Holdet 2p da (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Nyborg Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Kamilla Kej, Maria Ullum Kristensen, Tina Ebbesen Bang
Hold 2024 da-p (1p da, 2p da)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Journalistik og mundtlighed
Titel 2 2. Introduktion til litteratur + værk
Titel 3 3. Det moderne gennembrud, del 1
Titel 4 4. Kortfilm
Titel 5 5. Middelalder og eventyrlige genrer
Titel 6 6. Argumentation og retorik
Titel 7 7. Lyrikkens liv
Titel 8 8. Krimi
Titel 9 9. Yahya Hassan
Titel 10 10. Julens mange ansigter
Titel 11 11. Dokumentar
Titel 12 Fra oplysningstiden til Det moderne gennembrud

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Journalistik og mundtlighed

ørste forløb: Journalistik og mundtlighed

Formål:
Eleverne skal:
- kunne forklare og anvende de fem klassiske nyhedskriterier i en analyse af en given nyhedsartikel.
- kunne forstå og forklare principperne bagved nyhedstrekanten.
- forstå, hvad vinkling er, og hvorfor/hvordan journalister balancerer nyheder.
- kende til begreberne for, hvordan klassiske nyhedsartikler er layoutet.
- kende til grundlæggende argumentation og kunne anvende begreberne påstand, belæg og gendrivelse.
- kunne forklare de fem nye nyhedskriterier: ”engagementskriterierne”.
- kunne forklare, hvad konstruktiv og fortællende journalistik og featuregenren er.

Indhold:
Grundforløbet i dansk handler om journalistik og mundtlighed. I første halvdel af grundforløbet lærer eleverne om klassisk nyhedsjournalistik. De lærer at anvende de fem klassiske nyhedskriterier både formidlingsmæssigt og som analyseredskab. De lærer om nyhedstrekanten, vinkling og balancering af nyheder, samt hvordan en avisartikel layoutmæssigt er bygget op og analyserer forskellige danske avisers forside. I anden del af grundforløbet arbejder eleverne med grundlæggende argumentation ud fra Toulmins argumentationsmodel. De lærer at anvende begreberne påstand, belæg og gendrivelse samt at formulere modargumenter ifm. gruppearbejde om en selvvalgt debatartikel. I tredje del af grundforløbet lærer eleverne om journalistisk i en moderne medievirkelighed. De lærer at forklare og anvende de fem nye nyhedskriterier: ”engagementskriterierne”, samt at kunne forklare, hvad konstruktiv journalistik og fortællende journalistik er. Derudover arbejder eleverne med genren feature.
Undervejs har eleverne arbejdet kreativt og i grupper om at analysere artikler, selv at skrive artikler og forberede en lille fremlæggelse.

Materiale:
Avisen i undervisningen (2019). ”Sådan vinkler du en journalistisk historie” fortalt af souschef på Berlingske indlandsredaktion Katrine Jo Andersen, 11.09.19 (Sådan vinkler du en journalistisk historie - YouTube) [video hentet aug. 2021]
Borup, H. (2011). Ud med sproget. Forlag: Frydenlund: s. 38.

Larsen, O. S. (2021). Håndbog i dansk (I-bog). Forlag: Systime: ”De fem nyhedskriterier” (https://hbdansk.systime.dk/?id=c675), ”Tekst-layout” (https://hbdansk.systime.dk/?id=c1286&L=0), ”Nyhedstrekanten” (https://hbdansk.systime.dk/?id=c701), ”Vinkling” (https://hbdansk.systime.dk/index.php?id=218#c682), ”Fortællende nyhedsjournalistik: New Journalism” og ”Featuren” (https://hbdansk.systime.dk/?id=c694), ”Indre komposition” (https://hbdansk.systime.dk/?id=c701).
Papercut Odyssey (2017). “Engagementskriterierne”. Videointerview med forsker Aslak Gottlieb. (Engagementskriterierne on Vimeo) [video hentet aug. 2021].
Schelde, Nanna (2019). ”En ægtemand”. Kristelig Dagblad, 21.03.19.
Verdens bedste nyheder: ”Konstruktiv journalistik” (https://old.verdensbedstenyheder.dk/om-verdens-bedste-nyheder/konstruktiv-journalistik/). [artikel hentet aug. 2021]

Ca. sideantal: 20

Der er tilknyttet tre skriftlige afleveringer (9 skriftlighedstimer)
• Brev til læreren
• Nyhedsartikel fra NG
• Videoaflevering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Introduktion til litteratur + værk

Forløbets formål er at komme i gang med analyse og fortolkning af litteratur. Vi snuser til forskellige genrer og stifter bekendtskab med det genrespecifikke, og får en fornemmelse af, hvordan faget kombinerer teori med tekstlæsning.

Vi skal lære at dykke ned i teksterne

Vi læser en novellesamling som værk, hvor vi får fokus på komposition, fortællertype, udvikling af hovedpersoner, centralkonflikt og tema/budskab.  

Anvendt litteratur:
Forløbets formål er at komme i gang med analyse og fortolkning af litteratur. Vi snuser til forskellige genrer og stifter bekendtskab med det genrespecifikke, og får en fornemmelse af, hvordan faget kombinerer teori med tekstlæsning.

Vi skal lære at dykke ned i teksterne

Fra Håndbog til dansk
- https://hbdansk.systime.dk/index.php?id=254 (oversigt over fakta- og fiktionsgenren)
- https://hbdansk.systime.dk/?id=254&L=0 (oversigt over blandingsformer)
- https://hbdansk.systime.dk/?id=171 (Litterær analyse af romaner, noveller og kortprosa)
- https://hbdansk.systime.dk/?id=172&L=0#c1171 (moderne og klassiske novelletræk)
- https://hbdansk.systime.dk/?id=159#c486 (om fortælleren)
- https://hbdansk.systime.dk/?id=159#c1077 (oversigt over fortælletyper)
- https://hbdansk.systime.dk/?id=172#c1175 (om digtgenren)
- https://hbdansk.systime.dk/?id=195 (litterær analyse af digte)
- https://hbdansk.systime.dk/?id=163#c498 (fremstillingsformer)
- https://hbdansk.systime.dk/?id=149#c479 (personkarakteristik)

Litteraturens veje om novellegenren


Helle Helle: En stol for lidt, 1993.
Henrik Pontoppidan: begyndelsen og slutningen af "En stor dag", 1891.
H.C. andersen: I"I Danmark er jeg født", 1850.
August Strindberg: "Den stærkeste", 1889.
Værk 1: Thomas Korsgaard: Tyverier, 2019.


Anslået sider: 175 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Det moderne gennembrud, del 1

Dette er en light udgave af det moderne gennembrud. Vi arbejder med det fordi det passer sammen med det I laver i historieopgaven.

Vi vender tilbage til det moderne gennembrud i 2. HF.

Anvendt materialer:
- "Kvindernes situation i Danmark" fra Jørn Jacobsen og Conni Paldam: De moderne gennembrud 1870-1914.
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/saedelighedsfejden (sædelighedsfejden)
- https://www.youtube.com/watch?v=Yq3e8sVu_QM (Om Amalie Skram, kun de 3,5 første minutter)
- "Forholdet på landet 1870-1914" fra De moderne gennembrud 1879-1914.

Læst litteratur:
Amalie Skram, uddrag af "Constance Ring", 1885.
Henrik Pontoppidan: "Naadsensbrød", 1887.

Film:
Bille August: Pelle Eroberen, 1987.  

Malerier:
Erik Henningsen: "Summum jus, summa injuria. Barnemordet", 1886.
Erik Henningsen: "Sat ud", 1892.
H.A. Brendekilde: "Udslidt", 1889.

Anslået sider: 75
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Kortfilm

Dette forløb handler om kortfilm. Ud over kortfilmen som genre er det Raskins 7 parametre, som vi vurderer en kortfilm ud fra. Men ellers skal vi anvende de filmiske virkemidler, som vi også skal bruge til dokumentarfilm, når vi kommer dertil.  

Mål for forløbet
• I skal kende til genren kortfilm
• I skal kunne analysere filmiske virkemidler samt vurdere deres effekt.
• I skal kunne genkende og anvende Raskins 7 parametre i kortfilm
• I skal selvstændigt og med brug af relevant teori kunne analysere, fortolke og
perspektivere kortfilm

Materialer:
- https://hbdansk.systime.dk/?id=222 (Filmiske virkemidler)
- https://filmcentralen.dk/files/uv-pdf/2001-04/msib 2018 uvm bedst off.pdf (om korfilmsanalyse)
- https://hbdansk.systime.dk/?id=223#c740 (Filmens dramaturgi)
- https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmcentralen/filmsprog (filmleksikon)
- https://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/filmmusik (filmmusik)
- Raskins 7 parametre


Kortfilm:
- Andreas Pasvantis: "December", 2010.
- Alexander Kølpin: "Under bæltestedet", 2006. https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/under-baeltestedet
- Mathieu Ratthe: "Lovefield", 2008.
- Andreas Thaulow: "Pistol, 2017. https://www.ekkofilm.dk/shortlist/film/pistol/
- Jonas Risvig: "Sort som Iris", 2019. https://www.ekkofilm.dk/shortlist/film/sort-som-iris-/


Litteratur:
H.C. Andersen: "Grantræet",  1844.

Anslået sider: 75


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Middelalder og eventyrlige genrer

Formålet med forløbet er historisk læsning af litteratur fra Middelalderen og andre eventyrlige genrer også fra romantik og nyere tid.  
Vi skal hovedsageligt arbejde med mundtlig overleverede genrer som folkeviser og folkeeventyr.
Det er et læringsmål at kende genrenes fælles og forskellige stilistiske træk, og opnå en forståelse for samtidens kulturelle indflydelse på litteraturen.


Læringsmål:
- Ridderviser og trylleviser og deres stilistiske træk, analyse og fortolkning
- Folkeeventyr og deres stilistiske træk, analyse med brug af aktant- og kontraktmodellen og fortolkning
- Sammenligning af moderne eventyr og fantasy til folkeeventyr og eventyrlige genrer

Materialer:
- "Introduktion til middelalderen" fra Barbara Kjær-Hansen m. fl.: Litteraturhistorie - på langs og på tværs, Systime, 2022.
- Jellingestenens inskription
- Viden om folkeviser (lærerproduceret ark)
- Folkevise: Torbens datter
- Analysemodel til folkeviser (lærerproduceret)
- Folkevise: German Gladensvend
- Folkevise: Ebbe Skamelsen
- Analysemodel til folkeeventyr, Marianne Henriksen, 2005.
- Folkeeventyr: Prins Hvidbjørn
- Folkeeventyr: Den lille rødhætte (udgave Charles Perrault af Gåsemors fortællinger, 197)
- Billede: Eva Mendes reklame for Campari, januar 2008.
- "Den fantastiske fortælling" fra Litteraturens huse af Johannes Fibiger, Systimes, 2010.
- Karen Blixen: "De blå øjne", 1942.
- Charlotte Weitze: "Villy", 1999.
- opslagsværk: ordnet.dk



Svarer til 7% af undervisningen
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
8. Analyse og fortolkning af kortfilm 23-01-2025
9. Analyse, eventyr eller folkevise 18-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6. Argumentation og retorik

Formålet med forløbet har været at styrke elevernes forståelse af, hvordan sproglige elementer bruges til at argumentere og overbevise. Eleverne har arbejdet med Toulmins argumentationsmodel, forskellige argumentationsgreb og appelformer samt analyseret retoriske virkemidler som sproglige billeder og figurer i taler. Gennem retorisk analyse har de lært at se, hvordan især sprog påvirker modtageren, og samtidig udviklet deres egne evner til at formulere og formidle overbevisende argumenter.

Materialer:

Fra Håndbog til dansk:
• Toulmins argumentationsmodel: 4.10 Argumentation | Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier
• Appelformer: 4.9 Retorik | Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier
• Fejltyper og argumentationsgreb: 4.10 Argumentation | Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier
• Denotation og konnotation: 4.1 Ordenes betydninger | Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier
• Sproglige billeder: 4.2 Sproglige billeder | Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier
• Sproglige figurer: 4.3 Sproglige figurer | Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier



Analysetekster:

• Steen, Christian Borrisholt: Juridisk kønsskifte er det rene nonsens, Kristeligt Dagblad, 12.05.2025: Juridisk kønsskifte er det rene nonsens | Kristeligt Dagblad
• Andersen, Aviaya Marie Hjortsbjerg: Ikke til salg!, Danske Taler, 10.05.2024: Aviaya Marie Hjortsbjerg Andersens tale "Ikke til salg!" ved Nordisk Talefest
• Lindegaard, Signe Haahr: Det perfekte familieliv findes ikke, Jyllandsposten, 17.01.2027: Børnepsykolog: Det perfekte familieliv findes ikke - Jyllands-Posten
• Kott, Sarah: Ekspert om curlingforældre: ”Det er et fantom, en konstruktion”, Jyllandsposten, 26.06.2017: Ekspert om curlingforældre: Det er et fantom, en konstruktion - Jyllands-Posten
• H.M. Dronningens nytårstale 2022: Læs H.M. Dronningens nytårstale 2022
• Kjærsgaard, Pia: uddrag af tale ved årsmødet 2009, Herning Kongrescenter, 19.09.2009.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
10. Hovedsynspunkter og argumenter 16-03-2025
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 7. Lyrikkens liv

Gennem forløbet analyserer og fortolker vi udvalgte digte med særligt fokus på sproget. Forløbet introducerer eleverne til, hvad lyrik er. De arbejder med det visuelle aspekt af lyrikken, hvor sats, strofer, vers, enjambement, typografi og tegnsætning fungerer som vigtige markører. Vi ser på digtets ydre og indre komposition, herunder hvordan strofer og vers, sats, typografi og tegnsætning skaber mening og struktur.
Derudover undersøges mønstre i digtene, såsom gentagelser, brud på gentagelser og kontraster, samt ændringer i tid, rum og jeg-fortællerens position. På det lydlige plan fokuserer forløbet på rim, rytme og metrik som centrale elementer, og vi ser på rimmønstre og rimtyper. Der arbejdes med digtets udsigelse og stemme, hvem der taler i digtet, hvordan der tales, og hvem der tales til samt med troper og figurer.

Som en praktisk og kreativ del af forløbet har eleverne arbejdet med remediering af Tom Kristensens digt Nat i Berlin, som var særligt relevant i forbindelse med en studietur til Berlin. Her fik eleverne mulighed for at omsætte og fortolke digtet i nye medier og former.


Materialer

Baggrundslitteratur fra Lyrik - når sproget spiller af Mette Ewald og Rikke Taber:
- Hvad er lyrik?
- Det visuelle
- Komposition
- Det lydlige
- Udsigelsen og stemmen
- Troper og figurer
- Syntaks og semantiske skemaer
- Tema og budskab


Litteratur:

Kristensen, Tom: Nat i Berlin (1921)
Ditlevsen, Tove: De evige tre (1942)
Leksell, Victor: Svag (2020)
Andersen, Benny: Barndommens land (1981)
Andersen, Benny: På høje tid (1964)
Nielsen, Morten: Skæbne (1945)
Rifbjerg, Klaus: Fødsel (1956)
Broby-Johansen, Rudolf: BORDELPIGE DRÆBER UFØDT (1922)
Turéll, Dan: Gennem byen en sidste gang (uddrag) (1977)
Aarestrup, Emil: Til en Veninde (1998)
Malk de Koijn: Pige, Girl (uddrag) (2011)
Aidt, Naja Marie: bryllup (2008)
Højholt, Per: henry (uddrag) (1968)
Steen, Vagn: Sproganvendelse (1964)
Thomsen, Søren Ulrik: Levende (1981)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
11. Analyse og fortolkning af "Villy" 18-04-2025
12. Dagbog/brev studietur 22-04-2025
13. Analyse og fortolkning af nytårstale 09-05-2025
14. Vandrebog 15-05-2025
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 8. Krimi

8. Krimi

I dette forløb arbejder vi med krimigenren gennem almindelig analyse og fortolkning med særligt fokus på krimispecifikke analytiske metoder. Eleverne introduceres til forskellige typer af krimigenrer, herunder den klassiske krimi, den hårdkogte krimi, politikrimi, omvendt psykologisk krimi, femikrimi samt nordic noir.
Forløbet fokuserer på krimirelevante analyseværktøjer såsom opklaringsstrategier, forskellige detektivtyper og virkemidler, der skaber spænding. Derudover arbejder vi med almindelig analyse og fortolkning med særlig vægt på fortælleren og fortællerens betydning.
Som en del af undervisningen læser eleverne en selvlæst krimi, som afsluttes med en skriftlig opgave i form af en analyserende artikel, hvor de skal anvende de gennemgåede analysemetoder og vise deres forståelse af genren.

Materialer

Baggrundslitteratur:
- Kriminalromanen: Romantyper fra 1800-tallet | Litteraturhistorien – på langs og på tværs
- Kort om krimiens undergenrer: Den klassiske krimi, den hårdkogte krimi, politikrimi, omvendt psykologisk krimi, femikrimi samt nordic noir: Krimiens historie | Litteratursiden, Femikrimi - hvad er det? | Information, Nordic Noir – en succesfuld genre

Litteratur:
- Poe, Edgar Allan: Mordene i Rue Morgue (uddrag) (1841)
- Winge, Mette: Sejltur med Caledonia - en guvernantekrimi (2011)
- Staun, Susanne: Sexgud (2011)
- Davidsen, Leif: Brodden (2011)
- Rifbjerg, Klaus: Gentagelsen (2011)
- Holm, Gretelise: Kaerlighed.com (2011)
- Mørk, Christian: LIMO (2011)
- Birkemose, Ditte: Hvid brud

- "Nordic Noir - krimi i verdensklasse" dokumentar på CFU
- "Broen", dansk-svensk krimiserie fra 2011-2018: Afsnit 1

- Fjalland, Pernille: Hvorfor læser vi krimier?, Kristeligt Dagblad, 09.06.07

- En selvvalgt krimiroman
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyse og fortolkning af krimi 08-09-2025
Analyserende artikel: Forældre og børn 01-10-2025
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 9. Yahya Hassan

I dette forløb har vi arbejdet med YAHYA HASSAN (2013) af Yahya Hassan som værklæsning. Formålet med forløbet har været at give eleverne en dybere forståelse af moderne lyrik gennem analyse og fortolkning med et særligt sprogligt fokus. Samtidig har forløbet haft til hensigt at give eleverne indsigt i forholdet mellem digt, forfatter og samtid, herunder arbejdet med begreber som autofiktion og forfatterens biografiske baggrund.
I arbejdet med digtsamlingen har eleverne analyseret og fortolket udvalgte digte, særligt BARNDOM og LANGDIGT.

Et centralt fokus i forløbet har været Hassans særlige sproglige udtryk, herunder brugen af versaler, vrede som stilistisk og tematisk markør, sproglige nydannelser samt multietnisk ungdomsstil. Eleverne har arbejdet med, hvordan disse sproglige træk bidrager til digtenes autenticitet, intensitet og samfundskritiske perspektiv.
Afslutningsvis har forløbet indeholdt en perspektivering til Rudolf Broby-Johansen og hans digtsamling BLOD. Her har eleverne læst og analyseret digtene BORDELPIGE DRÆBER UFØDT og LIGET med henblik på at sætte Hassans digtning i relation til Broby-Johansen og Ekspressionisme.

Materialer

- Bogprogrammet (5), Yahya Hassan, DRKultur
- Bygbjerg, Søren: Se det berømte klip: Her får Yahya Hassan sit gennembrud på tv, DR.dk, 30/04/2020
- Omar, Tarek: Jeg er fucking vred på mine forældres generation, 05/10/2013
- Autofiktion fra Håndbog til dansk - Litteraturhistorie: Autofiktion – Peter Høeg og Asta Olivia Nordenhof | Håndbog til dansk – Litteraturhistorie
- Quist, Pia: MIG JEG ER DIGTER, Weekendavisen, 03/01/2014
- Ekspressionisme fra Textanalyse: Mellemkrigstidens litteratur | Textanalyse
- Ekspressionismen fra Grundbog til dansk - på de gymnasiale uddannelser: 3.6.2 Ekspressionismen | Grundbog til dansk - på de gymnasiale uddannelser
- KLASSISK DANSK: Rudolf Broby-Johansen - Ekspressionisme, BLOD (1922): KLASSISK DANSK: Rudolf Broby-Johansen - Ekspressionisme, BLOD (1922)



- Hassan, Yahya: YAHYA HASSAN (2013)
- Broby-Johansen, Rudolf: BORDELPIGE DRÆBER UFØDT (1922)
- Broby-Johansen, Rudolf: LIGET (1922)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende artikel: Taler til ungdommen 22-10-2025
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 10. Julens mange ansigter

Dette forløb undersøger kontrasten mellem den perfekte jul og den mulige jul. Vi ser på, hvordan julen på én gang fungerer som et ideal præget af fællesskab, traditioner og forventninger og samtidig kan være en virkelighed kendetegnet af ulighed, ensomhed og menneskelige dilemmaer. Gennem analytisk arbejde med forskellige tekster belyser vi julens mange ansigter og undersøger, hvordan litteraturen fremstiller både idealet og bruddet med idealet.
Formålet med forløbet er at træne elevernes kompetencer i analyse og fortolkning gennem arbejde med forskellige teksttyper. Teksterne stammer fra forskellige litterære perioder, og forløbet fungerer derfor også som en kort introduktion til Romantikken, Det Moderne Gennembrud og Efterkrigsmodernismen.

Som en del af forløbet har vi læst Peters Jul som værk af Johan Krohn, og klassen har desuden været i Odense Teater for at se teateropsætningen af værket.

Materialer

Fra Litteraturhistorien på tværs og på langs:
- 1800-1870: Romantikken
- Romantikkens samfund: fra enevælde til demokrati
- Livssyn
- Biedermeier
- 1870-1890: Det moderne gennembrud
- Det moderne gennembruds temaer: køn, klasse og kirke: Køn og lige stilling og Amalie Skram, Klasse og social status, Henrik Pontoppidan
- 1890-2000: Modernisme og realisme
- Det moderne samfund
- Efterkrigsmodernisme (1945-1960)
- Heretica
- Eksistentialisme
- Heretica-modernisme


- Krohn, Johan: Peters Jul (1870)
- Peters Jul, Odense Teater
- Olesen, Niels Ahlmann: Her er hemmeligheden bag den klassiske danske jul, 23/12/2009

- Andersen, H.C.: Den lille pige med svovlstikkerne (1848)

- N.F.S., Grundtvig: Dejlig er den himmelblå (1810)

- Skram, Amalie: Karens Jul (1885)

- Jensen, Johannes V.: Mortens juleaften (1897)

- Hansen, Martin A.: Agerhønen (1947)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Anmeldelse af Peters jul 19-12-2025
Debatterende artikel 21-12-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 11. Dokumentar

11. Dokumentar

I dette forløb arbejder vi med dokumentargenren som en del af mediedelen i danskfaget. Målet er, at eleverne kan genkende forskellige dokumentartyper og kunne lave en dokumentarfilmsanalyse.
Som en central del af forløbet har vi arbejdet med dokumentaren ”Kandis for livet” som værk. Eleverne har arbejdet med filmiske virkemidler samt begreber som autenticitetsmarkører og fakta- og fiktionskoder.

Materialer

Fra Håndbog til dansk:
- 5.2 Dokumentarfilm og Mockumentary - herunder: Kreativ bearbejdning af virkeligheden, Dokumentarfilmtyper, Autenticitetsmarkører i dokumentarfilm, Brugen af fiktion og fiktionskoder, Filmiske virkemidler


- Gustafsson, A. (Instruktør). (2016). Kandis for livet [Film]

- DR3 TV. (Producer). (2025). De usynlige bagmænd (Sæson 1, Afsnit 4) [TV serieafsnit]. I Løgnen i dit feed. (uddrag)

- DRTV. (Producer). (2023). Konspirationsfolket har ordet: Sæson 1, episode 1 – Signe Molde sætter tv-eksperimentet i gang [TV-serieafsnit] (uddrag)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 11,3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Fra oplysningstiden til Det moderne gennembrud

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer