Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2004/05 - 2024/25
|
Institution
|
Nyborg Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
Lærer(e)
|
Anders Sørensen
|
Hold
|
2023 Ke-a (1a Ke, 1a Ke-ø, 2a Ke, 2a Ke-ø)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Indledende kemi
I forløbet arbejdes der med atomets bestanddele og opbygning i henhold til Bohrs atommodel. Vi ser på opbygningen af det periodiske system og sammenhængen til Bohrs atommodel. Desuden arbejdes der med opbygning og navngivning af simple molekyler, ioner (både simple- og sammensatte ioner) i salte herunder: Positive og negative ioner, ionbinding, Saltes navne og opbygning, Letopløselige og tungtopløselige salte, fældningsreaktioner og tilstandsformer: (s), (l), (g) og (aq).
Øvelser:
Fældningsreaktioner (demo og elevforsøg)
Reaktion mellem kobber og dibrom
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Kemisk binding
I dette forløb er der arbejdet med polære og upolære elektronparbindinger. Ud fra bindingstypen og molekylets rumlige opbygning er stoffets polaritet bestemt og blandbarheden i polære og upolære opløsningsmidler undersøgt.
Øvelser:
Opløselighed
Molekylers form (molekylebyggesæt)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Mængder, masser og koncentration.
I forløbet arbejdes med stofmængdeberegninger for kemiske reaktioner med henblik på de indgående stoffers masser, koncentrationer eller volumen, hvis der er tale om gasser. Der er fokus på atommasse, formelmasse, molarmasse, masse, koncentration og stofmængde.
Øvelse:
Mængden af krystalvand i kobbersulfat
Tvekulsurt natron
Chloridkoncentrationen i havvand
Reaktion mellem syre og Magnesium (demo+ elevberegninger)
Lightergas
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Syre base kemi
Forløbet er opdelt i to.
I første forløb fokuseres på: Definition af syrer og baser, korresponderende syre-basepar, forskellen på en stærk og en svag syre/base, indikatorer, beregning af pH i stærke syrer og baser
I anden forløb fokuseres på: Puffersystemer, flervalente syrer og baser, beregning af pH i opløsninger af ikke stærke syrer og baser og puffersystemer.
Husk at fokus er på at i kan beregne pH i forskellige opløsninger, men en tilbundsgående forklaring på formlen der benyttes til beregning af pH i en ikke stærk syre eller base får i et senere forløb om ligevægte.
Vi er vendt tilbage til emnet flere gange i 2.g, så det er kommet lidt dypvis til jer
Øvelser:
Eddikesyreindholdet i husholdningseddike
Titrering af saltsyre både potentiometrisk- og
kolorimetrisk titrering
Phosforsyreindholdet i Coca-Cola (er først lavet i 2.g)
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Redox
Vi tager udgangspunkt i frihedsgudindens restaurering, hvor vi fokuser på sammensætning af metaller.
I forløbet arbejdes med metallers opbygning, metalbindinger, oxidation, reduktion samt spændingsrækken. Der arbejdes ligeledes med afstemning af redoxreaktioner.
I et senere forløb om organisk kemi tages emnet op igen når organiske forbndelser oxideres/reduceres
Øvelser:
Spændingsrækken,
Jernindholdet i ståluld
Nogle redoxreaktioner (Mangans oxidationstal
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Kemisk ligevægt
Vi arbejder med ligevægtsloven og ligevægtskonstanten og får forklaringen på formlen for beregning af pH i ikke stærke syrer og baser. Vi undersøger et indgrebs betydning for forskydningen af ligevægten og ser at det passer med Le Chatelliers princip, som i benytter i biologi.
Øvelser:
Gladstones forsøg
Opløseighed af Calciumhydroxid ved titrering
Opløseighed af Calciumhydroxid ved pH måling
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Reaktionshastighed
Med udgangspunkt i demoeksperiment for reaktionen mellem bromid og bromat introduceres begrebet reaktionshastigheden. Vi har fokuseret på koncentrationers og temperaturens betydning for reaktionshastigheden samt katalysatorers funktion.
Desuden har vi introduceret reaktionsmekaismer samt satandardenthalpi i forhold til om en reaktion er endo- eller exoterm
Øvelse:
Landolts forsøg
Natriumthiosulfat + syre (Videoforsøg hvor eleverne selv har databehandlet )
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Organisk kemi
Vi arbejder forskellige typer af organiske forbindelser og navngivning af dem. Forbindelserne vi har fokuseret på er: carbonhydrider, alkoholer, ethere, estere, carboxylsyrer, carbonylforbindelser, samt deres fysiske og kemiske egenskaber samt isomerer.
Øvelser:
Substitution på heptan
Reaktioner med aldehyder og ketoner
Syntese af acetylsalicylsyre samt analyse af produktets renhed,
Fremstilling af en række estere
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
22 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Fedtstoffer
Vi arbejder med fedtstoffers opbygning og forskelle. Der er fokus på sunde og usunde triglycerider, samt på eksperimentelt arbejde
Øverlser:
Kvatitativ forsæbning af et fedtstof
Iodtal
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Plastik
Gruppearbejde om plastik.
I undersøger 4 forskellige plastiktyper mht. fysiske egenskaber. og kemiske strukturer.
Forløbet er baseret på elevernes netsøgninger.
Øvelse:
Identifikation af forskellige polymerer ud fra identifikationsnøgle (masseeksperiment 2019)
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
SRO
Den del af klasse der har studietning BioA-KemB skriver SRO i fagene Biologi A samt kemi B.
Emnet er enzymer og deres egenskaber med fokus på laktase og nedbrydning af laktose.
De forskellige opgave formuleringer har omdrejningspunkt omkring laktose og laktoseintolerans
I opgaverne indgår øvelsen: Enzymkinetik på laktase evt. med galaktose som inhibitor.
I forløbet er der 10 mudluler: 5 i kemi og 5 i biologi
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/144/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58763844148",
"T": "/lectio/144/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58763844148",
"H": "/lectio/144/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58763844148"
}