Nyborg Gymnasium
lan
Hovedmenu
history
Versionsinformation
Nyborg Gymnasium
Hovedmenu
Log ind
keyboard_arrow_down
login
Brugernavn
login
MitID
Kontakt
Hjælp
Hjælp
Holdet 3c SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse
menu
document_scanner
Vis udskriftsvenlig udgave
print
Print med tilpasset bredde til A3
print
Print med tilpasset bredde til A4
Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
2022/23 - 2025/26
Institution
Nyborg Gymnasium
Fag og niveau
Samfundsfag A
Lærer(e)
Jesper Hjarsbæk Rasmussen
Hold
2023 SA-c (
1c SA
,
2c SA
,
3c SA
)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Sociologi I - Unge, identitet og sociale medier
Titel 2
Dansk politik, magt og indflydelse
Titel 3
Økonomi og velfærd I
Titel 4
Det svære fællesskab - Danmark og EU
Titel 5
Klima på dagsordenen
Titel 6
Kriminalitet og straf
Titel 7
Valg og vælgere I: Præsidentvalg i USA 2024
Titel 8
Økonomi og velfærd II
Titel 9
Det multikulturelle Danmark
Titel 10
International Politik - En verden i opbrud
Titel 11
Valg og vælgere II - KV25
Titel 12
Dansk økonomi i en global verden
Titel 13
Sociologi II: Ulighed i senmoderniteten
Titel 14
Repetition
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1
Sociologi I - Unge, identitet og sociale medier
Formålet med forløbet er dels at introducere kort til, hvad samfundsfag er og hvad man skal kunne og dernæst tilbyde eleverne mulighed for at opnå en bedre forståelse af identitet, socialisering og sociale medier.
Faglige mål i forløbet:
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
• Formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
• Argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.
Kernestof i forløbet:
▪ Identitetsdannelse og socialisering
▪ Kulturelle forskelle
Indhold
Kernestof:
Velkommen til samfundsfag A. Vi skal snakke lidt om hvad vi skal arbejde med i resten af skoleåret, ligesom vi skal have styr på hinandens navne og forventninger. Hvis tid, så går vi så småt i gang med vores første forløb om Unge, Identitet og social
Ingen lektie. Husk jeres samf-bog "Luk samfundet op". Vi tager fat på vores første forløb: "Unge – Identitet, socialisering og sociale medier"
Mens I læser, forsøg at besvare følgende spørgsmål:
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op! - 3. udgave, Columbus; sider: 30-43, 51-62, 67-81, 125-131
Husk:
Lektiespørgsmål (s. 36-43): • Hvad er en norm for noget og hvad er forskellen på henholdsvis formelle og uformelle normer? • Hvad betyder internalisering? • Hvad er en social modreaktion? • Hvad betyder begrebet sanktion og Hvad handler social kontro
Ingen nye lektier.
Lektiespørgsmål:
Kage: Tilde
Vi starter modulet med at I præsenterer jeres nye multisocialiseringsmodel fra sidste modul.
se: 1.0 Formål med og plan for SRP 1 (Webvisning) Desuden skal du bruge din projektopgave fra 9. eller 10. klasse til at lære NG-pentagonen bedre at kende. Så find lige den frem.
Metoder - vi snakker om metoder, teorier og begreber. Og så får I nok også tid til at komme videre med jeres projekt.
Husk jeres "Luk Samfundet Op!"-bog
I arbejder videre med projektet
Se: 8.0 Afslutning: "Deadline"- interview (Webvisning)
I skal begynde at optage i dette modul
Vi ser jeres "Deadline"-udsendelse. 8.0 Afslutning: "Deadline"- interview (Webvisning)
Kære 1c. Godt nytår. Vi starter året med se (og give feedback på) jeres "Deadline"-udsendelser. Så de skal være klar ved modulets start! De skal uploades hertil: Deadline-udsendelse (Webvisning)
Der bliver ikke tid til noget samfundsfagligt i dette modul da vi skal hhv. have NG læser og valgfagsorientering. Men den tid vi har, bruger vi på at vende mulige studietursdestinationer. Så kom gerne med bud!
I dette modul skal vi arbejde med jeres næste skriftlige aflevering. Derfor læs:
Lektiespørgsmål (s. 125-127):
Ugens nyheder: Anna-Sofie
Lektiespørgsmål (s. 127-131)
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 20
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2
Dansk politik, magt og indflydelse
Forløbet har til formål, at eleverne opnår forståelse for, at demokrati, magt og indflydelse er mere en én ting.
Ud fra forskellige cases undersøges og problematiseres hvordan man i Danmark opnår politisk magt og indflydelse. Hvad er demokrati og hvilke forskelle er der mellem formelt demokrati, formel indflydelse og formel magt i forhold til reelt demokrati, reel magt og indflydelse. Ligestillingspolitik, køn, EU og arbejdsmarkedet indgår i forløbet.
Indhold
Kernestof:
Ugens nyheder: Anton
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op! - 3. udgave, Columbus; sider: 132-145, 167-173
Lektiespørgsmål (s. 132-133) Hvad er magt, og hvilke former kan magt antage?Hvad handler magtens tredeling om?Hvad menes der med checks and balances?I hvilket lands politiske system er checks and balances centralt?Hvordan fungerer magtens tredeling i
VI starter timen med at løbe hypoteseopgaven fra sidst igennem: 2.2 Hypoteseopgave (Webvisning)
Lektiespørgsmål (s. 133-137)
Dette for at minde jer om at der idag (torsdag d. 1/2-2024) er deadline for betaling af 1. rate til vores studietur.
Ugens nyheder: Asger
Lektiespørgsmål (s. 138-142)Hvad er en mindretalskoalition?Hvad menes der med ordet kontrolmiddel?Hvad er forskellen på en flertals- og en mindretalsregering? Beskriv kort de fire faser i lovgivningsprocessen Hvad er forskellen på positiv og negativ
Efter ugens nyheder løber vi opgaverne igennem fra sidste modul: 4.1 Deltagelsesformer (Webvisning)
Vi taler om jeres sidste aflevering og kigger frem mod den næste.
Se: Samf. alf. 3 - 2024 Hypoteseopgave_Partivalg og holdning til arbejdsløshedsunderstøttelse .docx
description
Lektiespørgsmål:
Ugens nyheder: Benjamin
Lektiespørgsmål (s. 167-173)
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 6
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3
Økonomi og velfærd I
Kerneområder: Økonomi, det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomisk politik; velfærd;
Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
- ̶ politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- ̶ velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.
- ̶ globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
̶ makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Indhold
Kernestof:
Ugens nyheder: Carla
Lektiespørgsmål (s. 174-177):1)Hvad handler velfærd om?2)Hvad handler økonomi om?3) Hvad handler Maslows behovspyramide om?4) Hvad er mangelbehov?5)Hvad er vækstbehov?
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen: Luk samfundet op! - 3. udgave, Columbus; sider: 174-198
Lektiespørgsmål (s. 177-184): Hvad menes med begrebet markedet?Hvad er markedsmekanismen et udtryk for?Hvad er økonomisk magt?Hvad menes med det civile samfund?Hvad menes med solidaritet?Hvad er en velfærdsstat?Hvad er markedsøkonomi?Hvad er planøkon
Ugens nyheder: Christian
Lektiespørgsmål (s. 184-189): Hvad menes med økonomisk vækst?Hvad er et bruttonationalprodukt?Hvilke forskellige typer arbejdsløshed findes?Hvad har økonomisk vækst og lav arbejdsløshed med hinanden at gøre?Hvad kan inflation have af negative konsekv
Ugens nyheder: Frederikke
Lektiespørgsmål (s 190-194) Hvad er det økonomiske kredsløb?Hvilke to kredsløb findes i det økonomiske kredsløb?Hvilke økonomiske aktører indgår i modellen for det økonomiske kredsløb?
Vi samler lige op på opgaven fra sidste modul: 3.1 Økonomisk mål og målkonflikter (Webvisning)
Vi løber jeres seneste aflevering igennem og kigger på den næste.
Samf.afl. 4 - 2024 lineær regression.docx
description
Lektiespørgsmål (s 194-198)Økonomisk politikkerHvad menes med finanspolitik?Hvad er ekspansiv finanspolitik?Hvilke tre instrumenter kan anvendes for at føre ekspansiv finanspolitik?Hvad er kontraktiv finanspolitik?Hvornår kan en kontraktiv finanspoli
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 6
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4
Det svære fællesskab - Danmark og EU
Forløbet har fokus på EUs opbygning, og der udfordringer EU står overfor - demokratisk underskud, flygtninge, og manglende folkelig opbakning. Herunder også Danmarks forhold til EU.
Kernestof:
-politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data.
Faglig mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
-anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
-undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
-forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i
forbindelse hermed.
-analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
-på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder
-formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
-forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
Indhold
Kernestof:
Vi samler lige op på økonomien: 5.1 Effekter af økonomiske politikker (Webvisning) - særligt fokus på opgave 5!
Se lektie og lektiespørgsmål her: 1.0 EU's institutioner (Webvisning)
Ugens nyheder: Frida
Se lektie og lektiespørgsmål her: 2.0 EU - præsentationsopgave (Webvisning)
Se: 2.1 Præsentationer (Webvisning)
Ugens nyheder: Ingrid
Vi bruger modulet på at gennemgå jeres sidste aflevering og kigge på den næste. Læs opgaven grundigt!: Samf. alf. 5 - 2024 udled_øko og sammenlign_sociologi.docx
description
For lektie og lektiespørgsmål se: 3.0 Danmark og EU (Webvisning)
Ugens nyheder: Isabella
For lektie og lektiespørgsmål - se: 4.0 EU og Migration I (Webvisning)
Ugens nyheder: Jeppe
Vi samler op på/arbejder videre med opgave 3a og 3b.. Se: 4.2 Hvad er udfordringerne med migration? (Webvisning)
Lektie - se: 5.0 EU og Migration II (Webvisning)
http://www.policy.dk/migration2pgl.pdf
Ingen nye lektier. Vi fortsætter arbejdet med Migration til EU og kigger på EUs nye migrationspagt. Vi nåede til opgave 1...
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 11
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5
Klima på dagsordenen
Et kort repetitionsforløb, hvor vi repeterer begreber og teorier fra forløbene i 1g, med fokus på Klima og hvordan unge kan påvirker klimadagsordenen. Utlimo august deltager klassen på Klimafolkemødet i Middelfart.
Indhold
Kernestof:
I skalI skal hver medbringe en nyhedshistorie der har været hen over sommeren, som I synes er vigtig at fortælle om.
Jesper Hjarsbæk Rasmussen: Politikkens kernestof, Columbus; sider: 8-15
Lektiespørgsmål:
Læs: Samf_Metode_Metodebogen.docx
Ugens nyheder: Bech
Morten Hasselblach og Michael Knudsen: Klima og bæredygtighed - i et samfundsfagligt perspektiv. Columbus. 2020; sider: 47-50, 101-112, 114-136
Du finder siderne + lektiespørgsmål her: 2.0 FN og Klima (Webvisning)
Ugens nyheder: Karla Krebs
Du finder siderne + lektiespørgsmål her: 3.0 EU og Klima (Webvisning)
Emma, Sofia, Christian og Noah giver en update på aktivitet ifbm. studieturen.
Lektie og lektiespørgsmål kan du finde her: 4.0 Klimasociologi (Webvisning)
Update fra Emma, Sofia, Noah og Christian (igen)
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6
Kriminalitet og straf
Et kort forløb omkring Kriminalitet og straf. Fokus på formålet med straf, virkningen af straf og hvem der begår krminalitet.
Faglige mål:
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
– undersøge processer omkring magt og politisk meningsdannelse
– sammenligne og forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
Kernestof:
– identitetsdannelse og socialisation
– social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring.
Indhold
Kernestof:
Ugens nyheder: Laura
Lektie + lektiespørgsmål - se: 1.0 Hvorfor begår vi kriminalitet? (Webvisning)
Anne Okkels: "Kriminalitet og Straf". Gyldendal. 2011.; sider: 6-19
Ugens nyheder: Marie
Victor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen og Oliver Boserup Skov: "Fra drengestreger til bandekrig". Forlaget Columbus. 2024
Lektie + lektiespørgsmål - se: 2. Hvad er bandekriminalitet? (Webvisning)
Husk: Kage!
Ugens nyheder: Mathilde
Vi taler om jeres seneste aflevering og starter på den næste.
Læs næste aflevering: Samfundsfagsaflevering 2_Kriminalitet.docx
description
Ugens nyheder: Noah
Victor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen og Oliver Boserup Skov: "Fra drengestreger til bandekrig". Forlaget Columbus. 2024. Kapitel 8. se: 4. Hvordan bekæmper vi banderne? (Webvisning)
Dem der vil: Vi mødes i klasselokalet kl. 1000 og låser tasker og mobiler inde ellers:
Lektie + lektiespørgsmål: Anne Okkels: "Kriminalitet og Straf". Gyldendal. 2011.s. 20-29. se: 5.0 Hvorfor straffer vi? (Webvisning)
Lektie + lektiespørgsmål: Anne Okkels: "Kriminalitet og Straf". Gyldendal. 2011.s. 38-45. se: 6.0 Hvilken straf er bedst? (Webvisning)
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7
Valg og vælgere I: Præsidentvalg i USA 2024
I forbindelse med det amerikanske præsidentvalg undersøger vi det særlige amerikanske politiske system og demokratiske problemstillinger, der knytter sig hertil. Vi kigger også på vælgeradfærd gennem analyse af samfundsmæssige forhold for den amerikanske befolkning - herunder økonomiske og sociale uligheder.
Vi undersøger også hvilken rolle USA spiller i det internationale system og diskutere betydningen af, hvem der bliver den næste præsident i landet.
Indhold
Kernestof:
Lektie + Lektiespørgsmål - se: 1.0 USA - Det politiske system (Webvisning)
Peter Brøndum og Annegrethe Rasmussen: USA's Udfordringer. 4. udgave. Forlaget Columbus.; sider: 46-57, 78-91, 111-134
Ugens nyheder: Tilde
Lektie + Lektiespørgsmål - se: 2.0 Politiske valg i USA (Webvisning)
Vi arbejder med svingstaterne. Ingen nye lektier.
Ugens nyheder: Anna-sofie
Lektie + Lektiespørgsmål - se: 3.0 De to store politiske partier i USA (Webvisning)
Lektie + Lektiespørgsmål - se 4.0 Parti- og vælgeradfærd i USA (Webvisning)
Ugens nyheder: Anton
Ugens nyheder: Asger
Vi snakker om jeres senest aflevering og I får tid til at begynde arbejdet med den næste. se: Samfundsfag afl. 3 Valg og vælgere i USA.docx
description
Lektie + lektiespørgsmål - se: 5.0 Polariseringen i amerikansk politik (Webvisning)
Genstart | Den amerikanske feberdrøm | DR LYD
Lektie + lektiespørgsmål - se: 6.0 Demokratiopfattelser i USA (Webvisning)
Ugens nyheder: Carla
Lektie + lektiespørgsmål - se: 7.0 Medier og politisk kommunikation i USA (Webvisning)
Skriftligt arbejde:
Titel
Afleveringsdato
Samfundsfagsaflevering 2
03-11-2024
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 10
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8
Økonomi og velfærd II
Dette forløb bygger videre på det korte Økonomi og Velfærd I-forløb fra 1g.
Kerneområder: Økonomi, det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomisk politik; velfærd;
Faglige mål:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Kernestof:
- ̶ politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- ̶ velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.
- ̶ globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
̶ makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Indhold
Kernestof:
Ugens nyheder: Christian
Lene Nibuhr Andersen og Jakob Sinding Skött: Økonomibogen, Columbus; sider: 14-24, 79-90, 92-118, 127-135, 140-151, 154, 161-164, 167-184
Lektiespørgsmål (s. 14-16):Hvad handler økonomi om?Hvad er mangelbehov?Hvad er vækstbehov?
Ugens nyheder: Emma
Lektiespørgsmål (s. 16-24):Hvad er mikroøkonomi?Hvad er makroøkonomi?Hvad forstås ved en markedsøkonomi?Hvad forstås ved en planøkonomi?Hvad forstås ved en blandingsøkonomi?
Vi samler op på opgave 2 fra i går. Se: 2.2 Økonomiske systemer og prioriteringer (Webvisning)
Herefter kigger vi på status for dansk økonomi.
Lektiespørgsmål (s. 79-85):Hvad er det økonomiske kredsløb?Kig på modellen side 82 og forklar:HusholdningerVirksomhederFinansiel sektorOffentlig sektorUdlandet
Ugens nyheder: Frederikke
Lektiespørgsmål (s. 86-90)Hvad er konjunktursvingninger - herunder høj- og lavkonjunktur?Hvad er ekspansion?Hvad er recession?Hvad er det potentielle BNP?Hvad er produktions gab?
Lektiespørgsmål:
Vi taler kort om jeres seneste aflevering og kigger på den næste
Se: Samfafl 4._Dansk økonomi 2c.docx
description
Ugens nyheder: Frida
Lektiespørgsmål (s. 100-108):Hvad er arbejdsløshedDer er fire typer af arbejdsløshed, hvilke er det?Hvad er inflation?Hvad er deflation?Hvilke to typer af inflation skelner økonomer imellem?
Lektiespørgsmål (s. 108-113):Hvad måler betalingsbalancen?Hvilke tre poster er der på betalingsbalancen?Hvad måler statens budget?Hvad er forskellen mellem statsgæld og offentlig gæld?
Ugens nyheder: Benjamin
Lektiespørgsmål (s. 113-118): Forklar begrebet omfordelingHvad måler Gini-koefficienten?Forklar Lorenz-diagrammet?Hvad er omfordeling
Lektiespørgsmål (s. 127-135):Hvad er målet med at føre finanspolitik?Hvad er hhv. ekspansiv og kontraktiv finanspolitik?Hvad udtrykker multiplikatoreffekten?Hvad er målet med at føre pengepolitik?Hvad er hhv. ekspansiv og kontraktiv pengepolitik?
Ugens nyheder: Carla
Vi samler også op på artiklen fra sidst i opgave b: 9.2 Pengepolitik (Webvisning)
Vi skal læse i de første 45 min. Så husk en bog. Resten af modulet bruger vi på at gøre øvelsen fra sidst færdig og I præsenterer: 11.0 Undersøgelse af de økonomiske mål i et land (Webvisning)
Ugens nyheder: Ingrid
Ugens nyheder: Isabella Se: 6.0 Ugens nyheder (Webvisning)
Lektiespørgsmål (s. 146-151+154):Hvad er strukturpolitik?Hvad er går hhv. stramningsstrategien og opkvalificeringsstrategien ud på?Hvorfor er der meget fokus på strukturpolitiske løsninger i disse år (s. 154)
Lektiespørgsmål (s. s. 161-164):Hvad er det nu Phillips-kurven viser?Hvordan kan Phillips-kurven bruges til at forklare neo-klassiske pointer?Hvad er centralt for keynesianismen?
Vi samler op på øvelserne fra sidst om strukturpolitikken: 12.2 Holdning til Strukturpolitikken (Webvisning)
Ugens nyheder: Jeppe
Lektiespørgsmål (s. s. 167-176): Hvad er forskellen på velstand og velfærd?Hvad er en velfærdsstat?Hvad er en universel velfærdsmodel?Hvad er en residual velfærdsmodel?Hvad er et progressivt skattesystem?
Lektiespørgsmål (s. s. 176-184): Hvad går finansieringsudfordringen ud på?Hvad går forventningsudfordringen?Hvad går EU-udfordringen ud på?Hvad går globaliseringsudfordringen ud på?
Vi bruger modulet (efter NG-læser) til at kigge på jeres næste samfundsfagsaflevering. Se: Samfafl 5._Økonomiske reformeri 2c.pdf
description
Ugens nyheder: Jacobi
Lektie: Oliver Boserup Skov, Tobias Matthiesen, Victor Bjørnstrup: "Samf på B - Grundbog om sociologi, politik og økonomi.", 3. udg. Forlaget Columbus. 2022. s. 173-183. Se: 16.0 Velfærdsløsninger (Webvisning)
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 20
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9
Det multikulturelle Danmark
I forløbet arbejdes med, hvad der kendetegner et multikulturelt samfund, herunder de forskellige integrationsteorier, danskernes nationale forestillinger samt ghettodebatten.
Desuden ses integration også ud fra et politisk og økonomiske perspektiv.
Kernestof:
– identitetsdannelse og socialisation i forskellige lande, herunder Danmark
– social differentiering og kulturelle mønstre
– globaliseringens betydning for Danmark.
– komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.
Faglig mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser.
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Ugens nyheder: Bech
Morten Hansen Thorndal:"Ærkedansker - perkerdansker. Columbus. 2013; sider: 9-26, 75-84, 89-123
Se: 1.0 Kompendie (Webvisning)
Lektiespørgsmål (s. 9-18):Hvad er definitionen på en dansker, indvandrer og efterkommer og hvordan defineres de?Hvad er en push- og en pull-faktor ? – giv nogle eksemplerHvorfor kommer der indvandrer til Danmark?Hvordan har udviklingen i antallet af
Lektie + lektiespørgsmål + arb. selv opgave - se: 3.0 Socialisering blandt etnisk minoriteter (Webvisning)
Ugens nyheder: Krebs
Ugens nyheder: Laura
Lektiespørgsmål (s. 89-98): Hvad er etnocentrisme?Hvad er en stereotyp?Hvad er en fordom?Hvad kan man bruge begrebet om stereotyper til i forhold til indvandrere?Hvad er Rosenthal-effekten?Hvor er Rosenthal-effekten relevant i forhold til integration
Og vi samler op på jeres arb. selv modul: 3.0 Socialisering blandt etnisk minoriteter (Webvisning)
Afsnit
Gruppevejledning - se: 4.0 Formål med og plan for SRP 4 (Webvisning)
Ugens nyheder: Mathilde
Vi taler kort om jeres sidste aflevering og begynder arbejdet med den næste. I skal læse dette: 1.0 Mundtligt samfundsfag (Webvisning) og skimme dette: Samfafl. 6_synopsisaflevering.docx
Lektiespørgsmål (s. 98-102): Hvilke niveauer finder der for anerkendelse? Hvorfor er anerkendelsen vigtig? Hvilken form for anerkendelse får man i den private sfære? Hvilken form for anerkendelse får man i den retslige sfære? Hvilken form for anerken
Lektie - se: 1.0 Kompendie (Webvisning)
Lektiespørgsmål (s. 103-113): Hvad er habitus? Hvad er en klassehabitus? Hvad er den økonomiske kapital Hvad er den sociale kapital? Hvad er den kulturelle kapital? Hvad er et felt? Hvad skal der til for at kunne agere i et felt? Hvad er symbolsk vol
Ugens nyheder: Noah
Lektiespørgsmål (s. 113-123): Hvad kan en af forklaringerne være på at indvandrere er overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikerne?Hvorfor opstår radikalisering?Hvad mener Bauman med at vi lever i ”en flydende modernitet”?Hvad er en ”defekt forbru
Lektiespørgsmål : Hvad er fordelingspolitik/værdipolitik?Hvad skete der ved valget i 2001?Hvilke skillelinjer findes der i befolkningens holdning til flygtninge og indvandrere?Hvad menes der med de politiske partiers strategiske manøvrerum?Hvad kende
Ugens nyheder: Sofia
Lektiespørgsmål : Hvad skaber ifølge diskursteorien vores virkelighed?Hvad er en diskurs?Hvad menes der med at diskurserne kæmper om hegemoni?Hvad er en antagonisme?Hvad er et nodalpunkt?Hvad et en ækvivalenskæde?
I bruger modulet på at arbejde selv med jeres synopsis.
Ugens nyheder: Tilde
Vi slutter året af - og snakker lidt om hvad I kan forvente til årsprøven d. 21/5. Se: 2.0 Skriftligt samfundsfag (Webvisning)
Herefter arbejde videre med synopsis aflevering.
+ tage alt ned fra væggene
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 14
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10
International Politik - En verden i opbrud
Forløb om international politik, med særligt fokus på dansk udenrigspolitik i en brydningstid. Dette forløb blev kombineret med tre dages ekskursion til København, hvor vi besøgte politkere, DIIS, udenrigsministeriet, forsvarsministeriet, forsvarsakademiet mv.
Kernestof:
̶ aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
̶ mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
̶ globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin
Falige mål:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶ forklare sammenhænge mellem samf
̶ forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.undsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
Indhold
Kernestof:
Kære 3c. Velkommen tilbage. Ligesom sidste år, skal I hver medbringe en nyhedshistorie der har været hen over sommeren, som I synes er vigtig at fortælle om
Jesper Hjarsbæk Rasmussen og Jakob Sinding Skött: IP-bogen, 2. udgave, Columbus; sider: 12-13, 18-25, 27-31, 33-41, 54-61, 63-64, 72-77, 79-80, 82, 92-99, 104-108, 114-123, 172-180, 208-213
Lektiespørgsmål (s. 196-201):Hvad kendetegner konflikter i dag?Hvilke typer af konflikter er der?
I får 20 min til at gøre jeres konflikter færdig. Herefter præsenteres de, og vi samler op på klassen
Ugens nyheder: Anna-Sofie
Ingen nye lektier
Lektiespørgsmål (s. 12-13, 17-23, 25-28)):- Hvad er international politik og hvordan studeres IP?- Hvordan har verden ændret sig?- Hvad er magt og hvad har det med IP at gøre
Ugens nyheder: Asger
Lektiespørgsmål (s. 33-41):Hvordan anskuer realister verdenHvad går realismens tre grundlæggende principper ud på?Redegør kort for begrebet klassisk realisme (skriv de ting du synes er vigtigst at vide)Redegør kort for begrebet neorealisme (skriv de
Vi lytter til Asgers oplæg, arbejder med IGO'er og så tager vi fat på Realismen.
Lektiespørgsmål (s. 54-61, 63-64 ):Redegør kort for hvordan liberalister anskuer verdenForklar begreberne interdependens og kompleks interdependens? Hvad er den demokratiske fredstese? Forklar figur 3.5. Hvordan bidrager internationale institutioner
Ugens nyheder: Anton
Lektiespørgsmål (s. 73-82): Hvordan adskiller konstruktivismen sig fra realismen og liberalismen?Hvad betyder diskurs?Hvordan forholder konstruktivismen sig til anarki i international politik?Hvad betyder begrebet ”institutionaliseret” ifølge Alexand
C4_LarsLoekke_Deadline_19068-11636.mp4 Opgave 1 - En splittet verden (2).pdf Bilag 1 - tabel 1.xlsx
Ugens nyheder: Benjamin
Lektiespørgsmål (s. 92-99): Hvad er sikkerhedspolitiske mål?Hvad er udenrigsøkonomiske mål?Hvad er idepolitiske mål?Hvilke faktorer former en stats udenrigspolitiske mål?Hvilke udenrigspolitiske midler er der?Hvad er, og hvordan bruges, ”stokken” i u
Vi har ikke meget tid i dette moudl, så vi samler op på løst og fast :-)
Vi mødes i klassen og låser jeres ting inde + fravær. Herefter videre til Multihallen.
Ugens nyheder: Carla
Lektiespørgsmål (s. 104-108): Hvad er for adaptationsteorien? Forklar figur 5.7, herunder, hvad der menes med staters indflydelsesevne og stressfølsomhed, samt hvad der kendetegner hver af de fire politikker i modellen?Hvad kendetegner hhv. småstaten
Lektiespørgsmål (s. 173-180): Hvad menes med en liberal verdensorden?Hvad betyder multipolaritet?Hvorfor er multipolaritet ifølge neorealister det mest ustabile internationale system? Inddrag figur 8.2 i besvarelsen.Hvad er årsagerne til at nogle rea
Brug modulet på at arbejde med jeres næste aflevering. Husk I skal rygge op i Foodcampen!
Ugens nyheder: Christian
Vi arbejder med den liberale verdensorden. Samme lektie som modulet i mandag (d. 15/9). Så ingen nye lektier.
Lektiespørgsmål (s. 114-123): Hvad er sikkerhed?Hvad er en aktørs kerneværdier?Hvad er det udvidede sikkerhedsbegreb?Hvad er et regionalt sikkerhedskompleks?Hvad består den indre sikkerhedspolitik af?Hvad består den ydre sikkerhedspolitik af?Hvad er
Ugens nyheder: Emma
Efter ugens nyheder, arbejder I videre med jeres 'Deadline'-udsendelse.
Ugens nyheder: Frederikke
Vi arbejder med jeres næste samfundsfagsaflevering
Se: Samfundsfagsaflevering 2 2025.pdf
description
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 19
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11
Valg og vælgere II - KV25
I dette forløb er fokus at undersøge forskellige politiske skillelinjer, vælgeradfærd, partiadfærd, ideologiske og kommunalvalget 2025. Vi vil i forbindelse med kommunalvalget desuden undersøge om det er de samme tendenser der kan spores i lands- og kommunalpolitik.
Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark.
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
-komparativ metode og casestudier
-statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed
Indhold
Kernestof:
Vi starter et nyt forløb om "Valg og vælgere II - KV25", hvor vi starter med fokus på kommunalvalget. Lektie se: 1.0 KV25 - Hvordan forgår et KV? (Webvisning)
Anders Brandt Sørensen og Anders Broholm: Byrådet – magt og politik i baghaven. Forlaget Columbus. 2021. s. 9-17.
Lektie se: 2.0 KV25- Hvordan forgår et KV? (Webvisning)
Bent Fischer-Nielsen og Kenneth Thue Nielsen (2020): Vælgeradfærd og statistik. Forlaget Columbus. Uddrag fra kapitel 9: Kommunal vælgeradfærd.
Ugens nyheder: Frida
Vi læser der første 45 min. Herefter skal i præsentere jeres parti.
Lektie - se: 3.0 Hvem har magten i kommunen? (Webvisning)
Ugens nyheder: Ingrid
Jesper Hjarsbæk Rasmussen: Politikkens kernestof, Columbus; sider: 34-39, 52-63, 66-78, 80-95
Lektiespørgsmål: Hvilke tre kriterier skal opfyldes før der kan være tale om politisk skillelinje?Hvordan definerer Lipset og Rokkan en politiske skillelinje?Hvilke to hovedtyper af traditionelle modsætninger er der, ifølge Lipset og Rokkan?Hvad kend
Vi starter først kl. 0830 - da jeg lige skal sætte en anden klasse i gang.
I skal i dette første modul arbejde med jeres SRO fra 2.g. Så sørg for at have den med.
Ugens nyheder: Isabella
Vi samler op på opgaven fra sidst: 4.2 Opgave: Politiske skillelinjer i Nyborg - KV25 (Webvisning) Og kigger frem mod kommunalvalgsarrangementet på mandag d. 10/11.
Ingen nye lektier
Oplæg om samfundsfaglig metode - herefter går I i gang med at arbejde med workshop 3.
I præsenterer jeres undersøgelse af 5.0 KV25 - Valgarrangement (Webvisning)
Ugens nyheder: Jeppe
Lektiespørgsmål: Forklar MedianvælgerteorienHvilke svagheder har Medianvælgerteorien?Forklar Kaare Strøms teoriHvordan vil de tre adfærdstyper i Strøms teori være i konflikt med hinanden?Hvad er grundpræmisserne i Molins model?Forklar Molins model -
Vi kigger på jeres næste aflevering - og I får modulet til at komme i gang med den.
Ugens nyheder: Jacobi
Lektiespørgsmål: Hvilke langtidsfaktorer har indflydelse på vælgernes stemmeafgivelse?Hvilke korttidsfaktorer har indflydelse på vælgernes stemmeafgivelse?Hvad er en kernevælger?Hvad er en marginalvælger?Hvad kendetegner Columbiaskolens syn på vælger
Jeg er i Berlin - brug modulet på at arbejde med jeres næste aflevering
I gør jeres vælgerprofil færdig og præsenterer på klassen. Se: 7.2 Udled vælgerprofiler (Webvisning)
Og herefter kigger vi nærmere på resultatet af kommunalvalget.
Vi mødes i B403 og låser jeres ting inde - herefter går vi sammen i Foodcamp.
Kære 3c. Jeg er desværre blevet syg. Brug modulet på at lave de to opgaver her, hvor I hhv. skal undersøge valgresultatet i Nyborg og på landsplan. Se: 8.2 Opgave: Konstituering i Nyborg (Webvisning)
Ugens nyheder: Krebs
Vi samler kort op på opgaven fra sidst: 8.2 Opgave: Konstituering i Nyborg (Webvisning), herefter skal vi snakke identitetspolitik og populisme.
Lektiespørgsmål: Hvilke fire kendetegn har populismen?Hvad er de populistiske partier, ifølge Inglehart og Norris, en reaktion på?Hvordan kan populismen ses som en styrkelse af demokratiet?Hvordan kan populismen ses som en trussel mod demokratiet?Hvo
Storr-Hansen, Ditlevsen og Studstrup: Køn og ligestilling. Forlaget Columbus. 2020. s. 77-91. Se: 10.0 Køn og politik (Webvisning)
Lektiespørgsmål (s. 77-91 - læs IKKE tekstbokse) Hvad forstår politologen Easton ved politik? Forklar og uddyb hans definition. Og hvad betyder det, at der er tale om et smalt politikbegreb?Hvad forstås ved et bredt politikbegreb?Hvad kendetegner i k
Ugens nyheder: Laura
Vi arbejder videre med køn og politik.
Ugens nyheder: Marie
Efter ugens nyheder, kigger vi op jeres næste samfundsfagsaflevering + programmet for KBH-tur. Se:
Samfundsfagsaflevering 4_Synopsis aflevering.docx
description
3c SA - Kbh ekskursion d. 28-30 jan. 2026.docx
Ingen lektier, vi repeterer grundlæggende økonomi.
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 23
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12
Dansk økonomi i en global verden
Forløbet har fokus på dansk økonomi i en global verden. Særligt fokus er på international handel, økonomiske globalisering og tabere og vindere i denne proces. Forløbet bygger videre på det tidligere forløb om "Økonomi I - velfærd".
Kernestof:
– økonomiske styringsprincipper, herunder bæredygtig udvikling
– makroøkonomiske sammenhænge, multiplikatorvirkning, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
– Danmarks suverænitet og handlemuligheder
– aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
– globalisering og samfundsudvikling.
Faglige mål:
– anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
– forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier
– undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
– undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
– undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
– forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring
– forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
– anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
– skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn, forklaringer og teorier
– formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller
– formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi
– argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.
Indhold
Kernestof:
Ingen lektier - vi fortsætter med repetere grundlæggende økonomi.
Lektiespørgsmål. (s. 151-156)Hvilke kriterier er opstillet for lande der deltager i den tredje fase af ØMU'en?Hvorfor har man mon opstillet disse kriterier?Hvordan påvirker disse kriterier Danmarks økonomiske handlefrihed?Hvorfor er der kommet en øge
Lene Nibuhr Andersen og Jakob Sinding Skött: Økonomibogen, Columbus; sider: 151-156, 161-164, 194-199, 209-243, 245-251
Ugens nyheder: Mathilde
Vi starter arbejdet med vores mini-KBH-projekt: "Danmarks Kurs i en Urolig Verden" - så medbring jeres IP-bog
Husk jeres IP-bog!
3c SA - Kbh ekskursion d. 28-30 jan. 2026.docx
Vi arbejder med vores mini-projekt ift. KBH-tur.
Ugens nyheder: Noah
Brug modulet på at lave jeres "Sikkerhedspolitiske Briefing"
Vi afholder "Sikkerhedspolitisk Topmøde" i klassen - I skal bruge jeres viden fra vores KBH-tur. Så vær forberedt!
Vi kigger også på jeres næste aflevering.
Samfundsfagsafl. 5.pdf faellesdel_tabel_1-28889.xlsx
Ugens nyheder: Sofia
Lektiespørgsmål. (s. 161-164)Hvad viser Phillips-kurven?Hvad kendetegner Neo-klassikernes syn på økonomien og statens styring af den?Hvad kendetegner Keynesianernes syn på økonomien og statens styring af den?
Lektiespørgsmål. (s. 194-199)1) Giv et kort rids over hvordan verdenshandlen har udviklet sig?2) Hvad betyder protektionisme?3) Hvorfor handler lande sammen? Du skal kunne forklare hver grund!4) Hvad er produktionsfaktorerne?5) Hvad menes med stordri
Ingen lektier. Vi arbejder med teorier om handel i de første 45 min. Husk Økonomibogen.
Lektiespørgsmål. (s. 209-220)1) Hvad er protektionisme?2) Hvad er argumenterne for protektionisme?3) Hvilke andre forskellige handelshindringer findes der?4) Hvad er fordele/ulemper ved de forskellige handelshindringer?
Vi starter timen med at samle op på de to opgaver fra sidst: 5.0 Teorier om handel (Webvisning)
Ugens nyheder: Tilde
Lektiespørgsmål. (s. 235-243)1) Hvad forstås ved økonomisk globalisering?2) Hvad forstås ved politisk globalisering?3) Hvad forstås ved kulturel globalisering?4) Hvad menes med vertikale og horisontale produktionsnetværk?5) Hvad er outsourcing?
Lektiespørgsmål. (s. 221-234)Hvad kendetegner et frihandelsområde?Hvad er en toldunion?Hvad er et fællesmarked?Hvad er en økonomisk union?Hvad er en politisk union?
Lektiespørgsmål. (s. 245-251)Hvad mener Joseph Stiglitz er årsagerne til nogle (f.eks. DK) vinder en af globaliseringens vindere?Forklar fattigdomscyklussen. Hvordan kan denne forklare hvorfor nogle lande er globaliseringens tabere?
Vi starter timen med at i præsenterer jeres handelsblok: 8.1 Hvorfor økonomisk integration? (Webvisning)
- Medbring legitimation med billede - du kan blive bedt om at vise det i forbindelse med udsendelsen.
Lektie - se: 10.0 Globaliseringens vindere og tabere II (Webvisning)
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 25
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13
Sociologi II: Ulighed i senmoderniteten
Forløbet undersøger identitetsdannelse og livsbetingelser i det senmoderne samfund med et særligt fokus på de utilsigtede konsekvenser som stress, mistrivsel og fremmedgørelse. Med afsæt i nyere sociologiske samtidsdiagnoser af Hartmut Rosa (accelerationssamfundet) og Jürgen Habermas (systemets kolonisering af livsverdenen) analyseres individets handlemuligheder i dagens samfund.
Forløbet kobler herefter disse diagnoser med klassisk og nyere teori om social differentiering (Pierre Bourdieu). Gennem bearbejdning af kvantitativ empiri undersøger vi forskellige dimensioner af ulighed i Danmark for at diskutere, hvordan det senmoderne pres ikke rammer tilfældigt, men er systematisk forbundet med samfundsklasser, kapitaler og økonomisk formåen.
Dækket kernestof (STX Samfundsfag A)
● Sociologi: Socialisering, social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige samfundstyper (herunder det senmoderne samfund, senmoderne træk og nye klassestrukturer).
● Økonomi: Økonomisk ulighed (herunder dimensioner af ulighed).
● Samfundsvidenskabelig metode: Kvantitativ metode (herunder anvendelse af statistiske mål for ulighed, fx Gini-koefficient og decilfordeling, samt tabeller og diagrammer).
● Politik: (Perifert) Velfærdsprincipper og den offentlige sektors styring (mødet mellem system og livsverden/NPM).
Indhold
Kernestof:
Lektie og lektiespørgmål - se: 1.0 Nye former for ulighed (Webvisning)
Brøndum, P og Jensby, J: Ulighedens mange ansigter - forlaget Columbus, 2020 - kapitel 4
Vi starter timen (efter samlingen) med at samle op på opgave 2 fra sidst: 10.0 Globaliseringens vindere og tabere II (Webvisning)
Lektie + lektiespørgsmål se: 2.0 Teorier om ulighed (Webvisning) I skal IKKE læse afsnittet om Bourdieu.
Anna Holm Grønlund, Marie-Louise Bach, Lene Nibuhr Andersen: "Studieretningsbogen". Columbus, 2018. s. 52-59
Vi kigger på den allersidste samfundsfagsaflevering!
Samf afl. 6.pdf
description
Faellesdel_tabel_1-afl 6.xlsx
description
Lektie + lektiespørgsmål - se: 3.0 Pierre Bourdieu – Social arv og reproduktion (Webvisning)
Morten Hansen Thorndal: Sociologiens Kernestof. Forlaget Columbus. Kap. 13
Lektie + lektiespørgsmål se: 5.0 Det senmoderne pres (Webvisning)
Morten Hansen Thorndal: Sociologiens Kernestof. Forlaget Columbus. Kap. 6
I skal arbejde med denne opgave: 6.0 Hartmut Rosa – Accelerationssamfundet (virtuelt modul) (Webvisning) Vi samler op på det i vores næste modul
Morten Hansen Thorndal: Sociologiens Kernestof. Forlaget Columbus. Kap. 5
Vi starter med at samle op på opgaven fra det virtuelle modul. dernæst videre til Ulighed - rettigheder og pligter
Jesper Hjarsbæk Rasmussen: Politikkens kernestof, Columbus; sider: 144-151
Lektiespørgsmål:
Morten Hansen Thorndal: Sociologiens Kernestof. Forlaget Columbus. Kap. 9
Lektie + lektiespørgsmål - se: 8.0 Jürgen Habermas – Systemets kolonisering af livsverdenen (Webvisning)
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 8
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14
Repetition
Indhold
Kernestof:
Medbring jeres politik-bog: "Politikkens Kernestof"
Medbring jeres IP-bog.
Medbring økonomi-bogen.
Omfang
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over: 6
moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb
lan
Hovedmenu
login
MitID
login
Brugernavn
more_horiz
Mere
{ "S": "/lectio/144/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58768082121", "T": "/lectio/144/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58768082121", "H": "/lectio/144/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58768082121" }