Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Nyborg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie B
|
|
Lærer(e)
|
Mette Brylov
|
|
Hold
|
2024 Hi-x (2x Hi, 3x Hi)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb#1 Historisk metode
Historisk metode.
Formålet med forløbet er at gøre eleverne bevidste om forskellige historiefaglige metoder og begreber til at snakke om historie.
Lektion 1: Historiebevidsthed, den store og den lille historie, historieskabt og historieskabende, historisk empati, historiesyn.
Lektion 2: Kronologi, periodisering, brud og kontinuitet, årsager og forklaringer, diakron og synkron.
Lektion 3: Kildebrug i historie, kildekritik, levn, beretning og fremstilling.
Lektion 4: Historiebrugsformer, det problematiserende historiefag, erindringshistorie.
Lektion 5: Diskursanalyse, Michel Foucaults diskursteori.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb#2 Mellemkrigstiden
Formålet med forløbet er at give eleverne en indsigt i fascismens og nazismens opståen, rodfæstelse, magtovertagelse og magtudøvelse. Hvorfor opstod disse politiske ideologier? Hvilke konsekvenser havde fascismens og nazismens magtovertagelse for hele verden? Hvilket politisk rum var der i mellemkrigstiden, som gjorde plads til disse ideologier og hvilket politisk rum er der for fascisme og nazisme i dag?
Hvilke forhold havde betydning for at, fascismen opstod flere steder i Europa i Mellemkrigstiden?
• Afslutningen af 1. verdenskrig og fredsforhandlingerne
• Den europæiske frygt for kommunistisk revolution
• Den italienske fascismes fremmarch
• Hitler og nazismen i Tyskland
• Raceideologien og Holocaust
• Tiltag imod fascisme/nazisme i Danmark
Model fra Robert O. Paxtons ”The Anatomy of fascism”
o Skabelsen
o Rodfæstelsen
o Magtovertagelsen
o Magtudøvelsen
o Radikalisering og/eller Kollaps
Lektionernes kronologi:
Fordi klassen skulle på studietur til Krakow og besøge Auschwitz-Birkenau blev lektionerne om Holocaust gennemført først.
Efterfølgende gik vi tilbage til Første Verdenskrig, Mellemkrigstiden og fascismen og nazismens opståen i henholdsvis Italien og Tyskland, samt indflydelsen i den spanske borgerkrig og i Ungarn.
Holocaust:
I Holocaust lektionerne indgår også nazismens historie i Tyskland.
Lektion 1 - FØR Holocaust før 1933
Lektion 2 - FØR Holocaust efter 1933
Lektion 3 - UNDER Holocaust I før krigen
Lektion 4 - UNDER Holocaust krigen
Lektion 5 - UNDER Holocaust udryddelsen
Lektion 6 - EFTER Holocaust
Vi har set filmen "Schindlers Liste" over 2 lektioner.
1. verdenskrig og Mellemkrigstiden:
Lektion 7 - Første Verdenskrig - Årsager og Forløb
Lektion 8 - Første Verdenskrig - Freden og Konsekvenserne
Lektion 9 - Fascismen i Italien
Lektion 10 - Den spanske Borgerkrig
Lektion 11 - Den ungarske fascisme
Lektion 12 - Danmark i Mellemkrigstiden (trusler fra politiske yderfløje)
Lektion 13 - Danmark i Mellemkrigstiden (uniformsforbud og urolove)
Lektionerne om Danmark afholdes først efter forløbet om den russiske revolution.
Almene mål
• Historisk bevidsthed
Faglige mål
• Demokratisk forståelse i historisk perspektiv
• Forståelse af politiske ideologier og styreformer
• Indsigt i konflikter og deres løsning
• Forklare samfundsmæssige forandringer
• Indsigt i kulturelle, nationale, sociale og økonomiske forhold
• Anvende historisk metode og kildekritik
Arbejdsformer
• Klasseundervisning
• Gruppearbejde med plancher og fremlæggelse
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb#3 Den russiske revolution
Den russiske revolution
Underemner:
• Tiden op til den russiske revolution: Zar-styret, opstanden i 1905.
• Den russiske deltagelse i 1. verdenskrig, sult, krigstræthed.
• Den første revolution i februar 1917
• Oktoberrevolutionen 1917
• Den røde terror. Borgerkrig mellem de røde og hvide.
• Lenin, Trotskij og Stalin
• NEP programmet 1921-1928
• Tvangskollektivisering en 1929-1933
• Hungersnøden i Ukraine 1932-33
• Stalins forfølgelser i 1937-39
• Stalin under Anden Verdenskrig
• Stalins propaganda som ”landsfader”
Forståelse af Rusland i dag og perspektivering til Ukraines lidelser i 1930'erne og Ukraines modstand i krigen mellem Rusland og Ukraine i dag.
Materiale:
Carl-Johan Bryld. Den russiske revolution og Sovjetunionen. Systime, 2009.
Komparativ analyse af uddrag af indledningen fra Stephane Courtois m.fl. Kommunismens sorte bog. Høst og Søn, 2002.
Almene mål
• Historisk bevidsthed
Faglige mål:
• Indsigt i politiske ideologier og styreformer
• Indsigt i konflikter og deres løsning
Arbejdsformer
• Gruppearbejde med fremlæggelse
• Klasseundervisning og klassediskussion
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Modstandsbevægelsen
Forløbet er en del af SO-planen som leder op til SOP.
Danskhistorieopgaven (DHO) handler om modstandsbevægelsen.
Dansk og historie afgiver hver 12 moduler til forløbet. Hvert fag har først 8 moduler til undervisning i emnet, og efterfølgende 4 moduler til afholdelse af workshops og lærervejledning til skrivning af opgaven.
Forløbet har et overordnet fokus på tre emner:
Modstandsmænd - helte?
Stikkerlikvideringer - Konsekvenser
Retsopgøret efter krigen - Etisk dilemma
I historie er lektioner således:
Lektion 1: 1930'erne i Danmark og Europa
Lektion 2: Danmark besat - Et overblik
Lektion 3: Modstandsbevægelsens aktiviteter
Lektion 4: Bekæmpelse af modstanden (danskere i tysk tjeneste)
Lektion 5: Livet som modstandsmand fortalt af øjenvidne
Lektion 6 & 7: Filmen "Flammen og Citronen"
Lektion 8 & 9: DR Podcast "Speditørens død - Mysteriet om Morten Nielsen"
Lektion 10: Befrielsen og opgør
Grundbog til dette forløb:
Sørensen, Jakob. "Modstandsbevægelsen". Systime, 2019.
Andet materiale:
Filmen "Flammen og Citronen" instruktør Ole Christian Madsen, 2008.
DR Podcast "Speditørens død - Mysteriet om Morten Nielsen", Tilrettelægger Martin Grønne, 2018.
Ramsing, Bob. Uddrag af "de illegale - To sabotører fortæller". Hasselbalch, 1963.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forløb#5 Demokratisering og Industrialisering
Formålet med forløbet er at give eleverne en forståelse for:
Hvilke styreformer der har været i Europa og Danmark
Hvad der gik forud for den demokratiske udvikling i Europa og Danmark
Hvordan den økonomiske udvikling og den politiske udvikling hænger sammen
Hvordan demokratiet har udviklet sig fra et demokrati for mindretallet til et demokrati for alle borgere
Forløbet er delt op i to dele, den økonomiske og den politiske.
I den første del er der fokus på, hvorledes de økonomiske forhold ændredes i takt med landboreformerne og den teknologiske udvikling under industrialiseringen. Formålet er at give eleverne et indblik i den økonomiske udvikling i Danmark fra købstæderne i middelalderen, over landboreformer i oplysningstiden og frem til industrialiseringen i 1800-tallet. Forløbet skal yderligere give eleverne en forståelse for, hvorledes levevilkårene ændredes for de forskellige samfundsklasser i forbindelse med den samfundsøkonomiske udvikling.
I den anden del af forløbet er der fokus på, hvorledes den økonomiske udvikling påvirkede de forskellige samfundsklasser forskelligt, og hvorledes de forskellige samfundsklasser udviklede forskellige politiske ideologier som de fik tilhørsforhold til. I denne del af forløbet er formålet at give eleverne et indblik i de forskellige styreformer der har været i Danmark og hvordan demokratiet har udviklet sig over tid fra enevælde til Grundloven, fra forfatningskampen til systemskiftet, fra kvinders stemmeret til demokratidebat efter anden verdenskrig og endelig velfærdsstaten.
Lektion 1 Demokratiforløb opstart - DR Historien om Danmark, enevælde og oplysningstid
Lektion 2 Den industrielle revolution - Europa
Lektion 3 Den industrielle revolution - Danmark
Lektion 4 Industrialiseringens konsekvenser - Liberalismen
Lektion 5 Industrialiseringens konsekvenser - Socialismen
Lektion 6 Grundloven 1849, treårskrigen, nederlaget i 1864, Grundlovsændringen 1866, Partiet højre
Lektion 7 Forfatningskampen, Venstres gårdmænd får flertal i folketinget, Systemskiftet 1901
Lektion 8 Det radikale venstre, Zahle ministeriet, Lensafløsningen til fordel for husmændene, Påskekrisen 1920
Lektion 9 Arbejderbevægelsen, Louis Pio - Revolutionær eller reformist, Slaget på fælleden, Socialdemokratiet
Lektion 10 Grundlovsændringen i 1915, Kvinders stemmeret, de syv F'er, Grundlovsændringen 1953
Lektion 11 Demokratidebat efter Anden Verdenskrig, Hal Koch
Lektion 12 Nyere tids demokrati-historie, velfærdsstaten, jordskredsvalget i 1973, medlemskab af EU, politik i dag
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Forløb#7 Religionshistorie - Kristendommens Europa
Formålet med forløbet er at give eleverne et indblik i kristendommens betydning for udviklingen i Europa med fokus på reformationen.
Overordnet problemstilling: Hvorledes er Europa gennem tiden blevet påvirket af religion?
Underordnede problemstillinger:
I) Hvordan har kristendommen påvirket den europæiske kultur gennem tiderne?
II) Hvilken indflydelse har kristendommen haft på de europæiske samfunds politik?
III) Hvilke ændringer har der været i synet på religion/kristendommen?
IV) Hvilken indflydelse har reformationen haft på Europa?
V) Hvorfor har Europa udviklet sekulære samfund, mens Mellemøsten er mere præget af religion?
VI) Hvilke andre forhold end reformationen har været medvirkende til sekulariseringen af Europa?
Indhold:
Lektion 1: Den tidlige kristendom i Romerriget + "Danmark er et kristent land"
Lektion 2: Kristendommens indførelse i Danmark - fra vikinger til kristne
Lektion 3: Kristendommens betydning i Middelalderen i Europa
Lektion 4: Korstogene
Lektion 5: Humanismen, renæssancen og den naturvidenskabelige revolution
Lektion 6: Reformationen - Martin Luther I Dokumentar
Lektion 7: Reformationen - Martin Luther II Dokumentar
Lektion 8: Modreformationen, religionskrigene og trediveårskrigen
Lektion 9: Reformationen i Danmark
Lektion 10: Kirken i Danmark efter reformationen
Lektion 11: Hekseforfølgelser
Lektion 12: Pietismen, Oplysningstiden og Grundtvig
Lektion 13: Kristendom, velfærdsstat og demokrati
Historiefaglige metoder
Historiefaglige mål:
Demonstrere indsigt i udviklingen i Danmarks og verdens historie inden for de seneste ca. 500 år, herunder væsentlige
begivenheder og sammenhænge mellem den nationale, europæiske og globale udvikling
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Forløb#6 Mellemøsten
Formålet med forløbet er at give eleverne et indblik i konflikterne i Mellemøsten. Hvordan er konflikterne opstået og hvordan kan man eventuelt løse dem.
Indhold:
Israel-Palæstina konflikten
Den iranske revolution
Iran og Saudi-Arabien konflikten
Shia og Sunni konflikten
Demokratisk sekularisering eller radikalisering
11. september
Det arabiske forår
Fukuyama og Huntington
Materiale:
Henrik Wive Mortensen. Israel. En stat i Mellemøsten. Systime.
Carl-Johan Bryld. Verden efter 1914.Systime.
Dokumentar fra CFU: Bitre rivaler - 3 afsnit
Historiefaglige mål:
demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering
og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Forløb#8 Skriftligt produkt og repetition
Skriftligt produkt:
Eleverne skal skrive en populærvidenskabelig artikel om et af de i undervisningen gennemgåede emner.
Eleverne skal selv formulere 3-4 problemstillinger, som de skal besvare i deres populærvidenskabelig artikel.
Fokus på historisk formidling og evne til at stille relevante historiefaglige problemstillinger.
Repetition:
Eleverne arbejder i grupper med at finde de vigtigste problemstillinger til hvert forløb. Hver gruppe arbejder med hver deres forløb.
Afsluttes med gruppefremlæggelser som repetition for hele klassen, hvor lærer stiller uddybende spørgsmål som forberedelse til eksamen.
|
|
Indhold
|
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
PP til repetitionsfremlæggelse
|
29-04-2026
|
|
Historie opgave
|
01-05-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/144/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64897971673",
"T": "/lectio/144/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64897971673",
"H": "/lectio/144/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64897971673"
}