Holdet 3k hi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3k hi (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Nyborg Gymnasium
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Bo Felipe Pedersen
Hold	2024 hi-k (1k hi, 2k hi, 3k hi)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Intro
Titel 2	Er vikingerne en historisk konstruktion?
Titel 3	Køn i kontekst DHO
Titel 4	Danmark som kolonimagt: Grønland
Titel 5	Nationalisme og kærlighed til fædrelandet
Titel 6	1. Verdenskrig
Titel 7	Afslutning og repetition
Titel 8	Danmark som kolonimagt 2: Vestindien
Titel 9	Mellemkrigstid. og Holocaust
Titel 10	Ideologiernes kamp - fokus på Cuba
Titel 11	Romerriget
Titel 12	Kronologi og repition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Intro En introduktion til historie-faget. Elverne får her en introduktion til fage, dets redskaber og genstandsfelt. Elverne ville skulle, i både grupper og selvstændigt, løse opgaver, som hjælper dem til at forholde sig til forskellige historie-faglige problematikker og give dem kendskab til såvel faget som dets anvendelsesmuligheder.
Indhold	Kernestof: S. 12-16 i Fra fortid til historie - husk at besvare lektiespørgsmålene
Omfang	Estimeret: 4,00 moduler Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Er vikingerne en historisk konstruktion? I dette forløb fokuseres der på den tidsperiode, som vi kalder vikingetiden og på hvordan vi i nutiden opfatter denne tidsperiode. Dette skaber en naturlig bro til en erindringshistorisk tilgang til forløbet herunder hvordan vi ser vikingetiden som konstruktion af nutidens ide om vikingetiden.
Indhold	Kernestof: Lektiespørgsmål. Link til Onenote og til dagens læselektie Link til kompendium i Onenote *2.1 Hvad er erindringshistorie? (Webvisning) Læs: Grundbog til DKhistorien s. 27-35 Se Onenote Fra fortid til historie s. 28-36 (Kompendium Onenote) læs hvis i kan nå det, lektien er givet for sent, så jeg forventer ikke at I har nået at læse den. Afsnit læs og svar på spørgsmål Evaluering historie
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Køn i kontekst DHO Forløbet handler om køn på tværs af tid. Forløbet tager sit udgangspunkt slut 1880erne og kører frem til i dag. I forløbet har der været fokus på vekslevirkningen mellem kønsrollernes skiftende betydning har haft for samfundet og for hvorledes kønsrollerne på den måde har præget samfundet. Materiale - Om Mathilde Fibigers roman - om sædlighedsfejden Kvindelig valgret 1849-1915 - Teologisk fakultet 1886 - Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder 1888” - "Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed" - tale af Johanne Meyer, 1888. - efterkristidens tekst om kvinder og mad folketingsdebat vedrørende svangerskabsafbrydels 1972 - hvordan rødstrømperne blev rødstrømper - en kvindes dag - danmark kritiseres for at diskriminere transseksuelle - I alt ca 65 ns Faglige mål: redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof: hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne forskellige styreformer og samfundsorganiseringer stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer politiske og sociale revolutioner demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv I alt ca 65 ns
Indhold	Kernestof: Læs resten af teksten: Mathilde Fibiger: Af Clara Raphael (tredje brev) fra s 3. og frem. (ca 1,2 side. sæt god tid af) skriv noter til hvad der står Hør: Homoseksualisterne. 1, Fra storbyens dyb \| eReolen ingen lektier Ekskursion til Odense med historie og dansk læs. ”Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder 1888” Læs teksten: Efterkrigstiden – kvinde og køkken” Læs: ’Ansøgere om svangerskabsafbrydelser og tilladelser hertil 1939/40 – 1972/73” og svar på spørgsmål: hvilke år stikker især ud og hvorfor?? Plan for i dag Læs: B. H.: ”Uenighed om, hvad ligeløn vil sige”. Aktuelt 29.8.1962., s. 3. ”Kvinde, vogt dig for ligelønnens bagside”. Politikken 28.19.1962., s. 40. Link til undervisningsevaluering Se onenote: 3.8 Feminisme i efterkrigstiden. Lektie, læs: Forsker: Sagen om juridisk kønsskifte handler om alt andet end hysterisk wokeisme
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Danmark som kolonimagt: Grønland I dette forløb ser vi på den del af danmarkshistorien, hvor Danmark var en kolonimagt. I første omgang er der fokus på Grønland som koloni i tiden 1721-1953 - men vi ser også på tiden efter 1953 og hvordan den af mange er blevet kaldt en ny-kolonialistisk periode for Grønland. Forløbet er bygget op omkring følgende "kernespørgsmål": 1.Hvem var Hans Egede - og hvad ville han i Grønland? 2.I perioden 1721-1953 er Grønland en dansk koloni. Hvordan er danskernes syn på Grønland og grønlænderne i perioden? Inddrag kilden ”Instruxen af 1782” 3. Hvad kommer 2. verdenskrig til at betyde for Grønland og grønlænderne? 4.I 1953 bliver Grønland en del af Danmark = et dansk amt. Det betyder at grønlænderne bliver danske statsborgere og at Grønland ikke længere er en koloni. Det betyder også modernisering af Grønland. Hvad indebærer det? Inddrag enten historien om Naja Lyberth eller Mette Frederiksens undskyldning til 22 grønlandske børn. 5.Selvom Grønland i 1953 stoppede med at være en koloni, mener mange, at der i 1960’erne og 1970’erne foregik omfattende ny-kolonialisme. Hvad mener man med det? Materiale: Marianne Rostgaard og Lotte Schouu: Kulturmøder i dansk Kolonihistorie, 2010, Gyldendal, s. 22-38 Dokumentar: Historien om Danmark og Grønland: Det nye Grønland, 2022, dr.dk Kompendium med udvalgte tekster. i alt 65 NS
Indhold	Kernestof: Monopol på flyvning i Grønland Læs Uddrag af instruxen: Læs om Film i historiefaget. læs s. 27-37 og svar på: Afsnit Lektie: Sæt jer ind i referencer og fodnote-systemet
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Nationalisme og kærlighed til fædrelandet I dette forløb skal vi arbejde med Danmark med fokus på hvad der sker med begreberne nation, nationalisme og fædrelandskærlighed i 1800-tallet. Vi skal forsætte med at arbejde med erindringshistorien og se på 1864 og dette års betydning for national identitet. Vi skal se på mindebegivenheder og erindringssteder. Forløbet er tværfagligt med danskfaget og leder frem til den kommende DHO. i alt ca 100 NS
Indhold	Kernestof: {10BED54C-6626-417B-80B0-351E3B88CA3A}.png Klik her for at komme til instruktionen til dagens undervising. Lektie: Læs artiklen: {71A8AFFA-6502-48E1-BF58-64FCAE144883}.png Evaluering Statsborgerskab Lektier:mellem eridring og glemsel 58-63.pdf Dagens program Lektier: Lektiespørgsmål DKhist ml. erindring og glemsel s. 70-79Hvad er et forestillet fællesskab? (tjek evt. s. 22)Hvad er Dybbøl Mølle blevet et symbol på og hvorforHvad mener historikeren Eric Hobsbawn med at mindebegivenheder er opfundne traditionerHvord Læs pdf'en: Inge Adriansen; Nationale identiteter, Fokus 2, Gyldendal og besvar spørgsmålene (Fokus 2 s. 88-97) Læs: Genforeningen 1920 - historiepolitik og erindring Jul - skikke og traditioner Lektie: kig alle dine Onenote-noter igennem og find ud af hvor du mangler noter. samme som sidste uge: Genbesøg din Onenote og genopdag dine note fra 2.g {481CF7CD-9454-498A-9D0F-DD51BE096DD7}.png Lektie: Spørg en person, som er over 50 år, hvad de ved om 1. verdenskrig.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	1. Verdenskrig Fokus var især på det erindringshistoriske perspektiv NS: 65 Faglige mål: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof: ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forskellige styreformer og samfundsorganisering ̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ politiske og sociale revolutioner ̶ historiebrug og -formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder Særlige fokuspunkter:
Indhold	Kernestof: Læs: Vores Verdenshistorie 3 s.13-23 2g Makkerskabsgrupper februar (Webvisning) Genlæs lektien fra sidst: Spørgsmål til teksten s. 32-39 Plan for i dag: I skal undersøge følgende om filmen 1917 1917 Plan I skal i dag lave følgende: Lektier: Læs i Onenote: Hjælp til at forstå din rolle: Link til Onenote
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Afslutning og repetition Vi repeterer årets forløb
Indhold
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Danmark som kolonimagt 2: Vestindien I dette forløb tager vi igen fat på det kapitel af danmarkshistorien, hvor Danmark var en kolonimagt. Denne gang ligger fokus på de dansk-vestindiske øer. Vi undersøger specielt hvordan slavehandelen foregik, hvordan synet på slaver og slavehandel var, samt hvordan og hvorfor slavehandelen blev afskaffet. Undervejs vil vi have et erindringshistorisk fokus - både i den forstand, at vi skal undersøge hvordan man har lavet historiske fremstillinger om slavehandelen, og så undersøger vi hvordan statuer der refererer til den danske kolonitid (både i vestindien og i Grønland) stadig den dag i dag skaber debat. 65 NS Undervisningen tager udgangspunkt i disse "kernespørgsmål": 1.Hvordan har historieskrivningen om det dansk-vestindiske forhold ændret sig fra 1946 til i dag? Inddrag fremstillingen fra 1946 ”Sophie Petersen om de danske kolonier, om trekantshandel og om de slavegjorte fra Guldkysten” og fremstillingen (dokumentaren) fra 2017 ”Slavenation Danmark” 2.Hvordan var synet på og forholdene for de slavegjorte, som danskerne handlede og ejede? Inddrag billedmateriale i din besvarelse. 3.Hvad lå bag - og hvordan foregik afskaffelsen af slavehandelen. 4.Hvad interesserer man sig for, hvis man bruger den erindringshistoriske metode? Materiale: Halberg og Coley: Dansk Vestindien - fra dansk koloni til amerikansk territorium, Frydenlund. S. 21-31 og 39-47 og 89-98 og 103-107 Dokumentar: Slavenation Danmark, 1-3, dr.dk
Indhold	Kernestof: {E6FF572D-B6B8-4A1C-9A82-6DC9F3838F82}.png Danmark - fra enevælde til demokrati - sommer 2021 Øvelsessæt.docx description orienter dig i teksten.Historieskrivning om Dansk vestindien Lektie: læs: 25-31 i kompendium (se Onenote) Se dokumentar: DRTV - Slavenation Danmark Virtuel asynkrynkron Her holder jeg godt… 3g makkerskabsgrupper i oktober (Webvisning) Læs kapitel 4 i Halberg og Coley: Dansk vestindien Læs i Onenote om film og histoie: link til onenote Karakterer i viften Læs kap. 11 Halberg og Coley Dansk vestindien kap 11.pdf 3k Historie – Udfyld formular
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Mellemkrigstid. og Holocaust I skal med dette forløb have en indsigt i nazismens opståen, hvorfor den slog igennem, magtovertagelse og magtudøvelse. Vi har arbejdet med følgende problemstillinger: Hvad lå til baggrund for ideologiernes opståen? Hvilket politisk rum var der i mellemkrigstiden, som gjorde plads til nazismen? Hvad er holocaust og hvilkre strukturer og aktør spillede ind i holocaust og er der noget generelt som skal være til stede under et folkedrab • Afslutningen af 1. verdenskrig og fredsforhandlingerne • Forholdene i Tyskland efter 1. verdenskrig • Hitler og nazismen i Tyskland • Raceideologien og Holocaust • Optakten til og starten på 2. Verdenskrig Begreber: Historiebevidsthed Aktør - struktur Faglige mål • Demokratisk forståelse i historisk perspektiv • Forståelse af politiske ideologier og styreformer • Indsigt i konflikter og deres løsning • Forklare samfundsmæssige forandringer • Indsigt i kulturelle, nationale, sociale og økonomiske forhold • Anvende historisk metode og kildekritik Kernestofområder: - hovedlinjer i Danmarks og verdens historie - væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer - udviklingen i Europas position i verden - udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv - Holocaust og andre folkedrab - økonomisk udvikling og dennes betydning for national og global velstand - udviklingen i levevilkår, nationalt og globalt - Holocaust og andre folkedrab Arbejdsformer • Klasseundervisning • Gruppearbejde med plancher og fremlæggelse Materiale: Frederiksen, P. (2025). VORES VERDENSHISTORIE 3. Columbus. Siderne: Første verdenskrigs start + Lavinen ruller + fredens betingelser. Ideologiernes kamp. Systime. Siderne: Fascismen og nazismen, Nazismens Tyskland, Den store krig (1914-1918), Den ideologiske kamp, ”Regnskabets time er kommet”, Det tyske demokrati (1919-1933), Kunne nazisternes magtovertagelse være forhindret?, Hitler bliver rigskansler, De lange knives nat, Verden før 1914. Systime. Siden: Nationalismen i Tyskland. Verden efter 1914. Systime. Siderne: Tyskland: Weimarrepublikkens svaghed, Hitler og Nazistpartiet, Hitlers vej til magten, Inflationen 1923, verdenskrisen 1929 rammer Tyskland Tyskerne og nazismen. Columbus. Siderne: Nazisternes vej til magten, Dokumentar: "Hitlers vej til magten - Truslen 1” og "Hitlers vej til magten 2 - Føreren" Kilder: Barse, Marie. (2015). ”Skabte Hitler noget som helst positivt?”. Videnskab.dk. https://videnskab.dk/kultur-samfund/skabte-hitler-noget-som-helst-positivt/ Frederiksen, P. (2025). VORES VERDENSHISTORIE 3. Columbus. https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk. Kilde 1, kilde 6, Uddrag af Bemyndigelsesloven 24. marts 1933. Normalsider ialt: ca 90 ns.
Indhold	Kernestof: Læs: Lavinen ruller \| VORES VERDENSHISTORIE Eksemplarisk SRP 3.1 Lektier (Webvisning) Lektie: Link til teksten på Onenote (ingen lektie i historie) Skabte Hitler noget positivt? Link til OneNote: Lektien til i dag Læs på Onenote:Link til Lektien på Onenote (hvis i når det) Link til Dagens lektie i OneNote Læs: Link til lektie-tekst Husk jeres bog: Vores verdenshistorie 3: Læs: 12.1 Lektie (Webvisning) Lektie: Læs om Holocaust: Kig på folkedrab.dk, I skal alle læse: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Ideologiernes kamp - fokus på Cuba Forløbet tager afsætning i stormagternes positioner efter 2. VKs afslutning og fokuserer på Cuba som en af kamppladserne i den kolde krig. Som en del af forløbet har klassen set og arbejdet med Thriteen Days 60 NS Faglige mål: ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestof: ̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag ̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer ̶ politiske og sociale revolutioner ̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede ̶ historiebrug og -formidling ̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold	Kernestof: Læs lektie fra sidst: Cuba s. 26-32 Læs: Læs lektien i Cuba s. 37-44 , og svar på spørgsmål. Lektie
Omfang	Estimeret: 9,00 moduler Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Romerriget Hovedvægt på tiden frem til 500 e.Kr. Roms succes fra kongedømme, republik til kejserdømme med at underlægge sig Italien og dele af 3 kontinenter, Hvem der bestemte i republikken og hvordan den romerske forfatning var sat sammen Hvordan har samfundet været organiseret med landbrug som deres hovederhverv med stor brug af slaver. Hvorfor gik man væk fra et tilnærmet demokrati og til et kejserdømme - NS 65 Eleverne skulle dertil kunne forklare hvorfor Romerriget forfaldt og diskutere hvordan dette forfald gennem tiden er blevet brugt. (historiebrug) Faglige mål ̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne ̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper ̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie ̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold	Kernestof: Læs: levn eller beretning1.html
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Kronologi og repition Eleverne udarbejder gennem forskellige didaktiske øvelser et overblik over de gennemgåede forløb. Forløbet tager udgangspunkt i følgende citat fra lærerplanen: I slutningen af 3.g gennemføres et kronologiforløb, hvor stoffet fra det samlede treårige forløb indplaceres i en kronologisksammenhæng med fokus på brud, kontinuitet og periodiseringsprincipper
Indhold	Kernestof: Læs følgende forløb igennem: Lektie: Genlæs jeres DHO-opgave Lektie: tidslinje (Sanne)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb