Holdet 2024 Sa-2h - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Nyborg Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Thomas Christensen
Hold 2024 Sa-2h (2hSa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Den danske velfærdsstat og økonomien bag
Titel 2 Ung i det senmoderne samfund - fri eller fanget?
Titel 3 Kriminalitet i DK
Titel 4 Integration, flygtninge og indvandring

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Den danske velfærdsstat og økonomien bag

Dette forløb omhandler grundlæggende teori omkring velfærdsstaten og økonomi. På den måde bygger forløbet videre på c-niveau- forløbet "Det gode samfund" (læseomfang ukendt, da jeg ikke selv har haft holdene), hvor eleverne bl.a. har beskæftiget sig med:

- Velfærdstrekanten og de tre arenaer for behovsopfyldelse (stat, marked og civilsamfund).
- Ideologier: Liberalisme, konservatisme og  socialisme
- Politiske partier
- Den danske velfærdsmodel - finansiering (progressivt skattesystem) styrker, svagheder, interne (demografisk/forsørgerbyrden, borgerens forventningspres og stigende individualisering) og eksterne udfordringer (økonomisk globalisering/stigende økonomisk konkurrence/social dumping, immigration) samt muligheder (nedskæringsstrategi: udlicitering, empowerment, brugerbetaling & udvidelsesstrategi/udvidelse af arbejdsstyrken)
- De tre velfærdsmodeller – fordele/ulemper.
- Fattigdom/ulighed
- Social mobilitet, social arv og mønsterbrydning
- Konkurrencestaten: Dens kendetegn og sammenligningen med den traditionelle velfærdsstat

I forlængelse heraf har vi konkret på b-niveay beskæftiget os med:

- Hvad er velfærd
- Velfærdsstat vs. velfærdssamfund
- Medborgerskab
- Forskellige velfærdsmodeller
- Den danske velfærdsstat og danskernes holdning til denne
- Ulighed
- Velfærdsstatens fremtid (herunder partiernes holdninger til/syn på velfærdsstatens fremtid)
- Den danske velfærdsstats bæredygtighed (de kriser/udfordringer (interne og eksterne), velfærdsstaten står over for)
- Skat og offentligt forbrug
- Maslow og dennes behovspyramide samt hvordan danskerne får opfyldt deres behov gennem hhv. markedet, det civile samfund og staten (velfærstrekanten)
- Hvad er økonomi
- Forskellige former for økonomi (markeds-, plan- og blandingsøkonomi)
- Samfundsøkonomiske mål
- Det økonomiske kredsløb
- Økonomiske politikker

I forbindelse med forløbet er der dels udarbejdet en kvalitativt undersøgelse/et kvalitativt projekt omhandlende danskernes holdning til den danske velfærdsstat. Processen har været 1) forberedelse af undersøgelsen (udformning af interviewguide m.m .på baggrund af fagligt grundlag) 2) Udførsel af undersøgelse/indsamling af empiri 3) Bearbejdning og præsentation af datafund.

FAGLIGE MÅL:
• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
• Undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
• Behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• Formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag
• Argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog

KERNESTOF:
Sociologi
• Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.

Politik
• Politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd

Økonomi
• Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
• Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
• Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.

Metode
• Komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.


SKØNSMÆSSIGT OMFANG (inkl. c-niveau): 125 sider.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ung i det senmoderne samfund - fri eller fanget?

Forløbet tager udgangspunkt i, hvad det vil sige at være ung, på godt og ondt, i det senmoderne samfund.

Konkret har vi arbejdet med følgende teori/begreber:

○ Det senmoderne samfund (i sammenlign. med det traditionelle og det moderne samfund) og den gældende socialkarakter (herunder bl.a. graden af social mobilitet, social arv, mønsterbrydning, Bourdieus teori m.m.)
○ Identitet, identitetsdannelse og identitetsniveauer
○ Socialisering (inkl. dobbelt-, multisocialisering m.v.)
○ Anerkendelse (Honneth)
○ De mange muligheder - på godt og ondt
○ Sociale arenaer (Det serielle liv, mediernes betydning, selvtillid vs. selvværd)
○ Ungdomskulturer
○ Aftraditionalisering, øget refleksivitet, individualisering, adskillelse af tid og rum, ekspertsystemer, ansigtsløse relationer og udlejring af sociale relationer (Giddens)
○ Risikosamfund (Beck)
○ Individualisering og fællesskaber (Baumann)
○ Goffman (Social konstruktion, frontstage og backstage m.v., identitetsniveauer) og Meyrowitz (deep backstage, middle region, forward frontstage)
○ Forbrugerkultur og kropsidealer (Featherstone, Giddens og Goffman)
○ Globalisering (Bauman og Becks risikosamfund)
○ Netværkssamfundet (Castells: fællesskabsformer under forandring, netværksbaseret individualisme ; Hjarvard: Medier og medialiseret samfund, det selskabelige samfund, medier fremfor fysisk samvær, mediernes positive sider) ; Sennett: Fleksibiliteten i netværkssamfundet - dens konsekvenser og påvirkn. af individets karakter, ubalancen mellem familie- og arbejdslivet ; Hartmut Rosa acceleration(ssamfund), højhastighedssamfund konkurrencelogik, fremmedgørelse, præstation

FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og
- indgå i en faglig dialog.

KERNESTOF:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.

Metode
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

SKØNSMÆSSIGT OMFANG: 80 s.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kriminalitet i DK

Dette forløb omhandler kriminalitet i en dansk kontekst. Vi har i den forbindelse også  besøgt Nyborg Statsfængsel.

Konkret har vi i forløbet beskæftiget os med følgende teori/begreber:
- Typer af kriminalitet
- Udviklingen i/omfanget af kriminalitet
- Mørketal
- Ungdomskriminaliteten: udviklingen, betydningen af køn, social baggrund (social arv fx) og etnisk herkomst.
- Hvem bliver kriminelle: Social arv/chanceulighed, det socioøkonomiske, dikrimination og stereotyper, traumatisering
- Hvorfor bliver man kriminel: (Socialisering - primær og sekundær; internalisering af normer; imitation; social indlæring; livsstilskriminelle vs. Engangslovovertrædere; kriminalitetsteorier (SNAP-modellen, Merton, Sutherland, Hirschi)
- Social arv og kriminalitet (Ejrnæs’ kritik  chanceulighed)
- Etnicitet og kriminalitet (etnocentrisme, stereotyper, selvopfyldende profeti/Rosenthal-effekten/stereotypitrussel, fordomme, kontaktteorien" om?
- Bandekriminalitet: Honneth og anerkendelse; Csikszentmihalyi - go with the flow;  Maffesoli - banden som en senmoderne neostamme; Pierre Bourdieu - habitus, felt og kapital; Goffmann - stigmatisering af individet
- Retssystemet (magtens tredeling om, to-instansprincip, Byretten/Landsretten/Højesteret, domsmandssag og nævningesag, objektivitetsprincip, lægdommer", den alm./den særlige del af straffeloven
- Straf: den retfærdige straf vs. den nyttige straf, præventiv/generalpræventiv/ individualpræventiv, recidiv, typer af straf, betingelser for straf
- De politiske partier: Retspolitik, værdipolitik

FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
-undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og
- indgå i en faglig dialog.

KERNESTOF:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
̶Politik
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd

Metode
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

SKØNSMÆSSIGT OMFANG: 85 NS.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Integration, flygtninge og indvandring

Dette forløb retter overordnet fokus på indvandring og integration med udgangspunkt i det danske samfund. Der skelnes her mellem politisk, sociologisk og økonomisk integration. I beløbet har vi beskæftiget os med følgende begreber:

- Push-/pull-faktorer
- Forskellige integrationsformer (assimilation, integration, segregation)
- Fordelings- og værdipolitik
- Indvandrer og integrationspolitik som politiks skillelinje
- Issuevoting (nærheds- og retningsmodellen)
- Uddannelse og arbejde som politisk skillelinje
- Partiernes position i/holdninger til indvandrer-, integrations- og flygtningespørgsmålet (herunder Molins Model)
- Medierne og integration
- Diskursteori og diskursteoretiske begreber (antagonismepar, konkurrerende diskurser, os-/dem-diskurser, nodalpunkt, ækivalenskæde, hegemonisk diskurser etc.)
- Socialisation og identitetsdannelse i et indvandrerperspektiv (normer, social kategori, dobbeltsocialisering, jeg-kultur vs. vi-kultur)
- Stereotyper, fordomme, Rosenthal-effekten/selvopfyldende profeti, tolerance og kontaktteorien
- Identitetsvalg (den rene identitet, kreolsk identitet og bindestregsidentitet
- Anerkendelse og Honneth (private sfære, retslige sfære og solidariske sfære)
- Integration på arbejdsmarkedet.

FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
-  formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og
- indgå i en faglig dialog.



KERNESTOF:
Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
̶
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Metode
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.


SKØNSMÆSSIGT OMFANG: 100 NS
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer