Holdet 3b ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nyborg Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Emilie Hartmann-Ryhl
Hold 2025 ol-b (3b ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro: Antikkens mytologi
Titel 2 Odysseus og kvinderne (epos)
Titel 3 Den ideelle krop (skulptur) + tur på Glyptoteket
Titel 4 Argumenter for og imod demokrati
Titel 5 Medea - den forsmåede kvinde (tragedie)
Titel 6 Repetition: Den ideelle krop - skulptur
Titel 7 Filosofi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro: Antikkens mytologi

FORMÅL
• Få kendskab til den antikke gudeverden og den græsk/romerske mytologi og betydningen af denne i den antikke verden
• At kunne forklare, hvad en myte er samt begreberne ætiologisk myte (deskriptiv/normativ), do ut des, hybris/nemesis samt antropomorfe guder.

INDHOLD
I dette lille forløb bliver eleverne introduceret til græsk og romersk mytologi og til den antikke mytes hensigt og virkning. Forløbet tager udgangspunkt i Prometheusmyten (som fortalt hos Apollodor og Platon) og to af Ovids fortællinger fra Metamorfoser (myten om Pygmalion og Icarus), som vi har analyseret for at forstå den antikke verdens tankesæt.
Derudover har eleverne i grupper lavet plancher om de olympiske guder og lavet oplæg

MATERIALE
Basistekster:
Platon: Protagoras, 320c-323a: “Prometheusmyten”. Oversat af Thure Hastrup. Gyldendal, 1969
Apollodor: Biblioteket, 1.7.1-2. Oversat af Chresteria og Erwin Neutzsky-Wulff efter Teubner-udgaven Mythographi Graeci bd. 1, ed Wagner, 1965
Ovids Metamorfoser: Pygmalion (10. sang, vers 243-297), overs. af Otto Steen Due (2012). København: Gyldendal.
Ovids Metamorfoser: Icarus (8. sang, vers 183-235), overs. af Otto Steen Due (2012). København: Gyldendal.

Perspektivmateriale:
Carol Ann Duffy (1999). The World's Wife, i uddrag: “Pygmalion’s Bride” [digt].
Billie Eilish (2023). ”What was I made for” [musiknummer]
Bastille (2013). “Icarus” [musiknummer]
Tina Dickow (2022). “Højdesyge” [musiknummer]
Lil Nas X (2021). MONTERO (Call Me By Your Name) [musikvideo]. Udgivet 26.03.21. https://www.youtube.com/watch?v=6swmTBVI83k
Cyanide & Happiness (2016). Hand Me A Beer - minis [som eksempel på en moderne ætiologisk myte]. Udgivet 23.08.16. https://www.youtube.com/watch?v=c6SMZAOwrQQ

METODER
Nærlæsning

CA. SIDETAL (antikke basistekster)
10
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Odysseus og kvinderne (epos)

Formål
• At træne nærlæsning (analyse og fortolkning) af uddrag af Odysseen (epos) med fokus på Odysseus, hans identitet og selviscenesættelse som helt og mand.
• At kunne genkende og definere, hvilke genretræk der er karakteristisk fra eposgenren, samt hvilken effekt de har.
• At bruge de græske begreber om den homeriske helt til at analysere og karakterisere Odysseus.
• At reflektere over, hvilken betydning mødet med de forskellige kvinder har for Odysseus, hans heltestatus og hans rejse.

Indhold
Formålet med forløbet er, at eleverne skal lære at læse og forstå genren epos gennem uddrag af Odysseen. Ved at arbejde med eposgenrens genretræk vil eleverne til dels få en dybere forståelse af, hvad Odysseen handler om samt eposgenrens mundtlige ophav.
Med udgangspunkt i uddrag fra sang 1, 5, 6, 10 og 23 vil eleverne nærlæse værket med fokus på at karakterisere Odysseus som helt og som menneske. Her vil et centralt fokus ligge på mødet med kvinderne Kalypso, Nausikaa, Kirke og Penelope, og hvilken betydning de har for Odysseus. Via begreberne om den homeriske helt skal eleverne analysere, hvordan og hvorfor Odysseus agerer, som han gør, og hvilken slags helt han er.

Materiale
Basistekst:
Homer: Odysseen: 1. sang, vers 1-95; 5. sang; 6. sang, 10. sang, vers 135-495 og 23. sang, vers 1-343 (overs. af Otto Steen Due)

Perspektivmateriale:
Rifbjerg, K. (1970). ”Penelope på Ithaca” fra Mytologi.
Coen, E. og Coen, J. (2000). O Brother, Where art thou [film]

Baggrundstekster:
B. Andreasen og J.R. Poulsen: Paideia – grundbog i oldtidskundskab, s. 19-22 og 23-27

Metoder:
Nærlæsning med særlig fokus på følgende begreber:
Begreberne om den homeriske helt: Areté, kleos, timé, oikos
Hybris/nemesis
Xenia

Evaluering:
Summativ evaluering: en opgave halvvejs i forløbet
Formativ evaluering: begrebsleg og begrebspuslespil samt løbende italesættelse af formål, hvor langt vi er, fokus på opsummering.

Ca. sidetal:
64
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Den ideelle krop (skulptur) + tur på Glyptoteket

Formål:
• At opnå kompetence til at kunne beskrive, analysere og fortolke græske og romerske skulpturer i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur.
• At arbejde projektorienteret med skulpturanalyse

Indhold:
I forløbet skal eleverne efter en introduktion til temaet den ideelle krop og til græsk/romerske skulpturer fra antikken arbejde selvstændigt i grupper. Hver gruppe får tildelt en kunsthistorisk periode, som de skal indsamle informationer om og fremlægge om i matrixgrupper. Herefter følger en tur på Glyptoteket, hvor I skal deltage i undervisningsforløbet "Fra perlelok til patos".

I forløbet er der fokus på følgende kunsthistoriske perioder: Arkaisk periode (Peploskoren), tidlig klassisk periode (Kritiosdrengen), højklassisk periode (Spydbæreren), senklassisk periode (Afrodite fra Knidos), hellenistisk periode (Laokoongruppen) og romersk periode (fokus på kejsertiden med portrætskulptur af Kejser Augustus, Prima Porta).
Det er aftalt med klassen, at de til en evt. eksamen trækker ukendte skulpturer fra de pågældende perioder.

Ift. perspektiverende perioder og skulpturer har klassen arbejdet med følgende:
• Renæssancen: Michelangelo: David
• Barokken: Bernini: David
• Nyklassicismen: Thorvaldsen: Ganymedes skænker i skålen
• Moderne tid: Lemmerz: The undead

METODE:
Læreroplæg, projektorienteret arbejde i grupper, elevfremlæggelser, matrixgruppearbejde

MATERIALE:
Oldportalen (inddelt efter perioder og kunsttype)
Kompendium bestående af Susan Wordford: Introduktion til Græsk og Romersk Kunst, Fich m.fl: Græsk kunst
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Argumenter for og imod demokrati

FORMÅL
- At få kendskab til antikkens styreformer med fokus på begreberne monarki, aristokrati, oligarki, demokrati, tyranni og ochlokrati.
- At opnå viden om særligt demokratiets historie samt græsk og romersk historie.
- At opnå viden om forskellige definitioner af den gode stat og statsforfatning.
- At diskutere og forholde sig kritisk over for, hvad der er den bedste statsform og forfatning.
- At perspektivere til nutidens demokrati og problemstillinger ift. denne.

INDHOLD
Forløbet tager udgangspunkt i en moderne diskussion og problemstilling om berettigelsen af demokratiet som statsform. Gennem tekster af de antikke forfattere Herodot, Thukydid, Pseudo-Xenofon og Cicero skal eleverne undersøge, hvad der kendetegner den for forfatterne bedste forfatning og stat og særligt diskutere argumenter for og imod demokratiet. De skal læse om antikkens forskellige styreformer med fokus på begreberne monarki, aristokrati, oligarki, demokrati og tyranni. De skal perspektivere til nutidens demokrati og nuancere og efterprøve den generelle holdning om, at demokrati er det eneste rigtige.

MATERIALE
Basistekster:
Herodot: ”Forfatningsdebatten mellem de tre persiske stormænd”, bog 3, kap. 79-83. Fra M.H. Hansen (1994): Kilder til demokratiet i Athen. København: Nyt Nordisk Forlag.
Thukydid: Den Peloponnesiske Krig. 2. bog, kap. 34-46: Perikles’ gravtale. Oversat af Adam Schwartz.
Pseudo-Xenofon: Athenernes statsforfatning, kap. 1, afsnit 1-13. Oversat af Hartvig Frisch. Gengivet efter: Mogens Herman Hansen: Kilder til demokratiet i Athen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1986.
Cicero: ”Om den romerske statsforfatning”, Resp. 1,36; 2.2-3. Overs. af F. Blatt (1969): Ciceros filosofiske skrifter, bind. 1. København. http://centerforhistorieformidling.dk/romerriget/cicero-om-den-romerske-stat.html [tilgået 08.08.19]

Sekundærlitteratur:
Schjødt, P. (2023) ”Når demokratiet bruges til at true demokratiet: Kan det også ske hos os?”. POV International, 30. august 2023.
Tænketanken Mandag Morgen (2025). Demokratisk mistillid og afmagt [rapport]. Maj 2025: s. 4-5 (forord)
Tænketanken Mandag Morgen (2025). Vores stemmer: Demokratiets tilstand ifølge danskerne [hjemmeside]. https://voresstemmer.mm.dk/?page_id=2050 (tilgået 14.11.25).

Baggrundslitteratur:
Bekker-Nielsen, T. (2019). Grækenlands historie - fra bronzealderen til Romerriget. Odense: Forlaget Meloni: s. 22-31
Oldportalen.systime.dk: ”Herodot” https://oldportalen.systime.dk/?id=432, ”Herodots værk” https://oldportalen.systime.dk/?id=439 og ”Herodot og historiegenren” https://oldportalen.systime.dk/?id=440
Channel 4 dokumentar: Sandheden om Athens demokrati, del 1., fortalt af B. Hughes, http://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?idnr=TV0000019746&cfuid=14 [tilgået aug. 2023]

METODER
Nærlæsning
Diskurs- og argumentationsanalyse

CA. SIDETAL (antikke basistekster):
25
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Medea - den forsmåede kvinde (tragedie)

FORMÅL:
- At træne nærlæsning (analyse og fortolkning) af Euripides’ Medea med særligt fokus på kvindens rolle i antikken og forholdet mellem mand og kvinde
- At diskutere og reflektere over begrebsparrene hybris/nemesis, oikos/polis, mand/kvinde, borger/fremmed og det menneskelige/det guddommelige ift. både tragedien.
- At kunne perspektivere til andre af fagets tekster, hvor den antikke mande- og kvinderolle belyses.

INDHOLD:
I forløbet skal eleverne træne nærlæsning af tragedien Medea med særligt fokus på synet på kvinden i Antikken og forholdet mellem mand og kvinde med afsæt i den mytiske kvinde Medea samt kvindeskikkelserne fra tidligere forløb (Kirke, de kvindelige monstre fra Odysseen og "Elfenbensdukken" i myten om Pygmalion). Hovedfokus ligger på en karakteristik af Medea og Jason og deres forhold. Undervejs i forløbet skal eleverne diskutere følgende modsætningspar og deres relevans ift. de læste tekster: hybris/nemesis, oikos/polis, mand/kvinde, borger/fremmed, det menneskelige/det guddommelige og magt/magtesløshed.

MATERIALE
Kernetekster:
Euripides: Medea (oversat af Marcel Lysgaard Lech i 2016)

Perspektivtekst:
Stridsberg, S. (2009). Medealand (drama), scene 17. Udgivet: Betty Nansen Teatret (Edison), sæson 2010-11, overs. af Peter Dupont Weiss

METODE
Autopsi
Nærlæsning med særlig fokus på følgende:
Forholdet mellem mand/kvinde, borger/fremmed og det menneskelige/det guddommelige samt begreberne hybris/nemesis, xenia, hiketeia og oikos/polis
Dramatekniske begreber: Stychomyti, agon og tragisk ironi
De homeriske helteidealer (areté, kleos, timé, oikos) – giver de mening ift. tragedien?

CA. SIDEANTAL:
79
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer