Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Nyborg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
|
Lærer(e)
|
Lise Silbye
|
|
Hold
|
2022 da-c (1c da, 2c da, 3c da)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Introforløb
Grundforløb: Journalistik og mundtlighed
Formål:
Eleverne skal:
- kunne forklare og anvende de fem klassiske nyhedskriterier i en analyse af en given nyhedsartikel.
- kunne forstå og forklare principperne bagved nyhedstrekanten.
- forstå, hvad vinkling er, og hvorfor/hvordan journalister balancerer nyheder.
- kende til begreberne for, hvordan klassiske nyhedsartikler er layoutet.
- kende til grundlæggende argumentation og kunne anvende begreberne påstand, belæg og gendrivelse.
- kunne forklare de fem nye nyhedskriterier: ”engagementskriterierne”.
- kunne forklare, hvad konstruktiv og fortællende journalistik og featuregenren er.
Indhold:
Grundforløbet i dansk handler om journalistik og mundtlighed. I første halvdel af grundforløbet lærer eleverne om klassisk nyhedsjournalistik. De lærer at anvende de fem klassiske nyhedskriterier både formidlingsmæssigt og som analyseredskab. De lærer om nyhedstrekanten, vinkling og balancering af nyheder, samt hvordan en avisartikel layoutmæssigt er bygget op og analyserer forskellige danske avisers forside.
I anden del af grundforløbet arbejder eleverne med grundlæggende argumentation ud fra Toulmins argumentationsmodel. De lærer at anvende begreberne påstand, belæg og gendrivelse samt at formulere modargumenter ifm. gruppearbejde om en selvvalgt debatartikel. I tredje del af grundforløbet lærer eleverne om journalistisk i en moderne medievirkelighed. De lærer at forklare og anvende de fem nye nyhedskriterier: ”engagementskriterierne”, samt at kunne forklare, hvad konstruktiv journalistik og fortællende journalistik er. Derudover arbejder eleverne med genren feature.
Undervejs har eleverne arbejdet kreativt og i grupper om at analysere artikler, selv at skrive artikler og forberede en lille fremlæggelse.
Materiale:
Avisen i undervisningen (2019). ”Sådan vinkler du en journalistisk historie” fortalt af souschef på Berlingske indlandsredaktion Katrine Jo Andersen, 11.09.19 (Sådan vinkler du en journalistisk historie - YouTube) [video hentet aug. 2021]
Borup, H. (2011). Ud med sproget. Forlag: Frydenlund: s. 38.
Eeg, M.: ”Om Cavlingprisen”. Dansk Journalistforbund - Medier & kommunikation. (https://journalistforbundet.dk/om-cavlingprisen) [artikel hentet aug. 2021]
Larsen, O. S. (2021). Håndbog i dansk (I-bog). Forlag: Systime: ”De fem nyhedskriterier” (https://hbdansk.systime.dk/?id=c675), ”Tekst-layout” (https://hbdansk.systime.dk/?id=c1286&L=0), ”Nyhedstrekanten” (https://hbdansk.systime.dk/?id=c701), ”Vinkling” (https://hbdansk.systime.dk/index.php?id=218#c682), ”Fortællende nyhedsjournalistik: New Journalism” og ”Featuren” (https://hbdansk.systime.dk/?id=c694), ”Indre komposition” (https://hbdansk.systime.dk/?id=c701).
Papercut Odyssey (2017). “Engagementskriterierne”. Videointerview med forsker Aslak Gottlieb. (Engagementskriterierne on Vimeo) [video hentet aug. 2021].
Schelde, Nanna (2019). ”En ægtemand”. Kristelig Dagblad, 21.03.19.
Verdens bedste nyheder: ”Konstruktiv journalistik” (https://old.verdensbedstenyheder.dk/om-verdens-bedste-nyheder/konstruktiv-journalistik/). [artikel hentet aug. 2021]
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Tidlig litteratur
Som yderligere introduktion til den litterære side af danskfaget i gymnasiet, er fokus i dette forløb er på genrerne folkeviser og -eventyrs kendetegn: sprog, motiv og emnekreds. Desuden periodens kendetegn til historisk perspektivering. Til dette bruges Litteraturens Veje.
Viserne og eventyret analyseres nykritisk, strukturalistisk, hvorefter vi laver en historisk læsning.
Kernestof:
Ravnkels saga (værk)
Folkeviser: Ebbe Skammelsøn + Germand Gladensvend
Folkeeventyr: Kong Lindorm
Metoder: Strukturalisme, nykritik og socialhistorisk læsning.
Supplerende stof: Håndbog til dansk; kapitel 4 om sprog https://hbdansk.systime.dk/?id=179, https://hbdansk.systime.dk/?id=196, rim dig rytme https://hbdansk.systime.dk/?id=198 og del 3.6 om litterære genrer https://hbdansk.systime.dk/?id=172 , desuden ’Om saga og Ravnkels saga’ fra Studienet
https://www.studienet.dk/ravnkel-froejsgodes-saga
Litteraturens Veje pp. 46-66.
Hertil: Olriks episke love (danskfag.dk)
Arbejdsformer
Remediering af en folkevise til en rap, introduktion til begrebsapparatet til fiktionsanalyse i gymnasiet med litterært og sprogligt fokus. Kreativ fremstilling af litterære aspekter med grafisk fremstilling af personkarakteristik og med genskrivning af egen saga med udgangspunkt i den erhvervede viden om sagagenrens særtræk.
Særlige fokuspunkter
Sproglig analyse med fokus på sætningsopbygning og ordstof med udgangspunkt i kapitel 4 fra Håndbog til dansk. Desuden analyse af fokus på sagaens sprog og genretræk med udgangspunkt i kapitel 3.6 fra Håndbog til dansk. (https://hbdansk.systime.dk/?id=172)
Simultant køres et skriftligt forlib med fokus på faglig formidling med udgangspunkt i det retoriske pentagram, abstraktionsstigen og sproglig opmærksomhed. Hertil bruges Håndbog til dansk, kapitel https://hbdansk.systime.dk/?id=131
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
1960’erne (DHO)
Emnet for DHO’en er 1960’erne.
Der er fokus på følgende nøgleord om livet i Danmark i 1960'erne:
- Velfærdsboomet - med fokus på boligsituationen
- De unges nye rolle (ungdomsoprøret, unge som forbrugere, musikken som talerør)
- Kvindernes nye rolle i familien og samfundet i Danmark i løbet af 1960'erne.
Litteraturhistorie:
- Konfrontationsmodernisme
- Nyrealisme
Materiale:
Bodelsen, Anders ”Signalet” fra Drivhuset: Gyldendal, 1965.
Olesen, Thøger ”Helt igennem respektabel” (1965)
Cæsar ”Storkespringvandet” (1965)
Ditlevsen, Tove ”Angst” fra Den onde lykke: Gyldendal, 1963.
Panduro, Leif ”Uro i forstæderne” fra Uro i forstæderne og andre noveller: Gyldendal: 1962.
Rifbjerg, Klaus ”Terminologi” fra Konfrontation: Tranebøger (1960)
Rifbjerg, Klaus ”Livet i badeværelset” fra Konfrontation: Tranebøger (1960)
Tove Ditlevsen ”De små sko” fra Den onde lykke: Gyldendal, 1963.
Supplerende stof:
Husker du? – highlights fra 1960’erne (DR program tilgået gennem UCL)
Rasmussen, Søren Hein og Peter Yding Brunbech ”Ungdomsoprør og kulturliv i 1960'erne” fra https://danmarkshistorien.dk/perioder/kold-krig-og-velfaerdsstat-1945-1973/ungdomsoproer-og-kulturliv-i-1960erne/
Om boligformer i 1960’erne.
Fra https://www.arbejdermuseet.dk/viden-samlinger/arbejderhistorien/plads-til-os-alle/baggaard-beton-boligbevaegelsen/parcelhusboomet/
Om ungdomsliv i 1960’erne
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/teenagere-i-efterkrigstiden-mode-og-identitet
Om pigtrådsmusik
https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/musik/pigtraadsmusik-i-1960erne/
Rasmussen, Søren Hein og Peter Yding Brunbech ”Om kvindens stilling – familieliv og kvindefrigørelse” fra https://danmarkshistorien.dk/perioder/kold-krig-og-velfaerdsstat-1945-1973/familieliv-og-kvindefrigoerelse/
Samlet sidetal: 27 s.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Avisprojekt – hvad kendetegner de gængse aviser i
I dette forløb har eleverne lavet komparativ analyse af en dag i nyhederne gennem omnibus og lokal/regionalaviser.
Fokus på avisernes særtræk: modtageranalyse, artikeltyper, oplag, baggrundshistorie, nettilstedeværelse, politisk tilhørsforhold.
Mediefokus: kommunikationsanalyse, Minervamodel, Habermas’ offentlighedsmodel, Gallup kompasset, billedanalyse, nyhedskriterier, nyhedstrekant, layout, nyhedstrekanten, de 5 nyhedskriterier, de 4 nyhedsbehov og artikeltyper. Desuden journalistisk sprog og virkemidler.
Endvidere er der arbejdet reklameanalyse af avisernes reklamer med fokus på reklametyper, storytelling, AIDA og Gallupkompasset.
Afsluttende har vi fokuseret på kommunikationsanalyse med udgangspunkt i Lasswells argumentationsmodel.
Sproglig fokus i analysen:
- Mundtligt og skriftligt sprog
- Billedsprog
- For- og bagvægt, hypotakse og paratakse
Kernestof
En dagsavis fra Politiken, Berlingske, Lokalavisen for Nyborg, Fyens Stiftstidende, information.
Supplerende stof:
Håndbog til dansk. Kapitel 5.1 om journalistik: https://hbdansk.systime.dk/?id=218
Peter Kramhøft: Journalistik med omtanke. Ajour, 2000. Afsnittet ”Mediernes tre funktioner”
Fra: http://www.aiu.dk/AiU/application.do?command=getDocument&documentId=57D775089164FB10C12570AD0055864B
42 ns
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Modernisme i Berlin
I forbindelse med klassens studietur til Berlin har vi læst Tom Kristensen: En nat i Berlin fra 1921. Klassen har lavet analyse af digtet, hvorefter vil har nærlæst en eksemplarisk analyse af digtet fra Studienet. Herefter har klassen remedieret aspekter af digtet ved hjælp af filmmediet in situ i Berlin.
Kernestof
Tom Kristensen: En nat i Berlin, 1921
Supplerende stof
Studienet: analyse af Tom Kristensen: En nat i Berlin, 1921
12 ns
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Videnskabelig formidling - Samvirke som medieværk
Videnskabelig formidling
Med udgangspunkt i analyse af formidlingssprog og virkemidler skal klassen analysere en udgave af Sund i Syd og Illustreret videnskab til en sammenlignede analyse af de valgte mediers videnskabelige formidling. Afsluttende har klassen nærstuderet en udgave af Samvírke med fokus på formidling, argumentation og reklamer.
Herefter har klassen selv produceret en artikel til bladet Helse om osmose i planteceller.
Fokuspunkter: det retoriske pentagram, argumenttyper, abstraktionsstigen, sprog og stil, sproglig formidling.
Kernestof: Samvirke, Sund i Syd, Illustreret Videnskab
Supplerende stof:
Håndbog til dansk, kapitel 4.8 Stil og tone https://hbdansk.systime.dk/?id=203, 4.10 argumenttyper https://hbdansk.systime.dk/?id=205, 5.6 reklamer https://hbdansk.systime.dk/?id=227
56 ns
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Fantasy
Fokus i dette forløb har været på hvorfor man skal læse litteratur og læseglæde. Klassen har læst en fantasyroman af en lokal forfatter, der også foregår lokalt. Forløbet åbnes med den læserorienterede metodes fokus på læseoplevelse og afsluttes med besøg af forfatteren. Desuden læses en kronik om læseglæde med fokus på sprog og stil.
Kernestof:
Alrø, Rikke Havner Stormtid Lux Fantasy (2021) (386 ns)
Supplerende stof
Hvad er fantasy? Håndbog til dansk kapitel 3 https://hbdansk.systime.dk/?id=124
Dalgaard ,Jeanne My og Bjarne Michael Jensen Forlæggere: Bøger kan slå bro over ensomhedens kløft (Kroniken 3. feb. 2024) Politiken.
https://politiken.dk/debat/kroniken/art9617265/Bøger-kan-slå-bro-over-ensomhedens-kløft
388 ns
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Ord i -ismer
I dette epokale forløb trækkes lange linjer med udgangspunkt i tidligere læste værker. Fokus er på, hvorledes litteraturen har ligheder og forskelle i større og mindre spring.
Fagligt fokus: viden om barokken, pietismen, romantikken, romantisme, biedermeier, poetisk realisme, naturalisme, det folkelige gennembrud, symbolismen og den tidlige modernisme.
Faglig viden: om salmegengen, metrik (især jambe, trokæ, daktyl), om dramagenren
Kingo, Thomas "Hosianna" (1671), "Sorrig og Glæde de vandre til hobe" (1681), "Over Kedron Jesu træder" (1689)
Brorson, Hans "Op, al den ting" (1734)
Underemne: Oplysningstiden
I dette delforløb læses Holbergs Erasmus Montanus, hvor fokus ligger på dramaets kendetegn og oplysningstidens samfundsmæssige og litterære kendetegn og periodens tankegods.
Dramaet anvendes parallelt til at lave kommunikationsanalyse med udgangspunkt i socialkonstruktivisme til udfoldning af karakteranalysen.
Parallelt med læsningen skal klassen se dele af Kaspar Rostrups filmatisering af dramaet fra 1979 og selv performe andre dele.
Arbejde
Hvad er et drama? (5 aktsmodellen, replikbehandling, Holberg som skribent, klassen læser dele af en moderne udgave af Erasmus Montanus fra Aarhus Teater fra 2015. Desuden nærlæser vi argumentationerne med fokus på syllogismer.
Kommunikationsanalyse
Desuden anvendes dramaet til at analysere kommunikation ved hjælp af Erwin Goffmans teori om social interaktion som ’front’ og ’back stage’, og Meyrowitzs ’middle stage’. Herunder Goffmans tanker omkring ’face work’. Desuden skal klassen analysere dramaet ved hjælp af Bernes transaktionsanalyse (forældre, voksen, barn).
J.L. Austins sproghandlinger anvendes i analysen af samtaler.
Grices maximer om samarbejdsprincippet og høflighedsprincippet bruges til at nærlæse Rasmus’ kommunikation med Jakob, Nille og Ridefogeden.
Al materiale hertil er taget fra Håndbog til dansk.
Håndbog til dansk, kapitel 4.12 Kommunikationsanalyse https://hbdansk.systime.dk/?id=210
Materiale:
Holberg Erasmus Montanus (1723)
Moderne Holberg fra Aarhus Teater.
Samlet læsning: 82 s.
Underemne: 1800-tallets ord
Gennem dette delforløb trækkes linjer i 1800-tallets litteratur med blik til Danmarks og Europas historie. For at trække tankerne op til moderne tid skal klassen på en gåtur tage billeder som kan illustrere periodens tanker på en nutidig facon. Desuden laves reklameanalyse med fokus på romantiske virkemidler. Fra Universalromantikken over nationalromantikken ser vi på nyplatonisme og organismetanken til Biedermeier, romantisme og den poetiske realisme.
Kernestof:
Staffeldt, Schack Indvielsen (1804)
Öehlenschläger, Adam Guldhornene (1805)
Third Ear, podcast om Guldhornene (S1E1)
https://thirdear.studio/da/pods/guldhornene
H.C. Andersen I Danmark er jeg født + Isam B’s udgave af samme Isam B - I Danmark Er Jeg Født
Winter, Christian Flugten fra Amerika (1860)
Aarestrup, Emil "Paa Sneen" (1838)
Blicher, St. St. "Sig nærmer tiden" (1838)
Herefter flytter vi til naturalismen, DMG og det folkelige gennembrud. Afsluttende ser vi på Bangs impressionisme. Hertil ser vi Ibsens Gengangere på OdenseTeater.
Bang, Herman "Den Sidste Balkjole" (1880)
Drachmann, Holger "Engelske Socialister" (1872)
Ibsen, Henrik "Gengangere" (1881)
Jacobsen, J.P "Et skud i tågen" (1875)
Pontoppidan, Henrik "Nådsensbrød" (1887)
Uddrag/citater fra Brandes, Grundtvig og Bjørnsstjerne Bjørnsson om Sædelighedsfejden.
Nexø, Martin Andersen "Sevilla"
Samlet: 265 ns
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
25 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Grise
Formålet med forløbet er at se på et potentielt sprængfarligt stof fra medierne i et danskfagligt perspektiv. Samtidig er emnet bundet til studieretningsfaget biologi.
Med udgangspunkt i dokumentaren "Hvem passer på grisene" fra TV2, læser vi forskellige vinkler på samme emne. Heri inddrages afsender-modtager forhold, argumentationsanalyse, retorisk analyse, sociale medier og diskursanalyse. Herefter læser vi essaysamligen af Mathilde Walther Clark "Hvordan man laver dyr" som et eksempel på en personlig tekst.
Desuden ser vi på svensk- og norsksproget tekst om emnet.
Kernestof
Clark, mathilde Walther "Hvordan man laver dyr" (essaysamling) Politikens forlag, (64 ns) (2023)
Hansen, Søren T. "Puljenotering i kæmpe spring: Nærmer sig 500 kroner Per smågris" LandbrugsAvisen (06.02.25)
Jacobsen, Trym " Hvorfor gir vi ikke bedre dyrevelferd til noen av verdens smarteste dyr? " an.no (14.01.25)
https://www.an.no/hvorfor-gir-vi-ikke-bedre-dyrevelferd-til-noen-av-verdens-smarteste-dyr/o/5-4-2096616
Thyrri, Anna et al "Hvem passer på grisene" TV2 dokumentar (12.12.24)
https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?booking=4547090
Simonsen , Tobias Bonde "Svineproducenter afviser kritik, men avler køber ikke undskyldning" TV2 Nyheder (11.12.24)
Ukendt forfatter "Grymt stora skillnader i grisarnas liv" Naturskyddsföreningen (21.04.21)
https://www.naturskyddsforeningen.se/artiklar/grymt-stora-skillnader-i-grisarnas-liv/
Supplerende stof
Om svensk og norsk Ask a Norwegian Teacher - Bokmål or Nynorsk? (3 min)
Eksempel på bokmål: "Hva tenker dere om..." https://www.reddit.com/r/norge/comments/yqbpax/hva_tenker_dere_om_nynorsk_og_bokmål/?chainedPosts=t3_59agf1
Om svensk sprog: https://www.sagatid.dk/svensk-sprog
Brink, E.T. (2021). “Undervisning i nabosprog”. I Nielsen, B. og Lieberkind, J. Danskundervisning 1.-6. Hans Reitzels Forlag
Faglig fokus
Viden om norsk og svensk som danske søstersprog
Fra Håndbog til dansk:
dokumentaranalyse https://hbdansk.systime.dk/?id=228
filmiske virkemidler https://hbdansk.systime.dk/?id=234
Essayanalyse - personlig tekst https://hbdansk.systime.dk/?id=276
diskursanalyse https://hbdansk.systime.dk/?id=202
85 ns + medieminutter
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6,3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Krop
Formålet med dette forløb er at afsøge kroppen som virkemiddel, kroppen som kampplads og kroppen som (seksuel) udstilling. Desuden ser vi på effekten af eget og andres blik på kroppen og kønnets signaler, og på sammen- eller modstillingen af krop og sjæl. Parallelt laves et opsummerende litteraturhistorisk rids.
Teksterne er inddelt i Ung krop, Utilpasset krop og Kroppen i ægteskab.
Kernestof
Ung krop
Ansari, Haidar "Mødom" (2022)
Diemer , Sofie "Lolita" (2016)
Martzen , Veronika "Kære Jeg" (2019)
Krop i ægteskab
Andersen , Vita "Hvad tror du jeg tror" (1977)
Blixen, Karen "De Blaa Øjne" (Uddrag af Peter og Rosa) 1942
Hansen , Martin A. "Jakobs kvinder" (1961)
Jensen, Johs V "Oktobernat" (1897)
Upasselig krop
Bang, Lene "Fede Mor" (2023)
Bazeghi, Shadi "Flowmatic - 01" (2020)
Bjerregaard, Katinka "Klump" (2023)
Broby-Johansen, Rudolf "Bordelpige dræber ufødt" (1922)
Eric, Caspar "Avatar" (2017)
Hagen, Christina "Venligst ikke spørg" (2019)
Olsen, Ursula A. "Halsens væsen" (2005)
Strunge, Michael "Natmaskinen" (1981)
- samlet i digtsamling og behandlet som sådan med fokus på fællestræk.
Supplerende stof
Nik og Jay "Boing" (2006)
Faglig fokus
litterær- og sproglig-stilistisk analyse af lyrik
kendetegn ved tekster fra moderne tid
sammenstilling af digte til digtsamling
124 ns
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/144/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52150327075",
"T": "/lectio/144/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52150327075",
"H": "/lectio/144/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d52150327075"
}