Holdet 3d ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nyborg Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Maria Sommer
Hold 2025 ol-d (3d ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Den athenske bystat
Titel 2 Tragedie
Titel 3 Skulptur
Titel 4 Epos - Odysseen
Titel 5 Det gode liv

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Den athenske bystat

Den athenske bystat
Forløbet har fokus på at præsentere den athenske bystat i klassisk tid. Det indeholder en introduktion til det athenske demokrati, samt hvilken rolle retorikken og filosofien spillede.

Eleverne er blevet præsenteret for de tre talegenre og retoriske begreber, samt dele af Platons filosofiske virke og holdning til demokratiet.

Relevante begreber
Tyranni, oligarki og demokrati
Dualistisk verdensbillede - fænomenernes og ideernes verden
Episteme og doxa, aporia


Primærlitteratur:

Retorik
Thure Hastrup: Aristoteles Retorik (MTF): s. 28 (kap 1) + 33n-35n (kap 1-7) + s. 42-43m (kap 1-6)
Søren Sørensen: Ordets magt - Gorgias og Retorikken, 2002, s.51-62 (uden noter) Gorgias, Lovtale over Helena, afsnit 1-21
Lysias: Forsvarstale over drabet på Erathostenes s.27-36
Sider = 28

Filosofi
Meier/Tortzen: Kend dig selv (2000): Platons hulelignelse (s.163-167,6)
Mogens Herman Hansen: Kilder til Athens demokrati s.108-116: Platon Staten VIII Om demokrati
Hastrup/Simonsen: "Sofistikken" (s. 42-47): Platon: Gorgias` definition af talekunsten
Sider = 20

Demokrati
Mogens Herman Hansen: Kilder til Demokratiet i Athen 2007, Thukydid: Perikles gravtale, s.27-30 + 77-86
Mogens Herman Hansen: Kilder til Demokratiet i Athen s.25-27+73-77: Herodot: Forfatningsdebatten mellem de tre persiske stormænd
Sider = 22
Antal sider i alt: 70

Baggrundsmateriale:
Andreasen/Poulsen: "Paideia. Grundbog til oldtidskundskab" (Systime). S.150-154 + 177-190
Poul Birk Nielsen: Torv og tempel s.6-18
Tønnes Bekker-Nielsen: Grækenlands historie 22-28
Hastrup/Simonsen: Sofistikken (Akademisk Forlag) 1984. Kap. "Alment til sofisterne" s.9-15  (fotokopi).
Søren Sørensen: Ordets magt - Gorgias og Retorikken, 2002, s.11-13 (fotokopi)


Perspektiveringstekster:
Staffeldts: Indvielsen
Brinkmanns Briks om demokrati
Dokumentar: Sandheden om Athens demokrati 1
Artikel Illustreret Videnskabs historieblad: Al magt til folket
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Tragedie

Euripides: Medea
Marcel Lysgaard Lechs oversættelse

Antal sider: 60

Perspektivering:
Lars von Triers Medea (1988)
Vi har set Teater ZeBU's forestilling Antigone

Grundbog:
Paideia, s.101-111

Vi har arbejdet med genrens virkemidler:
Stichomythi, agon, deus ex machina, korets rolle, dramaets tre enheder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Skulptur

Vi har arbejdet med skulpturernes stiltræk indenfor:
Arkaisk tid
Tidlig klassisk tid
Højklassisk tid
Senklassisk tid
Hellenistisk tid
Romersk
Perspektiverende skulpturer: byvandring i Nyborg by og søgning på Thorvaldsens skulpturer.

Vi har brugt følgende fagbegreber i vores analysearbejde.
Stiliseret, naturalistisk, idealiseret og realistisk.
Perlelokker, arkaisk smil, den strenge stil, kontrapost, wetlook/våddrapperi, verisme.

Paideia er brugt som grundbog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Epos - Odysseen

Vi har arbejdet med Odysseus' møde med forskellige kvinder på hans hjemrejse fra Troja. Igennem næranalyse med fokus på både form (genre) og indhold har vi karakteriseret Odysseus som en helt og et menneske, der på sin dobbelte rejse (den indre og den ydre) kan defineres udfra mødet med forskellige kvindetyper.
Æneiden er blevet brugt som både et selvstændigt værk og en perspektivering, og vi har i sammenligning med Odysseus defineret Æneas som en anden slags helt.

Vigtige begreber brugt i forløbet er:
Arete, time, kleos, oikos, antropomorf, do ut des, moira, sofrosyne, pietas
Genrebegreber:
Epos, epiteton ornans, patronymikon, homerisk lignelse, rapsode

Kernestof:
Otto S. Due: Homers Odyssé (Klassikerforeningen):
1. sang v.1-105
5.sang v.1-148
5.sang v.149-332
5.sang v.333-493
6.sang v.1-331
10.sang v.135-574
23.sang v.1-284
Tortzen m.fl.: Romersk antologi (MTF 2006): Æneiden 4. sang

Antal sider: 50+22

Perspektivering:
Uddrag af film: The Odysse af Francis Ford Coppola (1997) (Den trojanske krig, hos Kalypso, hos Kyklopen, hos Kirke, hos Faiakerne og Odysseus' hjemkomst og gensyn med Penelope)
Film: O' Brother Where Art Thou? af Coen brødrene (2000)

Baggrundsmateriale:
Brian Andreasen m. fl: "Paideia". En grundbog til oldtidskundskab.(Systime)
S. 19-29 (om Odysseen)
s.33-37 (om Æneiden)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Det gode liv

Denne søjle tager udgangspunkt i en moderne problematik: Hvordan bliver vi mennesker lykkelige? Hvor findes det gode liv? Forløbet har desuden haft en innovativ vinkling, idet vi har afprøvet, om arbejdet med de forskellige antikke lykkeopfattelser har kunne skabe en varig ændring.

Vigtige begreber i forløbet:
- Mythos, logos, hybris, nemesis, aitia, moira, tyke, sofrosyne
- Dualistisk verdensbillede, episteme, doxa, aporia, den sokratiske spørgemetode, platonisk kærlighed, pæderastiforhold
- Stoicisme, fatum, fortuna, animus, ratio, affectus

Antikke basistekster:
Herodot: Kong Kroisos afsnit 1-5, 28-34, 86-87
Meier/Tortzen: Kend dig selv (2000):
- Platons hulelignelse (s.163-167,6)
- Platon: Symposion - Aristofanes' tale  (s.112,16 - 118,22)
Seneca: brev nr.16

Antal sider: 20

Efterantikke tekster:
Bjørnskov: Tænkepauser om Lykke s.33-36 + 58-59
Svend Brinkmann: Stå fast 2015 s.9-22
Dokumentar: Lykkeland 2019 (set på DR)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer