Holdet 2023 Ma-f - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Nyborg Gymnasium
Fag og niveau Matematik B
Lærer(e) Minna Hebsgaard
Hold 2023 Ma-f (1f Ma, 2f Ma)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1: Funktioner potenser og rødder
Titel 2 Forløb#2:Eksponentialfunktioner
Titel 3 Forløb#3: Vektorer 1
Titel 4 Forløb#4: Vektor 2
Titel 5 Forløb#5: Vektor 3
Titel 6 Forløb#6: Annuiteter
Titel 7 Forløb#7: Deskriptiv statistik
Titel 8 Forløb#8: Andengradspolynomium
Titel 9 Forløb#9: Differentialregning
Titel 10 Forløb#10: Vektor 4
Titel 11 Forløb#11: Sandsynlighedsregning
Titel 12 Forløb#12: Normalfordelingen
Titel 13 Forløb#13: Binomialtest og 95% konfidensinterval
Titel 14 Forløb#14: Harmoniske svingninger
Titel 15 Forløb#15: Tangentbestemmelse historisk

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1: Funktioner potenser og rødder

MAT B1 side 9-13 + 41- 49
Hvad er en funktion, dm vm og monotoniforhold repeteres samt den lineære funktion fra Grundforløbet.  Vi tegner grafer og repeterer funktionsbegrebet.
Vi gennemgår potensregnereglerne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2:Eksponentialfunktioner

MAT B1 side 91-110

Introduktion til eksponentialfunktioner som en plus gange vækst. Når x vokser med 1, ganges y med fremskrivningsfaktor. (Ved at genkende mønstre i tabeller)
Renteformlen bruges som eksempel på eksponentiel funktion.
Det giver en procentvis vækst.
Regneforskrift, graf med x-aksen som asymptote, monotoniforhold, vækstrate, fordoblings- og halveringskonstant.
Introduktion til den naturlige eksponentialfunktion og sammenhæng mellem k og a. Det undersøges vha. skydere i GeoGebra.
Bevis for formlen for a og b ud fra to ligninger med to ubekendte.
Eksponentiel regresssion vha. WordMat.
Bemærk logaritmefunktionen kun anvendt som blackbox.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3: Vektorer 1

MAT A1: side 141-161
Tegning af vektorer - intuitiv forståelse af hvad en vektor er gennem tegning, tegning af sum-vektor mm.

Indførelse af vektor som en længde og en retning, summen af vektorer, differens, vektor ganget med et tal, begreberne: ensrettede, modsat--rettede, ortogonale, parallelle vektorer, modsat vektor, enhedsvektor, basisvektor, koordinater til en vektor, regning med vektorers koordinater: sum og differens, samt ganget med et tal mm.
Længde af vektor, stedvektor
Koordinater til en vektor givet ud fra to punkter - bevises vha stedvektorer og indskudsreglen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer




Titel 7 Forløb#7: Deskriptiv statistik

MAT B1side 257-272
Ugrupperede og grupperede observationer, stolpediagram, boksplot, histogram og sumkurve, median, kvartilsæt og -bredde, fraktiler, middelværdi, varians og spredning, outlier og skævhed.
Lille boldleg anvendes til indsamling af data med efterfølgende behandling.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#8: Andengradspolynomium

Andengradspolynomiets udseende og konstanternes betydning for parablen undersøges vha skydere i GeoGebra.
Betydningen af toppunktet - bestemmelse af toppunktets koordinatsæt vha. formel og grafisk i GeoGebra.
Faktorisering af toppunktet når det har en eller to rødder. Betydningen af diskriminanten for parablens udseende og for faktoriseringen.
Undersøgelse af polynomier af højere grad end to og antallet af rødder - maksimalt og minimalt.
Der er ikke lavet nogle beviser i forløbet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 10 Forløb#10: Vektor 4

MAT B2 kap. 5: side 127-170
Vektor 4
Linjer som parameterfremstilling og på formen ax+by+c=0, sidste med bevis.
Retningsvektor og normalvektor for en linje.
Skæring og vinkler mellem linjer, specielt ortogonale linjer
Projektion af punkt på linje
Bevis for afstand mellem punkt og linje.
Cirklens ligning - og omskrivning af cirklens ligning, cirkeltangentens egenskaber samt bestemmelse af en ligningen for en cirkeltangent i et punkt på cirklen.
Skæring mellem cirkel og linje - kun vha. CAS.
Teorien er gennemgået og GeoGebra er brugt til anskueliggørelse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#11: Sandsynlighedsregning

MAT B2 kap. 7 side 206-260
Definition af sandsynlighedsfelt
Symmetrisk sandsynlighedsfelt.
Mulitplikations- og additionsprincip
Fakultet, permutationer og kombinationer samt Pascals trekant, men kun til aflæsning.
Uafhængighed omtalt som at slå en 6'er to gange i streg er (1/6)(1/6) og brugt i tælletræet:
Binomialfordelingen - gennemgået som eksempel med tælletræ for 4 kast med en terning, hvor succes er at slå 6 og fiasko resten.
WordMats binomialfordeling bruges til at bestemme sandsynligheder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13,6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb#12: Normalfordelingen

Normalfordelingen som kontinuert sandsynlighedsfordeling, hvor arealet under tæthedsfunktione er udtryk for sandsynligheden for en observation i et interval.
Tæthedsfunktionen tegnes og arealer undersøges i GeoGebra
Betydningen af middelværdi og spredning for grafens udseende.
Sandsynlighedspapir er ikke brugt.
Approksimation til binomialfordelingen.
Mat B2:272-282, 285-289
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Forløb#13: Binomialtest og 95% konfidensinterval

Carstensen, Frandsen, Lorenzen, Madsen:
MAT B2 side 292-313

Opstilling af nulhypotese og testning af nulhypotese ved hjælp af binomialfordeling gennem eksempler.
Om testen er højresidet, venstresidet  eller til begge sider diskuteres.
WordMats Excelark om binomialtest anvendes.

95% Konfidensinterval for stikprøveandelen præsenteres men gives ikke en egentlig gennemgang.
Intervallet beregnes og opgaver regnes med brug heraf, hvor anvendelsen af 95% konfidensintervallet bruges til at forkaste/acceptere hypoteser.





Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Forløb#14: Harmoniske svingninger

Trigonometriske funktioner
Selvstudie af sider af forberedelsesmaterialet for hf 20xx: Trigonometriske funktioner
siderne 3-8, 11-17.
Arbejdet skal munde ud i et lille projekt om Harmoniske svingninger.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Projekt: Harmoniske svingninger 31-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Forløb#15: Tangentbestemmelse historisk

"Tangentbestemmelse historisk set" af Jens Lund. 2. udg. 2011.
side 3-5 + 8-14:
Materialet er bearbejdet.
Introduktion ved moderne tangentbestemmelse, dernæst den tidlige opfattelse af hvad en tangent til en kurve er.
Apollonios's metode til tangentbestemmelse for y=x^2
En gennemgang af Descartes's normalmetode for y=sqrt(x) med moderne metoder for at give overblik over tilgangen.
GeoGebra anvendes som hjælp for overblikket.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer