Holdet 2025 ps-2g-2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nyborg Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Clara Vestergaard Lund, Maria Ullum Kristensen
Hold 2025 ps-2g-2 (2gps-2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 0) Introduktion til Psykologi C
Titel 2 1) Barndommens fundament: Omsorg, svigt og resilie
Titel 3 2) I gruppens greb: Når fællesskab bliver farligt
Titel 4 3) Hukommelsen er upålidelig - bør man stole på v
Titel 5 4) Livet som gymnasieelev

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 0) Introduktion til Psykologi C

Introduktionsforløb til psykologi som fag med fokus på, hvad psykologi er, herunder forskellen mellem hverdagspsykologi og videnskabelig psykologi samt en introduktion til forskellige psykologiske retninger. Derudover blev eleverne introduceret til centrale psykologiske forskningsmetoder (eksperiment, observation, spørgeskema og interview) samt metodiske udfordringer som forsøgseffekter, fejlkilder og etiske overvejelser. Eleverne arbejdede anvendelsesorienteret ved i grupper at udarbejde et undersøgelsesdesign om elevers trivsel med udgangspunkt i forskellige forskningsmetoder.

Materialer:


Kapitler fra: Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje, 3. udgave, Systime 2018

- Hvad er psykologi? s. 9-10
- Den mangfoldige psykologi, s. 11-22

Kapitler fra: Jensen og Quorning, Charlotte Tieka og Katrine: Undersøgelser i psykologi, Systime (2018)

- 1. Metode og kritiske overvejelser

- 1.1 Forskningsmetoder

o Kvantitativ og kvalitativ metode
o Observation
o Spørgeskema
o Interview
o Eksperiment
o Oversigt over kvantitative og kvalitative metoder

- 1.2 Forsøgseffekter og fejlkilder

o Undersøgelseseffekten
o Selvrapportering
o Pygmalioneffekten
o Repræsentativitet
o Undersøgelsesrammer
o Validitet
o Reliabilitet

- 1.3 Etiske overvejelser

Artikler:

- Prakash, Thomas: Forskeres feltarbejde på Roskilde Festival afslører, at kokain er blevet normaliseret, DR (08.07.2025)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 1) Barndommens fundament: Omsorg, svigt og resilie

1) Barndommens fundament: Omsorg, svigt og resiliens

I dette forløb arbejdede eleverne med tidlig udvikling og betydningen af omsorg og tilknytning for barnets psykologiske udvikling. Der blev arbejdet med udviklingspsykologiske teorier, herunder Daniel Sterns teori om selvets udvikling samt John Bowlbys tilknytningsteori og Mary Ainsworths tilknytningstyper. Derudover blev klassiske undersøgelser inddraget, bl.a. Still-face-eksperimentet, Harlows abeeksperiment og undersøgelser af rumænske børnehjemsbørn. Forløbet omfattede også arbejde med omsorgssvigt, dets former og konsekvenser for barnets udvikling samt begreberne risiko og resiliens.

Materialer:

Kapitler fra: Ravn og Wolf, Flemming André Phillip og Troels: Psykologi - fra celle til selfie, Columbus (2020)

- 2.6: Den gode omsorg

- 2.7: Omsorgssvigt

- ”Rumænske børnehjemsbørn” i 2.10: Omsorgssvigt og hjernen

- Uddrag af et interview med Lisbeth Zornig Andersen i 3.7.4 Resiliensskabelse på kulturelt plan


Kapitler fra: Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje, 3. udgave, Systime 2018

- Daniel Stern, s. 85-99
o Herunder ”Begyndende selv”, ”Kerneselv”, Det subjektive selv”, ”Det verbale selv”

- Case: Lene og Tanja

- John Bowlby og Mary Ainsworth, s. 100-106

- Eksperiment med abeunger, s. 119-120

- Børns reaktioner på omsorgssvigt, s. 126-129

- De rumænske børnehjem (Michael Rutters længdesnitsundersøgelse), s. 124

- Risiko og resiliens, s. 130-135


Andet:

Pedersen, Christian Skjødt: ”Det nødvendige samspil” i ”Digitale forældreeffekter?” i Forældre - hvor meget betyder de egentlig?, Systime (2019)


Tv-programmer/video:

- ”Mød dit urmenneske - Forældre og børn” (E02), DR1 (2018)

- ”Er du mors lille dreng?”, TV2 (1998)

- ”Er du mors lille dreng - 10 år senere”, TV2 (2008) (uddrag: 14.25 min. - 19.30 min.)

- Klip fra Youtube: Growing up in a Romanian orphanage - BBC News
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 2) I gruppens greb: Når fællesskab bliver farligt

2) I gruppens greb: Når fællesskab bliver farligt

I dette forløb arbejdede eleverne med socialpsykologiske processer i grupper og med, hvordan gruppedynamikker kan påvirke menneskers holdninger og handlinger. Der blev arbejdet med forskellige typer af grupper og begreber som ind- og udgrupper, referencegrupper samt kollektiv adfærd. Derudover blev centrale socialpsykologiske fænomener som konformitet, gruppepres, gruppetænkning og gruppepolarisering behandlet. Forløbet inddrog klassiske socialpsykologiske eksperimenter, bl.a. Aschs konformitetseksperiment, Milgrams lydighedseksperiment, Sherifs Robbers Cave-eksperiment og Zimbardos Stanford Prison-eksperiment. Afslutningsvis blev der arbejdet med forklaringer på destruktiv gruppeadfærd, herunder deindividualisering, dehumanisering og moralsk frakobling samt Baron-Cohens teori om ondskab som fravær af empati.

Materialer:

Kapitler fra: Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje, 3. udgave, Systime 2018

- Socialpsykologi, s. 375

- Massehypnose, s. 376-377

- Hvad er en gruppe?, s. 378-381

- Intergruppekonflikter, s. 391-392

- Gruppepres og social kontrol, s. 381-386

- Lydighedens dilemma, s. 470-474

- Zimbardo og virkelighedens fængsel, s. 474-477

- Moralsk frakobling, s. 477-481

- Fravær af empati, s. 465-467


Artikler:

- Klingsey, Mette: ’Vi er ligesom søstre, ik’, Information (21.03.2005)

- Hammer, John Ludvig: Forskere angriber klassisk psykologi-eksperiment, Videnskab.dk (22.11.2012)

- ”Gruppementalitet gør os til brutale bødler”, Illustreret Videnskab nr. 5/2008

- Hansen, Jesper Sølund: Debat: Forråelsen ramte også mig, Politiken (15.05.2004)


TV-programmer/video:

- “Menneskedyret” (E04), TV2 (2005)

- “Menneskedyret” (E01), TV2 (2005)

- Klip fra Youtube: 5 Minute History Lesson, Episode 3: Robbers Cave

- Klip fra Youtube: Asch Conformity Experiment

- Klip fra Youtube: Milgram Obedience Study
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 3) Hukommelsen er upålidelig - bør man stole på v

3) Hukommelsen er upålidelig - bør man stole på vidneudsagn?

I dette forløb arbejdede eleverne med, hvordan menneskets hukommelse ikke fungerer som en film, der kan genafspilles, men derimod er rekonstruktiv og påvirkelig. Der blev arbejdet med psykologiske teorier om hukommelsens opbygning, kognitive skemaer, opmærksomhed og social perception samt med, hvordan erindringer kan forvrænges, glemmes eller påvirkes. Gennem klassiske eksperimenter og undersøgelser blev der bl.a. arbejdet med falske erindringer, øjenvidneudsagn og hukommelsens kontekstafhængighed. Afslutningsvis blev der sat fokus på betydningen af hukommelsens begrænsninger i retssystemet samt på metoder, der kan øge pålideligheden af vidneforklaringer.

Materialer:

Kapitler fra: Larsen, Ole Schultz: Psykologiens veje, 3. udgave, Systime 2018

- Kognitiv psykologi, s. 167-169

- Bartletts hukommelsesforskning, s. 169-172

- Kan vi stole på det, vi husker?, s. 195-199

- Stereotyper, s. 186-188

- Opmærksomhed, s. 176-179


Kapitler fra: Riisager, Magnus mfl., ”Kapitel 10: Tema – Vidnepsykologi” i PsykB, Frydenlund (2026)

- 10.2 Grundlæggende om den menneskelige hukommelse

- 10.2.1 Sansehukommelsen

- 10.2.2 Arbejdshukommelsen

- 10.2.3 Langtidshukommelsen: kodning, lagring og genkaldelse

- 10.2.4 Langtidshukommelsens opbygning

- 10.2.5 Begrænsninger ved hukommelsesmodeller

- 10.2.6 Hukommelsen er rekonstruktiv

- 10.7 Forhørsteknikker og interviewmetoder

- 10.7.1 Det kognitive interview

- 10.7.2 Det udvidede kognitive interview

- 10.5 Stereotyper, fordomme og vidneudsagn


Kapitler fra: Jensen og Quorning, Charlotte Tieka og Katrine: Undersøgelser i psykologi, Systime (2018)

- 3.2 Kan vi stole på øjenvidner?

- 3.3 Har du falske minder?


Artikler:

- Møller, Maria Runøe: Forskning punkterer myte: Langt de fleste griber ind over for vold, TV2 (10.07.2019)


TV-programmer/video:

- ”Når politiet lyver”, TV2 (2018)

- ”Hjernevask - Kan du stole på din hukommelse?” (E01), DR2 (2013)

- Klip fra Youtube: Klip fra dokumentarfilmen Den Anden Side - YouTube

- Klip fra Youtube: Farlige forklaringer - forsøget med børnehavebørn (1) - YouTube

- Klip fra Youtube: Farlige forklaringer - forsøget med børnehavebørn (2) - YouTube
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 4) Livet som gymnasieelev

I dette forløb arbejdede eleverne med, hvordan det er at være ung og gymnasieelev i det senmoderne samfund. Der blev lagt fokus på ungdomslivets mange valgmuligheder, kulturel frisættelse og den usikkerhed og det pres, der kan følge med kravet om selv at forme sit liv og træffe valg om uddannelse, fremtid og identitet. Identitetsdannelse blev belyst gennem Anthony Giddens’ forståelse af selvet som et refleksivt projekt, Kenneth Gergens perspektiv på identiteten samt Erving Goffmans rollespilsmetafor og betydningen af sociale roller i hverdagen.
Derudover arbejdede eleverne med personlighed og individuelle forskelle med udgangspunkt i The Big Five, herunder hvordan personlighedstræk kan have betydning for adfærd, relationer, skoleliv og sårbarhed over for stress. Motivation blev undersøgt gennem blandt andet indre og ydre motivation samt Deci og Ryans selvbestemmelsesteori med fokus på behovene for autonomi, kompetence og tilhørsforhold. I forlængelse heraf blev læring behandlet gennem flerlagermodellen, behavioristisk læringsteori og Piagets kognitive læringsteori, herunder begreber som klassisk og operant betingning, imitation, assimilation og akkommodation.
Forløbet omfattede også ungdomshjernens udvikling, herunder teorien om den modningsmæssige ubalance, som blev anvendt til at belyse unges impulskontrol, risikovillighed og følelsesmæssige reaktioner. Afslutningsvis arbejdede eleverne med akut og kronisk stress, stressens biologiske og psykologiske sider samt individuelle forskelle i stressmodtagelighed. Her blev blandt andet krav-kontrol-modellen, anstrengelse-belønning-ubalance-modellen og forskellige copingstrategier inddraget, ligesom der blev arbejdet med sammenhænge mellem stress, identitet og gymnasieelevers hverdag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer