten: Færre og færre lever i et demokrati”. Mandagmorgen.dk, 1. juni 2021.
Schjødt, P. (2023) ”Når demokratiet bruges til at true demokratiet: Kan det også ske hos os?”. POV International, 30. august 2023.
Baggrundslitteratur:
Bekker-Nielsen, T. (2019). Grækenlands historie - fra bronzealderen til Romerriget. Odense: Forlaget Meloni: s. 22-31
Oldportalen.systime.dk: ”Herodot” https://oldportalen.systime.dk/?id=432, ”Herodots værk” https://oldportalen.systime.dk/?id=439 og ”Herodot og historiegenren” https://oldportalen.systime.dk/?id=440
Oldportalen.systime.dk: ”Platon” https://oldportalen.systime.dk/?id=389, ”Platons værker” https://oldportalen.systime.dk/?id=394, ”Sokrates i Platons værker” https://oldportalen.systime.dk/?id=464, ”Platons tanker om staten” https://oldportalen.systime.dk/?id=396, ”Platons dualisme: Form og enkeltting” https://oldportalen.systime.dk/?id=397, ”Værkanalyse” https://oldportalen.systime.dk/?id=398
METODER
Nærlæsning
Diskurs- og argumentationsanalyse
CA. SIDETAL (antikke basistekster):
25
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Den ideelle krop (skulptur)
Formål:
• At arbejde med kropsidealer, som de kan fortolkes ud fra skulpturer, i antikken og i nutiden
• At opnå kompetence til at kunne beskrive, analysere og fortolke græske og romerske skulpturer i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
• At arbejde projektorienteret med skulpturanalyse
Indhold:
I forløbet skal eleverne efter en introduktion til temaet den ideelle krop og til græsk/romerske skulpturer fra antikken arbejde selvstændigt i grupper. Hver gruppe får tildelt to-tre antikke skulpturer fra en given periode, som de skal analysere og fortolke. De skal endvidere selvstændigt indsamle og indkredse informationer om deres tildelte emne og periode og forberede en præsentation af deres arbejde. Projektarbejdet strækker sig over to moduler, hvorefter gruppen skal fremlægge for klassen. Efter fremlæggelserne følger arbejde med de perspektiverende perioder og skulpturer.
Fokus på følgende perioder og skulpturer:
• Arkaisk periode: Dioskurerne (to koroi fra Delfi), Peploskoren
• Tidlig klassisk periode: Kritiosdrengen, Tyrandræberne Harmodios og Aristogeiton
• Højklassisk periode: Spydbæreren (Doryphoros), Karyatide fra Erechteion
• Senklassisk periode: Skraberen, Afrodite fra Knidos, Demeter, Skulptur af Apollon (”Apollon Belvedere”).
• Hellenistisk periode: Fuld gammel kone med vindunk, Laokoongruppen, Kelter, der dræber sig selv og sin hustru, Portrætskulptur af taleren Demosthenes
• Romersk: Portrætskulptur af Kejser Augustus, Prima Porta, Augustus som Pontifex Maximus
Perspektiverende perioder og skulpturer:
• Renæssancen: Michelangelo: David
• Barokken: Bernini: David
• Nyklassicismen: Thorvaldsen: Ganymedes skænker i skålen
• Moderne tid: Lemmerz: The undead
METODE:
Læreroplæg, projektorienteret arbejde i grupper, elevfremlæggelser, matrixgruppearbejde
MATERIALE:
Oldportalen (inddelt efter perioder og kunsttype)
Kompendium bestående af Susan Wordford: Introduktion til Græsk og Romersk Kunst, Fich m.fl: Græsk kunst
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Den forsmåede kvinde (tragedie)
FORMÅL:
• At træne nærlæsning (analyse og fortolkning) af Euripides’ Medea med særligt fokus på kvindens rolle i antikken og forholdet mellem mand og kvinde
• At diskutere og reflektere over begrebsparrene hybris/nemesis, oikos/polis, mand/kvinde, borger/fremmed og det menneskelige/det guddommelige ift. både tragedien.
• At kunne perspektivere til andre af fagets tekster, hvor den antikke mande- og kvinderolle belyses.
INDHOLD:
I forløbet skal eleverne træne nærlæsning af tragedien Medea med særligt fokus på synet på kvinden i Antikken og forholdet mellem mand og kvinde med afsæt i Medea samt kvindeskikkelserne fra tidligere forløb (Kvinderne i Homer: Chryseis, Helena og Andromache, Perikles’ henvendelse til kvinderne i gravtalen, kvinden i skulpturen og Ovids "Elfenbensdukke" i myten om Pygmalion). Hovedfokus ligger på en karakteristik af Medea og Jason og deres forhold. Undervejs i forløbet skal eleverne diskutere følgende modsætningspar og deres relevans ift. de læste tekster: hybris/nemesis, oikos/polis, mand/kvinde, borger/fremmed og det menneskelige/det guddommelige.
MATERIALE
Kernetekster:
Euripides: Medea (oversat af Marcel Lysgaard Lech, Hans Reitzels 2016)
Perspektivtekster:
Stridsberg, S. (2009). Medealand (drama), scene 17. Udgivet: Betty Nansen Teatret (Edison), sæson 2010-11, overs. af Peter Dupont Weiss
METODE
Autopsi
Nærlæsning med særlig fokus på følgende:
Forholdet mellem mand/kvinde, borger/fremmed og det menneskelige/det guddommelige samt begreberne hybris/nemesis, xenia og oikos/polis og
Dramatekniske begreber: Stychomyti, agon og tragisk ironi
De homeriske helteidealer (areté, kleos, timé, oikos) – giver de mening ift. tragedien?
CA. SIDETAL: 79
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Kend dig selv (filosofi)
Formål:
At blive i stand til
· at analysere og fortolke uddrag af Platons filosofiske dialog Alkibiades samt tekster af Epikur og Seneca.
· at identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de antikke værker.
· at få indblik i nogle af de centrale antikke filosofier: dualismen, epikuræismen og stoicismen.
· at nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger om ”selvoptimering” og vejen dertil gennem læsningen af antikke filosofiske tekster.
Indhold:
Forløbet tager udgangspunkt i filosofiske tekster af Platon, Epikur og Seneca og den kendte græske sætning ”Kend dig selv”. Gennem læsning af de antikke forfattere skal vi arbejde med og diskutere forskellige holdninger til, hvordan vi som mennesker kan ”blive os selv” og lære ”vores selv at kende”, samt hvad det så betyder for, hvordan vi bør leve vores liv og være som menneske. I sidste ende handler forløbet derfor også om, hvad der egentligt er det gode liv.
Vi skal reflektere over og diskutere om de antikke filosofiske tekster er væsentlige for os i dag – og i så fald, hvorfor de er væsentlige – og sætte dem i forbindelse med en moderne diskussion om selvoptimering og ideen om ”at være den bedste version af sig selv”.
Materiale:
Basistekster:
Platon: Alkibiades i uddrag, kap. 18 fra afsnit 124a til kap. 31 (overs. af Chr. Gorm Tortzen)
Epikur: Brev til Menoikeus (fra: Det gode liv, s. 31-34 af Niels Skovgaard)
Seneca: Uddrag fra Sindsro (fra: Det gode liv, s. 37-42 af Niels Skovgaard)
Perspektivmateriale:
Camus, Albert (1942). Sisyfos-myten. Oversat af Helga Vang Lauridsen. Gyldendal, 1992: s. 113-117
Antal sider: ca. 31
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/144/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52088325736",
"T": "/lectio/144/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52088325736",
"H": "/lectio/144/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52088325736"
}