Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Nyborg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Religion C
|
|
Lærer(e)
|
Lene Nibuhr Andersen
|
|
Hold
|
2025 re-d (2d re)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
1. Introduktion til religion
I dette lille introduktionsforløb introduceres religionsfænomenologiske begreber, særligt med fokus på myte, offer og ritual herunder overgangsritualer. Desuden taler vi i starten af forløbet om hvad religion samt sammenligner klassens forhold til religion med danskernes. Endelig introduceres Ninan Smarts og Bruce Lincolns modeller
Faglige mål:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.
Ca. antal sider læst: 11 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
2. Islam
Dette forløb i islam starter med en introduktion til brugen af Jan Hjärpes model, som bruges til at argumentere for holdninger til sløret og til offentlige bederum på universiteter. Herefter er fokus i forløbet på islams historiske udvikling (formativ periode, middelalder og reformperioden), islams trosforestillinger (troen på Allah, Koranen, dommedag, engle, profeterne og forudbestemmelse), islams ritualer (de fem søjler) samt tre udfordringer islam står overfor i en moderne verden (terrorisme, liberale moskeer og integration samt konversion)
Undervejs bruges modeller af Hjärpe, Smart, Van Gennep og Lewis Rambo
Faglige mål:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for væsentlige sider ved islam, herunder formative og nutidige skikkelser
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en
global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
Kernestof:
- islam set i globalt perspektiv med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt nutidige tekster
Antal sider læs ca. 53
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Ahle, Nibuhr Andersen, Hvithamar og Jensen: Horisont - 2. udgave, Systime; sider: 36-37, 149-155, 159-166, 170-183, 186-192, 196-201, 207-208, 211-215, 217-221
-
Formand for muslimer: Bøn på arbejdspladsen er wellness, ikke et særhensyn - Kristeligt Dagblad 2. april 2025
-
Tekst 1: Om Koranen (Horisont 2. udg. s. 196) - Sura 26 v. 192-200, Sura 75 v. 16-19 og Sura 2 v. 185
-
Tekst 2: Historien om, hvordan ånden kom ind i Adams legeme (Horisont 2. udg. s. 197) - fra al-Kis'i - en skribent i det 11. århundrede
-
Tekst 3: Om profeterne (Horisont 2. udg. s. 198-199) Sura 37 v. 98-109, Sura 4 v. 155-165, 171
-
Tekst 4: Om profeten Muhammed (Horisont 2. udg. s. 200-201) Sura 7 v. 157-158, sura 96 v. 1-5 og Hadithtekst om troens hovedpunkter
-
Tekst 8: Om bønnen Sura 17 v. 78-79, sura 20 v. 130, Sura 5 v. 6, sura 62 v. 9-10, sura 4 v. 103
-
Tekst 9: Interview med Ayub om bøn af Kate Østergaard (Horisont 2. udg. s. 207)
-
Tekst 10: Om fasten, Sura 2 v. 183-187 (Horisont 2. udg. s. 208)
-
Tekst 13: Interview med Ayub om pilgrimsrejsen af Kate Østergaard (Horisont s. 211)
-
+ lektiespørgsmål s. 2.5.1 i OneNoten
-
Evaluering laves i modulet
-
Tekst 17: Marianne satte sig selv fri, da hun konverterede til islam af Layla Freije, Vice Broadly 15. december 2017 (Horisont s. 217-221)
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
3. Kristendom
I dette forløb om kristendom undersøges hvordan denne religion har udviklet sig fra reformbevægelse til verdensreligion (historisk udvikling). Vi starter ved udvalgte dele af Gammel Testamente med en særlig relevans i dag (herunder skabelsesberetningen, syndefaldsmyten samt Guds pagter med Abraham og Moses.
Herudover skal vi arbejde med trosforestillinger i kristendom (næstekærlighed, synd vs. frelse, himmel og helvede) og se på hvordan bl.a. Jesus, Paulus, Luther og moderne teologer forstår ved disse trosforestillinger.
Vi skal desuden undersøge hvordan kristne praktiserer deres religion (her kigger vi nærmere på dåb og nadver som overgangsritualer). Endelig skal vi også undersøge hvilke udfordringer Folkekirken står overfor anno 2025/2026 nærmere bestemt diskursen om flydende køn, Individuel og folkelig fortolkninger samt karismatiske bevægelser.
Undervejs bruges modeller af Van Gennep, Hjärpe, Smart, Lincoln og Forman
Faglige mål:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
- redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
- kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster
Antal ca. sider læst ca. 65 sider
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Ahle, Nibuhr Andersen, Hvithamar og Jensen: Horisont - 2. udgave, Systime; sider: 31-36, 67-82, 84-92, 99-103, 105-109
-
Den apostolske trosbekendelse (Tekst 1 i Horisont s. 113)
-
Bjergprædiken MT 5, 1-48 (Horisont tekst 5 s. 118-119)
-
Romerbrevet kap. 3, 21-31 og kap. 5, 1-21 i Horisont s. 115-116
-
Romerbrevet, kap. 7, 14-25 og kap. 8 v. 1-17 (Horisont T. 7s. 122-123)
-
Jeg kan ikke tro på, at Jesus fysisk stod op af graven, Jyllands-Posten 25. dec 2014 (i uddrag).docx
Supplerende stof:
-
Uddrag fra:1. Mosebog kap. 3 v. 1-241. Mos 15,1 og 17,1-272. Mos 19
-
Lignelsen om den barmhjertige samaritaner (LK. 10.25-37)
-
Astrid Baun: Hvordan ser Gud på vores synd?" fra Jesusnet.dk - (Horisont s. 124-125)
-
Vi er alle tapre syndere - Kristeligt Dagblad 18. august 2011
-
Iben på Herrens mark afsnit 1. Fængselspræsten DR.dk 21, dec 2023
-
Himmelvendt og jordbunden.docx religion.dk 25. januar 2007
-
I modulet læses: Nadverritualets indstiftelse, LK 22, v. 7-30 (Horisont t. 2 s. 114)
-
Nikolaj, Nicolas og ham der Gud, Berlingske Tidende, 2005 - tekst 17 i Horisont
-
Om begrebet karisma - fra begrebsnøglen til religion.docx
-
"Helbredelsen af manden med den visne hånd" MK 3.V.1-12, "Stormen på søen" MK 4 v. 35-39 og "Bespisningen af de fem tusind" LK 9. v. 10-17
-
I Hillsong er det helt normalt at være bibeltro, Kristeligt Dagblad 18. oktober 2025.docx (Læses i modulet)
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
4. Buddhisme
I dette forløb om buddhisme arbejdes der med buddhismens historiske udvikling, troen og ritualerne samt hvilke udfordringer buddhismen står overfor i dag i et moderne samfund (fokus på konvertitbuddhister og immigrantbuddhister) . Der er undervejs fokus på såvel klassiske som repræsentative tekster. Følgende modeller blive anvendt: Spiros typolologi over måder at være buddhist på, Smarts model, Van Genneps overgangsritualmodel, Lewis Rambos konversionsmodel og endelig Jan Hjärpes krydsmodel. Vi arbejder med følgende begreber: Buddha, Dharma (de fire ædle sandheder), Sangha, Karma, Metta, Kiruna, bodhisattva, kosmologi, ordination, klosterliv, lægbuddhister, migrantbuddhister og konvertitbuddister.
Faglige mål der trænes i forløbet:
- redegøre for væsentlige sider af yderligere én større, nulevende religion med en længere historie og global betydning og udbredelse
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig
- relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof der gennemgås:
- væsentlige sider af en anden af de større, nulevende religioner med en længere historie og global betydning og udbredelse. I arbejdet skal indgå både tekster fra religionens historie samt nutidige tekster
- religionernes centrale fænomener og religionsfaglig terminologi og metode.
Antal sider læst: ca. 38
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
5. Bioetik
I dette 4. emne har der været fokus på bioetik. Følgende har været gennemgået: determinisme og indeterminisme, pligt- og konsekvens/nytteetik, fosterdiagnostik, assisteret reproduktion, aktiv dødshjælp, organdonation og AI genererede sorgrobotter.
Undervejs er der også vinklet til islams, kristendommens og buddhismens forståelse af de etiske emner vi har været igennem.
Faglige mål:
- redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion eller et veldefineret religionsfagligt emne
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
Kernestof
væsentlige sider af yderligere én valgfri religion, et veldefineret religionsfagligt emne eller en religionsvidenskabelig teori
Antal sider læst ca. 22
|
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Religion og etik - grundbog til etik i religionsfaget, Dorthe Thelander, Systime.nu 2016 afsnit 1 om etiske teorier.docx
-
Tekst 1: Immanuel Kant: Af "Grundlæggelse af moralens metafysik, 1785 (i uddrag) fra: Den optimale behandling - om medicinsk etik, 2001 af Poul Storgaard Mikkelsen
-
Tekst 2: Jeremy Bentham: En indføring i principperne for moral og lovgivning, 1789 (uddrag)fra: Den optimale behandling - om medicinsk etik, 2001 af Poul Storgaard Mikkelsen
-
Tekst: Brug ikke fosterdiagnostik til at fravælge barnet, 24. januar 2016 Indre Missions Tidende Sektion (I uddrag)
-
Tekst: Kronik: Ja, man har ret til at vælge sine børn : 8. juli 2011 Information (i uddrag)
-
Tekst: "Bare jeg snart kan få det der fra Freja" - 20. april 2014 Jyllands-Posten (i uddrag)
-
Dokumentar: Født som reservedel - designet til at redde en anden, TV2 2013
-
Tekst: »Jeg har bedt min mand om aktiv dødshjælp« - Berlingske Tidende 12. sep 2016 (i uddrag)
-
Tekst Overlæge: Med aktiv dødshjælp tager vi magt over mere, end vi kan magte - Kristeligt Dagblad 19. maj 2015
-
Deadline om sagen om Ebbe Preisler
-
Tekst: "Nej til organdonation, sagde Britt Poulsen, da hendes søster døde" - Kristeligt Dagblad 12 jan. 2017 (i uddrag)
-
Tekst: "Ja til organdonation, sagde Jette Kristine Pedersen, da hendes mor døde" - Kristeligt Dagblad 12. jan. 2017 (i uddrag)
-
Kunstig intelligens vil vække afdøde elskede til live igen. Men er det en god idé - Politiken 12. nov 202.docx
-
Se evt. videoerne nedenfor igennem så I ved hvad nytte/konsekvensetik og pligtetik erhttps://religionsnoerden.dk/etik
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/144/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64971916831",
"T": "/lectio/144/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64971916831",
"H": "/lectio/144/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64971916831"
}