Holdet 2023 Hi-x - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Nyborg Gymnasium
Fag og niveau Historie B
Lærer(e) Sofie Moltrup
Hold 2023 Hi-x (2x Hi, 3x Hi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Hvad er historie? (Opgives IKKE)
Titel 2 2. Opdaget?
Titel 3 3. Mellemkrigstiden (OPGIVES IKKE)
Titel 4 4. Modstandsbevægelsen (DHO-forløb)
Titel 5 5. Revolutioner og nye ideologier
Titel 6 6. USA - Skræmmebillede/forbillede? (OPGIVES IKKE)
Titel 7 7. Japan mellem øst og vest (OPGIVES IKKE)
Titel 8 8. Kampe om ligestilling i Danmark
Titel 9 Skriftligt projekt
Titel 10 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Hvad er historie? (Opgives IKKE)

Forløbet er et introduktionsforløb til historiefaget i gymnasiet, hvor fagets faglige mål og metoder præsenteres og bearbejdes.
Særligt fokus på begreberne: historiebevidsthed, historiesyn og historiebrug.

Forløbet inkluderer deltagelse i metode-workshop v. Østfynske museer.

Kernestof:
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Opdaget?


Formål med forløbet: At se opdagelserne i et andet lys, end det europæiske for på den måde at betragte den mere almindeligt kendte version af historien om Spaniens erobring i et andet lys. Derfor har forløbet vægt på at skildre begivenhederne som et kulturmøde mellem to højtudviklede kulturer. Forløbet fokuserer på invasionen og koloniseringen af området svarende til nutidens Mexico og Guatemala i perioden fra cirka 1519 til 1600. Særligt vil fokus være på erobringen af Aztekerriget og interaktionen mellem spanierne og de indfødte. Slutteligt undersøges hvilken betydning dette har for nutidige og fremtidige forhold for indiansk identitet. I forbindelse med dét bredes emnet ud til en general diskussion af og perspektivering til andre eksempler på etnocentrisk overlegenhed.

Begreber, vi har arbejdet med:
Civilisation
Folkedrab
Kulturmøder
Etnocentrisme

Overordnede problemstillinger:
Hvad skete der egentlig, da europæerne mødte de indianske kulturer?  Hvilken betydning har dette for nutidige og fremtidige forhold?

Faglige mål:
̶ demonstrere indsigt i udviklingen i verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige
begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
̶ reflektere over samspillet mellem mennesker og natur
̶ analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over
mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale
og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug

Kernestof:
̶ hovedlinjer i verdens historie
̶ væsentlige nationale, regionale og globale konflikter
̶ udviklingen i Europas position i verden
̶ udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ globalisering
̶ kultur i nationale og globale sammenhænge
̶ udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt

Hovedfokus ligger i tiden før 1700 med fokus på europæisk og global historie.

Materiale:
Nielsen, Jesper. Opdaget? - Mødet mellem indianere og europæere i 1500-tallets Mexico. Columbus.
Kapitel 1: siden "Kulturmøder, stereotyper og fordomme"  
Kapitel 2 (hele kapitlet): Det præcolumbianske Mesoamerika
Kapitel 3 (hele kapitlet): Det spanske koloniimperium  
Kapitel 4 (hele kapitlet): Erobringen af aztekerriget og Mesoamerika (cirka 1519-1540)
Kapitel 5: Hvorfor sejrede spanierne? Et spørgsmål om kulturelle forskelle og tilfældigheder
• Minus "Profetien om den hvide guds tilbagekomst"
Kapitel 7 (hele kapitlet): Kolonitiden (cirka 1540-1600)
Kapitel 8: Arven og kampen for en indiansk identitet i dag
• Minus "Nutidens aztekere - i USA" og "Nye planter, dyr og ord - tværs over Atlanten"


Kilde 3 (billedkilde)
Kilde 12
Kilde 5
Kilde 6

Sider i alt: 45 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Mellemkrigstiden (OPGIVES IKKE)

Formålet med forløbet er at give eleverne en indsigt nazismens opståen, rodfæstelse, magtovertagelse og magtudøvelse.
Problemstillinger, vi har arbejdet ud fra: Hvorfor opstod disse politiske ideologier? Hvilke konsekvenser havde nazismens magtovertagelse? Hvilket politisk rum var der i mellemkrigstiden, som gjorde plads til nazismen?

• Afslutningen af 1. verdenskrig og fredsforhandlingerne
• Forholdene i Tyskland efter 1. verdenskrig
• Hitler og nazismen i Tyskland
• Raceideologien og Holocaust
• Optakten til og starten på 2. Verdenskrig

Begreber:
Historiebevidsthed
Aktør - struktur

Faglige mål
• Demokratisk forståelse i historisk perspektiv
• Forståelse af politiske ideologier og styreformer
• Indsigt i konflikter og deres løsning
• Forklare samfundsmæssige forandringer
• Indsigt i kulturelle, nationale, sociale og økonomiske forhold
• Anvende historisk metode og kildekritik

Kernestofområder:
- hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
- væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- udviklingen i Europas position i verden
- udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
- økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
- udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt

Arbejdsformer
• Klasseundervisning
• Gruppearbejde med plancher og fremlæggelse

Materiale:
Frederiksen, P. (2025). VORES VERDENSHISTORIE 3. Columbus. Siderne: Første verdenskrigs start + Lavinen ruller + fredens betingelser.

Ideologiernes kamp. Systime. Siderne: Fascismen og nazismen, Nazismens Tyskland, Den store krig (1914-1918), Den ideologiske kamp, ”Regnskabets time er kommet”, Det tyske demokrati (1919-1933), Kunne nazisternes magtovertagelse være forhindret?, Hitler bliver rigskansler,  De lange knives nat,

Verden før 1914. Systime. Siden: Nationalismen i Tyskland.
Verden efter 1914. Systime. Siderne: Tyskland: Weimarrepublikkens svaghed, Hitler og Nazistpartiet, Hitlers vej til magten, Inflationen 1923, verdenskrisen 1929 rammer Tyskland

Verdenshistorie til hhx. Systime. Siderne: Økonomisk krise efter første verdenskrig, Fire økonomiske faser 1918-1939, Erstatningsproblemet, Verdenskrisen 1929, Politisk polarisering,

Tyskerne og nazismen. Columbus. Siderne: Nazisternes vej til magten,

Dokumentar: "Hitlers vej til magten - Truslen 1” og "Hitlers vej til magten 2 - Føreren"

Kilder:
Barse, Marie. (2015). ”Skabte Hitler noget som helst positivt?”. Videnskab.dk. https://videnskab.dk/kultur-samfund/skabte-hitler-noget-som-helst-positivt/

Frederiksen, P. (2025). VORES VERDENSHISTORIE 3. Columbus. https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk. Kilde 1, kilde 6,  

Uddrag af Bemyndigelsesloven 24. marts 1933.


Normalsider ialt: ca 130 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Modstandsbevægelsen (DHO-forløb)

Forløbet skal give eleverne et indblik i den danske besættelsestid med udblik til resten af verden under Anden Verdenskrig.

Fokus er på modstandsbevægelsens rekruttering og arbejde. Hvilke grupperinger kom modstandsfolkene fra og hvilke forskellige opgaver løste de forskellige modstandsgrupper?

Modstandsbevægelsens arbejde kobles løbende på den historiske udvikling i Danmark først med samarbejdspolitikken og senere med samarbejdspolitikkens sammenbrud, samt med afgørende begivenheder i udlandet der var afgørende for krigens udfald.

Diskussioner om hvorvidt modstandsarbejde og især stikkerlikvideringer var moralsk forsvarligt, når de tyske korps udførte tilfældige gengældelsesaktioner.

Indsigt i hvordan modstandsbevægelsen huskes i nutiden og hvordan vi i nutiden forholder os til den danske modstandsbevægelse.

Begreber og tilgange:
Historiebevidsthed
Den lille historie i den store historie
Historiebrug


Faglige mål:
- analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug

Kernestofområder:
- hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
- væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og formidling


Arbejdsformer:
- Gruppearbejde
- Individuelle øvelser
- Dialogcirkler
- Mundtlig formidling
- Skriftlig formidling
- Lytteøvelser

Materiale:
Sørensen, J. (2019). Modstandsbevægelsen. Systime. https://modstandsbevaegelsen.systime.dk: Kap. 2, 5, 6, 7, 8, 9, 11 (ingen kilder læst).
Film - Flammen og Citronen (2008)
Podcast - Speditørens død - Mysteriet om Morten Nielsens død (2018), 4 episoder.
Historie i levende billeder. Columbus. S. 91-92 + 2. 100, 105-106.

Kilder:
Uddrag fra bogen "de illegale"
Bent Fauerschou Hviid (Flammen) rapport om likvidering af Tage Lerche.
Uddrag af Peter Øvig Knudsens "Efter drabet" (2001)
Uddrag af Peter Birkelunds "Holger Danske" - En beretning fra Gunnar Dyrberg


Normalsider i alt: ca. 145 ns

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Revolutioner og nye ideologier

Forløbet fokuserer på begrebet "revolution" med den franske revolution som eksempel. Derudover undersøger forløbet de ideologier, der efter revolutionens tid opstår i Europa: Socialismen, liberalismen, konservatismen.
Vi har både arbejdet med optakten til revolutionen med gennemgang af Frankrigs enevælde, forløbet af revolutionen frem til 1799 og hvad der efterfølgende sker i Frankrig.
Derefter har forløbet fokus på de tre ideologier og hvordan revolutionen sendte bølger igennem Europa.

Begreber:
Aktør - struktur
Revolution


Faglige mål:
- analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug

Kernestofområder:
- hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
- væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-       udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og formidling


Arbejdsformer:
- gruppearbejde
- klasseundervisning
- individuelle øvelser
- mundtlig formidling
-

Materiale:
Mini-forelæsning: https://www.dr.dk/studie/historie/oplysningen

Dokumentar: https://www.dr.dk/drtv/program/stormen-paa-bastillen_322236

Frederiksen, P. (2025). BRYDNINGSTID. I VORES VERDENSHISTORIE. Columbus. https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=130
Siderne: Indledning kap. 10, Enevælden, Den franske revolution, Kvinderne og den franske revolution, Efter revolutionen + hele kap. 11.


Kilder læst i undervisningen:
Frederiksen, P. (2025). BRYDNINGSTID. I VORES VERDENSHISTORIE. Columbus. https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=130: 22, 31, 34, 35, 37, 40.

Normalsider i alt: ca. 85 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6. USA - Skræmmebillede/forbillede? (OPGIVES IKKE)

I november 2024 skal der vælges en præsident i USA - landet, der i århundreder har været et demokratisk forbillede. En nation, hvis historie, identitet og politiske system bygger på det enkelte menneskes ret og mulighed til at opnå og udleve deres drøm om frihed uanset race og kulturel baggrund. Men som nu står i en "Kold borgerkrig" ifølge Jørn Brøndal.

Men hvordan står det til med USA's grundlæggende værdier forud for præsidentvalget i 2024? Dette vil forløbet undersøge ved at se på USA's tidlige historie, politiske system samt gennemgang af enkelte nedslag i USA's historie frem til i dag. Forløbet vil have fokus på den polarisering, der de seneste år har været tiltagende i landet, hvorfor dette vil blive vurderet med udgangspunkt i den historiske viden.
Forløbet tager afsæt i besøget ved Amerikanske studier på SDU med forelæsning v. professor Jørn Brøndal, hvorfor vi undersøger tesen om en Kold borgerkrig i USA.

Historiske nedslag:
• Den amerikanske borgerkrig  
• USA i 60'erne
• Det splittede USA efter Obama

Faglige mål:
- demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
- demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
- analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
- reflektere over samspillet mellem mennesker og natur
- analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
- formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestofområder:
- hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
- væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
- økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
- historiebrug og formidling.

Arbejdsformer:
- Gruppearbejde
- Dialogcirkler
- Klassediskussion
- Individuelle øvelser


Materiale:
Sindberg, a.A.B. og Larsen, H.B., 2016. Det moderne USA. Forbillede eller skræmmebillede?. [iBog] Aarhus: Systime. Tilgængelig her: <https://detmoderneusa.systime.dk> [Tilgået 19. maj 2025].
Siderne: 1. USA's politiske rødder og rammer + 1.1 Fra europæiske kolonier til amerikansk føderation +
1.2 Den amerikanske Forfatning, 1.3 USAs amerikanske system + 1.4 Topartisystem – Republikanere og Demokrater + 1.5 Økonomi og lobbyisme i amerikansk politik
https://detmoderneusa.systime.dk/?id=122

Frederiksen, P. (2025). VORES VERDENSHISTORIE. Columbus. Siderne: Den amerikanske revolution + Pionerånden, Manifest destiny, Grænselandet + Slavespørgsmålet + Den amerikanske borgerkrig + Borgerrettigheder + Kommunistforskrækkelse + En befolkning i bevægelse

Om begrebet ”The melting pot”: https://goldenbeaconusa.com/why-is-america-called-the-melting-pot/

https://jacobariismuseum.dk/reformatoren/#
Afsnittene: Jacob A. Riis en kort biografi + Reformatoren Riis + Arven fra Riis.

Sindberg, a.A.B. og Larsen, H.B., 2016. 2. De progressive år – USA 1900-1920. I Det moderne USA. Forbillede eller skræmmebillede?. [iBog] Aarhus: Systime. Tilgængelig her: <https://detmoderneusa.systime.dk/?id=123> [Tilgået 19. maj 2025].
Siderne: 2. De progressive år - USA 1900-1920 + 2.1 Trust og monopoldannelser.

Podcast: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2024/genstart-den-amerikanske-feberdroem-11802450453

Kilder læst i undervisningen:
Frederiksen, P. (2025). VORES VERDENSHISTORIE. Columbus. Kilde: 27,
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=214

Artikel: https://pov.international/trumps-vaelegere-fremmede-i-eget-land-1/

Kildemateriale om og af Jacob Riis: Riis and Reform - Jacob Riis: Revealing "How the Other Half Lives" | Exhibitions - Library of Congress
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7. Japan mellem øst og vest (OPGIVES IKKE)

Gennem historien om den japanske nation kobles de tre begreber nation, region og internationalt samfund til en helhed, der åbner for indblik i en region, der ligger fjernt fra elevernes almindelige berøringsflade.
Brud og kontinuitet præger Japan og eksemplificeres gennem landets moderne historie. Der tegner sig et billede af en nation, der fra etableringen og frem til 1980erne har svinget mellem at være orienteret mod vesten og østen – og som fortsat står midt mellem de to identiteter.
Historieforståelse og krigsforbrydelser i forskellige vinkler – historieskabt/historieskabende + historiografi samt historiebrug udgør den metodiske ramme for forløbet.

Faglige mål:
- demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
- demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
- analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
- reflektere over samspillet mellem mennesker og natur
- analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestofområder:
- hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
- væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- udviklingen i Europas position i verden
- udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- globalisering
- kultur i nationale og globale sammenhænge
- udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
- historiebrug og historieformidling

Arbejdsformer:
- gruppearbejde
- klassediskussion
- skriftlige øvelser
- lytteøvelser
- dialogcirkler


Materiale:
Skovsted, Anette og Ipsen, Lene. 2011. Japan mellem øst og vest. Systime.: Kap. 1 + Kap. 2 + Kap. 3 + Kap. 4 + Kap. 5 + Kap. 7 + Kap. 8 + Kap. 10 + Kap. 11

Podcast: Kampen om historien "Japans manglende selvopgør efter 1945"  

Film: Departures, 2008.

Kilder gennemgået i undervisningen:
Skovsted, Anette og Ipsen, Lene. 2011. Japan mellem øst og vest. Systime. Kilderne: 1, 2, 3, 4, 7, 9, 10, 17, 18, 20, 30, 31, 32.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8. Kampe om ligestilling i Danmark

Forløbet har til hensigt at undersøge, hvordan opfattelsen af ligestilling og køn er kommet til udtryk siden 1990 og frem til i dag samt hvordan opfattelsen og debatten om og af ligestilling og køn har ændret sig.
Forløbet vil have en kort introduktion til de forskellige feminisme-bølger for at tydeliggøre nærværende forløbs placering indenfor disse.
Derudover vil forløbet gøre brug af forskellige kønsteorier for at belyse det faglige indhold fra forskellige vinkler. Det faglige indhold vil have fokus på hvem ligestillingskampene handler om, hvordan den økonomiske og politiske situation har ændret synet på ligestillingskampene, hvordan familielivet og arbejdslivet har påvirket ligestillingskampene, hvem der har ret til hvad og hvordan seksualitet spiller en rolle i ligestillingskampene.

Teori: Queer-teorien

Faglige mål:
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
- formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling


Kernestofområder:
- udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- kultur i nationale og globale sammenhænge
- hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
- globalisering


Arbejdsformer:
- Debat og klassediskussion
- Projektarbejde
- Gruppearbejde
- Individuelle øvelser


Materiale:
Nielsen, D.L. og Ørsted, E.L., 2025. KAMPE FOR LIGESTILLING. [iBog] København: Columbus. Tilgængelig her: <https://kampeforligestilling.ibog.forlagetcolumbus.dk> [Tilgået 19. maj 2025].
Siderne: Indledning, Kønshistorie, Køn og forventninger + Kap. 5 (IKKE siderne: Samfundets sociale lag og familieliv og arbejdsmarked).


Kilder læst i undervisningen:
Sofie Lindes tale fra Zulu Comedy Galla 2020: https://www.facebook.com/tv2nyhederne/videos/354739329257691/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Skriftligt projekt

Formål med projektet: Det skal demonstrere jeres evne til at arbejde historiefagligt, herunder kildekritisk og  samtidigt vise jeres forståelse af historiske sammenhænge, viden og brug af historiefaglige begreber.

Elementer, som jeres skriftlige produkt skal indeholde:
• Problemformulering: To - tre fagligt relevante historiske problemstillinger, der sætter retningen for dit projekt. OG som du besvarer (vigtigt!)
• Indledning: En introduktion til forløbet, hvor du præsenterer dit emne og din tilgang/fokus.
• Analyse: Her skal du analysere dine kilder i forhold til din problemstilling.
○ Husk at bruge faglige begreber og teorier - når det er relevant.
○ Det er også her, I skal øve jer i at inddrage viden fra forløbet, der går udover jeres kilder.
○ Husk altid teksteksempler!
• Diskussion og konklusion: En afsluttende refleksion over dine fund og besvarelsen af din problemformulering.
○ Inddrag gerne relevant materiale til perspektivering.
• Litteraturliste: En oversigt over de bøger, artikler og andre materialer, du har brugt.


Det formelle:
· I skal skrive indenfor et af de forløb, vi har haft i løbet af undervisningen.
○ Alle forløb skal repræsenteres.
· I skal bruge materialet fra undervisningen.
· Omfang er tre - fire sider.
· To til tre relevante historiefaglige problemstillinger, som besvares i løbet af opgaven.
· Husk fodnoter!
· Afleveres på lectio onsdag 30.april 16.45.


Bedømmelse:  
· Både for indsats og det faglige niveau.
Indhold
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Repetition

Modulerne er brugt på at repetere de væsentligste pointer fra forløbene samt tale om metode og begreber i historiefaget.
Indhold
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer