Holdet 2p ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Nyborg Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Birgitte Tofthøj, Jesper Ørum, Katharina Ofelie Hildebrandt-Lassen, Marie-Louise Bach
Hold 2024 ks-p (1p ks, 2p ks)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden (særfagligt historie)
Titel 2 Israel palæstina (særfagligt historie)
Titel 3 Folkedrab i Rwanda 1994 (særfagligt historie)
Titel 4 Politik, demokrati og magt (særfagligt samf)
Titel 5 Introduktion til religion (særfagligt forløb)
Titel 6 Kristendom (religion - særfagligt forløb)
Titel 7 USA - det gode samfund (fællesfagligt forløb)
Titel 8 Det multikulturelle Danmark (fællesfagligt forløb)
Titel 9 Identitet i det senmoderne (særfagligt samf)
Titel 10 Kold krig (særfagligt historie)
Titel 11 Buddhisme (religion - særfagligt)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden (særfagligt historie)

- Begrænsningerne og udfordringerne i vores viden om Vikingerne
- Ordet ”Viking” – betydning
- Hvor vi har vores viden om vikinger fra
- Viden om Vikingernes Levevilkår, Samfundsstruktur, Togter, Religion.
- Overgang fra nordisk religion til Kristendommen
- Oprindelsen af nutidens syn på Vikinger
- Danmark i 1800-tallet og dets betydning for synet på Vikinger
- Nationalisme og nationalromantik
- Historiebrug og Historiebrugstyper: Videnskabelig, Identitet, Moralsk, Politisk, Ikke-brug og Kommerciel
- "Vikings" episode 1 fra NetFlix.
Faglige mål Argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
Formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
Anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til
at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark.
Redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger
samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
Anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse
af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
Kernestof Historiebrug
Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt
perspektiv
Dansk historie og identitet
Periodiseringsprincipper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Israel palæstina (særfagligt historie)

Det overordnede formål med forløbet er at kunne forstå og diskutere centrale elementer i Israel/Palæstina-konflikten.

Vigtige spørgsmål er i den forbindelse:
Hvilke aktører/lande var og er interesserede i Palæstina fra slutningen af 1800-tallet og den øgede nationalisme til 2. VK. - og hvorfor gik det som gjorde.
Hvorfor fik jøderne deres egen stat - og hvorfor mistede palæstinenserne deres.
Hvilke årsager var der til uafhængighedskrigen, Suezkrisen, seksdagskrigen samt Yom kippur krigen. Hvordan forløb krigene og hvilke konsekvenser fik de.
Hvilke forsøg/aftaler er der er blevet gjort for at skabe fred mellem israelerne og palæstinensere og hvilke effekter har disse haft.
Hvordan har man i Mellemøsten og andre steder brugt/misbrugt historien for at få sine egne ønsker igennem.
Hvilke spørgsmål  skal løses for at ende konflikten og hvilke udsigter er der til at dette sker?

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ historiebrug og -formidling
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Vikingetiden - opsummeret 23-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Folkedrab i Rwanda 1994 (særfagligt historie)

Dette forløb er det forløb der har haft fokus på folkedrab incl. en forståelse for Holocaust og antisemitisme.

Vi skal i dette forløb arbejde med folkedrabet i Rwanda.

I skal efter forløbet kunne:
Forklare hvorfor dette eksempel på forfølgelse sammen med Holocoust blev udgangspunktet for FN´s folkedrabskonvention.
Forklare hvordan og om man forsøgte at hjælpe de forfulgte mennesker i Rwanda.
I skal kunne diskuterer hvem der havde ansvaret for forfølgelserne af Hutuer og Tutsier, hvem bødlerne var og i hvilken grad Belgien og FN vidste besked om udryddelserne.
I skal slutteligt kunne Stantons 10 faser og benytte dem på et givent folkedrab.
I skal kunne diskutere folkedrabet i Rwanda efter Stantons 10 punkter med udgangspunkt i de implicerede parter i konflikten bl.a. FN, Belgien, Hutuer og Tutsier

Kernestof
”Holocaust og andre folkedrab”
Inden for kernestofområdet Holocaust og andre folkedrab forstås termen ’Holocaust’ som det nazistiske folkedrab på de europæiske jøder 1933-1945. Kernestofområdet kan tilgås enten som et samlet
selvstændigt emne, eller som en del af andre undervisningsemner – fx kan man i et forløb om nazismens historie eller menneskerettighedernes historie inkorporere et særligt fokus på Holocaust, mens
man i et andet forløb fx undersøger folkedrabet i Rwanda – eller man kan vælge at
lave et forløb om folkedrabets århundrede, hvori man undersøger Holocaust i perspektiv til andre folkedrab. Der er således mange måder at tematisere kernestofområdet på, men man skal dog være opmærksom på kravet om, at der i den samlede undervisning indgår såvel Holocaust som et eller flere andre folkedrab. Eleverne lærer på den måde både om Holocaust som skelsættende forbrydelse og opnår
indsigt i, at folkedrab er et fænomen, der har udspillet sig i andre kontekster og historiske perioder.
Metodisk og didaktisk kan emnet tilgås på mange måder. Eleverne kan fx arbejde med at undersøge
årsager, omstændigheder, begivenhedsforløb og konsekvenser af folkedrab. Man kan også anvende
komparativ metode i en nærmere analyse af Holocaust og et eller flere andre folkedrab. Ligeledes kan
folkedrab undersøges med en historiebrugsvinkel, fx med fokus på museer, monumenter, mindekultur
osv. Man kan endvidere undersøge sammenhænge mellem det historieskabte og historieskabende, fx i
forhold til fortolkningsuenigheder af FNs folkedrabsdefinition, i forbindelse med forsoningsbestræbelser, benægtelsesproblematikker eller historieformidling af folkedrab.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Historieopgave - lærke 05-01-2025
Artikel om folkedrabet i Rwanda 1994 20-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Politik, demokrati og magt (særfagligt samf)

Formålet med forløbet er at få en grundlæggende forståelse af de politiske ideologier, hvordan det danske demokrati fungerer samt hvad der kendetegner magtens 3-deling i Danmark.


Kernestof:
politiske partier i Danmark og politiske ideologier
politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng

Faglige mål:
̶   formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data
-  kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.



Materiale:
Peter Brøndum og Thor Banke: Luk samfundet op!, Forlaget Columbus, 3 udg. s. 108-115,  119-123, 125-133, 135-142,

Explanier: Hvad er en rigsretssag? (https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-hvad-er-en-rigsretssag_231489)

Dit demokrati - diverse videoer (https://www.youtube.com/watch?v=DEmDf8D1ngQ&list=PLkVXNeZTUbpshJ-n0jVJ24YV3opsD0A7B&index=13)

TV-dokumentar: Greta Thunbergs disciple (https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Greta%20Thunbergs%20disciple&orderby=title&SearchID=5889f143-0c6f-4701-8c2d-4093445c2ef6&index=1)

Freedom House - democray map (https://freedomhouse.org/explore-the-map?type=fiw&year=2024)

Hjemmeside om borgerforslag.dk (https://www.borgerforslag.dk/om-borgerforslag/)

Video: Historien om det danske retssystem (https://www.youtube.com/watch?v=uvpuD60uLdI)




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Introduktion til religion (særfagligt forløb)

Fokuspunkter:
Introduktion til religionsfaglige begreber og metode (fænomenologi, religionssociologi).
Oversigt over verdensreligionernes udbredelse.

Materiale:
Sofie Reimick m.fl.: "Kultur og samfund" 2009:
Religion s.37-49 (kopi)
De 10 største religioner i verden 2018 (religion.dk)
Religioner i Danmark 2020 (kristeligt-dagblad.dk)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kristendom (religion - særfagligt forløb)

Fokuspunkter:
Kristendommens historie og teologi
Det Gamle og Det Nye Testamente
Jesus og kristne trosforestillinger
Kristendomsretninger (lavet som mini-projekt):
Katolicisme, Den ortodokse kirke, Protestantisme, Jehovas Vidner, Mormoner, Pinsekirken
Kristne ritualer
Moderne kristendom i DK + Folkekirken

Materiale:
Lene Madsen m.fl.: "Grundbogen til Religion C" 2012-19:
Kristendom: s.69-95, 103, 315-316
"5 skarpe om Jesus" (dr.dk)

bibelselskabet.dk:
Det gamle Testamente:
Verdens skabelse (1.Mos kap.1)
Adam og Eva (1.Mos kap.2)
Syndefaldet og uddrivelsen af Edens have (1.Mos kap.3)

Det nye Testamente:
Spørgsmålet om rent og urent (Mark kap.7, vers 1-23)
Bjergprædikenen (Matt kap.5, vers 21-48)
Lignelsen om den barmhjertige samaritaner (Luk kap.10, vers 25-37)
Lignelsen om den fortabte søn (Luk kap.15, vers 11-23)
Jesu død og opstandelse (Mark kap.14-16)

Mel Gibson: "The Passion of the Christ" 2004 (uddrag af film)
Billedfremstillinger af Jesus
Videoer med nadver og dåb (dr.dk)
"De unge præster" (DR 2016), afsnit 1

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 USA - det gode samfund (fællesfagligt forløb)

USA - det gode samfund?
Fælles problemformulering: Hvad kendetegner det amerikanske samfund og hvilke udfordringer står landet overfor?

Faglige mål:
̶   anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶   formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶   forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
̶   redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
̶   reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
̶   sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data
̶  kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
̶   formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
̶   argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog


Historie:
Afkoloniseringen af USA og selvstændighed med forfatning samt borgerrettigheder med fokus på USA

Forløbet har haft forskellige foki.
Vi har arbejdet med årsagerne til europæernes imperialisme og indvandring til Nordamerika såvel som de tidligere koloniers vanskelligheder med at opbygge velfungerende starter og forbundsstaten USA. Dette ledte frem mod et forsøg på at vurdere europæernes imperialisme og USA´s modvilje mod samme.

I forhold til USA søgte vi at afgøre hvorfor verden kom til USA og hvad det havde af konsekvenser for USA samt at USA også kom til verden efter at Monroedoktrimen blev opgivet.

Desuden har der været fokus på borgerrettigheder i USA.

”Udviklingen i Europas position i verden”

Kernestofområdet giver mulighed for at arbejde både diakront og synkront med en række perspektiver
og problemstillinger, der vedrører Europas betydning og rolle i verden. Således kan man arbejde med
Europa og verden med udgangspunkt i den europæiske udvikling fra middelalderens Europa til de nye
politiske strukturer og europæiske statsdannelser. Samtidigt er det muligt at dykke ned i udviklingen af
europæisk civilisation i løbet af 1600- og 1700-tallet under indflydelse af fx oplysningstidens tanker og
videre til Europas skiftende indflydelse i verden - fra forestillingerne om den overlegne europæiske kultur i 1800-tallet over det 20. århundredes dramatiske udvikling til det 21. århundredes udfordringer, der
har forandret Europas betydning i verden. Eller man kan beskæftige sig med Europas vej til verdensherredømme, kolonisering og de første kulturmøder i den nye verden. Emner som slavehandel, imperialisme og afkolonisering kan ligeledes behandles - og endelig kan man undersøge, hvorledes vi i dag
forholder os til Europas historiske arv.

Religion:

Fokuspunkter:
- Forskel mellem religion i Danmark og USA
- Religionshistorisk udvikling i USA
- Religion i USA i dag: fokus på kristen fundamentalisme
- Moralske værdier i amerikansk politik (abort som case)
- Amerikansk nationalisme som civilreligion

Materialer anvendt i religion:
T. Banke Hansen + A. Bonne Sindberg: "USA -historie, samfund og religion" 2015:
Religion i Amerika (s.135-158)
Abort, homoseksualitet og moralske værdier i amerikansk politik (s.195-205)
Civilreligion i Guds eget land (s.215-222, 226-231)
Phil Zuckerman: "Religionens betydning i USA og Danmark" (videoforedrag 2014):
https://www.youtube.com/watch?v=C7X355JF2PE  
"USA versus Danmark - I Guds navn" afsnit 2 (DR-dokumentar 2016)
"Rig på religion" 3 (DR-dokumentar 2018 om megakirker i USA) - uddrag
Donald Trumps edsaflæggelse som præsident 2025: (https://www.dr.dk/nyheder/udland/video-donald-trump-aflaegger-ed)


Samfundsfag

Kernestof:
̶   sociale og kulturelle forskelle
̶   velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶   det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter


Fokuspunkter i samfundsfag:
Den amerikanske drøm
Velfærd
Sociale forhold
Ulighed (økonomi)
Det politiske system
Polarisering
USA's rolle i verdensøkonomien

Materiale i samfundsfag:

Banke Hansen og Bonne Sindberg: USA - historie, religion og samfund, Systime 3 udg. s. 87-89, 90-94, 99-101, 106-107, 121
Peter Brøndum og Thor Banke: Luk samfundet op! Forlaget Columbus, 3 udg. s. 95-98, 190-192, 205-208
Peter Brøndum og AnneGrete Rasmussen: USA's udfordringer, Forlaget Columbus, 4. udg. (iBog) afsnit 3.2.1: Uligheden i indkomster og formuer i USA bliver ved med at stige, 3.3.1: Ulighed, social ulighed og klasser i det amerikanske samfund
TV-dokumentar: Den amerikanske drømmen (norsk fra 2020) (https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?
mode=-2&page=1&pageSize=6&notepadid=11918&orderby=title&SearchID=917ab79e-8f31-400e-b391-7dc6cb8b0353&index=6)
TV-klip fra 21 Søndag - I Springfield spiser de hunde (https://www.dr.dk/drtv/se/udvalgt-fra-21-soendag_-i-springfield-spiser-de-hunde_480679)
Artikel: Mikkel Østrup-Jeppesen: "Trump udpeger 'grænsetsar' med ansvar for massedeportationer: »I bør begynde at pakke nu«, Politiken d. 11.11.2024 (https://politiken.dk/internationalt/int_usa/art10155924/Trump-udpeger-gr%C3%A6nsetsar-med-ansvar-for-massedeportationer-%C2%BBI-b%C3%B8r-begynde-at-pakke-nu%C2%AB)
Artikel: Jakob Krogh: Amerikanerne føler sig økonomisk pressede - og det kan afgøre valget, 15.09.2025, dr.dk
(https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa/analyse-amerikanerne-foeler-sig-oekonomisk-pressede-og-det-kan-afgoere)
TV-dokumentar: USA's fattige børn (https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-2&page=4&pageSize=6&notepadid=11918&orderby=title&SearchID=825afc20-7180-47f9-af69-74ba1034f222&index=2)
Explainer - Sådan fungerer valgsystemet i USA (https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa/explainer-saadan-fungerer-usas-valgmandssystem)
Explainer - Stormen på Kongressen (https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-da-trump_stoetter-stormede-kongressen_231486)
Artikel: Frederikke Nyborg: Amerikanerne er blevet mere villige til politisk vold: 'Polarisering i USA sker ikke kun på de yderste fløje' dr.dk, d. 28.09.24 (https://www.dr.dk/nyheder/udland/amerikanerne-er-blevet-mere-villige-til-politisk-vold-polarisering-i-usa-sker-ikke)
Artikel: Silas Bay Nielsen: Anne-Marie har droppet sin vin fra USA. Og hun er ikke den eneste, dr.dk d. 06.04.25 dr.dk (https://www.dr.dk/nyheder/penge/anne-marie-har-droppet-sin-vin-fra-usa-og-hun-er-ikke-den-eneste)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Synopsis USA KS 13-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Det multikulturelle Danmark (fællesfagligt forløb)

Det flerfaglige forløb sætte spot på, hvorvidt Danmark er et multikulturelt samfund.

Faglige mål:
̶   anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶   formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶   redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
̶   reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
̶   diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
̶   anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
̶   sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data
̶  kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
̶   formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
̶   argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
̶   kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.


Religion:

Fokuspunkter:
Islams historie og udvikling (Muhammed, shia-sunni-islam osv.)
Teologi (Koranen, Hadith)
Sharia (islamisk lov)
Ritualer (De fem søjler, helligsteder osv.) - miniprojekt
Islam som minoritetsreligion i Danmark (forskellige typer muslimer, moskeer, kønsroller, tørklædedebat m.m.)

Materialer anvendt i religion:
Lene Madsen m.fl.: "Grundbogen til Religion C" 2012-19 (3.udg.): s.116-147
Jakob Skovgaard-Petersen: "Moderne islam" 1995: Tekst 2,3,8,9,13,28,29 (Korantekster om teologi + sharia)
Allan Ahle m.fl.: "Horisont" 2013: Tekst 7-14+23 (kildetekster om ritualer: Koran, hadith, repræsentative tekster)
Sherin Khankan: "Sharia er islamisk vejledning" (Jyllands-Posten 2004)
"5 skarpe om islam" (dr.dk.)
Kate Østergaard: "Danske verdensreligioner - Islam" 2007: Muslimer som minoritet i Danmark s.76-79 + Forholdet mellem kønnene s.214-222
Lene Kühle: "Moskeer i Danmark" 2006+2017 (statistik + billedmateriale):
http://samtidsreligion.au.dk/moskeer-i-danmark-ii/
Imam Ali-moskeens hjemmeside: http://www.imamalimoske.dk/dk
Indslag fra TV2 ved åbningen af Imam Ali-moskeen i Kbh. i 2015:
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2015-10-01-danmarks-stoerste-ny-moske-aabnet-i-koebenhavn
Anders Kronborg (S) "Det er åbenlyst, at Iman Ali-moskeen bør lukke" (Berlingske 2024):
https://www.berlingske.dk/laesere/s-det-er-aabenlyst-at-imam-ali-moskeen-boer-lukke
"Perkerdansk" - Religion (DR3 2016)

Samfundsfag

Kernestof:
̶   identitetsdannelse og socialisering
̶   sociale og kulturelle forskelle
̶   politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶   politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
̶   velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Fokuspunkter i samfundsfag:
Multikulturel vs. multietnisk
Integrationsbegreber
Danskhed
Identitetsdannelse, dobbeltsocialisation og identitetstyper
Stereotyper og fordomme
Axel Honneth og Pierre Bourdieu
Politiske perspektiver på indvandring og integrationspolitik
De politiske partiers holdninger til flygtninge og indvandrere



Materiale i samfundsfag:

Morten Hansen Thondal: Ærkedansker - Perkerdansker, Forlaget Columbus, 2 udg. afsnit 1.0: Hvem er det, der skal integreres?, 1.2: Integration - "at forbinde en mangfoldighed til en helhed", Kapitel 3: Integration og de sociologiske perspektiver samt afsnit 2.1: Indvandrere og integrationspolitik - en værdipolitisk skillelinje og 2.3: Indvandring og integration - en ny skillelinje
Video fra Danmarkshistorien.dk om indvandring af arbejdskraft i efterkrigstiden: https://www.youtube.com/watch?v=VUEdBMxWsLc
TV-dokumentar: Perkerdansker-danskhed (https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=serietitel:%20PerkerDansk&orderby=title&SearchID=22acc709-3e26-4e37-89a5-9cf4ab6d5337&index=1)
Uddrag af TV-dokumentar: I politiets vold - mørk og mistænkt (2018) https://www.dr.dk/drtv/se/i-politiets-vold_-moerk-og-mistaenkt_192717
Artikel: Nadeen Aiche: Politiets diskrimination af etniske minoritetsmænd er et produkt af samfundets fordomme, Information d. 25.03.2022
Diverse statistikker: Integrationsbarometer (https://integrationsbarometer.dk/tal-og-analyser/filer-tal-og-analyser/arkiv/BaggrundstabellerfraMedborgerskabsundersgelsen2024_august2024.pdf)
TV-dokumentar: Ghettostjerner (https://www.dr.dk/drtv/serie/ghettostjerner_223371)
TV-dokumentar: Gæstearbejde - Anders Agger - Indefra (https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000031228&s=45822091&n=5&o=hits)

Historie:

Hovedvægt på Danmark efter 1945.

Udviklingen af det danske velfærdssamfund med universelle velfærdsydelser samt gæstearbejdere, indvandring og flygtninge.

Forløbet har haft forskellige foki.
Vi har arbejdet med årsagerne til den økonomiske vækst, der prægede Danmark og Vesteuropa generelt. velfærdskagens vækst og den øgede beskatning men også den øgede indkomst hos de danske forbrugere, der generelt har haft en øget realløn i perioden efter 1945 frem mod 1973 samt den indvandring den øgede økonomiske vækst afstedkom ifa. gæstearbejdere, indvandrere samt flygtninge.
Vi har arbejdet med årsagerne til oliekrisen i 1973 0g 1979 og set på de afledte effekter heraf ift. realløn og øget gældssætning for Danmark og det ændrede blik der kom på fremmede i Danmark.
Vi har set på mulige årsager til at nedturen vendte i start 90´erne og set på den opdeling i samfundet i flere forskellige lag og ghettodannelse.

Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Synopsis - Det multikulturelle DK 07-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 43 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Identitet i det senmoderne (særfagligt samf)

Forløbet har fokus på hvad der kendetegner identitetsdannelsen i det senmoderne samfund  - herunder især, hvilke problemstillinger identitetsprojektet har for unge mennesker.

Faglige mål:
̶   formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data
̶  kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
̶   argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
̶   kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter

Kernestof:
̶   identitetsdannelse og socialisering
_    kvantitativ og kvalitativ metode


Fokuspunkter i forløbet:
Socialisation og familietyper
Forskellige samfundstyper
Senmoderne sociologer: Giddens, Ziehe, Beck, Honneth og Rosa


Materiale:
Peter Brøndum og Thor Banke: Luk samfundet op! Forlaget Columbus 3. udg. s. 30-36, 39-44,  63-80

Kaj Pindholt: Teamer til samfundsfag, Forlaget Columbus s. 146-148

Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen: Vores samfund, Forlaget Columbus  - afsnit 2.5.2: Hartmut Rosa – accelerationssamfundet og 2.5.3: Byung-Chul Han - præstationssamfund og perfekthedskultur

TV-dokumentar: Den perfekte opdragelse (https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000107533)

TV-dokumentar: Alt for kliken - afsnit 3 (https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000115565)

Artikel: 3 forskellige syn op opdragelse - Kristeligt Dagblad d. 25.02.25

TV-dokumentar: Se mig ( https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000117266&s=44850402&n=231&o=hits)

TV-dokumentar: Presset ungdom
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kold krig (særfagligt historie)

Forløb om den kolde krig og murens fald.
Forløbet har overordnet set har 3 forskellige fokuspunkter

Der har været arbejdet med at kunne forstå og evt diskutere vis skyld det var at den kolde krig brød ud/opstod og hvordan dette skete.

Der har været en kort gennemgang af centrale begivenheder under den kolde krig som f.eks. blokkenes opståen, Tysklands deling, murens opståen og fald, Cubakrisen, foråret i Prag og Bresnjevdoktrinen og østblokkens sammenbrud.

Vi skal arbejdet med at kunne forklare hvorfor den kolde krig sluttede og diskutere om der kunne findes en vinder af krigen. Desuden har det kort været debatteret om den nuværende Ukrainekonflikt er eller kan være en udløber af Den Kolde Krig.


”Væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer”
Det kan altid diskuteres, hvad der kan betragtes som væsentligt, men man kan med fordel hente støtte
i fagets tidsmæssige afgrænsning: Hvad var/er væsentligt på længere sigt? Væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer afgøres derfor ud fra såvel et fortids- som et nutidsperspektiv. National kan både henføre til Danmark såvel som til andre nationer, ligesom begrebet konflikt kan opfattes i mere bred forstand som fx politiske, religiøse, kulturelle eller territoriale konflikter.
Konflikt kan med andre ord opfattes som mere end bare krig. Det samme gælder samarbejdsrelationer,
som også kan dække både personlige og diplomatiske alliancer til mere institutionaliseret samarbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Buddhisme (religion - særfagligt)

Fokuspunkter:
Buddhismens historie og Buddha-legenden
Trosforestillinger
Ritualer og religiøs praksis (nirvanisk, karmisk, magisk)
Buddhisme i Danmark (etnisk + konvertitbuddisme)

Materiale:
Lene Madsen m.fl.: "Grundbog til Religion C" 2012-19 3.udg.:
Buddhisme s.186-200, 210-212
Allan Ahle m.fl: "Horisont" (kopi):
Tekst 1: Buddhalegenden
Tekst 2: De fire ædle sandheder
Tekst 9: En sej religion
Video om Buddha-legenden:
https://www.youtube.com/watch?v=1wUh3E9PSbI
Videoer med buddhistiske ritualer:
https://www.youtube.com/watch?v=WBrYUlOYK0U
https://www.youtube.com/watch?v=-SwC9mZnF0s
https://www.youtube.com/watch?v=HJVUT0o9y8s
"5 skarpe om buddhisme" (DR tv-udsendelse)
"Buddhisme mere populær end islam" (24 timer 11.3.2008) (kopi)
"Buddha og milliardæren" (Himlen over Danmark, DR2 tv-udsendelse 2006)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer