Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Nyborg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Sofie Moltrup
|
|
Hold
|
2024 hi-e (1e hi, 2e hi, 3e hi)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
1. Hvad er historie? (OPGIVES IKKE TIL EKSAMEN)
Forløbet er et introduktionsforløb til historiefaget i gymnasiet, hvor fagets faglige mål og metoder præsenteres og bearbejdes.
Særligt fokus på begreberne: historiebevidsthed, historiesyn og historiebrug.
Forløbet inkluderer deltagelse i metode-workshop v. Østfynske museer.
Kernestof:
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Materiale:
Anders Hassing og Christian Vollmond: Fra fortid til historie, Columbus: side 10 -16 + 23-27
Videoklip "Hvem ejer historien" m. Peter Yding Brunbech.
Artikel: "Vikingerne kommer" af Christian Monggård, Information, 7. marts 2013.
Omfang: ca.15ns.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
2. Vikingerne - en historisk konstruktion?
Omdrejningspunktet i dette forløb er vikingetiden samt hvordan eftertiden har opfattet og fremstillet tidsperioden. I forløbet er der således også fokus på, hvad erindringshistorie er samt hvordan vikingetiden kan belyses erindringshistorisk.
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestoffet:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Materiale: 50 ns.
Kristian Iversen og Ulla Nedergård Pedersen, Danmarkshistorien mellem erindring og glemsel, 2014, Colombus. kap. 1 + kilderne: 1 og 2 s.23 , kilde 4 s. 25. Kap. 2 + kilderne: 1 s. 54 - 55.
Peter Frederiksen, Vores Danmarkshistorie, kap. 2 s.22-45 (IKKE kilderne: 1, 2, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10)
Dokumentar: Historien om Danmarkshistorie sæson 1, episode 3 "Vikingetiden"
Artikel: "Publikums dom: Jim Lyngvilds vikinger er flotte - men er det fiktion eller fakta?"
link: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/publikums-dom-jim-lyngvilds-vikinger-er-flotte-men-er-det-fiktion-eller-fakta
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
4. Arven fra antikken
Forløbet har til formål at give eleverne et overblik over centrale udviklingstendenser i antikkens Grækenland samt at trække trådene videre op gennem tiden med fokus på naturvidenskabens historie.
Områder vi vil beskæftige os med: magt, demokrati, livet i antikken, kulturen.
Fokus under forløbet: Historiske problemstillinger og historisk bevidsthed.
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ historiefaglige teorier og metoder
Materiale:
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, kap. 2 ”Antikkens
Grækenland: Demokratiets vugge” s.22-48.
Artikel: https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvorfor-har-vi-ikke-direkte-demokrati-som-i-oldtidens-athen/
Videoklip: https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=497#c1612 + https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=497#c1614
Dokumentar: ”Hvordan grækerne ændrede verden”.
Omfang ca. 35ns.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
5. USA - Skræmmebillede/forbillede?
I november 2024 skal der vælges en præsident i USA - landet, der i århundreder har været et demokratisk forbillede. En nation, hvis historie, identitet og politiske system bygger på det enkelte menneskes ret og mulighed til at opnå og udleve deres drøm om frihed uanset race og kulturel baggrund. Men som nu står i en "Kold borgerkrig" ifølge Jørn Brøndal.
Men hvordan står det til med USA's grundlæggende værdier forud for præsidentvalget i 2024? Dette vil forløbet undersøge ved at se på USA's tidlige historie, politiske system samt gennemgang af enkelte nedslag i USA's historie frem til i dag. Forløbet vil have fokus på den polarisering, der de seneste år har været tiltagende i landet, hvorfor dette vil blive vurderet med udgangspunkt i den historiske viden.
Forløbet tager afsæt i besøget ved Amerikanske studier på SDU med forelæsning v. professor Jørn Brøndal, hvorfor vi undersøger tesen om en Kold borgerkrig i USA.
Historiske nedslag:
• Den amerikanske borgerkrig
• USA i 60'erne
• Det splittede USA efter Obama
Faglige mål:
- demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
- demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
- analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
- reflektere over samspillet mellem mennesker og natur
- analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
- formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
Kernestofområder:
- hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
- væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt
- økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand
- historiebrug og formidling.
Arbejdsformer:
- Gruppearbejde
- Dialogcirkler
- Klassediskussion
- Individuelle øvelser
Materiale:
Sindberg, a.A.B. og Larsen, H.B., 2016. Det moderne USA. Forbillede eller skræmmebillede?. [iBog] Aarhus: Systime. Tilgængelig her: <https://detmoderneusa.systime.dk> [Tilgået 19. maj 2025].
Siderne: 1. USA's politiske rødder og rammer + 1.1 Fra europæiske kolonier til amerikansk føderation +
1.2 Den amerikanske Forfatning, 1.3 USAs amerikanske system + 1.4 Topartisystem – Republikanere og Demokrater + 1.5 Økonomi og lobbyisme i amerikansk politik
https://detmoderneusa.systime.dk/?id=122
Frederiksen, P. (2025). VORES VERDENSHISTORIE. Columbus. Siderne: Den amerikanske revolution + Pionerånden, Manifest destiny, Grænselandet + Slavespørgsmålet + Den amerikanske borgerkrig + Borgerrettigheder + Kommunistforskrækkelse + En befolkning i bevægelse
Om begrebet ”The melting pot”: https://goldenbeaconusa.com/why-is-america-called-the-melting-pot/
https://jacobariismuseum.dk/reformatoren/#
Afsnittene: Jacob A. Riis en kort biografi + Reformatoren Riis + Arven fra Riis.
Sindberg, a.A.B. og Larsen, H.B., 2016. 2. De progressive år – USA 1900-1920. I Det moderne USA. Forbillede eller skræmmebillede?. [iBog] Aarhus: Systime. Tilgængelig her: <https://detmoderneusa.systime.dk/?id=123> [Tilgået 19. maj 2025].
Siderne: 2. De progressive år - USA 1900-1920 + 2.1 Trust og monopoldannelser.
Podcast: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2024/genstart-den-amerikanske-feberdroem-11802450453
Kilder læst i undervisningen:
Frederiksen, P. (2025). VORES VERDENSHISTORIE. Columbus. Kilde: 27,
https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=214
Artikel: https://pov.international/trumps-vaelegere-fremmede-i-eget-land-1/
Kildemateriale om og af Jacob Riis: Riis and Reform - Jacob Riis: Revealing "How the Other Half Lives" | Exhibitions - Library of Congress
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
6. Revolutioner og nye ideologier
Forløbet fokuserer på begrebet "revolution" med den franske revolution som eksempel. Derudover undersøger forløbet de ideologier, der efter revolutionens tid opstår i Europa: Socialismen, liberalismen, konservatismen.
Vi har både arbejdet med optakten til revolutionen med gennemgang af Frankrigs enevælde, forløbet af revolutionen frem til 1799 og hvad der efterfølgende sker i Frankrig.
Derefter har forløbet fokus på de tre ideologier og hvordan revolutionen sendte bølger igennem Europa.
Begreber:
Aktør - struktur
Revolution
Faglige mål:
- analysere udviklingen i den globale velstand, samhandel og magtfordeling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
Kernestofområder:
- hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
- væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og formidling
Arbejdsformer:
- gruppearbejde
- klasseundervisning
- individuelle øvelser
- mundtlig formidling
-
Materiale:
Mini-forelæsning: https://www.dr.dk/studie/historie/oplysningen
Dokumentar: https://www.dr.dk/drtv/program/stormen-paa-bastillen_322236
Frederiksen, P. (2025). BRYDNINGSTID. I VORES VERDENSHISTORIE. Columbus. https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=130
Siderne: Indledning kap. 10, Enevælden, Den franske revolution, Kvinderne og den franske revolution, Efter revolutionen + hele kap. 11.
Kilder læst i undervisningen:
Frederiksen, P. (2025). BRYDNINGSTID. I VORES VERDENSHISTORIE. Columbus. https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=130: 22, 31, 34, 35, 37, 40.
Normalsider i alt: ca. 85 ns.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
7. Første Verdenskrig
Formålet med forløbet er at få indsigt i optakten til og undersøge 1. Verdenskrig. Vi vil se på krigens overordnede sammenhænge, men også dykke ned i krigens karakter og hvordan det var ud fra soldaternes perspektiv.
Samtidig fokuseres (dog overfladisk) på Danmark for at undersøge, hvordan danskere blev påvirket af 1.Verdenskrig.
Derfra zoomer vi ind på, hvad der egentligt skete på hjemmefronten i de berørte lande, når så stor en andel af befolkningen var sendt i krig.
Endeligt undersøger vi fredens betingelser og betragter 1. verdenskrig ud fra et erindringsperspektiv som afslutning - ligesom vi gjorde under vores vikingeforløb i 1.g.
Faglige mål.
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
Periodisering
Historiesyn
Historiebrug
Kulturmøder
Styreformer og samfundsorganisering
Stats- og nationaldannelse
Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
Samspil mellem mennesker, natur, kultur og samfund.
Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Materiale:
Vores Verdenshistorie 3, Peter Frederiksen kap.1 s. 12-28 + 32-47 + 52-56.
Mini-forelæsning:
1. verdenskrig - Niels Arne Sørensen
Spillefilm: 1917
Videoklip: Why we wear poppies on remembrance day
Videoklip: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/tyskerne-ville-tvinge-danskheden-ud-af-soenderjyder-faa-den-vilde-historie
Kilde 35: Idealernes sammenbrud fra Grundbog til historie 1750-1945, Peter Frederiksen.
Omfang: 55 ns.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
8. Kampe om ligestilling i Danmark
Forløbet har til hensigt at undersøge, hvordan opfattelsen af ligestilling og køn er kommet til udtryk siden 1990 og frem til i dag samt hvordan opfattelsen og debatten om og af ligestilling og køn har ændret sig.
Forløbet vil have en kort introduktion til de forskellige feminisme-bølger for at tydeliggøre nærværende forløbs placering indenfor disse.
Derudover vil forløbet gøre brug af forskellige kønsteorier for at belyse det faglige indhold fra forskellige vinkler. Det faglige indhold vil have fokus på hvem ligestillingskampene handler om, hvordan den økonomiske og politiske situation har ændret synet på ligestillingskampene, hvordan familielivet og arbejdslivet har påvirket ligestillingskampene, hvem der har ret til hvad og hvordan seksualitet spiller en rolle i ligestillingskampene.
Teori: Queer-teorien
Faglige mål:
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
- formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
Kernestofområder:
- udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- kultur i nationale og globale sammenhænge
- hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
- globalisering
Arbejdsformer:
- Debat og klassediskussion
- Projektarbejde
- Gruppearbejde
- Individuelle øvelser
Materiale:
Nielsen, D.L. og Ørsted, E.L., 2025. KAMPE FOR LIGESTILLING. [iBog] København: Columbus. Tilgængelig her: <https://kampeforligestilling.ibog.forlagetcolumbus.dk> [Tilgået 19. maj 2025].
Siderne: Indledning, Kønshistorie, Køn og forventninger + Kap. 5 (IKKE siderne: Samfundets sociale lag og familieliv og arbejdsmarked).
Kilder læst i undervisningen:
Sofie Lindes tale fra Zulu Comedy Galla 2020: https://www.facebook.com/tv2nyhederne/videos/354739329257691/
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
9. Japan mellem øst og vest
Gennem historien om den japanske nation kobles de tre begreber nation, region og internationalt samfund til en helhed, der åbner for indblik i en region, der ligger fjernt fra elevernes almindelige berøringsflade.
Brud og kontinuitet præger Japan og eksemplificeres gennem landets moderne historie. Der tegner sig et billede af en nation, der fra etableringen og frem til 1980erne har svinget mellem at være orienteret mod vesten og østen – og som fortsat står midt mellem de to identiteter.
Historieforståelse og krigsforbrydelser i forskellige vinkler – historieskabt/historieskabende + historiografi samt historiebrug udgør den metodiske ramme for forløbet.
Kernestof:
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Materiale:
Film: Depatures fra 2008
Japan mellem øst og vest, Anette Skovsted og Lene Ipsen : Kap. 1 + Kap. 2 + Kap. 3 + Kap. 4 + Kap. 5 + Kap. 7 + Kap. 8 + Kap. 10 + Kap. 11
Kilder: 1, 2, 3, 4, 7, 9, 10, 17, 18, 20, 30, 31, 32, (er gennemgået i undervisningen)
Podcast: Kampen om historien "Japans manglende selvopgør efter 1945"
Artikel: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/vesten-m%C3%B8der-japan
Anmeldelse af Jes Fabricius Møller: http://historieanmeldelser.blogspot.dk/2012/11/vbnet-med-diskretion.html
Omfang: 115ns.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
10. Den kolde krig på film
Vi vil gennem to tilgange undersøge Den kolde krig gennem filmmateriale. Første tilgang fokuserer på den internationale udvikling af Den kolde krig mellem de to supermagter USA og Sovjetunionen. Anden tilgang har et nationalt fokus, hvor Tysklands rolle under Den kolde krig undersøges samt de konsekvenser konflikten havde for de enkelte mennesker i Tyskland.
Derudover vil forløbet drage en parallel til krigen i Ukraine og undersøge, om der er nogle ligheder i forhold til den nuværende situation med Rusland på den ene side og vesten på den anden.
Den teoretiske ramme bliver i høj grad gennem analyse af filmmateriale. Her analyseres fiktionsfilm med henblik på at forstå den fortolkning og det syn spillefilmene giver på den historiske kontekst. Således vil begreber som historiebevidsthed og historiebrug spille en væsentlig rolle i forløbet.
Vi har arbejdet ud fra spørgsmålene:
Hvori består den grundlæggende konflikt i Den kolde krig?
Kan Den kolde krig hjælpe til at forstå/belyse den aktuelle krig i Ukraine?
Kernestof:
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Faglige mål:
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
Materiale:
Film:
- Hvis ikke os, hvem så?
- De andres liv
- Thirteen Days
Link: https://www.marxists.org/history/cuba/subject/missile-crisis/ch03.htm
Historie i levende billeder, Rasmus Falbe-Hansen. 2013. Columbus. s. 22-26 + 34-40 + 107-130.
Vores Verdenshistorie 3, Peter Frederiksen. Kap. 6. s.204-230.
Artikel: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/barndom-i-skyggen-af-mors-terrorisme
Artikel: https://jyllands-posten.dk/international/ECE13981303/i-ukraine-staar-vesten-og-rusland-over-for-hinanden-i-en-ny-kold-krig/
Artikel: https://apps.infomedia.dk/mediearkiv/link?articles=e9d69b86
Omfang: Ca. 100 ns.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
11. Industrialiseringens tid
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/144/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58757905812",
"T": "/lectio/144/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58757905812",
"H": "/lectio/144/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58757905812"
}