Holdet 2024 re-a - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Nyborg Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Leena Haastrup
Hold 2024 re-a (2a re)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Religion - hvad og hvorfor
Titel 2 Islam
Titel 3 Kristendom
Titel 4 Buddhisme og senmoderne religion
Titel 5 Ateisme og religionskritik
Titel 6 Klar til eksamen i religion

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Religion - hvad og hvorfor

I dette miniforløb på ét modul undersøger vi, hvorfor religion C er et obligatorisk fag i den danske gymnasieskole. Vi ser også på religionsundervisningen i folkeskolen, og vi runder  forholdet til religion i Danmark og i udlandet.
Desuden ser vi på, hvordan notesbogen er struktureret, og hvilke forventninger der er til jer som elever. I får også nogle tip til, hvordan I forholder jer klogt til pensum og fagets metode.


I DETTE FORLØB VIL VI BL.A. FOKUSERE PÅ
- Hvorfor er religion C et obligatorisk fag i gymnasiet?
- Hvordan undersøger vi religion?
- Danskeres forhold til religion
- kulturkristne og kirkekristne
- Jens Peter Schjødts model

TEKSTER, VI HAR ANALYSERET I FORLØBET
- karikaturtegning om konfirmand, der takker Gud for gaverne
- kristendomskundskab i folkeskolen: https://www.uvm.dk/folkeskolen/fag-timetal-og-overgange/fag-emner-og-tvaergaaende-temaer/folkeskolens-fag

Omfang: 2% af fagets undervisningstid
Indhold
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Islam

Forløbet træner en række grundlæggende religiøse begreber og modeller, som vi skal bruge på alle religionerne. Desuden vil vi undersøge islam som verdensreligion, både ude i verden og i Danmark.

I DETTE FORLØB VIL VI BL.A. FOKUSERE PÅ
- islams historiske tilblivelse, indefra og udefra betragtet
- helligsteder i islam
- Muhammeds liv som grundlag for sunna og myter
- åbenbaringer og profetrollen
- koranen som helligskrift
- bogens folk
- helligt og profent
- renhedsforskrifter, herunder Mary Douglas' teori om kroppens grænser
- Kabaen som axis mundi i islam
- ummatanken
- år 1 i islams tidsregning
- dogmebegrebet og de seks trosartikler i islam
- monoteisme
- Guds enhed i islam
- ritualer
- Podemann Sørensens ritual-myte-model
- kultdramaer
- Jens Peter Schjødts religionsmodel
- islams fem søjler, med særligt fokus på bønnen og valfarten
- forskellige typer bønner i islam
- Mekka som bederetning (axis mundi)
- van Genneps overgangsritual-model
- omskærelsen som ritual
- Rambos konversionsmodel
- Jan Hjärpes model
- minimalisme og maksimalisme
- os-dem-diskurs
- minoritet og majoritet
- integration, assimilation og segregation
- Charlotte Hamburgers integrationsmodel
- sharia
- jihad

TEKSTER, VI HAR ANALYSERET I FORLØBET
- Sura 1: åbenbaringskapitlet
- Sura 7, vers 157-158: Om profeten Muhammed
- hadith om troens hovedpunkter: Omar Ibn Al-Kattab
- The Hajj: https://www.youtube.com/watch?v=liPFurz5Rn0
- folkekirken.dk: https://www.folkekirken.dk/om-folkekirken/folkekirken-i-tal/medlemmer
- Grundloven om religion: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1953/169
- Søndagsavisen: "Flere og flere muslimer fejrer julen": https://www.sondagsavisen.dk/familien/2015-12-18-flere-og-flere-muslimer-fejrer-julen/
- DR: "Når naboens datter bliver muslim" 1:2:  https://www.dr.dk/studie/religion/naar-naboens-datter-bliver-muslim-hele-udsendelser

BAGGRUNDSLITTERATUR
- Om år 1 i islams tidsregning: https://www.religion.dk/viden/hidjra-den-muslimske-kalender
- om billedforbud i islam:  https://www.religion.dk/leksikon/billedforbud
- Imam Ali-moskeen: En guide til bønnen
- omskærelsen af drenge: https://www.youtube.com/watch?v=liPFurz5Rn0
- https://www.mapsofworld.com/answers/world/countries-recognizeaccept-sharia-law/
- om sløret:  https://www.religion.dk/islam/hijab-burka-muslimske-toerklaeder
- Om islam i Madsen m.fl.: "Grundbogen til religion C", s. 89-188
- Om indefra- og udefraperspektivet i Madsen m.fl.: "Grundbogen til religion C", s. 18
- Om helligt og profant i Madsen m.fl.: "Grundbogen til religion C", s. 257
- Om ritualer i Madsen m.fl.: "Grundbogen til religion C", s. 253-255
- Om Ninian Smarts model i Madsen m.fl.: "Grundbogen til religion C", s. 267-268
- Om van Genneps overgangsritual-model i Madsen m.fl.: "Grundbogen til religion C", s. 255-256
- Om konversion, maksimalisme, minimalisme, os-dem og Jan Hjärpes model i Madsen m.fl.: "Grundbogen til religion C", s. 264-267

Omfang: 23% af fagets undervisningstid
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kristendom

I forløbet undersøger vi, hvordan Jesus, der levede og døde som jøde, blev hovedperson i en ny verdensreligion. Vi ser også på, hvad det nye var i Jesu lære, hvorfor han talte i lignelser, og hvordan man får del i frelsen som kristen. Vi skal også lære, hvad det nye var i Luthers tanker, og hvorfor salmerne spiller en særlig rolle i reformationen. Vi undersøger forskellige syn på næstekærlighed og forstå, hvad der sker, når kristendom og naturvidenskab møder hinanden. Til sidst skal vi se på, om man kan være kristen, selvom man ikke tror på, at der er en gud i den anden verden.

I DETTE FORLØB VIL VI BL.A. FOKUSERE PÅ:
- dogmer i kristendommen
- den apostolske trosbekendelse
- gudssynet i kristendommen, herunder treenigheden
- tonaturlæren, Jesus som mennesket, Kristus som den opstandne frelser
- den stedfortrædende sonofferdød som den afgørende frelsebegivenhed
- Bibelen som (hellig)skrift
- Korset som symbol
- Det positivt og negative menneskesyn
- Jan Hjärpes model
- kort om grundtvigianisme, Indre Mission og Tidehverv
- myter, herunder skabelsesmyter
- de gamle og den nye pagt
- frelsen gennem pagterne, partikulær eller universel frelse
- den bibelske grundfortælling
- den historiske Jesus og den mytiske Kristus
- evangelierne som kilder til Jesu liv og levned
- Jesu omfortolkning af loven
- Paulus som kristendommens første teolog
- fra reformjøde til kristen verdensreligion, indefra og udefra betragtet
- GT som en profeti, der opfyldes med NT
- Lignelsen som genre
- Olriks episke love
- sakramenterne: dåb (initiationsrite) og nadver (integrationsrite)
- Jesu dåb som kultdrama
- kristendommens formative periode og historiske udvikling, i korte træk
- Luthers hovedtanker: opgør med afladshandel, frelse gennem tro, alle er præster, modersmålet, farvel til helgener, ordets gudstjeneste, frelse alene ved tro
- salmesangen som et pædagogisk projekt
- salmesang som vertikal og horisontal kommunikation
- når kristendom møder naturvidenskab
- Bultmanns afmytologisering
- kort om senmoderne religion
- udelukkelsestesen og kombinationstesen
- Grosbøll-sagen
- årsager til, at folk er religiøse: deprivationsteorien, socialisationsteorien, teorien om rationelle valg og søgen efter mening og tilknytning
- Dorothee Sölles læsning af syndefaldsmyten
- politisk teologi
- Dorothee Sölles om lidelsens tre faser, medliden, Gud har ikke andre hænder end vore og globale næstekærlighed
- Næstekærlighed: national, lokal eller global næstekærlighed
- dennesidig og hinsidig frelse

TEKSTER, VI HAR ANALYSERET I FORLØBET
- den apostolske trosbekendelse
- plakat med trosbekendelsen
- Verdens skabelse, 1. Mos. 1-2,4
- Adam og Eva, 1. Mos. 2,4-25
- pagten med Abraham, 1. Mos, 17
- pagten med Moses, 5. Mos. 5
- Kristi offertjeneste for den ny pagt, Hebræerbrevet 9,11-28
- Overholdelsen af sabbatten, 2. Mos 35, 1-3
- Aksplukningen på sabbatten, Mark. 2,23-28
- helbredelsen af manden med den visne hånd, Mark. 3,1-6
- uddrag af Bjergprædikenen, Matt. 5,21-30 + 5,38-48
- Spørgsmålet om rent og urent, Mark. 7,1-23
- Det største bud i loven, Matt. 22,34-40
- Herrens lidende tjener, Esajas 52-53
- Lignelsen om arbejderne i vingården, Matt. 20,1-16
- Lignelsen om den barmhjertige samaritaner, Luk. 10,25-37
- Lignelsen om det mistede får og den tabte mønt, Luk. 15,1-10
- jødisk lignelse om den gode Rabbi Bon
- Johannes Døber i Judæa Ørken og Jesu dåb, Matt. 3,1-17
- Folkekirken: "Jeg savnede et sted at høre hjemme": https://www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/daab/daabshistorier/jeg-savnede-et-sted-at-hoere-hjemme
- Luther: "Af dybsens nød, o Gud, til dig...": https://www.folkekirken.dk/om-troen/salmer/af-dybsens-noed-o-gud-til-dig>
- Kristeligt Dagblad: "Thorkild Grosbøll15 år efter balladen: Jeg er ateist", 14. december 2018
- Dorothee Sölle: "Syndefald, arbejde og kærlighed"
- PlanBørneFonden: https://www.youtube.com/watch?v=OTZ27zMPHbYEr du en del af planen?
- Søren Krarup: "Af den kristne tro": https://religion.systime.dk/index.php?id=894#c4819

BAGGRUNDSLITTERATUR
- om skabelsesmyter: https://www.religion.dk/leksikon/myte
- om pagter: https://www.religion.dk/leksikon/pagt
- billede af Christian III's bibel: https://www.kongernessamling.dk/koldinghus/christian-3-s-bibel/
- om sakramenter: Fra <https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/hvad-er-et-sakramente
- Folkekirken: Sådan foregår dåben: https://www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/daab/saadan-foregaar-daab
- Folkekirken: "Opgør med afladshandel": http://www.folkekirken.dk/om-troen/reformation/luther/luthers-tanker/opgoer-med-afladshandel
- Folkekirken: "Frelse gennem tro":  http://www.folkekirken.dk/om-troen/reformation/luther/luthers-tanker/frelse-gennem-tro
- Folkekirken: "Alle er præster": http://www.folkekirken.dk/om-troen/reformation/luther/luthers-tanker/alle-er-praester
- Folkekirken: "Modersmålet": https://www.folkekirken.dk/om-troen/reformation/luther/luthers-tanker/modersmaalet
- Folkekirken: "Ordets gudstjeneste": http://www.folkekirken.dk/om-troen/reformation/hovedtanker/vigtige-ideer/ordets-gudstjeneste
- Folkekirken: "Farvel til helgener": https://www.folkekirken.dk/om-troen/reformation/hovedtanker/vigtige-ideer/farvel-til-helgenerne
- Folkekirken i tal:  https://www.folkekirken.dk/om-folkekirken/folkekirken-i-tal
- om salmesangen: https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/salmer-til-folket
- Luther og de reformatoriske ideer: sang og musik: https://luther2017.dk/om-reformationen/temaer-reformationen-1517-2017/tema-14-sang-og-musik/luther-og-de-reformatoriske-ideer-sang-og-musik/
- Film: Luther, 2003
- om kristendom i Madsen m.fl.: "Grundbogen til religion C", s. 49-88
- om myter i Madsen m.fl.: "Grundbogen til religion C", s. 251-252
- fire teorier om, hvorfor folk er religiøse i Madsen m.fl.: "Grundbogen til religion C", s. 246-248

Omfang: 36% af fagets undervisningstid
Indhold
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Buddhisme og senmoderne religion

I forløbet vil vi undersøge centrale buddhistiske forestillinger, og vi vil undersøge hovedretninger indenfor buddhismen. Desuden vil vi se på, hvad forskellene er på buddhisme i øst og i vest, og vi vil undersøge, hvorfor buddhismen mon appellerer til senmoderne mennesker i vesten. Vi kommer også omkring, hvad der kendetegner senmoderne religiøsitet.

I DETTE FORLØB VIL VI BL.A. FOKUSERE PÅ:
- buddhisme i øst og i vest
- theravada, mahayana og vajrayana-buddhismen
- bodhisattva-løftet
- de tre juveler (Buddha, dharma, sangha)
- bodhi
- myten som genre
- Buddha-legenden
- Buddhas lære
- menneskesynet i buddhismen, an-atman og de 5 skandhaer
- karma, samsara og reinkarantionstanken, livshjulet
- mara som den indre dæmon
- Melford Spiros tre typer buddhisme: nirvanisk, karmisk og apotropæisk buddhisme
- de fire ædle sandheder
- middelvejen
- er buddhismen en religion? Forklaret vha. J.P. Schjødts model.
- religion i det senmoderne samfund
- tre samfundstyper: traditionssamfundet (fortryllet), det moderne samfund (affortryllet) og det senmoderne samfund (genfortryllet)
- synkretisme
- ikke-institutionaliseret religion
- usamtidighed
- Giddens om det senmoderne samfund: adskillelse af tid og rum, øget refleksivitet og udlejring af sociale relationer
- individualisering
- eklekticisme
- Rambos konversionsmodel
- etniske buddhister og konvertit-buddhister
- kan reinkarnation og kristendom forenes?
- sekularisering
- Dobbelaere: Religion er ikke længere fælles, men privat
- Bauman: Senmoderne mennesker skal hele tiden vælge, hvad de tror på, religionen bliver til en "byg selv-religion" (bland selv-slik)
- Heelas: Senmoderne religion handler om individet i stedet for guddommen
- Heelas: Senmoderne religion handler om spiritualitet, i stedet for dogmer og kirkeinstitutioner (bland selv-slik vs. matadormix)
- Casanova: kritik af sekulariseringsteorien som et vestligt blik på verden
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Ateisme og religionskritik

I forløbet ser vi på, hvordan reaktionerne har været, når kristendom og videnskab møder hinanden. Vi ser kort på den indre religionskritik, som vi allerede har berørt i kristendomsforløbet, og vi undersøger den ydre religionskritik, der både kan være en blød og en hård ateisme.

I DETTE FORLØB VIL VI BL.A. FOKUSERE PÅ:
- er folk religiøse i 2024?
- er der forskel på religiøsitet i Danmark og i resten af verden?
- forskellen på religion i Danmark og i USA
- fire grunde til at være religiøs: deprivationsteorien, socialisationsteorien, teorien om det rationelle valg, teorien om søgen efter mening og tilhørsforhold
- religionskritik som indre og ydre kritik af religionen
- blød og hård ateisme
- tre samfundstyper: det fortryllede traditionssamfund, det moderne, affortryllede samfund og det senmoderne, genfortryllede samfund
- usamtidighed
- når tro og viden møder hinanden
- udelukkelsestesen og kombinationstesen
- kort om darwinisme, kreationisme og intelligent design
- Ludvig Feuerbachs religionskritik: Gud som en projektion, Gud skabt i menneskets billede, religion som antropologi, dennesidig frelse mv.
- Karl Marx' religionskritik: Religion som opium for folket, basis og overbygning, det socialt retfærdige samfund, dennesidig frelse
- ateisme i Danmark og i resten af verden
- Humanistisk Samfunds tilbud til ikke-troende
- Ateistisk Selskabs tilbud til ikke-troende
- er ateisme en religion? Undersøgt vha. Ninian Smarts model og J.P. Schjødts model.
Indhold
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Klar til eksamen i religion

Vi mødes til årets sidste modul, hvor fokus vil være på at tale om eksamen i religion, og så vil vi lave en hurtig repetition af begreber fra året, der gik.

Omfang: 2% af fagets undervisningstid.
Indhold
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer