Holdet 3c hi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3c hi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Nyborg Gymnasium
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Lars Nielsen Koefoed
Hold	2024 hi-c (1c hi, 2c hi, 3c hi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Vikingetiden - I fortiden og eftertiden
Titel 2	Dansk-historieforløbet
Titel 3	Fra middelalder til renæssancen og opdagelserne
Titel 4	Revolutionen er sjældent et teselskab
Titel 5	Imperialismen - Den hvide mands byrde?
Titel 6	1. verdenskrig - den store krig -1914-18
Titel 7	Mellemkrigstiden - fokus på nazismen og jødeforføl
Titel 8	Modstand og samarbejde. DK under 2. verdenskrig
Titel 9	Ideologiernes kamp og murens fald
Titel 10	Romerriget
Titel 11	Mellemøsten -fokus på Israel/Palæstina-konflikten

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Vikingetiden - I fortiden og eftertiden Forløbets har haft flere foki. Første del har drejet sig om at få indblik i hvem vikingernes naboer var og særligt for hvorfor vikingerne drog afsted. Det har her været et omdrejningspunkt at kunne diskutere hvorvidt vikingerne var primært var bønder, handelsfolk eller plyndrende banditter. Vi har herunder også arbejdet med at kunne redegøre for hvornår danskerne blev kristne og diskutere hvorfor dette skete. Andel del har drejet sig om genoplivelsen af vikingetiden i 1800-tallet og brugen af vikingetiden som identifikationsobjekt, i reklamer eller film op til i dag. Kernestof: Vikinger - Indsigt og udsyn. Bjørn Matsen & Ole Bjørn Petersen. Systime 1. udgave, 2. oplag. 2006. Side 13-24, 25-31, 32-37, 113-123, 129-136. Nationalmuseet og Skoletjenesten. Vinkler på vikingetiden. 2013. https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/undervisning/dokumenter/Vinkler_paa_vikingetiden_Vikingeantologi_undervisning.pdf. side 94-95 og 104-109. Grundbog til Danmarkshistorien. Peter Frederiksen, Olaf Søndberg og Knud Ryg Olsen. Systime 2012. side 28-35 Estimeret sidetal. 58.
Indhold	Kernestof: Ingen lektie Intro 2 med LK - Ingen lektie - se evt onenote 1 under vikinger for dagens program.1. lektion-vikingernes naboer (Webvisning) Vikingernes verden og vikingernes naboer - fra Matsen og Petersen s 13-24.pdf description NB - der er lektie - Lektie-Læs side 28-35 i Grundbog til danmarkshistorien (indskannet) minus det der er markeret med minus - og besvar: Vikinger - fra grundbog til danmarkshistorien s. 28-35.pdf description Vikingetogterne - fra Matzen og Peteresen side 25-40.pdf description Ingen lektie Læs side 113-116- som lektie det er kapitlet kristendommens nye udfordringer og forklar hvilke dele af kristendommen der kunne enten appellere til eller være problematisk for vikingerne.Kristendommens nye udfordringer og kristningsprocessen - Matzen Byggestene i den nationle identitet - Fra Matzen og Petersen side 129-136.pdf description Ingen lektie. Du skal i dette modul ud fra dine noter og evt. fornyet læsning prøve at besvare spørgsmålene til forløbet. Du må kun bruge det materiale vi har arbejdet med i undervisningen og du må ikke besvare vha sider fra internettet eller chat-gpt. Spørgsmåle 7. Evaluering + vores historie - dokumentarfilm
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer	Forelæsninger Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 2	Dansk-historieforløbet Dette forløb drejer sig om de danmarkshistorien fra demokratiets indførelse indtil 2. verdenskrig I skal efter forløbet kunne: 1. Redegøre for de samfundsmæssige og politiske forandringer i slutningen af 1800-tallet i forbindelse med industrialiseringen. 2. Redegøre for de politiske forandringer i slutningen af 1800-tallet i forbindelse med industrialiseringen. 3. Redegøre for levevilkårene på landet - for gådmænd og landarbejdere 4. Redegøre for levevilkårene i byerne for ufaglærte og faglærte arbejdere såvel som borgerskabet. 5. I skal dertil kunne forklare hvorfor der kom en økonomiske krise i 1930’ern. 6. I skal slutteligt kunne forklare af hvem og hvordan krisen blev søgt løst i Danmark ( og i Tyskland) I skal efter forløbet skrive en opgaven i samarbejde med dansk på 6-8 sider - det får i fem skrivedage til. Kernestofsmateriale. Peter Frederiksen, Olaf Søndberg og Knud Ryg Olsen. Grundbog til Danmarkshistorien. Systime 2012. side 133-40, 153-158, 161-167, 178-181, 184-187. Carl Johan Bryld. Verden efter 1914-i dansk perspektiv. Systime 2010. Side 114-118, 234-36 Ebbe Kühle. Danmark - historie, samfund : hovedfaser i Danmarkshistorien. Gyldendal. 1989 s. 99-105 Liv Cæcillie Grønnow. Det moderne gennembrud. Nationalmuseet 2013. side 11-17, 35-38. Ernst Hansen. Livet som arbejdsløs i 1930erne. Fokus 2 – Fra oplysningstid til europæisk ekspansion.Inge Adriansen m.fl. 1. i-bogsudgave, Gyldendal 2019. https://fraoplysningstidtileuropaeiskintegration.systime.dk/?id=352 Arbejde med analyse af Brendekildes maleri Udslidt Estimeret sidetal. 54 sider
Indhold	Kernestof: Ingen lektie 2: Dernæst ser vi et lille oplæg fra Århus Universitet om Demokratiets indførelse. https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/grundloven-vedtagelsen-af-danmarks-foerste-grundlov-i-1849/ Afsnit Der er lektie som skal laves inden timen Peter Frederiksen: Grundbog til danmarkshistorien, Systime; sider: 153-167 Der er lektie. Læs side 185-187 - om påskekrisen i 1920. Du skal i forbindelse med læsningen prøve at besvare flg tre spørgsmål så du kan forklare lidt om påskekrisen på klassen. Spørgsmålene er: Tur til Odense. Lektie - læs det vedhæftede klip - Brug maks. 5 minutter. http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kanslergadeforliget-1933/?no_cache=1&cHash=c2e20b9491c0bc9baec7c4177689d0e1 Ingen lektie. Vi skal på besøg på Østfyns museer. Vi mødes i foodcamp kl. 13.35 og går ned til den gamle politigård i byen. Der er 1.2km. Hvis man selv går der ned skal man være der kl. 13.55 Ingen lektie - Vi vælger emner til næste år.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer	Forelæsninger Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 3	Fra middelalder til renæssancen og opdagelserne Der er flere formål med dette forløb. 1: I skal efter forløbet kunne forklare hvilke forskellige måder at styre en land/stat/område der har været præsenteret i forløbet. Vi har haft om, middelalderen og renæssancen (ved opdagelserne) (i skal kunne redegøre for hvem der bestemte, hvordan de bestemte/styrede og hvorfor det netop var denne person eller denne gruppe der bestemte) 2: Vi skal også se på mødet mellem forskellige kulturer og kunne forklare hvorfor de mødtes og hvilke konsekvenser mødet havde for de involverede parter. Vi har her haft om korsfarernes møde med muslimerne, de opdagelsesrejsendes møde med de indfødte og englændernes forhold til amerikanerne. Kernestof-materiale. Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens tidsalder. Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen, Olaf Søndberg . Systime 2008 ; sider: 111-119, 120-123. 150-158, 164-169. Verden før 1914. C-J Bryld. Systime. Englands og Frankrig i Nordamerika. https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=156 Estimeret sidetal: 35 sider. I forhold til målene for historie på stx knytter forløbet sig til følgende punkter som I ifølge vejledningen skal kunne Faglige mål Eleverne skal kunne: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Og til det kernestof i skal igennem. ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie ̶ politiske og sociale revolutioner ̶̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold	Kernestof: Lektie - 4 lektion - koloniseringen af Nordamerika. Der er en side og 2 arbejdsspørgsmål du skal besvare inden timen. Ligger i din mappe der hedder hjemmearbejde
Omfang	Estimeret: 4,00 moduler Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer	Forelæsninger Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 4	Revolutionen er sjældent et teselskab Forløbets omdrejningspunkt er revolutioner. Vi har her læst om forskellige perspektiver på hvad en revolution er og hvilke elementer der kan indgå i en revolution. Vi har i samme forbindelse arbejdet med teorier om hvorfor revolutioner opstår, hvilke karakteristika de har til fælles samt hvilke omvæltninger der ønskes af de revolutionære. Vi har dertil undersøgt forskellige oplysningstænkeres tanker om hvad et godt samfund er. Vi har dernæst læst om fire revolutioner ( den industrielle, den amerikanske ,den franske og en selvvalgt revolution ) Fokus har her været at undersøge hvorfor revolutionen opstod, hvem der deltog, hvilke omvæltninger der ønskedes og hvilke konsekvenser revolutionen medførte. Slutteligt har prøvet at argumentere for emner/områder/lande vi ville ønske oplevede samfundsomvæltninger/revolution Kernestof-materiale. Grundbog til historie. Verdenshistorien 1750-1945. Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen, Olaf Søndberg . Systime; sider: 9-24,26-28, 35-36.40-44 Verden før 1914 - i dansk perspektiv. Carl-Johan Bryld. Systime . Revolutionernes epoke. https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=91> Napoleon – general, diktator og kejser og En ny europæisk orden – og dens nederlag. https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=433> Nick Lee/ Revolution and Ideology (2018): Why People Revolt – An Overview of Theories of Revolution. https://www.youtube.com/watch?v=q5uvVsEiteE- vi ser fra 00-12: 59. Revolutioners fælles karakteristika: National Geographic (2018): Revolutions. https://www.youtube.com/watch?v=856kcVieUgU Estimeret sidetal. 47
Indhold	Kernestof: En sides lektie - læs om hvad en revolution og besvar - hvad er en revolution og hvilke tre elementer (forfatteren mener) der kan indgå i en revolution. Lektien Ingen lektie: Ingen lektie. Grundbog til historie. Verdenshistorien 1750-1945; sider: 15-16 Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen, Olaf Søndberg Der er lang lektie, beklager. Det sker heldigvis ikke så ofte i historie) Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie 1750-1945, Systime; sider: 19-24 Andel halvdel - Market garden. Market garden ½ modul (Webvisning) Ingen lektie Der er lektie. Se videoen med Gil Scott-Herons berømte rap/jazz nummer The Revolution Will Not Be Televised - Gil Scott-Heron . Lyt og slå evt. op på nettet. Hvad handler sangen om og hvad er formålet med den? 8. skriveøvelse/test
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer	Eksperimentelt arbejde Forelæsninger Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde Projektarbejde

Titel 5	Imperialismen - Den hvide mands byrde? Formålet med forløbet er at kunne redegøre for imperialismen og ud fra fremstillingen og tekster kunne diskutere og besvare udvalgte problemstillinger om emnet. Disse har særligt været: Hvordan lykkedes det for små europæiske lande at erobre meste af verden. Hvilken selvforståelse havde europæernes – den hvide mands byrde. Hvilke motiverne lå bag imperialismen (økonomi, psykologi, magt og ideologi) Hvordan var tilslutningen til imperialismen i England, Frankrig og Tyskland. Hvilke konsekvenser fik imperialismen (udviklingsteorier og afhængighedsteorier) Faglige mål ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie Kernestof ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ̶̶ historiebrug og -formidling ̶ Kernestofsmateriale. Grundbog til historie. Verdenshistorien 1750-1945; Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen, Olaf Søndberg. sider: 61-68, 75-85, 101-104, 109-113 Verden før 1914 - i dansk perspektiv. Carl-Johan Bryld. Systime. 9-18 Carl Peters 1884 - Selskabet for tysk kolonisation. fra Verden før 1914 - i dansk perspektiv. Carl-Johan Bryld https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=479.docx Niall Fergusons forsvar for det britiske imperium - fra Verden efter 1914 - i dansk perspektiv. Carl-Johan Bryld. https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=165&L=0 Udviklingsteorier og afhængighedsteorier -fra John Degnbol-Martinussen i https://denstoredanske.lex.dk/udviklingsteorier Helle Folkersen. Den industrielle revolution som resultat af Vestens værdier. I Om Industrialiseringen. Da verden blev moderne. https://industrialiseringen.systime.dk/?id=55&L=145 Helle Folkersen. Den industrielle revolution som resultat af heldige omstændigheder. I Om Industrialiseringen. Da verden blev moderne. https://industrialiseringen.systime.dk/?id=258 Estimeret sidetal: 48
Indhold	Kernestof: Der er lektie. Se videoen med Gil Scott-Herons berømte rap/jazz nummer The Revolution Will Not Be Televised - Gil Scott-Heron . Lyt og slå evt. op på nettet. Hvad handler sangen om og hvad er formålet med den? 8. skriveøvelse/test Grundbog til historie. Verdenshistorien 1750-1945; sider: 61-67, 75-80, 101-104 Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen, Olaf Søndberg Lektier er at læse side 1-2 indtil vestens selvforståelse og herfra besvare - Hvorfor var det Europa der dominerede? Skal besvares i jeres egen imperialismemappe i onenote - tager højst 5 minutter. Lektien - Bryld om Imperialisme (Webvisning) Ingen lektie Vi bruger modulet på at forberede os til næste lektions prøveeksamen. 7-8 lektion. 2c historieprøveeksamen teksterne såvel som gode råd og formalia omkring prøveeksamen (Webvisning) 7-8 lektion. 2c historieprøveeksamen teksterne såvel som gode råd og formalia omkring prøveeksamen (Webvisning)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer	Forelæsninger Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde Projektarbejde

Titel 6	1. verdenskrig - den store krig -1914-18 Formålet med forløbet er at kunne afgøre hvorfor 1. verdenskrig startede og diskutere hvis skyld dette eventuelt var. Forløbet skal dertil gerne gøre os i stand til at diskutere hvilke konsekvenser 1v.k har haft. I forbindelse med optakten prøver vi at afgøre hvorfor 1. verdenskrig startede ( inkl. optakt/forudsætninger) og om krigen var en uundgåelig følge af imperialismen )Lenin eller brød ud pga tilfældigheder(Taylor) eller var et tysk ønske ( Fischer). Vi prøver i forbindelse med afslutningen af krigen og fredsforhandlingerne finde ud af hvorfor disse endte som de gjorde og prøve at forklare nogle af de virkninger krigsafslutningen havde. Faglige mål. ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ ̶ historiebrug og -formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder. Verden efter 1914-i dansk perspektiv. Carl Johan Bryld. Systime 2010. Side 31-51 og 55-56. Grundbog til historie. Verdenshistorien 1750-1945; Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen, Olaf Søndberg. Side 158-161 Interne engelske politiske udvekslinger, 30.juli - 4. august 1914. Fra http://www.his2rie.dk/index.php?id=1vk-kilder#c13224 Versaillesfreden og dens følger. John M. Keynes. Fra side 130-132 i Det tredje Rige – fællesskab og forbrydelser af Peter Frederiksen. Systime 1998. Filmen Intet nyt fra Vestfronten - set men ikke analyseret. Instruktion: Edward Berger. Netflix 2022. Estimeret sidetal. 37 sider (dertil filmen)
Indhold	Kernestof: 1verdenskrig - Fra Carl Johan Bryld. Verden efter 1914. Systime . side 31-51 og 55-56.docx description Der er lektie. Læs Freden: idéer og virkelighed og besvar de to spørgsmål: Hvad var grundidéerne i Wilsons fredsprogram – og hvor kommer de til udtryk i de 14 punkter? Biografen - Intet nyt fra vestfronten Vi afholder fredskonferencen - læs evt. op på jeres lands synspunkter. Supplerende stof: Ingen lektie. Opstart på 1. verdenskrigsforløb - vi ser på studieplansordlyden Propaganda 1.docx description Propaganda 2.docx description Propaganda 3.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer	Forelæsninger Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde Projektarbejde

Titel 7	Mellemkrigstiden - fokus på nazismen og jødeforføl Vi skal i dette forløb arbejde med krisen i 1930erne og med nazismen og jødeforfølgelserne i Tyskland. I skal efter forløbet kunne: Forklare hvorfor der kom en krise og hvorfor denne blev verdensomspændende Forklare hvordan man forsøgte at afhjælpe krisen i henholdsvis USA, Danmark og Tyskland redegøre for forskellen på fascisme og nazisme såvel som at karakterisere hvad de har til fælles I skal kunne diskutere hvorfor henholdsvis fascister og nazister kommer til magten i Italien og Tyskland I skal kunne diskuterer hvem der havde ansvaret for jødeudryddelserne(var det Hitler og få nazister eller var det alle tyskere skyld?) , hvem bødlerne var og i hvilken grad tyskerne vidste besked om udryddelserne. I skal slutteligt kunne redegøre for 2 verdenskrigs udbrud - hvorfor brød den ud og hvis skyld var det ( Er det tyskerne alene eller bærer englændrene og franskmændende også på skyld – kunne de have stoppet hitler i 1938 i stedet for at anvende appeasementpolitikken) Faglige mål ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ politiske og sociale revolutioner ̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede ̶ historiebrug og -formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder. Kernestofsmateriale: Verden efter 1914-i dansk perspektiv. Carl Johan Bryld. Systime 2010. Side 114-118, 128-131. Definition af Fascisme og nazisme. Carl Johan Bryld http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=928 Hitler og nazistpartiet. Carl Johan Bryld https://ibog-verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=587 Carl Johan Bryld. Krigen i Europa. https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=618 Ulrich Herbert: Det rigtige spørgsmål, 1996. https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=317 Peter Longerich: Det har vi intet vidst om. 2006. Fra Carl-Johan Bryld. Verden efter 1914-i dansk perspektiv. Grundbog til historie. Verdenshistorien 1750-1945; Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen, Olaf Søndberg. Side 202-208, 235-240, 242-244, 271-275 Krisen giver ekstremisterne vind i sejlene. Michael Ørtz Christiansen, Berlingske Nyhedsbureau. 7. maj 2012. Græsk valg gør nyfascister til det tredjestørste parti. Søren Astrup. . Politiken 26. Januar. 2015 ”Den store fortælling” fra http://www.holocaust.dk/sw344.asp Estimeret sidetal: 51 sider
Indhold	Kernestof: Afsnit Grundbog til historie. Verdenshistorien 1750-1945; sider: 202-208, 242-244, 271-275 Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen, Olaf Søndberg Ingen lektie. Ingen lektie 8. lektion - skriveøvelse/test - fredens følger/krigens konsekvenser. (Webvisning) 9+10- Prøveeksamen (Webvisning)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer	Forelæsninger Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 8	Modstand og samarbejde. DK under 2. verdenskrig Formålet med arbejdet om Danmark under 2. verdenskrig er at få viden om besættelsestiden herunder om samarbejdspolitikken, modstandsbevægelsen og nogle af de dilemmaer hver især stod over for. I forhold til modstandsbevægelsen skal vi have viden hvem der deltog, hvorfor og hvordan Vi skal prøve at afgøre hvilken effekt modstandsarbejdet havde for krigens forløb og Danmarks anseelse. Vi skal i arbejdet med samarbejdspolitikken kunne diskutere om denne gik for vidt eller var af passende omfang. Vi skal slutteligt arbejde med hvordan modstandsarbejdet og besættelsen er blevet skildret og brugt efter krigen. Faglige mål: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ historiebrug og -formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder. Kernestof Modstandsbevægelsen. Jakob Sørensen. Systime 2019. 17-31, 54-57, 77-84, 108-117, 166-168, 170-171. Et opgør med dansk historieskrivning. Af: Anita Brask Rasmussen. Information 17/9 2010. https://www.information.dk/kultur/2010/09/opgoer-dansk-historieskrivning Fogh dæmoniserer historien, 2003. Hans Kirchhoff. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kronik-i-information-fogh-daemoniserer-historien-2003/ Estimeret sidetal. 49 sider.
Indhold	Kernestof: Arbejder videre med det vi ikke nåede i sidste lektion Skriveøvelse/test/opsummering
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer	Forelæsninger Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 9	Ideologiernes kamp og murens fald Forløb om den kolde krig og murens fald. Forløbet har overordnet set har 3 forskellige fokuspunkter Der har været arbejdet med at kunne forstå og evt diskutere vis skyld det var at den kolde krig brød ud/opstod og hvordan dette skete. Der har været en kort gennemgang af centrale begivenheder under den kolde krig som f.eks. blokkenes opståen, Tysklands deling, murens opståen og fald, Cubakrisen, foråret i Prag og Bresnjevdoktrinen og østblokkens sammenbrud. Vi skal arbejdet med at kunne forklare hvorfor den kolde krig sluttede og diskutere om der kunne findes en vinder af krigen. Faglige mål. ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ politiske og sociale revolutioner ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv ̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede ̶ historiebrug og -formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder. Kernestof Grundbog - Fra kold krig til globalisering. Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg: , Systime; sider: 15-19, 22-28, 69-80,83-84, 95-103, 161-167, 169-171. Palle Roslyng-Jensen: Fra kold krig til ny verdensorden, Gyldendal 2003, s 21-25. Carl-Johan Bryld. Verden efter 1914. Systime 2006. 153-156 Bryld, Carl-Johan. Kilder til den nye verden. Systime 1997 side 156 (Bresnjev-doktrinen) Estimeret sidetal: 52 sider
Indhold	Kernestof: Ingen lektie - på nær oplægsholderne. Teksten 95-103 (Webvisning) Lektien er at læse side 161-170 hurtigt igennem hjemme. Brug maks. 15 minutter. - i får også 5 minutter i starten af timen til dette. Teksten side 161-171 (Webvisning) Vi går i igang med prøveeksamen. 7. Forberedelse til prøveeksamen - (Webvisning) Afholdelse af prøveeksamen
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter	Faglige Diskutere Formidling
Væsentligste arbejdsformer	Forelæsninger Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 10	Romerriget Forløb om romerriget. Forløbets har haft flere foki. De var at få indblik i: Roms succes med at underlægge sig Italien og dele af 3 kontinenter, Hvem der bestemte i republikken og hvordan den romerske forfatning var sat sammen Hvorfor gik man væk fra et tilnærmet demokrati og til et kejserdømme - Hvorfor gik man fra at forbyde kristendommen og forfølge de kristne og til at gøre kristendommen til statsreligion Eleverne skulle dertil kunne forklare hvorfor Romerriget forfaldt og diskutere hvordan dette forfald gennem tiden er blevet brugt. (historiebrug) Faglige mål ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶̶ politiske og sociale revolutioner ̶ historiebrug og -formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder. Kernestofsmateriale: Historiker: Valget af Donald Trump indvarsler Vestens fald. Birthe Pedersen. Kristeligt dagblad. 14.11.16. Der findes fire historiske epoker, som minder skræmmende meget om vores nutid – Romerrigets fald er den anden. Christian Bennike. Information. 18. marts 2017. Carlsen, Jesper. - samfund, familie, slaver. Systime 2011. Side 9-11, 13-16, 21-25 Helles, Knud. Romerriget. 68-74, 83-84 Polybios om styreformernes kredsløb og roms forfatning. http://centerforhistorieformidling.dk/romerriget/polybios-politisk-system.html Mordet på Cæsar, Den romerske historiker Sueton. fra Carl-Johan Bryld. https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=361#c1625> Tacitus om Nero, Roms brand og kristenforfølgelserne . Carl-Johan Bryld. https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=512 Af Kejser Theodosius den Stores religiøse lovgivning. Fra Carl-Johan Bryld. https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=509 Klokkerne ringer for Europa. Michael Pihl. Berlingske Tidende 14. november 2006, Republikkens styreform. Carl-Johan Bryld. https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=346#c2421> Republikkens fald. Allan Ahle. Historieportalen. https://historieportalen.systime.dk/?id=187&L=0 Octavian og arven efter Cæsar, samt Augustus' magtposition. Allan Ahle. Historieportalen. https://historieportalen.systime.dk/?id=193 og https://historieportalen.systime.dk/?id=194 Estimeret sidetal. 65 sider
Indhold	Kernestof: Der er lektie: 5.2 Workshop 2: Hvordan ser en SRP ud? (Webvisning) 2. lektion Romerriget - Roms forfatning og Polybius (Webvisning) Lektien - Ingen lektie. 3. Fra republik til kejserdømme (Webvisning) 4. Augustus til magten - hvordan den tages og beholdes. (Webvisning) Der er lektie. Spørgsmålene ligger til sidst i dokumentet Ingen lektie: 7 lektion - forberedelse til prøveeksamen (Webvisning) Afholdelse af prøveeksamen
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer	Forelæsninger Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 11	Mellemøsten -fokus på Israel/Palæstina-konflikten Det overordnede formål med forløbet er at kunne forstå og diskutere centrale elementer i Israel/Palæstina-konflikten. Vigtige spørgsmål er i den forbindelse: Hvilke aktører/lande var og er interesserede i Palæstina - og hvorfor Hvorfor fik jøderne deres egen stat - og hvorfor mistede palæstinenserne deres Hvilke årsager var der til seksdagskrigen og hvilke konsekvenser fik den. Hvilke forsøg/aftaler er der er blevet gjort for at skabe fred mellem israelerne og palæstinensere og hvilke effekter har disse haft. Hvordan har man i Mellemøsten og andre steder brugt/misbrugt historien for at få sine egne ønsker igennem. Hvilke spørgsmål skal løses for at ende konflikten og hvilke udsigter er der til at dette sker? Faglige mål ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie -stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ historiebrug og -formidling Kernestofsmateriale: Henrik Wiwe Mortensen. Israel - en stat i mellemøsten. Systime 2016 side 17-27, 28-29.151-155 Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg: Grundbog - Fra kold krig til globalisering, Systime 2009.: 251-254, 259-266, 269-272. Proklamation af Israels oprettelse 1948. Verden efter 1914 - i dansk perspektiv. Carl-Johan Bryld. https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=98 Mellemøstkonflikter- Historie og samfund. Anders Jerichov. Gyldendal 2009. Side 66-71 Peter Frederiksen. Grundbog til historie. Verden udenfor Europa. Systime 2019. 1udg. 1 oplag. side 9-23 Estimeret sidetal 51 sider.
Indhold	Kernestof: Ingen lektie Lektie. Læs side 66 og 67 i Staten Israels oprettelse - fra Mellemøstkonflikter af Anders Jerichov side 66-71 (Webvisning) og besvar: 3c SA - Kbh ekskursion d. 28-30 jan. 2026.docx 9. Forberedelse til prøveeksamen (Webvisning)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer	Forelæsninger Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb