Holdet 3a da (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Nyborg Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Julie Ambo Kyed, Trine Janssen
Hold 2023 da-a (1a da, 2a da, 3a da)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb: Journalistik og mundtlighed
Titel 2 Intro til analyse af skønlitteratur
Titel 3 Krimi
Titel 4 Det moderne gennembrud (DHO forløb)
Titel 5 Skriv godt! Den analyserende artikel
Titel 6 SRP3 Hvordan man formidler
Titel 7 Dokumentar
Titel 8 Debat i medierne
Titel 9 Middelalder
Titel 10 Holberg og oplysningstid
Titel 11 Taler og retorik
Titel 12 Skriv godt! Den reflekterende artikel
Titel 13 Kortfilm
Titel 14 Romantikken
Titel 15 Modernisme og realisme - 1900-tallets litteratur
Titel 16 Psykisk sygdom i litteraturen
Titel 17 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb: Journalistik og mundtlighed

Formål:
Eleverne skal:
- kunne forklare og anvende de fem klassiske nyhedskriterier i en analyse af en given nyhedsartikel.
- kunne forstå og forklare principperne bagved nyhedstrekanten.
- forstå, hvad vinkling er, og hvorfor/hvordan journalister balancerer nyheder.
- kende til begreberne for, hvordan klassiske nyhedsartikler er layoutet.
- kende til grundlæggende argumentation og kunne anvende begreberne påstand, belæg og gendrivelse.
- kunne forklare de fem nye nyhedskriterier: ”engagementskriterierne”.
- kunne forklare, hvad konstruktiv og fortællende journalistik og featuregenren er.

Indhold:
Grundforløbet i dansk handler om journalistik og mundtlighed. I første halvdel af grundforløbet lærer eleverne om klassisk nyhedsjournalistik. De lærer at anvende de fem klassiske nyhedskriterier både formidlingsmæssigt og som analyseredskab. De lærer om nyhedstrekanten, vinkling og balancering af nyheder, samt hvordan en avisartikel layoutmæssigt er bygget op og analyserer forskellige danske avisers forside. I anden del af grundforløbet arbejder eleverne med grundlæggende argumentation ud fra Toulmins argumentationsmodel. De lærer at anvende begreberne påstand, belæg og gendrivelse samt at formulere modargumenter ifm. gruppearbejde om en selvvalgt debatartikel. I tredje del af grundforløbet lærer eleverne om journalistisk i en moderne medievirkelighed. De lærer at forklare og anvende de fem nye nyhedskriterier: ”engagementskriterierne”, samt at kunne forklare, hvad konstruktiv journalistik og fortællende journalistik er. Derudover arbejder eleverne med genren feature.
Undervejs har eleverne arbejdet kreativt og i grupper om at analysere artikler, selv at skrive artikler og forberede en lille fremlæggelse.

Materiale:
Avisen i undervisningen (2019). ”Sådan vinkler du en journalistisk historie” fortalt af souschef på Berlingske indlandsredaktion Katrine Jo Andersen, 11.09.19 (Sådan vinkler du en journalistisk historie - YouTube) [video hentet aug. 2021]
Borup, H. (2011). Ud med sproget. Forlag: Frydenlund: s. 38.
Eeg, M.: ”Om Cavlingprisen”. Dansk Journalistforbund - Medier & kommunikation. (https://journalistforbundet.dk/om-cavlingprisen) [artikel hentet aug. 2021]
Larsen, O. S. (2021). Håndbog i dansk (I-bog). Forlag: Systime: ”De fem nyhedskriterier” (https://hbdansk.systime.dk/?id=c675), ”Tekst-layout” (https://hbdansk.systime.dk/?id=c1286&L=0), ”Nyhedstrekanten” (https://hbdansk.systime.dk/?id=c701), ”Vinkling” (https://hbdansk.systime.dk/index.php?id=218#c682), ”Fortællende nyhedsjournalistik: New Journalism” og ”Featuren” (https://hbdansk.systime.dk/?id=c694), ”Indre komposition” (https://hbdansk.systime.dk/?id=c701).
Papercut Odyssey (2017). “Engagementskriterierne”. Videointerview med forsker Aslak Gottlieb. (Engagementskriterierne on Vimeo) [video hentet aug. 2021].
Schelde, Nanna (2019). ”En ægtemand”. Kristelig Dagblad, 21.03.19.
Verdens bedste nyheder: ”Konstruktiv journalistik” (https://old.verdensbedstenyheder.dk/om-verdens-bedste-nyheder/konstruktiv-journalistik/). [artikel hentet aug. 2021]

Ca. sideantal: 20
Indhold
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Intro til analyse af skønlitteratur

Introduktion til litterære genrer og basale begreber inden for litterær tekstanalyse:
Motiv/tema, tid og miljø, personkarakteristik, komposition, fortælleteknik, sproglige billeder og figurer, osv.
Der arbejdes primært med nyere dansk litteratur fra 21.årh. (men også ældre tekster)
Desuden er der i forløbet fokus på skriftlighed og det at skrive analyse i dansk (introduktion til den analyserende artikel).

Baggrundsstof:
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk 2017 (systime.dk):
Kap.3.1: Hvad handler teksten om?
Kap.3.2: Komposition
Kap.3.3: Fortæller
kap.3.6: Litterære genrer
Kap.4.2: Sproglige billeder
Kap.4.3: Sproglige figurer
Analysevejledninger: 2. Litterær analyse af digte


Nordisk litteratur fra det 21.årh.:
Epik:
Jesper Wung-Sung: "De tre veninder" 2000
Lotte Kirkeby: "Violvej" 2016
Jakob Ejersbo: "Blomster" 2000
Karl Ove Knausgård: ”Min kamp” 2010 bd.1 (uddrag)
Jonas Gardell: "Torka aldrig tårar utan handsker" 2012 bd. 1 (uddrag)
Erling Jepsen: "Kunsten at græde i kor" 2002 (værk 1)
Peter Schønau Fog: "Kunsten at græde i kor" 2007 (film)


Lyrik:
Eksemplarisk analyse:
H.C. Andersen: "I Danmark er jeg født", 1850
Analyseret lyrik:
Peter Laugesen: "Der er ingen tid at spilde" + Øv at være en solsort" ("Forstad til alt") 2003
Naja Marie Aidt: "Det var på broen" 2002
Tobias Rahim: "Der ik nogen som dig", "Intuition kommer indefra", "Har skændtes med mit eget ekko", "Hvis mit ansigt ik havde været lammet", "Inden i mig er der et hav", "Hunde gør af ulve", "Ego er et våben" 2022 (digte fra "Drømmene maler virkeligheden")
Eleverne er desuden præsenteret for (har set videooplæsning) men har ikke yderligere arbejdet med følgende:
Tove Ditlevsen: "De evige tre" 1942
Yahya Hassan: "Barndom" 2013
Jørgen Leth: "Gå digt" 2011


Drama:
August Strindberg: "Den stærkeste" 1888

normalsider i alt: ca. 300
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 1 01-12-2023
Opgave 2 24-01-2024
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Krimi

Formålet med dette forløb er at arbejde med krimien som genre gennem almindelig analyse og fortolkning. Desuden ser vi på krimispecifik analyse som redskab til at undersøge krimitekster. Vi arbejder med forskellige typer af krimitekster i dette forløb.

Læringsmål:
• At få indsigt i krimiundergenrer: klassisk puslespil, omvendt krimi, hårdkogte amerikanere, femikrimi, nordic noir.
• At få kendskab til krimirelevant analyse som opklaringsstrategier, detektivtyper og virkemidler til at opnå spænding.
• Nærlæsning af krimistart.
• At få træning i almindelig analyse og fortolkning - med særligt fokus på fortælleren og dens betydning.


Analysetekster:
Edgar Allan Poe: "Mordene i Rue Morgue" 1841 (uddrag)
Dan Brown: "Inferno" 2013 (prolog)
Jussi Adler-Olsen: "Kvinden i buret" 2007 (prolog)
Katrine Engberg: "Isola" 2020 (uddrag)
Mark Gatiss, Steven Moffat: "Sherlock: A study in pink" 2010 (afsnit af tv-serie)


Supplerende stof:
Benni Bødker: "Kriminalgenrens typer" i "På kant med loven" 2003 (uddrag)
Bo Tao Michaelis: "Krimilitteratur" i "Portræt af småborgeren som privatdetektiv" af 1978 (uddrag)
Bo Tao Michaelis: "Krimi" lex.dk - den store danske
Kvinden i Buret - klip 1 Drabsafdelingen: https://www.youtube.com/watch?v=Nua8Ltj0y2w
Sherlock Holmes Scientific Method: https://www.youtube.com/watch?v=NIdq5kIhrYg
Interfering the Course of Justice | Murder Most Foul | Warner Archive: https://www.youtube.com/watch?v=xEi1nSFPNCE

Normaliser i alt: ca. 45
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 3 14-03-2024
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Det moderne gennembrud (DHO forløb)

Formålet med dette forløb er at klæde eleverne på til at skrive DHO-opgave, som skal handle om det moderne gennembrud. Formålet med forløbet er, at give eleverne et overblik over perioden, dens litteratur, ismer, og samfundsproblematikker. Dette gør vi ved både at beskæftige os med tekster om perioden og periodens litteratur. Vi læser desuden Henrik Ibsens "Et dukkehjem" som værk (værk 2).

Læringsmål:  
- Kendskab til det moderne gennembruds ønske om at sætte problemer under debat
- Kendskab til forskellige ismer i perioden: realisme, naturalisme, darwinisme og impressionisme
- Fokus på kvindens rolle i forskellige samfundslag og kendskab til sædelighedsfejden

Baggrundsstof:
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk 2017 (systime.dk):
Kap.3.7: Litterære metoder
"Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten" sendt 7/10 2017 på DR1 (afsnit af dokumentarserie) https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_145572
Johannes Fibiger: Litteraturens Veje, Systime 2007, s. 194-201 + 221-225.

Analysetekster:
Georg Brandes: "Indledningsforelæsning" (uddrag) 1971
Henrik Pontoppidan: "En vandringsmand" 1887
Henrik Pontoppidan: "Naadsensbrød" 1887
Herman Bang: "Pernille" (uddrag) 1880
Amalie Skram: "Constance Ring" (uddrag) 1885
Henrik Ibsen: "Et dukkehjem" 1879 (værk 2)
Bertha Wegmann: "Portræt af Jeanna Bauck", 1881 (maleri)
Christoffer-Wilhelm Eckersberg: "Bella og Hanna. M.L. Nathansons ældste døtre", 1820 (maleri)


Anslåede antal sider: 200
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 4 23-04-2024
Opgave 5 06-05-2024
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Skriv godt! Den analyserende artikel

Dette forløb har fokus på skriftlighed. Eleverne træner deres evner i at skrive den analyserende artikel, som de blev introduceret til i 1. g og forløbet har henblik på at give lyst og motivation til at skrive løs. I dette forløb stifter eleverne bekendtskab med forskellige arbejdsformer i forbindelse med skriftligt arbejde. Herunder afprøves forskellige tænkeskrivningsteknikker. Forløbet har også fokus på responsgivning, hvor eleverne trænes i at give hinanden kvalificeret respons på mindre dele af deres skriftlige produkter. Forløbet har altså både den skriftlige proces og slutproduktet for øje: At lave en fuld analyserende artikel. Forløbet tager udgangspunkt i, at eleverne laver en genaflevering af udvalgte dele af deres DHO fra slutningen af 1. g. De ender altså ud med en analyserende artikel af enten et uddrag af "Constance Ring" af Amalie Skram eller "Naadsensbrød" af Henrik Pontoppidan.


Læringsmål:
- Eleverne lærer at udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt.
- Eleverne træner processen, både inden, under og efter at de har skrevet deres skriftlige aflevering.
- Eleverne lærer at anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder fokuseret indledning og afslutning, analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed.
- Eleverne træner at skrive de enkelte dele af den analyserende artikel og sætte dem sammen i en helhed med gode overgange og relevante delafsnit.
- Eleverne træner responsgivning og peer-to-peer-feedback.

Analysetekster:
- Amalie Skram: "Constance Ring", 1885 (uddrag). (Grundlag for elevernes genafleveringer).
- Henrik Pontoppidan: "Naadsensbrød", 1885. (Grundlag for elevernes genafleveringer).

Supplerende stof:
Albinus, R.N. og S. Nehammer (2017): Skriv dig frem. København: Dansklærerforeningens forlag: s. 17-24, 48-50, 56-61, 66-68, 84-86, 94-103, 114-123.
Kock, C. og B. Tandrup (2006): Skriv i alle genrer. København: Gyldendal: s. 10-32 i uddrag.
Mose, S. og M. Bødtcher-Hansen (2014). Skriftlig eksamen i dansk. København: Gyldendal: 50-59 (sproglig korrekthed, normer skriftlig dansk etc.)
Ordbogen.com.
https://www.ordbogen.com/da/

Normalsider i alt:
Ca. 45
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 1: genaflevering 16-09-2024
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 SRP3 Hvordan man formidler

Dette er et tværfagligt forløb (SRP3), hvor danskfaget indgår i samarbejde med kemi. Eleverne arbejder ud fra følgende problem: I dagligdagen møder vi ofte rester af materiale på et andet materiale, hvor vi ønsker at fjerne disse rester. Det kan være lim efter prismærkater eller pletter på tøj.  Hvorledes behandler man disse "pletter", således at de kan fjernes, og hvordan formidler man dette på en måde, som skaber interesse hos en specifik målgruppe?
Og har fået stillet følgende opgave:
a) I skal undersøge hvordan pletfjerner virker (kemi).
b) I skal formidle pletfjerningen i selvvalgt formidlingsprodukt, som skal være henvendt til en defineret målgruppe (dansk).
Danskfagligt skal eleverne altså producere et formidlingsprodukt, der præsenterer, hvordan pletfjerningen virker. Produktet skal være multimodalt og altså indeholde både billede og tekst og være rettet mod en defineret målgruppe. Desuden skal eleverne skrive en metatekst, der reflekterer over de kommunikative valg, de har truffet i deres formidlingsprodukt. Både formidlingsprodukt og overvejelser om deres videnskabelige proces fremlægges mundtligt til sidst i forløbet. Danskfagligt har vi særligt fokus på Ciceros retoriske pentagram, Laswells kommunikationsmodel, appelformer og argumentation.

Tekster:
- Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk 2017 (systime.dk):
Kap.5. 6: Reklamer
Kap.4. 9: Retorik
Kap.4.10: Argumentation

Anslåede antal sider: ca. 10.


Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 1: genaflevering 16-09-2024
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Dokumentar

Formålet med dette forløb er at give eleverne kendskab til dokumentargenren, og hvad der kendetegner forskellige dokumentartyper. Vi arbejder med autenticitetsmarkører, fakta- og fiktionskoder samt øvrige filmiske virkemidler såsom lys, lyd, billedbeskæring, etc. Vi berører også begrebet "velfærdssafari" og undersøger, hvordan forskellige dokumentarer fremstiller samfundets svageste grupper. Vi arbejder desuden med "Et hus af splinter" af Simon Lereng Wilmont som medieværk (værk 3).

Læringsmål:  
- Genkende og karakterisere de forskellige dokumentargenrer
- Finde autenticitetsmarkører
- Lave analyse og fortolkning ved hjælp af fagbegreber om filmiske virkemidler
- Skelne mellem fakta og fiktionskoder
- Vurdere i hvilken grad dokumentaren får vist virkeligheden

Analysetektster:

Tv-dokumentarer:
"Øgendahl og de store forfattere: Dan Turell" sæson 1 episode 3 sendt 23. maj 2018, DR1 (de første 10 min.).
"Kontant: Den grænseløse hundehandel" sendt 24. juni 2020, DR1.
"På røven i Nakskov" episode 1 sendt 23.04.2015, TV2.
"Prinsesser fra blokken" sæson 1 episode 1 sendt 13. november 2016, DR3.

Filmdokumentar:
Simon Lereng Wilmont (instr.): "Et hus af splinter" dokumentarfilm, 2022 (værk 3)
+ Interview med instruktør Simon Lereng Wilmont (Moovy TV #140)

Supplerende stof:
- Ole Schultz Larsen: "Håndbog til dansk" systime.dk (2017):
Kap. 5.2: Dokumentarfilm og Mockumentary
Kap. 5.3.: Reality-tv (tre typer reality-tv)
Oversigt til film: Filmiske virkemidler + Filmens dramaturgi
- "Graden af iscenesættelse" (videoklip):
https://www.dr.dk/studie/mediefag/fakta-som-genre

- Youtube klip fra dokumentarprogrammer (reality/doku-soap):
Blok på bistand: https://www.youtube.com/watch?v=uAXMMUzCFEc
De unge mødre: Peter og Christina laver mad: https://www.youtube.com/watch?v=Vn_RzOQOb0k
Luksusfælden forår 2015: https://www.youtube.com/watch?v=eMsPgCZ5wsI


Anslåede antal sider: 50
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
SRP3 metatekst 20-09-2024
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Debat i medierne

Formålet med dette forløb er at introducere eleverne til debatgenren. Vi undersøger debat i forskellige formater (skreven debat, tv, radio, sociale medier) og kigger på, hvordan forskellige formater understøtter debatgenren og hvilke ligheder og forskelle, der er på de forskellige debatformater. Vi analyserer debatteksterne først og fremmest med blik på argumentation, og vi beskæftiger os herunder med Toulmins argumentationsmodel og argumenttyper. Eleverne introduceres til det at diskutere og debattere både mundtligt og skriftligt, og de introduceres i den forbindelse til den skriftlige eksamensgenre den debatterende artikel. Eleverne får kendskab til:

- Forskellige debat-medier (herunder meningsjournalistik, debat i radio, debat i tv, debat på sociale medier).
- Analyse af argumentation, retorik og sproglige virkemidler i debatindlæg.
- Diskussion af god og dårlig kommunikation i medierne.
- Introduktion til den debatterende artikel.

Analysetekster:
- Martin Lidegaards facebookopslag om legalisering af hash + Ekstra Bladets Nationens kommentarspor (fra Håndbog til dansk).
https://hbdansk.systime.dk/?id=275#c1385
- Nicola Nyhave: "Børnepsykolog: Man kan faktisk godt være på Snapchat gennem en hel tysktime, uden at det bliver opdaget af læreren", Politiken, 30. september 2022.
- Nina Vibe Petersen og Emil Østedgaard Nielsen: "Skoler tager et opgør med forstyrrende mobiler og computere: - Vi vil give de unge mere fred i hovedet", Fyens.dk, 15. september 2022.
- Lise Soelberg: "Gymnasieelever skruer ned for skærmen efter 15 års 'hovedløs overdigitalisering' ", DR.dk, 28. august 2024.
- Deadline, DR2 d.5.10.2023: Skal staten slå ihjel?
- P1 Debat: Forbyd TikTok og Snapchat?, DR LYD, 2024 (uddrag).

Supplerende stof:
- Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk 2017 (systime.dk): Kap.4.10: Argumentation, kap.5.7: Høflighedsprincipper + Debat, diskussion og skænderi på de sociale medier.
- "Diskussion og debat - hvad er forskellen?", gymdansk.dk.https://www.gymdansk.dk/debatterende-artikel.html.
- Maja Bøtdcher-Hansen og Susan Mose: "Opgaveskabelon til den debatterende artikel", Skriftlig eksamen i dansk - stx og hf, Gyldendal, 2019.
- Nicolai Rekve Eriksen (m.fl.): "Den debatterende artikel", Eksamensgenrerne - dansk stx (I-bog), Systime, 2022.
- B. Gade m.fl.: "Grundbog i retorik" 2017, kap.10: Offentlig debatkultur (uddrag) (s.145, 151-156, 158).
- "Ti stille kvinde", DR2 (Youtube-video) https://www.youtube.com/watch?v=eC887Q30D7o.


Anslåede antal sider: ca. 50
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 3 16-01-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Middelalder

Forløb om middelalderen med særligt fokus på folkeviser. Eleverne analyserer forskellige folkeviser og lærer i øvrigt om, hvad der kendetegner middelalderens samfund og værdier, samt hvordan det afspejler sig i middelalderens tekster.

Læringsmål:
- Kendskab til middelalderen som periode samt kendskab til hvad der kendetegner middelalderens samfund og værdier som kærlighed, religion og familieforhold.
- Kendskab til hvad der kendetegner folkeviser som genre, herunder undergenrerne ridderviser og trylleviser.
- Analyse af henholdsvis en riddervise og en tryllevise.

Analysetekster:
- "Ebbe Skammelsen" (ukendt oprindelse)
- "Agnete og havmanden" (ukendt oprindelse)

Supplerende stof:
- Uddrag fra Lütken/Fibiger: Litteraturens Veje, Systime ibog 2010: "Middelalderen", "Landskabslove og samfund", "Feudalismen".
- Rather Homemade Productions: Ebbe Skammelsen - Hvad fanden skal det nu betyde? (2010), Youtube. https://www.youtube.com/watch?v=-QujVaDO8A0
- Uddrag fra Mimi Sørensen/Mads Rangvid: Brug litteraturhistorien, Systime ibog 2014: "Middelalderen: slægt, ære og hævn", "Middelalderens samfund: et slægtssamfund", "Folkevisens flade personer og voldsomme temaer".

Normalsider i alt: ca. 15
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Holberg og oplysningstid

Forløb om oplysningstiden med fokus på Holbergs Jeppe på Bjerget, som vi har læst/set som værk (værk 4). Vi har set opsætningen af Jeppe på Bjerget på Det Kongelige Teater med Frederik Cilius i hovedrollen og i den forbindelse besøgt Statens Museum for Kunst, hvor vi bl.a. har set på kunst fra oplysningstiden og arbejdet med billedanalyse. Udover at se/læse Jeppe på Bjerget har eleverne arbejdet med oplysningstidens generelle tendenser og ideer. Desuden har eleverne i grupper arbejdet med dramaets 5 akter og skrevet det om til et dukketeater, som de selv har designet dukker til, og vist for hinanden i klassen (remediering).

Læringsmål:
- At få kendskab til oplysningstiden som litteraturhistorisk periode med fokus på bl.a. klassicisme, rationalisme og hvad der kendetegner periodens og Holbergs dramaer.
- At læse og analysere Holbergs Jeppe på Bjerget ud fra en samtidig konktekst samt med perspektivering til nutiden.

Analysetekster:
- Ludvig Holberg: Jeppe på Bjerget, 1722 (værk 4).

Supplerende stof:
- Johannes Fibiger og Gerd Lütkens: Litteraturens Veje, Systime, 2007, s. 108-120.


Normalsider i alt: ca. 50
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 4 07-03-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Taler og retorik

Formålet med forløbet er at introducere eleverne til talen som genre og lære dem, hvordan man analyserer taler. Forløbet bygger videre på nogle af de fagområder, de allerede har kendskab til som argumentation, appelformer og det retoriske pentagram. Desuden går vi mere i dybden med retorik og retoriske virkemidler og forløbet har dermed et overvejende sprogligt fokus. Gennem forløbet skal eleverne få eller udvide deres kendskab til:

- De tre talegenrer
- Ciceros retoriske pentagram + øvrige kommunikationsmodeller
- Argumentationsanalyse, herunder Toulmins model og argumenttyper
- Appelformer
- Retoriske virkemidler

Taler:
Johanne Schmidt Nielsens 1. maj tale 2016
Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Gala 2020
Pia Kjærsgaards tale ved Årsmødet 2009, Herning Kongrescenter, lørdag den 19. september 2009 (uddrag)
Kong Frederik den 10.s nytårstale 2025.

Øvrige tekster:

Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk 2017 (systime.dk):
Kap.4. 2: Sproglige billeder
Kap.4. 3: Sproglige figurer
Kap.4. 9: Retorik (Tre talegenrer, Appelformer, Ciceros pentagram)
Kap.4.10: Argumentation (Toulmins argumentationsmodel, Argumenttyper)

Simpel kommunikationsmodel: https://tegnet.wordpress.com/reklameteori/kommunikationsmodellen/
Laswells klassiske kommunikationsmodel:
https://www.gymdansk.dk/laswells-kommunikationsmodel.html
Den udvidede kommunikationsmodel:
Kommunikationsmodel - udvidet (gymdansk.dk)
Rådet for sikker trafik: Hjelm har alle dage været en god idé, Youtube.
https://www.youtube.com/watch?v=56c7BDfpJxc
Mie Haugaard: "Forbud: Nyborg Gymnasium viser vej mod røgfri ungdom", Politiken 2018.
SMS-dialog.

Anslåede antal sider: 80
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 5 07-04-2025
Opgave 6 09-05-2025
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Skriv godt! Den reflekterende artikel

Formål:
• At lære at skrive genren den reflekterende artikel
• At arbejde kreativt, refleksivt og praksisnært med skriveprocessen
• At arbejde med og forbedre den personlige stemme

Indhold:
Forløbet er et skriftlighedsforløb, hvor eleverne lærer at skrive genren den reflekterende artikel ved at bryde den op i mindre dele og arbejde med delelementerne både individuelt og i grupper. Eleverne skal arbejde refleksivt, kreativt og produktivt med emnet "Glæden ved…". Derudover skal de som eksempel på det reflekterende læse og analysere Rifbjergs essay "Glæden ved vin".
Forløbet afsluttes med aflevering af en reflekterende artikel, der undersøger glæden ved skønlitteratur.

Materiale:
Rifbjerg, K. (1991). ”Glæden ved vin”. Bidrag i essay-antologien Glæden ved.., 1993
Eriksen, N.R. (2019). Eksamensgenrerne i dansk stx. Systime: side 39-46

Metoder:
Forskellige skriveteknikker (herunder mind-map, hurtigskrivning m.fl.), peer-to-peer-feedforward, processkrivning

Ca. sidetal: 4
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Kortfilm

Formålet med forløbet er at arbejde med kortfilm som genre og som genstand for analyse. Kortfilmene analyseres både med gængse fiktionsbegreber og ud fra filmiske virkemidler. Vi arbejder med Richard Raskins 7 parametre for kortfilm. Vi repeterer og bygger ovenpå den viden, eleverne allerede har om filmiske virkemidler fra dokumentarforløbet i 2g.

Læringsmål:
- Kende til de filmiske virkemidlers begreber
- Kunne afkode effekten af forskellige filmiske virkemidler i en kontekst
- Kunne lave næranalyse af kortfilm med fokus på, hvordan de filmiske virkemidler understøtter fortællingen
- Kendskab til dramaturgi
- Kendskab til Raskins 7 parametre for kortfilm
Kunne analysere kortfilm ud fra disse parametre samt gængse fiktionsbegreber såsom personkarakteristik, miljø, tema og budskab, osv.

Analysetekster:
Mathieu Ratthe: "Love Field" (2008).
Laurits Munch-Petersen: "Welcome Home" (2017), Filmmagasinet Ekko.
Anders Thomas Jensen: "Valgaften" (1998).
Trine Nadia: "Så se mig nu" (2013), Filmmagasinet Ekko.
Daniel Kragh-Jacobsen: "Næste stop" (2018).
Casper Rudolf Emil Kjeldsen: "Træer malet i tjære" (2024), Filmmagasinet Ekko.

Supplerende stof:
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk 2017 (systime.dk):
- Oversigt til film: Filmiske virkemidler + Filmens dramaturgi
Mette Wolfhagen og Dorte Granild: SHORTS - kortfilm i undervisningen 2023 (systime.dk):
- Hvor korte er kortfilm?
- Kortfilmens DNA
Richard Raskins 7 parametre for kortfilm (fra Odense International filmfestivals hjemmeside) https://filmfestival.dk/off-aaret-rundt/med-skolen-i-biografen/de-7-parametre/.

Normalsider i alt: ca. 40
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 1 10-09-2025
Opgave 2. Genaflevering 06-10-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Romantikken

I dette forløb skal vi arbejde litteraturhistorisk med romantikken. Vi analyserer forskellige typer af tekster, både prosa og lyrik, herunder tekster af kanonforfatterne Adam Oehlenschläger, H.C. Andersen og N.F.S. Grundtvig. Vi arbejder desuden med forskellige væsentlige litterære strømninger inden for romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme og poetisk realisme. Vi undersøger også, hvordan jul fremstilles i periodens litteratur og læser i denne sammenhæng digtsamlingen Peters Jul som værk (værk 5), som vi også ser i teateropsætning på Odense Teater. I den forbindelse arbejder vi med remediering.

Læringsmål:
- Generelt litteraturhistorisk kendskab til perioden romantikken
- Kendskab til universalromantik
- Kendskab til nationalromantik
- Kendskab til Biedermeier
- Kendskab til romantisme
- Kendskab til poetisk realisme
- General træning af evner indenfor digtanalyse og prosaanalyse

Analysetekster:
Adam Oehlenschläger: "Guldhornene" (1802).
N.F.S. Grundtvig: "Danmarks Trøst" (1820).
Vilhelm Rosenstand: "Ottende brigades angreb ved Dybbøl" (1894) (maleri).
J. T. Lundbye: “En gravhøj fra oldtiden ved Raklev på Refsnæs” (1839) (maleri).
Constantin Hansen: "Kronborg slot" (1834) (maleri).
Marstand: "Christian IV på Trefoldigheden" (1865) (maleri).
Thomasine Gyllembourg: "Den Lille Karen" (1830).
Emil Aarestrup: "Paa Sneen" (1838).
H.C. Andersen: "Skyggen" (1847) (uddrag).
Johan Krohn: "Peters Jul" (1870) (værk 5).


Supplerende stof:
Uddrag fra Lütken/Fibiger: Litteraturens Veje, Systime ibog 2010: "Universalromantikken", "Nationalromantikken", "Romantismen" (brugt til læreroplæg).
Uddrag fra Bertelsen/Kennebo/Kjær-Hansen: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime ibog 2012: "Biedermeier og poetisk realisme" (brugt til læreroplæg).
Rather Homemade Productions: Romantikken - hvad skete der lige der?, Youtube
https://www.youtube.com/watch?v=bMeBVNkgBmM
Shu-bi-dua: "Danmark" (1978).
https://www.youtube.com/watch?v=cLngHZ94Kt8
Suspekt: "Danmark" (2014).
https://www.youtube.com/watch?v=MDpHLveRjbk
Nikoline: "Danskhed" (2018).
https://www.youtube.com/watch?v=MIvxceq02QA
Peter Sommer: "Når studenterhuerne letter" (2022).
https://www.youtube.com/watch?v=6v7UuX0CyCw
Natasja: "Gi' mig Danmark tilbage" (2007).
https://www.youtube.com/watch?v=NONnUBKcNZI
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk 2017 (systime.dk): "psykoanalytisk metode".
Caspar David Friedrich: ”Drømmeren (ruinerne af Oybin kloster)” (ca. 1835).

Anslåede antal sider: ca. 80
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave 3 07-11-2025
Opgave 4 18-12-2025
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Modernisme og realisme - 1900-tallets litteratur

Formålet med dette forløb er at give eleverne indblik i 1900-tallets litteratur med særligt fokus på modernisme og realisme. Vi laver nogle væsentlige nedslag i periodens litterære strømninger og læser forskellige tekster, der afspejler disse strømninger, der også træner elevernes generelle analyse- og fortolkningsevner. Forløbet indeholder tekster af relevante kanonforfattere.

Læringsmål:
- Lær om det sjælelige gennembrud/symbolisme
- Lær om det folkelige gennembrud/realisme
- Lær om ekspressionisme
- Lær om litterær modernisme, herunder konfrontationsmodernisme og formel modernisme
- Lær om eksistentialisme
- Lær om 70'er realisme
- Lær om 80'er modernisme
- Lær om minimalisme
- Få kendskab til forskellige tekster og kanonforfattere fra perioden
- Forstå brede litteraturhistoriske sammenhænge, som fx penduleringen mellem realisme og antirealisme som litterært ideal
- Træn jeres evner inden for analyse af både lyrik og prosa


Analysetekster:
Edith Södergran: "Vierge Moderne" (1916) (på originalt svensk).
Martin Andersen Nexø: "Lønningsdag (en idyl)" (1900).
Tom Kristensen: "Angst" (1930).
Rudolf Boby-Johansen: "Odalisk-skønhed" (1922).
Rudolf Boby-Johansen: "Bordelpige dræber ufødt" (1922).
Martin A. Hansen: "Dialog om drab og ansvar" (1944).
Karen Blixen: "De blå øjne" (1942).
Klaus Rifbjerg: "Livet i badeværelset" (1960).
Per Højholt: "Tumlingen" (1966).
Inger Christensen: "Alfabet" (A-G) (1981).
Peter Seeberg: "Hjulet" (1962).
Vita Andersen: "Tryghedsnarkomaner" (uddrag) (1977).
Michael Strunge: "Natmaskinen" (1981).
Helle Helle: "En stol for lidt" (1996).

Supplerende stof:
Uddrag fra Lütken/Fibiger: Litteraturens Veje, Systime ibog 2010: "Symbolismen", "Det folkelige gennembrud" (brugt til læreroplæg), "Ekspressionisme – en subjektiv kunst", "Et par vrede unge mænd: Bønnelycke og Broby-Johansen", "Fribytter og hærværksmand: Tom Kristensen", "At skabe en verden i sproget" (brugt til læreroplæg), "Eksistentialisme".
Uddrag fra Bertelsen/Kennebo/Kjær-Hansen: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime ibog 2012: "60’er-modernisme (1960-1970)" (brugt til læreroplæg) "Formel modernisme (1965-1980)" (brugt til læreroplæg), "Nyrealisme (1965-1980)", "80'er-lyrik", "Minimalistiske fortællinger i 1990'erne" (brugt til læreroplæg).
Henry Ind i Landskabet (feat. Steffen Brandt og Halfdan E.), Youtube.
https://www.youtube.com/watch?v=jw57lgjlMWk
Michael Strunge i Bazar 1984 (best moments), Youtube.
https://www.youtube.com/watch?v=TQV_BJIkYCY
Michael Strunge - Natmaskinen (1981), Youtube.
https://www.youtube.com/watch?v=t54q9Qm5nCc
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk 2017 (systime.dk):
Kap. 3.1: Hvad handler teksten om?
Kap. 3.3: Fortæller
kap. 3.4: Fremstillingsformer
Kap. 4.10: Argumentation
"Manden i Hullet", sæson 1, episode 2, DR2 (de første 20 min.).


Normalsider i alt: ca. 100
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 19,3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Psykisk sygdom i litteraturen

Formålet med dette forløb er at undersøge forskellige tekster med psykisk sygdom som fælles omdrejningspunkt. Vi undersøger, hvordan opfattelsen af psykisk sygdom og forskellige behandlingsformer har ændret sig gennem tiden, herunder hvordan normalitetsbegrebet og grænserne mellem syg og rask har udviklet sig, og hvordan dette afspejles i litterære tekster. Vi kigger desuden på, hvordan forskellige typer af psykisk sygdom, såsom depression, og skizofreni behandles i litteraturen. I forløbet har vi et historisk perspektiv, men vi læser også Anna Juuls roman Superskurk (2023) som værk (værk 6), der behandler temaet psykisk sygdom gennem et nutidigt perspektiv. Herunder undersøger vi også nyere dokumentarer og debattekster, der behandler emnet.

Læringsmål:
- Lær om, hvordan blikket på psykisk sygdom og behandling heraf har udviklet sig gennem tiden.
- Lær om betydningen af stigma og sprogbrug i forbindelse med psykisk sygdom.
- Lær om normalitetsbegrebet og dets udvikling.
- Lær om, hvordan psykisk sygdom behandles i litteraturen.
- Træn jeres generelle analyse- og fortolkningsevner gennem arbejdet med forskellige typer af tekster med psykisk sygdom som fælles tema.

Analysetekster:
Michael P. Josephsen: "Så mange diagnoser" (2016).
Amalie Skram: "Professor Hieronimus" (1895) (uddrag på originalt norsk).
S.S. Blicher: "Til Sorgen" (1826).
S.S. Blicher: "Præludium" (1838).
Tove Ditlevsen: "Angst 1" og "Angst 2" (1969).
Johannes V. Jensen: "Vinternat" 1908.
Anna Juul: "Superskurk" (2023) (værk 6).
Indefra med Anders Agger - Syg ungdom, 1. Skyggefolket
10. APR 2024, DRTV.
Lene Gundersen Meier: "Venstrefløjen glemmer sine rødder, når den vil løse samfundets mistrivsel med mere psykiatri", Information, 6/3 2023.

Supplerende stof:
Uddrag fra Gammelgaard/Søgaard Boström: Galskab i litteraturen, Systime ibog 2019: "Sprogbrug og stigma" (brugt til læreroplæg), "2. Behandlingsformer og -systemer" (brugt til læreroplæg), "Det melankolske geni" (brugt til læreroplæg), "Kierkegaards eksistensfilosofiske angst" (brugt til læreroplæg), "Klinisk angst" (brugt til læreroplæg), "Hallucinationer og vrangforestillinger", "Det kliniske perspektiv", "Det uhyggelige eller det uhjemlige".
Boje Katzenelson: "Normalitet", Lex.dk, senest ændret 12/9 2024.
https://lex.dk/normalitet_-_modsat_det_unormale
Big Mouth / The anxiety mosquito / So much to give out, Youtube.
https://www.youtube.com/watch?v=GoUXUDA3RMM
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk 2017 (systime.dk):
Kap. 4.9: Retorik
Kap. 4.10: Argumentation
Kap. 4.2: Sproglige billeder
Kap. 4.3: Sproglige figurer
Kap. 5.2: Dokumentarfilm og mockumentary
Oversigt til film: Filmens dramaturgi + Filmiske virkemidler


Normalsider i alt: ca. 200
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Repetition

Vi repeterer og eleverne klædes på til mundtlig og skriftlig eksamen. Eleverne fordeler pensum mellem sig og laver oversigter til hvert forløb. Eleverne orienteres om tilladte hjælpemidler til eksamen, samt faglige mål og bedømmelseskriterier. Vi afslutter med at se "Ved det grønne bord", hvor eleverne forholder sig til præstationen ud fra de faglige mål og bedømmelseskriterierne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer