Holdet 2b Fy (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2b Fy (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Termisk energi Der er fokus på introduktion til fysik med henblik på fysiske størrelser. I forløbet systematiseres og samles op og på den viden, som eleverne har fået i naturvidenskabelig grundforløb. Øvelser: Specifikvarmekapacitet af faste stoffer, Smeltevarmen for is Demoforsøg: Specifik varmekapacitet vha. elkedler og effekt
Indhold	Kernestof: Finn Elvekjær og Torben Benoni: FysikABbogen 1, Systime; sider: 178-180, 184-186, 189-192, 196-198
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Energi og kræfter Kraftbegrebet indføres og vi ser på: tyngde-, normal-, fjeder- og gnidningskraften. Sammenhængen mellem kræfter og energi indføres i form af kraftens arbejde, som benyttes til at udlede formlerne for hhv. potentiel- og kinetisk energi. Desuden indføres begreberne effekt og nyttevirking. Eleverne introduceres til LoggerPro og vi arbjeder med videoanalyse, hvor eleverne har benyttet deres mobiltelefoner til at optage filmsekvenser af opbejkter i bevægelse Vi arbejder med bogen FysikABbogen1 samt noter i onenote Forsøg: Måling af tyngdekraft, Hookes lov, Bevarelse af mekanisk energi, Schürholz eksperiment
Indhold	Kernestof: Finn Elvekjær og Torben Benoni: FysikABbogen 1, Systime; sider: 71-87, 140-142, 152-156, 158-168, 171 Prøve i fysik. Husk bog og hvad I plejer at bruge
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Tryk og opdrift Der arbejdes med tryk og måling heraf. Desuden fokuseres der på at udlede udtryk for trykket i dybden samt Archimedes lov ved hjælp af den kraftanalyse, som vi har lært i forløbet om kræfter. Vi ser på gasfysik og idealgasligningen med henblik på gaslovene Forsøg: Trykket som funktion af dybden, Archimedes lov Boyle-Mariottes lov Demoforsøg om Gay-Lussacs lov
Indhold	Kernestof: Finn Elvekjær og Torben Benoni: FysikABbogen 1, Systime; sider: 90-95, 97-102, 105-107, 112-114, 116-118, 122-123
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Bølger Generel fysik om bølger introduceres og benyttes på hhv. lyd og lys. Emner: Optisk gitter, brydning og reflektion, Lydens hastighed og lydstyrke, Dopplereffekt, Stående bølger i forbindelse med strenge- og blæseinstrumenter. Øvelser: Bølgelængden af en laser Bestemmelse af lydens hastighed med klaptæ Bestemmelse af lydens hastighed målt i Boomwhackers Bestemmelse af brydningsindeks Snorbølger Afstandskvadratloven.
Indhold	Kernestof: Finn Elvekjær og Torben Benoni: FysikABbogen 1, Systime; sider: 202-213, 219-221, 224-250
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Ellære Vi arbejder med grundlæggende begreber i ellæren. Komponenterne: Resistor, glødepære, diode, temperaturølsom resistor, lysfølsom resistor og spændingskilde undersøges med henblik på deres egenskaber. Desuden har eleverne deltaget i en workshop, som sdu sønderborg afholdt om måling på sensorer og kredsløb med henblik på at måle temperaturer. Øvelser: Joules lov Spændingskilde karakteristikker og ohms lov resisterkoblinger resistansen af en leder,
Indhold	Kernestof: FysikABbogen 2, Systime; sider: 10-13, 16-18, 21-23, 27-29, 33-35, 37-39, 42-47 Supplerende stof: Aflyses Lav desuden opgaverne på siden Opgaver (Webvisning). Brug ikke emre end 15 minutter på opgaverne. Læs siderne så i er klar til øvelse. Vi deler jer op. Alle der har valgfag i 4. modul kommer her og dem der ikke har valgfag kommer i 4 modul. Skim siden 3.1.1 Hvad er innovation? (Webvisning) igennem Læs eksperimentel eftervisning af joules lov. Det er på side 44-45 i fysikABbogen2 Vi deler jer op til øvelser igen. I skal læse side 31 øvelse 5,5 om resitivitet og overvej hvorledes du vil lave databehandlingen på dine data Fusionsenergi.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Kernefysik Vi arbejder med ustabile kerner, der udsender hhv. alfa, beta og gamma stråling, hvor kernekortet og hvorledes det benyttes indføres. Der er fokus på sammenhæng mellem energi og masse, Q-værdi, fission og fusion, samt absorption af radioaktiv stråling. Forsøg: Henfaldsloven med terningekast Halveringstid af Barium-137 Halveringstykkelse Afstandskvadratloven
Indhold	Kernestof: FysikABbogen 2, Systime; sider: 126-137, 149-170
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Atomfysik Vi arbejder med Bohrs atommodel og sammenhængen mellem absorberet/emiteret lys og atomers energiniveauer, der er indgående behandlet i forbindelse med absorptions- og emissionsspektre. Øvelser: Bestemmelse af plancks konstant Spektralanalyse (demoforsøg)
Indhold	Kernestof: FysikABbogen 2, Systime; sider: 54-58, 61-69, 72-77, 80-84
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Kosmologi Der arbejdes afstandsbestemmelse i universet ved hjælp af: Rødforskydning og Hubbles lov, Parallaksemetoden og Cephidemetoden. Desuden er baggrundsstrålingen behandlet og i den forbindelse har vi målt solens overfladetemperatur ved hjælp af et spektrometer
Indhold	Kernestof: FysikABbogen 2, Systime; sider: 92-103, 105-109, 112-119, 122-123
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Kinematik Der er arbejdet med generel sammenhæng mellem position, hastighed og acceleration for bevægelser. Bevægelse med hhv. konstant hastighed og accerelation er grundigt behandlet. Vi har kort set på bevægelser, med varierende acceleration. Newtons love indføres og opgaverne som vi løste ud fra energibetragtninger i 1. g, kan nu beskrives med bevægelsesligningerne. Ovenstående er benyttet på det skrå kast, harmonisk svingning, Jævn crikelbevægelse, samt centralbevægelse i forbindelse med planeter og satellitter Forsøg: Newtons 2. lov på køreskinne Eleverne har lavet eksperimentelt gruppeprojekt i et af emnerne: Det skrå kast, Jævn virkelbevægelse, Harmonisk svingning for et fjederpendul eller luftmodstand.
Indhold	Kernestof: FysikABbogen 2, Systime; sider: 181-197, 202-206, 209-213, 216-223, 226-228, 235-236, 238-249
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb