Holdet 2024 nf-p - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Nyborg Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Anders Sørensen, Lene Nissen, Sofie Moltrup
Hold 2024 nf-p (1p nf)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Klodens udvikling og livets oprindelse- celler liv
Titel 2 Rent vand
Titel 3 Energi i fremtiden
Titel 4 KRAM
Titel 5 Genetik særfaglig biologi
Titel 6 Særfagligt kemiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Klodens udvikling og livets oprindelse- celler liv

I dette forløb er et tværfaglig forløb med kemi og geografi. Udgangspunktet er spørgsmålet:

Hvad har været med til at skabe den verden, vi kender I dag?

Kernestof i biologi, der inddrages i dette forløb
• biologiske makromolekyler: RNA, DNA, aminosyre og proteiner
• cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer

I biologi får eleverne kendskab til de syv kriterier for liv og hvordan liv opstod med udgangspunkt i Miller Ureys teori om ursuppen.
Desuden får de kendskab til hvordan protocellen opstod og udviklingen fra prokaryot til eukaryot celler herunder endosymbiose teorien.

Eleverne skal desuden kunne redegøre for enkelte celleorganellers funktion og cellulære processer

Øvelser
Mikroskopi af plantecelle
Mikroskopi af dyrecelle


I Kemi arbejdes med:
Atomets opbygning, det periodiske system, navngivning af simple molekyler, reaktionsskemaer og afstemning af en kemisk reaktion.
Læsepensum:
Kim Brun et al. 1. udgave: Kemi C ISIS side 10-17, 20-21
Kim R Kristiansen et al. 1. udgave: Aurum 1: 7, 16-17, 20-26
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Vente spørgsmål 30-09-2024
Mikroskopi af plante og dyre celler 04-10-2024
Bjergarters densitet 09-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Rent vand

I dette forløb er et tværfaglig forløb mellem biologi, kemi og geografi. Udgangspunktet er spørgsmålet:
• Hvordan sikre vi rent vand til planter, dyr og menneske - nu og i fremtiden

I dette forløb tages der i biologi udgangspunkt i havet som økosystem.

Kernestof i biologi, der inddrages i dette forløb
• Økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet

I biologi får eleverne kendskab til havøkosystemer, græsningsfødekæden og nedbryder fødekæden, samt hvilken betydning forurening med næringssalte og organisk materiale har på dyre og plante livet i havet. Eleverne udføre et osmoseforsøg med kartofler og forsøg med næringsstoffers påvirkning af karse og algevækst (demonstrationsforsøg). Forløbet afsluttes med et besøg på Nyborg rensningsanlæg.

I kemi arbejdes med:
Elektronparbinding, molekylers form, elektronegativitet, ioner og navngivning heraf, ionforbindelser/salte, tilstandsformer, fældningsreakioner, spildevand og rensningsanlæg, indledende stofmængdekoncentration
Læsepensum:
Kim Brun et al. 1. udgave: Kemi C ISIS side 29-35, 82-87, 90-97,
Kim R Kristiansen et al. 1. udgave: Aurum 1: 134-137
Øvelser:
Fældningsreaktioner på overhead
        Blandbarhed
        Inddampning af saltvand
Mohr titrering
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Lav din egen regndråbe 21-10-2024
Osmose 30-10-2024
I skal aflevere papirene over fældningsreaktionsfo 08-11-2024
GEOGRAFI: Nedsivende vand i to sedimenttyper 18-11-2024
Rensningsanlæg opsamling 20-11-2024
Karseforsøg 29-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Energi i fremtiden

Tværfagligt forløb om energi i fremtiden

I biologi er omdrejningspunktet bioethanol

Kernestof  biologi:
• biologiske makromolekyler
• cellulære processer  
• enzymer  
• bioteknologiske metoder og deres anvendelse

Kulstofkredsløbet,  de biologiske (fotosyntese og respiration), der driver kulstofkredsløbet samt mennesket påvirkning af  balancen i kulstofkredsløbe .

For at kunne redegøre for dannelsen af bioethanol får eleverne kendskab til forskellige typer af mikroorganismer og deres betydning for mennesket herunder mikroorganismers forskellige vækst faser og hvad kendetegner dem.

Forløbet sluttes af med  at gennemgå hvordan der laves af bioethanol (1,2 og 3 generation) og  herunder inddrages gæringsprocessen samt hvorfor bioethanol er CO2 neutralt, samt hvordan man vha genteknologi kan udnytte cellulosen til 3 generations bioethanol.

Øvelser i biologi:
Fotosyntese og respiration
Gæring af forskellige kulhydrater




I kemi arbejdes med:
Carbonhydrider, alkaner, isomeri, navngivning af alkaner, fuldstændige og ufuldstændige forbrændingsreaktioner, stofmængde, atom- molekyle- og molarmasse, idealgasloven, tilstandsformer, bioethanol, alkoholer, reduktion og oxidation, oxidationstal i forbindelse med forbrændingsreaktioner,

Læsepensum:
Kim Brun et al. 1. udgave: Kemi C ISIS side 40-47, 62-71, 124-125, 128-129
Øvelser:
Natron
Hvad består lightergas af?
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Mlarmasse af lightergas 13-12-2024
Natron. 23-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 KRAM

Med udgangspunkt i KRAM faktorerne sættes der fokus på hvordan der er udfordringer med en sund kost i for den globalt voksende befolkning

Biologi:
Eleverne får kendskab til KRAM(S)- faktorer
De energigivende næringsstoffer samt vitaminer og mineraler. Fordøjelsessystemets opbygning og nedbrydning af kulhydrater, proteiner og fedt.
BMI og årsager til overvægt- samt udviklingen af BMI i Danmarksbefolkning
Blodkredsløb, lunger samt nervecellers opbygning gennemgåes
Alkohol og rygningseffekt på nervecellerne .
Årsager til diabetes 2 og konsekvenser

Øvelser:
Påvisning af stivelse i madvare
Demonstrationsforsøg nedbrydning af fedt og effekten af galdesalte
Måling af blodtryk og puls- kønsforskelle


I kemi arbejdes med:
Alkener, alkener, fedt, carboxylsyrer, alkohol, esterbinding, intermolekylære kræfter, mættet og umættede fedtsyrer, additionsreaktion, substitution, syrer og baser, pH, titrering og titrerkurve
Læsepensum:
Kim Brun et al. 1. udgave: Kemi C ISIS side: 50-51, 172-173, 105-117
Benthe Schou: Kost og ernæring: side: 43-46, 55-57
Øvelser:
Fedt i chips
        Substitution på heptan
        Koncentration af c-vitaminkoncentration
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
mini synopse fremtidens energi 28-01-2025
Substitution på heptan 28-02-2025
GEOGRAFI: Oliens migration + Albedoeffekt 16-03-2025
Intern eksamensprojekt 25-03-2025
GEOGRAFI: Biomasse som bæredygtig energimasse 30-03-2025
GEOGRAFI: KRAM-aflevering 22-04-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Genetik særfaglig biologi

Særfagligt forløb i biologi

Kernestof der gennemgås
• genetik og DNA’s rolle  
- biologiske makromolekyler (DNA og RNA)

Eleverne får kendskab til de genetiske grundbegreber. Gennem krydsningsskemaer og analyse af stamtræer får elevene kendskab til nedarvningsmønster (dominant, recessiv og kønsbundet) og gennem bestemmelse af blodtype ( med fokus på AB0-systemet) co-dominant nedarvning. eleverne introduceres kort for genmutationer.

Øvelser i biologi

_ blodtypebestemmelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Særfagligt kemiforløb

I kemi arbejdes med:
Repetition af de forskellige forløb samt afrunding af de kemifaglige emner, der er gennemgået. I de tværfaglige forløb er der dele, der ikke medtages, da de ikke passer ind i de særfaglige emner. Det er disse emner, der færdiggøre i dette forløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer