Holdet 3b BT (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Nyborg Gymnasium
Fag og niveau Bioteknologi A
Lærer(e) Karin Kirkegaard Rasmussen
Hold 2023 BT-b (1b BT, 1b BT-ø, 2b BT, 2b BT-ø, 3b BT, 3b BT-ø)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Celler og transport over cellemembraner
Titel 2 Basal kemi
Titel 3 Genetik
Titel 4 DNA , Det centrale dogme og DNA-teknikker
Titel 5 Proteiner og enzymer
Titel 6 Gæring af forskellige kulhydrater
Titel 7 Organisk kemi og lægemidler
Titel 8 Biologiske ligevægte
Titel 9 Nervesystemet
Titel 10 Forplantning og hormonforstyrrende stoffer
Titel 11 Økologi og klimaforandringer
Titel 12 Syg af mikroorganismer
Titel 13 Syrebasekemi i et biologisk perspektiv
Titel 14 Evolution og bioinformatik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Celler og transport over cellemembraner

I forløbet arbejdes med forskellige celletypers opbygning og transport over stof over cellemembraner ved henholdsvis passiv og aktiv transport samt osmose.

Lone Als Egebo m.fl., Bioteknologi A bind 1, nucleus, 2017, s.25-35 og 49-58

Kresten Cæsar Torp, Biokemibogen - liv funktion molekyle, nucleus, 2007, s. 20-22

Videoer: https://www.youtube.com/watch?v=YJ7HYqYLSH4 (Membrane transportation, de første 4 min)

Forsøg:
Ethanols påvirkning af cellemembraner hos rødbeder.
Osmoseforsøg med rødbeder
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Basal kemi

Dette forløb er intereret i forløbet om "Celler og transport over cellemembraner" I forløbet arbejdes med den kemi, som er udgør fundamentet for at forstå stoffers transport over cellemembraner. Der er derfor fokus på polære og upolære elektronparbindinger, polære og upolære molekyler, ioner og cellemembraners polaritet

Fagligt indhold:
- Atomets opbygning
- Periodesystemets opbygning
-Elektronprikmodeller for molekyler
- Upolære og polære elektronparbindinger samt upolære og polære elektronparbindinger
-Molekylers form
- Cellemembranens opbygning
- Ioner

Aurum 1, Kim R. Kristiansen og Gunnar Cederberg, L&R Uddannelse, 1. udgave, 2006: s.16-17,  20-22, 27-38 og 122-133


I forløbet er anvendt disse youtube-videoer:
- https://www.youtube.com/watch?v=fPnwBITSmgU (The genius of Mendeleevs periodic tabel)
- https://www.youtube.com/watch?v=s3ykuXoVUMo&t=17s (gymnasiekemi c, Polære og upolære bindinger)


Forsøg: Polære og upolære stoffer (Opløselighed i af salt, fedt, sukker, stivelse og diiod i vand, ethanol og rensebenzin)

Note til Karin: mangler afstemning af reaktionsskemaer og formelenheder for ionforbindelser samt navngivning af ionforbindelser.
Måske god ide at læse s. 35-49 i Bioteknologi A bind 1 som repetition
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Genetik

Forløbet startes som et SRP-forløb med matematik, hvor eleverne introduceres til genetiske grundbegrebe samt Mendelsk et-gen og togens nedsnedarvning. Herefter laver eleverne dyrkningsforsøg med majsmutanter, og forsøgsresultaternes overensstemmelse med Mendels 1. og 2. lov undersøges statistisk med en chi-i-anden-test i samarbejde med matematik.

Klassen vender tilbage tilløbet ved at repetere de genetiske grundbegreber. Herefter arbejdes med celledelinger (mitose og meiose), som leder over i en repetion Mendelsk genetik i forhold til monogen- og togensnedarvning, samt nedarvning afviger fra klassisk Mendelsk genetik (kønsbundet nedarvning, mitokondriel nedarvning, epistasi og koblede gener).Der arbejdes desuden med de mekanismer, som forårsager genetisk variation i form af kromosomtalaomier og mutationer på kromosom og genniveau. Denne viden anvendes til analyse af stamtræer.

Forsøg: Majsmutanter
             Blodtypebestemmelse
Artikel: Historien om historien om celledeling - og hvad der sker, når det går galt, Aktuelt naturvidenskab, nummer 6, s. 8-13, 2023.

I undervisningen er anvendt disse videoer:
- https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/genetik/#1516017292341-9916fe18-5303 (Biostriben: "DNA, kromosomer og gener"
- https://www.youtube.com/watch?v=QVCjdNxJreE (The Cell Cycle forklaret af amøbesøstrene)
- https://www.youtube.com/watch?v=XKZhcYetvsc (Overwiev of Cell Division)
- https://www.youtube.com/watch?v=WIu6ylCl1zw (Mitose - Biotech Academy)
- https://www.youtube.com/watch?v=EBPHQDV_B9k&t=17s (Meiose - Biotech Academy)
- https://denstoredanske.lex.dk/genetiske_sygdomme (Opslag om "Genetiske sygdomme i denstoredanske.lex.dk)
- https://educationalgames.nobelprize.org/educational/ (Blood Typing spil)

            
Lone Als Egebo m.fl. , Bioteknologi A bind 1, nucleus, 2017, s. 58 - 69, 151- 175

Lone Als Egebo m.fl., Bioteknologi A bind 2, nucleus, 2028, s. 286-290
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DNA , Det centrale dogme og DNA-teknikker

Her introduceres til opbygningen af DNA og kromosomer, Det centrale dogme med fokus på transskription, translation og regulering af transkription.

Senere arbejdes med regulering af transkription DNA-teknikker, som kan anvendes til bl.a. behandling af sygdomme. Det drejer sig om PCR, gensplejsning, CRISPR-Cas9, RNA-interferens, stamceller og kloning

Lone Als Egebo, Bioteknologi A bind 1, 2017, s. 89-93 og 103-108

Bioteknologi A, bind 3, Lone Als Egebo m.fl. nucleus, 2019, s. 123-148 og 302-305

Disse youtube-videoer er anvendt i undervisningen:
- https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/biostriben-gymnasie-biokemi/#1516015358294-748a815d-8ac3 (Biostriben: video om "Nukleotider")
- https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/biostriben-gymnasie-biokemi/#1516015359074-61e53e97-3684 (Biostriben: video om "Opbygningen af DNA")
- https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/centralt_dogme/ (Biostriben: "Det centrale dogme)
- https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/centralt_dogme/#1516014789647-0bf129fd-4612 (Biostriben: "Transskription")
- https://www.youtube.com/watch?v=Sx3-kS9Me6g (Proteinstruktur, 0 til ca 4 min)
- https://www.youtube.com/watch?v=0G1kHAwHuWg (Proteinsyntese fra Nucleus Forlag)

Forsøg: Isolering af DNA fra kiwi
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Proteiner og enzymer

I forløbet arbejdes med proteiners opbygning (primær, sekundær, tertiær og kvarternær struktur) forstået ud fra intermolekylære kræfter, og herefter arbejdes med enzymers virkemåde samt hvordan temperatur og pH påvirker enzymaktivitet. Forløbet afsluttes med at eleverne undersøger opbygningen af et selvvalgt protein på rcsb.org
I tilknytning til forsøget "Bestemmelse af proteinindholdet i skummetmælk" arbejdes med Lambert-Beers lov.
Forløbet inkluderer også SRO, hvor eleverne har arbejdet (forholdsvis) selvstændigt med enzymkinetik.

Artikel: På enzymjagt i Ikka-søjlerne, Aktuel Naturvidenskab, nummer 3, s. 4-7,  2008

Artikel: Laktoseintolerance, Jesper Troelsen, Roskilde universitet (https://ruc.dk/sites/default/files/2022-09/Artikel%20-%20Laktoseintulerance.pdf)

Forsøg:
- Produktion af laktosefri mælk (undersøgelse af, hvordan gennemløbshastigheden gennem en søjle med immobiliseret laktase påvirker nedbrydningen af laktose)
- Bestemmelse af proteinindholdet i skummetmælk
-Enzymkinetisk undersøgelse af laktase

Lone Als Egebo m.fl., Bioteknologi A bind 1, nucleus, 2017, s. 71-88

Lone Als Egebo m.fl., Bioteknologi A bind 2, nucleus, 2018, s. 14-24

Lone Als Egebo m.fl., Bioteknologi A bind 2, nucleus, 2018, s. 261-285

Kim G. Kristiansen og Gunnar Cederberg, Aurum 2, L&R Uddannelse, 2012, s. 173-179 (Intermolekylære kræfter)



I forløbet er desuden anvendt disse videoer:
- https://www.youtube.com/watch?v=WKbzFWj0DC0 (Introduktion til intermolekylære bindinger)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Gæring af forskellige kulhydrater

Udgangspunktet er et gæringsforsøg med forskellige kulhydrater. For at forstå forsøget arbejdes i 1g med

- gærcellers opbygning og metabolisme
- stofmængdeberegninger for kemiske reaktioner
- mikrobiel vækst, herunder vækstkurven
- introduktion til kulhydrater
-redoxreaktioner og oxidationstal
- gæring forstået ud fra oxidationstal

I 3g suppleres med viden om kulhydraters opbygning og carbohydraters intermediære stofskifte


Aurum 1, Kim R. Kristiansen og Gunnar Cederbeg, L&R Uddannelse, 1. udgave 2006, s. 96-103 og 105-108

Bioteknologi A, bind 1, Lone Als Egebo m.fl., nucleus, 2017, s. 110-116

Bioteknologi A, bind 2, Lone Als Egebo m.fl. nucleus, 2018, s. 33-35

Bioteknologi A, bind 3, Lone Als Egebo m.fl. nucleus, 2019, s. 197-211, 227-230, 239-242 og 244-251

Stofmængdeberegninger for kemiske reaktioner er undervist ud fra en lærerfremstillet PowerPoint

Jørgen Baungaard Hansen, Gær og gæring,Industriens forlag, 1993, s. 3-13


Forsøg: Gæringsforsøg med forskellige kulhydrater
              Nogle redoxreaktioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Organisk kemi og lægemidler

I forløbet arbejdes systematisk med organisk kemi, herunder stofklasser, navngivning, reaktionstyper og isomeri (E,Z-isomeri,optiske isomeri samt strukturisomeri). I forløbet er arbejdet med stofklasserne: alkaner, alkener, alkyner, alkoholer, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, estere, aminer og amider.


Desuden arbejdes med lægemiddelkemi fokuseret på syntese af acetylsalicylsyre og renhedsbestemmelse vha TLC og smeltepunkt

Forsøg:
- Carbonhydriders reaktioner
-Primær, sekundær og tertiær alkohol
- Syntese af acetylsalicylsyre
-Renhedsanalyse af acetylsalicylsyre


Bioteknologi A, bind 2, Lone Als Egebo m.fl. nucleus, 2018, s. 149-159, 161-187,  239-255 og 262-266

Bioteknologi A, bind 3, Lone Als Egebo m.fl. nucleus, 2019, s. 54-60 (søjlekromatografi)


Artikel:  Kemikaliernes stamtræ, Amanda Sølvhøj, Robert Madsen og Esben Taarning, Aktuel Naturvidenskab (https://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-6/AN6-2014kemistam.pdf)

cis-trans- isomeri samt E;Z-isomeri er læst efter lærernoter
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Biologiske ligevægte

Øvelse: Indgreb i ligevægte

Opskrivning af reaktionsbrøker, ligevægtsloven, betydning af ligevægtskonstantens størrelse (forskudt mod højre eller venstre) forskydning af ligevægte som følge ændringer af koncentration og temperaturen forklaret både kvalitativt (le Chateliers princip) og kvantitativt ud fra ændringer af reaktionsbrøkens størrelse.

Viden om ligevægte, forskydning af ligevægte og ligevægtsloven anvendes til at forstå transporten af dioxygen i menneskets blod med hæmoglobin til musklernes myoglobin.


Den basale viden om ligevægte og forskydning af ligevægte elæst efter Aurum 2
suppleret med materiale fra Bioteknologi A bind 2.

Øvelse: Indgreb i ligevægtssystem

Aurum 2, Kim R. Kristiansen og Gunnar Cederberg, L&R Uddannelse, 1. udgave, s. 48-57.

Bioteknologi A, bind 2, Lone Als Egebo m.fl. nucleus, 2018, s. 63-76

Artikel: Den snigende død - med social slagside, Mary Marie Kromann, StenoMUSEN

Der er desuden anvendt disse vidoer:
https://www.youtube.com/watch?v=dUMmoPdwBy4  (Introduktion til kemisk ligevægt (arme skifter plads)

https://www.youtube.com/watch?v=7zuUV455zFs (Le Chatelier´s Principle Part 1)

https://www.youtube.com/watch?v=XhQ02egUs5Y (Le Chatelier´s Principle Part 2)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Nervesystemet

I forlængelse af forståelse af nervesystemets opbygning og funktion med vægt på nervecellers opbygning, aktionspotentialer og signaloverførsel med transmitterstoffer i synapser.


Bioteknologi A, bind 2, Lone Als Egebo m.fl. nucleus, 2018, s. 209-225 og 228-234.

Øvelse: Påvirkning af dafnier
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forplantning og hormonforstyrrende stoffer

I forløbet arbejdes med opbygningen og funktionen af mandens og kvindens kønsorganismer, og i forlængelse heraf den hormonelle feedback på sædcelleproduktion og menstruationscyklus.
Efter en introduktion til befrugtning, graviditet, prævention og fosterdiagnostik arbejdes med hormonforstyrrende stoffers indflydelse på ufrivillig barnløshed samt behandling af ufrivillig barnløshed

Artikel: Mellemkødet sladrer om skadelige kemikalier, Anne Marie Vinggaard, Aktuel Naturvidneskab, s. 12-17, 2017

Forsøg: Ægløsningstest og graviditetstest samt Dafnier og LD50 for østrogen

Bioteknologi A, bind 3, Lone Als Egebo m.fl. nucleus, 2019, s. 65-70, 76-83 og 85-136

Biologibogen, Niels Søren hansen m.fl, Systime, 2001, s 102-104 og 134-139


Videoer:
Princip ved LH/HCG-test: https://www.youtube.com/watch?v=I6jE99Fjbvo
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Økologi og klimaforandringer

Med udgangspunkt i et besøg på SDU, hvor der bestemmes Makroindeks, indhold af uorganisk phosphat og mikroplast i regnvandsbassiner arbejdes med økologi med særligt fokus på  ferskvandsøkologi i søer. Efter en introduktion til de centrale økologiske begreber arbejdes med stofkredsløb og eutrificering, fotosyntese samt ionforbindelser og deres opløselighed.

Forsøg: Bestemmelse af makroindeks, indhold af uorganisk phosphat og mikroplast i regnvandsbassiner ved SDU.


Økologi - danske naturtyper, Bodil B. Bidstrup m.fl., nucleus, 2024, 1. udgave, s. 40-45 og 96-115

Bioteknologi A, bind 2, Lone Als Egebo m.fl. nucleus, 2018, s. 295-303, 307-310 og 338-347

Bioteknologi A, bind 3, Lone Als Egebo m.fl. nucleus, 2019, s. 212, 214-218, 220-223

Bioteknologi A, bind 1, Lone Als Egebo m.fl. nucleus, 2017, s. 38-41

Artikel: Kunsten at brødbrøde verdens befolkning, Kristian Thorup-Kristiensen, Aktuel Naturvidensakb, 2010, s. 20-23
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Syg af mikroorganismer

I forløbet arbejdes med opbygningen af (sygdomsfremkaldende) vira og bakterier, immunforsvarets opbygning og dets respons på henholdsvis en virus og bakterieinfektion. I forlængelse heraf arbejdes med vaccination og behandling med antibiotika samt antibiotikaresistente bakterier. I forløbet indgår desuden ELISA og vækst af mikroorganismer.

Forsøg: ELISA
             Corona antigen-test
             Dyrkningsforsøg med mælkesyrebakterier

Bioteknologi A, bind 3, Lone Als Egebo m.fl. nucleus, 2019, s. 137-155, 160-165, 167-176 og 180-196.

Bioteknologi 4 (Tema 7 Infektionsbiologi), Bodil Blem Bidstrup og Benthe Schou, nucleus, 2011, s. 15-20

Bioteknologi A, bind 1, Lone Als Egebo m.fl. nucleus, 2017, s. 112-117.

Artikler:
Karen A Krogfelt og Camilla A. Sørensen," Covid-19 tests - Hvad tester de?", Aktuelt Naturvidenskab, nr. 2, 2021, s 8-12 (Naturvidenskabhttps://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-2/AN2-2021-covid-19-tests.pdf)

Mette Mølgaard, "Godt nyt - Landes indsats mod antibiotikaresistens virker faktisk - og Danmark er i førertrøjen" (https://videnskab.dk/krop-sundhed/godt-nyt-landes-indsats-mod-antibiotikaresistens-virker-faktisk-og-danmark-er-i-foerertroejen/
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Syrebasekemi i et biologisk perspektiv

Ud fra definitionerne af syrer og baser arbejdes med korresponderende syrebasepar, og i forlængelse heraf pH-beregninger for vandige opløsninger af stærke og ikke-stærke syrer og baser, samt pH-beregninger for puffersystemer. Ud fra viden om puffersystemer konstrueres og anvendes Bjerrumdiagrammer for bl.a. aminosyrer.

Bioteknologi A, bind 2, Lone Als Egebo m.fl. nucleus, 2018, s. 77-113

Forsøg:
- Titrering af vin
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Evolution og bioinformatik

I forløbet introduceres til evolution og mekanismer bag evolution, herefter arbejdes kort med bioinformatik i form af allignments.

Lone Als Egebo m.fl., Bioteknologi A bind 2, nucleus, 2018, s. 284-285 og 290-295

Lone Als Egebo m.fl., Bioteknologi A bind 2, nucleus, 2019, s. 9-15 og 18-25
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer