Holdet 2024 me-2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Nyborg Gymnasium
Fag og niveau Mediefag C
Lærer(e) Anne Knudsen
Hold 2024 me-2 (1gme-2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 grundforløb i mediefag
Titel 2 Pilotproduktion: The Room
Titel 3 FIKTION: Katastrofen i flere genrer og formater
Titel 4 EKSAMENSPRODUKTION
Titel 5 Den virkelige katastrofe - Dokumentar

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 grundforløb i mediefag

Med henblik på at introducere eleverne til næranalyse samt filmterminologi, indledes skoleåret med et intro/grundforløb, der vil fokusere på begrebsafklaring, -introduktion samt -eksemplificering. Eleverne prøver begreber af i praksis via flere citat/næranalyser i såvel plenum som i grupper.

Litteratur:

- Bog: Levende Billeder s. 12 - 50 (dvs. alt om filmiske virkemidler og dramaturgi).
- Fagtekst om FEMO-principper: https://mediefagsydkysten.wordpress.com/2017/06/22/femo-
genvej-til-filmiske-frames/
(incl. Dorte Granilds essay)
- Richard Raskins 7 parametre for den vellykkede filmproduktion.

Vi ser mange citater til eksemplificering og arbejder især med citater fra: Breaking Bad (primært fokus på særligt æstetik og dramaturgi),
American psycho (anslag),
The Silence of the lambs,
Breaking bad, one minute (fokus på fremdriftskomponenter).

Første modul indledes med særligt fokus på anslaget i en film eller tv-serie.


Undervejs i forløbet har eleverne lavet flere opfølgende mindre praktiske produktioner med mobiltelefon, således at teorien kontinuerligt blev omsat til praksis. Målet hermed var at styrke elevernes praktiske forståelse for faget. øvelserne havde bl.a. fokus på:

- Beskæring og perspektiv
- klipning
- FEMO
- Dramaturgi og brug af lyd


Faglige mål

o anvende viden om filmiske og dramaturgiske virkemidler i forbin-
delse med analyse af film, tv og nyere medier
o Kendskab og anvendelse af begreber: filmiske virkemidler
o Kendskab til analyse, træning af næranalyse
o Forståelse for filmens udtryk
o foretage en mediefaglig perspektivering af film, tv og nyere medier
ud fra en valgt kontekst

Almene mål
o Forskellige arbejdsformer
o Gruppearbejde
o Mundtlig udtryksfærdighed
o Basis for analytiske kompetencer (terminologien)

Progression

Hensigten var at introducere til filmens fremstillingsform. Eleverne skulle
herigennem stifte bekendtskab med filmens form og indhold. De skulle
lære terminologien til filmanalyse for på sigt at kunne udtrykke sig klart om
det audiovisuelle univers. Der er som beskrevet ovenfor arbejdet praktisk med de mediefaglige begreber.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Pilotproduktion: The Room

The Room

Denne relativt stiladserede øvelse, der skal introducere eleverne kort til præ-, produktion samt postproduktion, skal lære eleverne at fortælle deres stramt fortalte historie via billede og lyd med særlig fokus på genrebevidsthed, fremdriftskomponenter samt FEMO-principperne i præ- og produktionsdelen og herudover med særlig fokus på klippeteknikker, farve- og lydbrug i postproduktionen.

Eleverne skal herudover lære det essentielle i at kunne se kritisk på egen produktion, stramme den op via feed back og feed forward fra klassekammerater og lærer samt være målgruppebevidste.

Hensigten var at alle elever skulle prøve kræfter med en produktion. I
denne miniproduktion er hensigten at de særdeleshed opnår en fortrolig-
hed med det at lave sammenhængende praktisk øvelse, som blev filmet og redigeret på deres egne telefoner, men også kende til anvendelsen af redigerings-
udstyr. Samtidig skulle de lære at se kritisk på deres egen og andres pro-
duktioner.

Faglige mål:

o betjene optage- og redigeringsudstyr (til denne øvelse brugte eleverne primært egne telefoner)
o grupperne skulle planlægge og gennemføre en medieprodukti-
on
o arbejde med mediefaglige værktøjer i præproduktionsfasen
o redigeringsprincipper og redigeringsteknik
- Være bevidste om genre og målgruppe
- samarbejde og opfylde de af læreren stillede krav til øvelsen.

Væsentligste arbejdsformer
Projektarbejdsform/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde


Beskrivelse af øvelsen,

THE ROOM:

En person er fanget i et rum. Hvorfor, hvordan og hvorledes han/hun reagerer er op til fortolkning. Personen må ikke forlade rummet i filmen.

Opgaven tager udgangspunkt i FEMOprincippet, som eleverne SKAL implementere på en eller anden måde i samtlige indstillinger i filmen. Derudover skal filmen være spækket med fremdriftskomponenter samt være særdeles stramt klippet.


BENSPÆND til eleverne:

· Én location
· Anvendelse af FEMO-principperne i HVER indstilling MED tydeligt formål.
· Anvendelse af MINDST 4 forskellige fremdriftskomponenter
- bevidsthed om valg af lydbillede, perspektiv og beskæring.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 FIKTION: Katastrofen i flere genrer og formater

Katastrofen kommer i flere genrer og formater - ET FIKTIONSFORLØB

I forløbet vil vi især lægge vægt på genrebegrebet og gå i dybden med genreanalysen. Dette vil vi gøre ved at beskæftige os med katastrofefilms-genren og undersøge, hvilke genremarkører (herunder essentielle filmiske virkemidler samt dramaturgiske forhold), denne fiktionsgenre indeholder.

Eleverne vil både blive introduceret til den overordnede genre, men vil samtidig stifte bekendtskab med de genrer, som katastrofefilmen har det med at blande sig sammen med (herunder særligt horror, som eleverne får særligt kendskab til via The Last of Us, sæson 1 afsnit 1 og 2 samt en enkelt scene fra afsnit 5 (HBO/MAX)) – herved introduceres de også for genrehybrider. Eleverne vil se én spillefilm (The day after tomorrow) eleverne vil lave næranalyse af udvalgte citater som hver repræsenterer hver deres katastrofefilmsgenre: Den monstrøse katastrofe, den menneskeskabte samt den naturskabte og meteorologiske og ydermere den postapokalyptiske.

Eleverne vil desuden blive introduceret for, hvordan der dramaturgisk er forskel på spændingsopbygningen i hhv. Spillefilm og tv-serier. Eleverne vil med særlig fokus på The Last of Us blive introduceret til den 3. guldalder og "The HBO playbook". Eleverne vil desuden via disse genre- og distributionskanalforhold blive bevidstliggjort om særlige målgruppe/seerforhold, der gør sig gældende i denne forbindelse.

Vi kigger desuden på udvalgt computerspilsteori (genre samt dramaturgi)  og sammenligner udvalgte scener med The last of US (computerspillet) med The Last of Us (tv-serien) --> tværmedialitet.


Materiale:
Værk/Film: The Day After Tomorrow, 2004
Tv-serie: The Last of Us, sæson 1, episode 1 og 2, HBO, 2023 herudover klip med fokus på western-træk fra episode 6.
-gameplay af The Last of Us 1: https://www.youtube.com/watch?v=GV-fXI5Ti4E
gameplay af The last of Us 2: https://www.youtube.com/watch?v=xHS4AG0-3ho

Vi ser og arbejder med citater fra:
The Silence of the lambs, Godzilla, Independence Day, Armageddon, Deep Impact, world war Z, Dexter, American Horror Story, Orange is the new black, Breaking bad, Paranormal Activity, The Blair Witch project, REC.
De citater, der er set via streamingtjenester er ikke listet her. De citater, der er tilgængelige på youtube følger her:

1. Independence day, Roland Emmerich (1996)
Se indtil 1:45 inde i citatet: https://www.youtube.com/watch?v=vjFG-4Ge668

2. Godzilla (2014) Gareth Edwards
https://www.youtube.com/watch?v=xYVuAlNeF2U

3. Deep Impact (1998) Mimi Leder
https://www.youtube.com/watch?v=vQWmd8REdaE

4. The Day After Tomorrow (2004) Roland Emmerich
https://www.youtube.com/watch?v=GmjAp2eRDH0

5. World War Z (2013)Marc Foster
Spol frem til 1:00 inde i citatet https://www.youtube.com/watch?v=w8ui9l0krZk

6. Armageddon (1998) Michael Bay
https://www.youtube.com/watch?v=Zje91xTd6Lc

Rec.
https://www.youtube.com/watch?v=VfI14lvYHp0

Paranormal Activity:
https://www.youtube.com/watch?v=bKy6BtAbTU8&t=58s

The Blair Which project:
https://www.youtube.com/watch?v=7PfDjA-3RP4

Teori:
Bog: grundbog i mediefag: Levende Billeder s. 12 - 50 (filmiske virkemidler og dramaturgi)
Bog: TV-serier af Per Helmer Larsen om additive og kausale narrative elementer samt generel seriedramaturgi og kort teori om følejeton- og episodeserier.
Fagtekst/teori/mindre kompendium: Katastrofefilmen som genre (Af Freia Andersen, Viborg Kathedralskole)
Modeller: Gallup kompas og Minerva
Fagtekst: Horror (Af Michael Højer, Favrskov Gymnasium)
Fagtekst/pp: Nyere amerikanske TV-serier (Af Andres Halskov) - herunder blik på den længere fagtekst også af Andreas Halskov; Den hvide mands byrde.
Fagtekst/pp: Transmedialitet, tværmedialitet og mediekonvergens
Bog: Gamplay - analyse af videospil i mediefag, Martin Houlind, 2019, side 16-21, side 28-31 samt side 106 - 111 (om computerspillet som genre, adventurespillet samt computerspillets dramaturgi).
Teori om mockumentarygenren fra Levende Billeder.
Fakta- og fiktionsskema samt teori fra Levende billeder om "genrekontrakt".


Mediefaglige metoder:
Shot to shot (næranalyse), genreanalyse, tematisk analyse, komparativ analyse (særligt mellem The Last of Us serien >< computerspillet, receptionsanalyse (med særlig fokus på horror- samt katastrofegenrens ambivalente fascination hos målgruppen).

Arbejdsmetoder:
Kombination af klasseundervisning, gruppearbejde, fremlæggelsesarbejde med citatanalyse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 EKSAMENSPRODUKTION

Præproduktion, produktion og postproduktion

Eksamensproduktionen forløber over hele foråret parallelt med faktaforløb om dokumentarfilm. 

Præproduktion:

Eleverne refererer løbende til AK og gennemgår derpå med klassekammerater for feed back og feed forward:

Pitch og præmis
Synopsis
Step-outline

Eleverne diskuterer og vurderer tidligere eksamensproduktioner, så de får en fornemmelse for "den gode produktion". Eleverne lærer her værdien i at det ikke er nok at demonstrere færdigheder inden for filmiske virkemidler, men at dramaturgi og plot skal sikre den gode historie og aktivtere seerens følelsesmæssige investering i filmen.

Eleverne træner og diskuterer via kreative øvelser brug af aktantmodellen og forskellige dramaturgiske modeller ifbm. udarbejdningen af deres præmis og plot og overordnede dramaturgi for deres eksamensfilm.

Vi har særligt fokus på:
- Den gode historie
- identifikation og seer-investering i hovedkarakteren.
- plotlinjer og vendepunkter
- Aktantmodel
- point-of-attack-model (en kortfilmsvenlig tilpasning af berettermodellen)
- tre-akter-modellen
- Raskins 7 kortfilmsparametre
- fremdriftskomponenter
- tidlig indtænkning af målgruppe


Produktion:
Optagelse
- essensen af FEMO-principperne
- indføring i basale optageprincipper
- Gruppemedlemmernes rollefordeling
- Do's and dont's when shooting

Post-produktion
redigering.
- indføring i lavpraktiske kneb ifbm. bl.a. color grading og "hurtigt ind - tidligt ud"-værdien i klipning.
- "midtvejs"feedback og feedforward gruppevis.
- slutteligt havde eleverne stor fokus på at være selvrefleksive og kritiske overfor egen produktion. De arbejdede med at stille spørgsmål til egen og andres produktion, reflektere over til- og fravalg af filmiske og dramaturgiske virkemidler og på denne måde forberede deres fremlæggelse/gruppeeksamen over filmen.

Litteratur:
Levende Billeder: Minerva og Gallupkompas s. 263-266
Litteratur om Richard Raskins 7 kortfilmsparametre:
https://filmfestival.dk/off-aaret-rundt/med-skolen-i-biografen/de-7-parametre/

Vi har særlig fokus på:

o planlægge, gennemføre og distribuere en medieproduktion i
grupper
o anvende viden om filmiske og dramaturgiske virkemidler
o arbejde med mediefaglige værktøjer i præproduktionsfasen
o tilpasse udtryksform til indhold, genre, kommunikationssitua-
tion og distributionskanal
o forholde sig analytisk til produktionsprocessen og egen pro-
duktion.
o optageprincipper
o redigeringsprincipper og redigeringsteknik
o distributionskanaler og delingsværktøjer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Den virkelige katastrofe - Dokumentar

Dokumentarer med katastrofen som omdrejningspunkt.

Vi vil nu bygge videre på elevernes viden og forforståelse om det overordnede emne "Katastrofegenren" og se på, hvorledes katastrofen kan udspille sig indenfor faktaformatet, dokumentaren.

Eleverne lærer om såvel, fakta- fiktions- samt blandingsgenrekoder.
Eleverne præsenteres overordnet for dokumentargenren samt dens primære undergenrer (med særlig fokus på den dybdeborende og sekundært fokus på den deltagende og den observerende ) og deres individuelle genrekarakteristika. Herudover beskæftiger vi os med dokumentartyper, der anvender en stor mængde arkivmateriale, dramatiseringer samt CGI, hvorfor vi også vil kigge på effekten af dette.

Vi indleder med et overordnet perspektiv - såvel genremæssigt som historisk - på dokumentarens mange facetter og snakker særligt om virkelighed >< iscenesættelse samt dokumentarens ærinde.

Herudover arbejdes der med dokumentarserien, Estonia, som kan ses på HBO/MAX hvor vi bl.a. ser på genrekoder, fakta og fiktionskoder, og herpå diskuterer seriens troværdighed (brugen af dramatisering og den dramaturgiske opbyggelse af idyl, som lægger grobund for vendepunktet: færgen synker, samt brug af manipulation og efterfølgende redigering. Vi har fokus på Estonia som TV-serie og ser afsnit 1 "Katastrofen", hvor færgens forlis fortælles via dramatisering (rekonstruktioner) samt overlevendes vidneberetninger og herpå ser vi dele af afsnit 2, for at forstå seriens følejetonformat (teknisk set er det dog nærmere en miniserie) samt afsnit 5, hvor instruktøren for første gang træder synligt frem og færgen undersøges med en drone af dokumentarholdet. Estonia er vores "hovedværk" i vores dokumentarforløb om katastrofen.

Vi vender herpå kort blikket mod den DR-producerede serie, Danske Katastrofer og ser lidt af afsnit 2 af første sæson: Hans Hedtofts skibsforlis. Vi drager paraleller til spllefilmen, Titanic og kigger på hvordan et skibsforlis kan se ud i fiktionens verden kontra fakta. Vi ser ligeledes også lidt af filmen "Downfall" (Netflix). Vi har Danske Katastrofer særligt fokus på, hvorledes denne dokumentarserie kontrasterer Estonia og Downfall i brug af dramaturgi samt filmiske virkemidler samt fakta- og fiktionskoder.

I løbet af forløbet taler vi overordnet om:
- Dokumentarens ærinde - herunder "seerinvestering" og identifikation samt appelformer
- Dokumentarens troværdighed
- placering af dokumentaren på en såkaldt "troværdighedslinje":

total iscenesættelse             ><.                 total virkelighed

Materiale:
Estonia, afsnit 1 og begyndelsen af afsnit 2 samt afsnit 5 fra afsnittets begyndelse til og med 26 minutter inde.
Downfall - the case against Boeing, Netflix. 2022 (Dokumentarfilm - vi så cirka halvdelen).
Danske Katastrofer, DRTV, afsnit 2, Hans Hedtofts skibsforlis.
Citater fra Operation X, Den hemmelige krig og Armadillo.

Teori:

Levende Billeder:  Dokumentargenren samt fakta og Fiktion side 57 - 59 midten, 133 - 134 midten, 154 - 156 og side 88 - 89 (om jeg-dokumentaren).
Målgruppeanalyse: side 263-266

Kompendium Dok C 1+2, hvor eleverne særligt læser om den deltagende, den dybdeborende og den observerende dokumentar.

TVTVTV med Ane Cortzen og Anders Agger om iscenesættelse >< virkelighed og essensen i synlighed af brug af iscenesættelse over for seere. Direkte link til onedrive indsat i onenote.

skema med oversigt over fakta- og fiktionskoder.

Levende Billeder om Hovedlinjer i TV's historie:
- Fase 1: DR's monopol (1951-88)
- Fase 2: Tv i konkurrence (1988-2004)
- Fase 3: Tv som online-medie (2004-)

Metoder:

Overordnet citatanalyse, genreanalyse. kort tematisk analyse samt receptionsanalyse og særligt fokus på fakta- og fiktionskoder herunder autenticitetsmarkører.
Komparativ analyse ift. særligt Danske Katastrofer (DR2) overfor Downfall (Netflix).

faglige mål:

at kunne skelne mellem fakta og fiktion
at kunne reflektere over troværdighed
have overblik over fakta- og fiktionskoder
kendskab til dokumentaren som genre og udvalgte undergenrer
at kunne jonglere med "katastrofe" som tema i nu både fiktionsfilm/serier og fakta-film/serier
at kunne reflektere over distributionskanalens betydning ift. danske katastrofer (DR2) og Downfall (Netflix).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer