Holdet 2024 hi-a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Nyborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Jesper Ørum
Hold 2024 hi-a (1a hi, 2a hi, 3a hi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget
Titel 2 Det moderne gennembrud - til DHO
Titel 3 Israel Palæstina 1890-1990
Titel 4 Vikingetiden
Titel 5 Folkedrab - Armenien og Rwanda samt FN
Titel 6 Spanien - fra kalifat til diktatur
Titel 7 Danmark efter 1945 - velfærdsstaten
Titel 8 Kold krig
Titel 9 USA
Titel 10 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget

Hovedvægt på tiden frem til 500 e.Kr.

Forløb om romerriget. Coronaversion
Forløbets har haft flere foki.
De var at få indblik i:  
Roms succes fra kongedømme, republik til kejserdømme med at underlægge sig Italien og dele af 3 kontinenter, Hvem der bestemte i republikken og hvordan den romerske forfatning var sat sammen
Hvordan har samfundet været organiseret med landbrug som deres hovederhverv med stor brug af slaver.
Hvorfor gik man væk fra et tilnærmet demokrati og til et kejserdømme -
Hvorfor gik man fra at forbyde kristendommen og forfølge de kristne og til at gøre kristendommen til statsreligion
Eleverne skulle dertil kunne forklare hvorfor Romerriget forfaldt og diskutere hvordan dette forfald gennem tiden er blevet brugt. (historiebrug)

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Det moderne gennembrud - til DHO



Hovedvægt på Danmark inden 1945

Forløbet har haft forskellige foki.

Vi har undersøgt samfundets udvikling fra et landbrugssamfund til et industrisamfund og naturligvis også den udvikling fra er agrart samfund til et urbant baseret samfund med øget urbanisering, med de deraf følgende konsekvenser ift. sociale tiltag til understøttelse af økonomisk trængte mennesker i Danmark.
Vi har desuden haft blik på den placering Danmark og andre europæiske samfund har fået i en mere global økonomi med udefra kommende udviklinger, der påvirker den nationale udvikling.

Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Israel Palæstina 1890-1990

Dette er det ikke-europæiske forløb.

Det overordnede formål med forløbet er at kunne forstå og diskutere centrale elementer i Israel/Palæstina-konflikten incl. en forståelse for Holocaust og antisemitisme.

Vigtige spørgsmål er i den forbindelse:
Hvilke aktører/lande var og er interesserede i Palæstina fra slutningen af 1800-tallet og den øgede nationalisme til 2. VK. - og hvorfor gik det som gjorde.
Hvorfor fik jøderne deres egen stat - og hvorfor mistede palæstinenserne de områder, der var tildelt dem.
Hvilke årsager var der til uafhængighedskrigen, Suezkrisen, seksdagskrigen samt Yom Kippur krigen.
Hvordan forløb krigene og hvilke konsekvenser fik de.
Hvilke forsøg/aftaler er der er blevet gjort for at skabe fred mellem israelerne og palæstinensere og hvilke effekter har disse haft.
Hvordan har man i Mellemøsten og andre steder brugt/misbrugt historien for at få sine egne ønsker igennem.
Hvilke spørgsmål  skal løses for at ende konflikten og hvilke udsigter er der til at dette sker?

”Væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer”
Det kan altid diskuteres, hvad der kan betragtes som væsentligt, men man kan med fordel hente støtte
i fagets tidsmæssige afgrænsning: Hvad var/er væsentligt på længere sigt? Væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer afgøres derfor ud fra såvel et fortids- som et nutidsperspektiv. National kan både henføre til Danmark såvel som til andre nationer, ligesom begrebet konflikt kan opfattes i mere bred forstand som fx politiske, religiøse, kulturelle eller territoriale konflikter.
Konflikt kan med andre ord opfattes som mere end bare krig. Det samme gælder samarbejdsrelationer,
som også kan dække både personlige og diplomatiske alliancer til mere institutionaliseret samarbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Vikingetiden

Forløbets indhold og fokus
- Begrænsningerne og udfordringerne i vores viden om Vikingerne
- Ordet ”Viking” – betydning
- Hvor vi har vores viden om vikinger fra
- Viden om Vikingernes Levevilkår, Samfundsstruktur, Togter, Religion.
- Overgang fra nordisk religion til Kristendommen
- Oprindelsen af nutidens syn på Vikinger
- Danmark i 1800-tallet og dets betydning for synet på Vikinger
- Nationalisme og nationalromantik
- Historiebrug og Historiebrugstyper: Videnskabelig, Identitet, Moralsk, Politisk, Ikke-brug og Kommerciel brug.

Faglige mål:
Argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
Formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
Anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til
at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger
samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
Anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse
af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen

Kernestof:
Historiebrug
Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt
perspektiv
Dansk historie og identitet
Periodiseringsprincipper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Folkedrab - Armenien og Rwanda samt FN

Dette forløb er det forløb der har haft fokus på folkedrab incl. en forståelse for Holocaust og antisemitisme.

Vi skal i dette forløb arbejde med forfølgelsen af det Armenske mindretal i Osmannerriget og folkedrabet i Rwanda.

I skal efter forløbet kunne:
Forklare hvorfor dette eksempel på forfølgelse sammen med Holocoust blev udgangspunktet for FN´s folkedrabskonvention.
Forklare hvordan man forsøgte at hjælpe de forfulgte mennesker i Osmannerriget.
Redegøre for forskellen på osmannere, Armenere og Ungtyrkere.
I skal kunne diskutere hvorfor det armenske folkedrab kom til at danne præcedens for hvad der var tilladt og det modsatte ift. behandling af mindretal.
I skal kunne diskuterer hvem der havde ansvaret for forfølgelserne af Armenierne, hvem bødlerne var og i hvilken grad ungtyrkerne/osmannerene/USA vidste besked om udryddelserne.
I skal slutteligt kunne Stantons 10 faser og benytte dem på et givent folkedrab.
I skal kunne redegøre, analysere og diskutere folkedrabet i Rwanda efter Stantons 10 punkter med udgangspunkt i de implicerede parter i konflikten bl.a. FN, Belgien, Hutuer og Tutsier.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Artikel - folkedrab i Armenien 27-01-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Spanien - fra kalifat til diktatur

Hovedvægt på tiden fra 500-1500.
Forløbet har haft forskellige foki:
- Den islamiske overtagelse af området fra 711 fra visigoterne og det kalifat der opstod i kølvandet på denne invasion.
- Korstogene i Spanien med Aragonien og Castiliens forening til et fælles kongedømme med det tilhørende kolonivæsen, der blev udviklet - især i Syd- og Mellemamerika. Desuden det spanske sprogs udbredelse som en direkte konsekvens af koloniseringen.
- Spaniens optur og forfald i forbindelse med deres kolonier og nederlaget til England i 1588 med den spanske Armarda.
- Spaniens lange nedtur og den tunge overgang fra kongedømme til republik og efterfølgende diktatur ifm. Franco og fascismens overtagelse af magten i 1900-tallet med de uhyrligheder der var forbundet til dette.
- Slutteligt et kig på de regionale spændinger, der hersker i dag mellem forskellige regioner og dette kort sat i et økonomisk, fodboldmæssigt og sportsligt perspektiv. Helt konkret: Hvorfor er der mere på spil når Barcelona og Real Madrid mødes i den spanske fodboldliga.

Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Danmark efter 1945 - velfærdsstaten

Hovedvægt på Danmark efter 1945.

Udviklingen af det danske velfærdssamfund med universelle velfærdsydelser.

Forløbet har haft forskellige foki.
Vi har arbejdet med årsagerne til den økonomiske vækst, der prægede Danmark og Vesteuropa generelt. velfærdskagens vækst og den øgede beskatning men også den øgede indkomst hos de danske forbrugere, der generelt har haft en øget realløn i perioden efter 1945 frem mod 1973.
Vi har arbejdet med årsagerne til oliekrisen i 1973 0g 1979 og set på de afledte effekter heraf ift. realløn og øget gældssætning for Danmark.
Vi har set på mulige årsager til at nedturen vendte i start 90´erne og set på den opdeling i samfundet i flere forskellige lag.
Slutteligt har vi set på de forureninger og det øgede fokus på negative effekter af den industrielle vækst ifm. den anden industrialisering.

Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Kold krig

Kold Krig

Forløb om den kolde krig og murens fald.
Forløbet har overordnet set har 3 forskellige fokuspunkter

Der har været arbejdet med at kunne forstå og evt diskutere vis skyld det var at den kolde krig brød ud/opstod og hvordan dette skete.

Der har været en kort gennemgang af centrale begivenheder under den kolde krig som f.eks. blokkenes opståen, Tysklands deling, murens opståen og fald, Cubakrisen, foråret i Prag og Bresnjevdoktrinen og østblokkens sammenbrud.

Vi skal arbejdet med at kunne forklare hvorfor den kolde krig sluttede og diskutere om der kunne findes en vinder af krigen. Desuden har det kort været debatteret om den nuværende Ukrainekonflikt er eller kan være en udløber af Den Kolde Krig.


”Væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer”
Det kan altid diskuteres, hvad der kan betragtes som væsentligt, men man kan med fordel hente støtte
i fagets tidsmæssige afgrænsning: Hvad var/er væsentligt på længere sigt? Væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer afgøres derfor ud fra såvel et fortids- som et nutidsperspektiv. National kan både henføre til Danmark såvel som til andre nationer, ligesom begrebet konflikt kan opfattes i mere bred forstand som fx politiske, religiøse, kulturelle eller territoriale konflikter.
Konflikt kan med andre ord opfattes som mere end bare krig. Det samme gælder samarbejdsrelationer,
som også kan dække både personlige og diplomatiske alliancer til mere institutionaliseret samarbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 USA

Afkoloniseringen af USA og selvstændighed med forfatning samt borgerrettigheder med fokus på USA

Forløbet har haft forskellige foki.
Vi har arbejdet med årsagerne til europæernes imperialisme og indvandring til Nordamerika såvel som de tidligere koloniers vanskelligheder med at opbygge velfungerende starter og forbundsstaten USA. Dette ledte frem mod et forsøg på at vurdere europæernes imperialisme og USA´s modvilje mod samme.

I forhold til USA søgte vi at afgøre hvorfor verden kom til USA og hvad det havde af konsekvenser for USA samt at USA også kom til verden efter at Monroedoktrimen blev opgivet.

Desuden har der været fokus på borgerrettigheder i USA.

”Udviklingen i Europas position i verden”

Kernestofområdet giver mulighed for at arbejde både diakront og synkront med en række perspektiver og problemstillinger, der vedrører Europas betydning og rolle i verden. Således kan man arbejde med Europa og verden med udgangspunkt i den europæiske udvikling fra middelalderens Europa til de nye politiske strukturer og europæiske statsdannelser.
Samtidigt er det muligt at dykke ned i udviklingen af europæisk civilisation i løbet af 1600- og 1700-tallet under indflydelse af fx oplysningstidens tanker og videre til Europas skiftende indflydelse i verden - fra forestillingerne om den overlegne europæiske kultur i 1800-tallet over det 20. århundredes dramatiske udvikling til det 21. århundredes udfordringer, der har forandret Europas betydning i verden.
Europas/USA´s vej til verdensherredømme, kolonisering og de første kulturmøder i den nye verden. Emner som slavehandel, imperialisme, afkolonisering behandles.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kronologiforløb

Obligatorisk kronologiforløb med fokus på lange linjer, overblik, temaer, citatteknik og udarbejdelse af problemstillinger frem mod eksamen i historie.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer