Holdet 2022 da-f - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Nyborg Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Maria Sommer
Hold 2022 da-f (1f da, 2f da, 3f da)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Litterært introforløb
Titel 2 Ravnkel Frøjsgodes Saga (VÆRK)
Titel 3 DHO: Danskhed og nationalromantik
Titel 4 Dokumentar (VÆRK)
Titel 5 Debat
Titel 6 Lyrik (Værk)
Titel 7 Det moderne gennembrud (VÆRK)
Titel 8 Kortfilm
Titel 9 Skriftlighed
Titel 10 Retorik
Titel 11 Den upålidelige fortæller
Titel 12 Hvis der skulle komme et menneske forbi (Værk)
Titel 13 Vandmærket (VÆRK)
Titel 14 KØN

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Litterært introforløb

Dette forløb har fungeret som en introduktion til litterær læsning, med fokus på novellen som genre. Håndbog til dansk er brugt som grundbog.

Der er læst og gennemgået følgende noveller:
Jesper Wung-Sung: De tre veninder, 2000
Naja Marie Aidt: Ond i Sulet, 1993
Lotte Kirkeby: "Violvej" 2016
Katrine Marie Guldager: "Nørreport" 2004
Helle Helle: En stol for lidt, 1996
Helle Helle: Syltning, 2000
Hanne Richardt Beck: 2.tv., 2005
Charlotte Weitze: Biller, 1996
Antal sider: 33

Sekundært:
Håndbog til dansk side
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ravnkel Frøjsgodes Saga (VÆRK)

Som optakt til Dansk-historieforløbet har vi dansk arbejdet med saga, mens historie har arbejdet med vikingetiden.

Klassen har arbejdet med sagaen som genre.
Der har været særligt fokus på:
Handling
Personkarakteristik
Slægt
Vikingetidens æresbegreber
Religion og overtro
Retssystemet

Primærtekst: Ravnkel Frøjsgodes Saga (værk)
Antal sider: 26

Sekundærtekst: Litteraturens Veje s.33-45
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO: Danskhed og nationalromantik

I DHO-forløbet har klassen arbejdet med danskhed og nationalromantik.

Der har været fokus på særlige kendetegn ved de danske nationalsange, herunder nationalromantiske træk, som naturbeskrivelser og fædrelandskærlighed, men fortællertype, billedsprog, , værdier og idealer.

Derudover har klassen set flere moderne fortolkninger af, hvad danskhed og nationalsange kan være.

Klassen har fået introduceret tre af danskfagets metoder: biografisk metode, nykritik og socialhistorisk.

Primærtekster:
- Adam Oehlenschläger Fædrelandssang 1819
- Grundtvig: Danmarks trøst 1820
- H.C. Ørsted: Betragtninger over den danske karakter 1843
- HC Andersen: I Danmark er jeg født 1850
Antal sider: 11

Sekundærtekster:
- Michael Falch: I et land uden højere bjerge 1986
- Natasja: Giv mig Danmark tilbage 2007
- Isam B: I Danmark er jeg født 2007
- Nikoline: Danskhed (musikvideo) 2018
Maja Petrea Fox: Danskhed (ozymagazine.com) 2021
Antal sider: 5
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dokumentar (VÆRK)

Indhold:
I et medieforløb i forbindelse med SRP 3 (med musik og latin) har eleverne i dette forløb arbejdet med dokumentargenren, hvor de har fået kendskab til de seks forskellige dokumentargenrer, autenticitetsmarkører, fakta- og fiktionskoder samt filmtekniske virkemidler. Dette er både blevet brugt i en analyse af dokumentaren "Flugt" samt til at lave deres egne film. De har desuden diskuteret dokumentargenrens troværdighed og skrevet en debatterende artikel, hvor de skulle undersøge dokumentarfilmgenrens iscenesættelse og dramatisering af virkeligheden.

Forløbets formål:
- At få kendskab til:
○ dokumentargenrerne; den dybdeborende, observerende, deltagende, refleksive, poetiske, dramatiserende.
○ autenticitetsmarkører, fakta- og fiktionskoder
○ filmtekniske indstillinger
- At analysere en dokumentar (både indhold og de filmiske virkemidler)
- At diskutere dokumentargenrens troværdighed

Primærtekster:
Rasmussen, J.P. (2021). Flugt (dokumentar) (værk)

Sekundærtekster:
Schulz, Ole: Håndbog til dansk, s.228-235 + s.325-331 (15 sider)

Artikler brug til den debatterende artikel:
Mikkel Stolt: Et ordentligt kaos. Om dokumentarfilm, virkelighed og indsigt – og om en bog om netop dét, POV International 20.02.2022
Lise Kabell Søgaard: Er det 100 procent virkelighed?, Kristeligt dagblad 21.06.13
Laura Emilie Schytt Lassen: Derfor kan du ikke altid stole på en dokumentarfilm, Seinmag 28. april 2021

CA. SIDETAL:
Ca. 55 (40 = dokumentaren)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Debat

Formål:
- At få repeteret argumentations- og kommunikationsanalyse fra grundforløbet
- At få kendskab til forskellige avistyper, meningsjournalistisk og det journalistiske sprog
- At kunne tage stilling i den offentlige debatkultur, både i aviser og på sociale medier
- At lære at skrive den debatterende artikel

Primærtekster/analyserede artikler:
Debat fra Information: "Nej, min røv er ikke til fri afbenyttelse!" + "Generation Z er venlige og støttende"
Debat om transkønnethed: "Juridisk transkønnet udfordrer omklædningsrummet" + "Man bliver jo ikke en kvinde, fordi man skifter cpr-nummer"
Kronik med Sørine Gotfredsen "Lad os bruge Anders Breivik rigtigt"
Debatten vs Deadline (TV)
Anmeldelser af Lana del Rey: Thomas Treo i 2013 + i 2023 og i Soundvenue i 2023
Artikler fra Grundbog til retorik s.146-151
Antal sider: 20

Sekundærlitteratur:
Schulz, Ole: Håndbog til dansk s.157-167 (argumentation) + s.176 (Kommunikationsanalyse) + s. 198-203 (avistyper) + s.212-213 (meningsjournalistisk) + s.220-222 (det journalistiske sprog) + s.240-242 (front stage, back stage, middle stage) + s.278-285 (Sociale medier)
Johnsen, Marianne mfl.: Grundbog i Retorik - "5.Argumentation" (s.65-89) + ”10.Offentlig debatkultur” (s.145-158)
Asmussen, Jørgen, Johannes Fibiger: "Den medierede virkelighed": 3.Opinionstekster s.56-73 (56-66 + 67-73)
Eriksen, Nicolai Rekve: "Eksamensgenrerne dansk stx", om den debatterende artikel s.34-39+69-79
Antal sider: 100
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Lyrik (Værk)

Formål:
- At blive præsenteret for megen forskellig lyrik
- At lære at analysere og fortolke lyrik
- At tage stilling til, hvordan ord fungerer på papir i forhold til teateret.

Indhold:
Et litterært forløb hvor eleverne gradvist har lært om de forskellige dele af analysemuligheder indenfor lyrik. Mere præcist: Første indtryk, det visuelle, digtets tone, det lydlige (rim og rytme), karakteristik, komposition, tid og miljø, sproglige figurer, stil, sprog; syntaks og ordklasser, sproglige billeder, emne og motiv, tema, det samlede udsagn, genre.

Primærtekster
Inger Christensen: "DET" 1969 (Prologos + transitiviteter 6 (s.109)) + "Alfabet" 1981 (1-6)
Pia Raug: "Chile" (fra albummet "Det - Digte af Inger Christensen")
Søren Ulrik Thomsen:"Levende" 1981
Lone Hørslev: "Alt er data" fra Alt er data 2018 + "Giftige blomster og bær" 2009
UHØRT: Jarl Friis Mikkelsen
Morten Nielsen: "Forårets horisont" 1943 + "Skæbne" 1945
Emil Aarestrup: "Til en veninde" 1838 + "På Sneen" 1838
Broby-Johansen: "Bordelpige dræber ufødt" 1922
Klaus Rifbjerg: Livet i badeværelset 1960 (Substantiver - semantik, besjæling)
Tom Kristensen: "Det blomstrende slagsmål" 1920
Tom Kristensen/Glimtvis: "Nat i Berlin" (1927/1998)
Johannes V. Jensen: "Interferens" 1906
Tove Ditlevsen: "Der bor en pige i mig, der ikke vil dø" 1939 + "Lille Verden" 1942
Yahya Hassan: ”Barndom” 2013
Amina Elmi: "Barbar" 2023, s.45
Antal sider: 41

Caspar Eric: "Nike" 2015 (værk)
Antal sider: 104

Vi var desuden i Odense teater og se forestillingen DET
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Det moderne gennembrud (VÆRK)

Formål:
- At få kendskab til den litteraturhistoriske periode det moderne gennembrud og sædelighedsfejden
- At få kendskab til naturalismen, kritisk realisme og impressionisme
- At diskutere forståelser af køn, kirke og klasse med udgangspunkt i litterære tekster fra DMG
- At analysere og fortolke et drama

Indhold:
Dette litterære forløb tager sit udgangspunkt i fremstillingen af kvinden og kvindens rolle i samfundet i den litteraturhistoriske periode det moderne gennembrud, hvor betydningen af køn og forskellene på køn og klasse kommer på dagsordenen både blandt de mandlige forfattere som Brandes, Pontoppidan og Bang, men også blandt de kvindelige forfattere, som i dette forløb tæller Skram, Hauch, Borchsenius, Juel-Hansen, Christensen og Benedictsson. Undervejs i forløbet får eleverne kendskab til de væsentligste træk ved litteraturen i det moderne gennembrud, ligesom de også stifter bekendtskab med naturalisme, kritiske realisme og impressionisme som skrivestil.

Primærlitteratur:
Brandes, G. (1871). ”Indledningsforelæsning til Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Literatur” (i uddrag). Hentet fra Buchwald Lütken, G. von m.fl. (2010). Litteraturens huse [ibog]. København: Systime.  https://litteraturenshuse.systime.dk/?id=2076
Pontoppidan, H. (1887). Ane-Mette [novelle], fra Bødtcher-Hansen, M. og S. Mose (2019). Det moderne gennembrud #MeToo. København: Gyldendal: s. 29-33
Ibsen, H.: Et dukkehjem (1879) (Værk)
Skram, A. (1888). Af Lucie [roman], uddrag fra Langdal, B.R. m.fl. (2010). Krydsfeldt - antoloigi. København: Gyldendal: s. 175-177 (norsk)
Hauch, R. (1875). En Fortælling om et Barn. Fra: Dahlerup, P. (1984). Gennembrudsnoveller af danske kvindelige forfattere 1870-1900. København: Gyldendal
Borchsenius, B. (1884). En Situation. Fra: Dahlerup, P. (1984). Gennembrudsnoveller af danske kvindelige forfattere 1870-1900. København: Gyldendal
Juel-Hansen, E. (1888). Enlig [forkortet udgave af EHR]. Fra: Det kongelige Bibliotek, Arkiv for Dansk Litteratur.  https://tekster.kb.dk/text/adl-texts-juelh02val-shoot-workid53723
Christensen, I.: Kvinden (1884)
Benedictsson, V. (1888). Ud fra Mørket [udgivet under pseudonym: Ernst Ahlgren]. Fra: Sidste efterladte Arbejde. Oversat af Henrik Pontoppidan. I: Tilskueren. Oktober/November, 1888, s. 777-786
Ahlgren, E.: Sorg (1883-1884) (svensk)
Bang, H. (1883). Frøkenen [novelle].
Antal sider: 40

Sekundærlitteratur:
Håndbog til dansk, Litteraturhistorie s. 171-175 + 178-187 + 190-195
Antal sider: 21
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kortfilm

Formål:
- At få kendskab til Raskins syv parametre og filmiske virkemidler
- At kunne analysere og fortolke levende billeder, herunder billedbeskæring og perspektiv
- At kunne forholde sig til de forskellige filmgenrers forventede udtryk, og hvordan form og indhold hænger sammen
- At kunne genkende de tre typer kortfilm (klassisk fortællende, slice of life og eksperimenterende)

Primærtekster/kortfilm:
John Lawlor: Sunday (8.50 min)
Marianne Olsen Ulrichsen: Kom (4:11 min)
Anders Walter: Helium (23 min)
Tim Burtons: Vincent (6 min)
Mathieu Ratthe: Lovefield (5:23 min)
Milcho Manchevski: The end of time (5:24 min)
Antal sider: 53 minutter = 17,5 ns

Sekundærtekster:
Krydsfelt: billedbeskæring og perspektiv
Shorts: uddrag om de tre typer kortfilm
Raskins syv parametre (udleveret i kopi)
Antal sider: 20
Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Skriftlighed

Forløbet er et skriftlighedsforløb, hvor eleverne har lært at skrive genren den reflekterende artikel ved at bryde den op i mindre dele og arbejde med delelementerne både individuelt og i grupper. Eleverne skal arbejde refleksivt, kreativt og produktivt med emnet "Glæden ved…". Derudover skal de som eksempel på det reflekterende læse og analysere Rifbjergs essay "Glæden ved vin".
Forløbet blev afsluttet med afleveringen af en reflekterende artikel, der undersøger glæden ved skønlitteratur.

Primærtekst:
Klaus Rifbjergs essay: Glæden ved vin, 1991 (i Jørgen Johansen: Glæden ved… 24 essays af danske forfattere, 1993)
Antal sider: 4

Artikler til den reflekterende artikel:
Svend Brinkmann: Hvorfor læser vi egentlig litteratur? Her er Svend Brinkmanns 7 bud på det  (åbningstale ved bogmessen Bogforum 2017)
Kristian Ditlev Jensen: Hvorfor har de unge – næsten – droppet litteraturen? (Berlingske Tidende, d. 23. september 2016)
Niels Møller: Glæden ved læsning – læsningens psykologi (Litteratursiden, 1. april 2015)
Antal sider: 16

Teori:
Bødtcher-Hansen og Mose (2014). Skriftlig eksamen i dansk - stx og hf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Retorik

Formål:
Forløbet havde til formål at give en eleverne en brugbar viden indenfor retorik. Gennem analyse af forskellige relevante taler har eleverne arbejdet med retorikkens forskellige begreber og processens forskellige dele. Vi har desuden snakket om retorikkens bagside, og hvordan retorikken kan misbruges (Trump og Hitler)

Fagbegreber:
Ciceros retoriske pentagram, talegenrer (særligt lejlighedstaler, politiske taler), Toulmins argumentationsmodel, argumenttyper, appelformer, retoriske virkemidler, sproglige virkemidler, sproglige dyder, sproglige billeder og figurer

Processens dele:
Eleverne har selv skrevet taler og arbejdet med de forskellige faser i en tales tilbliven (inventio, dispositio, elocutio, memoria, actio) samt hvordan en tale disposition (exordium, narratio, argumentatio, peroratio)

Analyserede taler:
Martin Luther King: I have a dream
Stoltenbergs Mindetale
Sofie Linde ved Zulu comedy awards 2020
Emma Watson at the HeForShe Campaign 2014
Kennedy: Ich bin ein Berliner
Johanne Schmidt-Nielsens 1. maj-talen 2016
Dronning Magrethes nytårstale 1984
Greta Thunberg 25.05.2019 Slotspladsen KBH
Antal sider: 8

Teoretisk grundlag:
Håndbog til dansk s.112-126 + 150-167
Antal sider: 32
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Den upålidelige fortæller

Formål:
Forløbet har haft til formål at bevidstgøre eleverne om fortællerens rolle for vores opfattelse af en tekst, her særligt noveller. Vi har haft fokus på fortællertyper, særligt upålidelige fortællere, karaktertegning, danskfaglige metoder.
Vi har desuden læst Sildig Opvågnen som værk og derfor haft øje for både træk fra romantismen og biedermeier.

Litterære begreber:
Romantisme og biedermeier, realisme og modernisme, handlingsforløb (sjuzet) og fortælleforløb (fabula)

Skønlitteratur
Medina: Kun for mig 2009
Jeg så julemanden kysse mor
Edgar Allan Poe: Hjertet der sladrede 1843 (verdenslitt. i oversættelse)
Steen Steensen Blicher: Sildig Opvågnen, 1828 (værk)
Martin A. Hansen: Løgneren, 1949
Peter Seeberg, Støvsuger, fra Halvdelen af natten 1997
Jan Sonnergaard, Reprise på Kroghs Fisserestaurant, fra Sidste søndag i Oktober 2000
66 sider


Baggrundsmateriale
Analyse og relevans s.55-72 (16 sider)
Håndbog til dansk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Hvis der skulle komme et menneske forbi (Værk)

Formål:
Gennem en værkløsning af Thomas Korsgaards "Hvis der skulle komme et menneske forbi" har eleverne fået kendskab til tendenserne i autofiktion og den ny socialrealisme. Vi har desuden haft fokus på fremstillingsformerne scenisk og panoramisk, samt karaktertegninger af personerne.

Metoder:
psykoanalyse og strukturalisme

Primærtekst:
Thomas Korsgaard: "Hvis der skulle der komme et menneske forbi", 2017
Thomas Korsgaard: "Man skulle nok have været der", kap 74, 2021
Antal sider: 315

Teori:
Håndbog til dansk – Litteraturhistorie, kap. 10. Virkeligheden kalder (1995-2020)
Håndbog til dansk s.61-66 (Om fremstillingsformer)
Litteraturens veje: Psykoanalyse (s.23-25), Strukturalisme (s.9-11)
Antal sider: 10
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Vandmærket (VÆRK)

Formål:
Gennem en værklæsning af Naja Marie Aidts "Vandmærket" har vi bygget videre på vores genreforløb om noveller fra 1.g samt forløbet om Upålidelige fortællere. Vi har haft fokus på temaerne: Lykke, anderledeshed, kærlighed og ondskab.

Litteraturteoretisk har vi haft fokus på:
Den nye realisme og surrealisme, samt repetition af forskellige realismer

Metoder: psykoanalyse

Antal sider: 93
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 KØN

Vi har i dette forløb om KØN haft fokus på kønsdiskurser ved at læse ældre litteratur med blik for køn, de fire feminismebølger og manderollen i forandring, samt den nyeste litteraturs fremstilling af KØN. Forløbet har også indeholdt moderne tekster og forståelser af køn. Her blev eleverne introduceret til socialkonstruktivisme og queerteorien. Her indgik også analyse af medietekster i form af musikvideoer med fokus på filmiske virkemidler og portrætteringen af særligt kønsroller, samt fremstillingen af køn på SoMe. Vi har desuden trænet forskellen på diskussion og debat.

Metode: qeeranalyse

Primærtekster:
Litteratur:
Folkevise: Agnete og Havmanden
Holberg: Om kvinders rettigheder, uddrag af Helte Historier, 1739
Clara Raphael/Mathilde Fibiger: Uddrag af 12 breve, 1850
Karin Michaelis: Den farlige alder, breve og dagbogsoptegnelser, 1910
Martin Andersen Nexø: "En strandvasker" 1918
Karen Blixen: De blaa øjne, 1942
Christian Winther: "Hun er blød, hun er sød" 1840
Herman Bang: Franz Pander, 1885
Jomfru-Ane Band: Håbets Gård, 1977
Ekatarina Andersen, Louise Kjølsen og Nikita Klæstrup: ”Ludermanifestet”, kap. 1, 2017
Sylvia Plath: Far, 1962 (verdenlitt. i oversættelse)
Maren Uthaug: 11% (2022) - uddrag
Emma Holten: Underskud (2024) - indledning

Medie:
Maskulin: Hey far
Tobias Rahim: Når mænd græder
Moonage Daydream, 2022, (de første 25 minutter)
Klip fra Barbie (2023)
”Bliv murer”, youtube.com

Antal sider: 100

Teori:
Håndbog til dansk, om diskursanalyse, s.168-175
Socialkonstruktivisme og Judith Butler
Campion, Ditte: ”Socialkonstruktivisme”, Blik for køn, Dansklærerforeningen
”Rødstrømperne og Blåstrømperne”, Vejen er lang, DR
Antal sider: 15
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 18,3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer