Holdet 2g3gng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nyborg Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Sofie Moltrup
Hold 2025 ng-2g3g (2g3gng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Rent vand
Titel 2 2. Jordens vilde kræfter
Titel 3 3. Fremtidens energi
Titel 4 4. Global sundhed
Titel 5 5. Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Rent vand

Introduktion:
Under forløbet kommer eleverne ind på hvor vandet kommer fra og hvor det findes på jorden. Hvordan vandet transporteres rundt i et stort kredsløb (vandets kredsløb).  Dertil ser vi på grundvandsdannelse, der er en forudsætning for vores drikkevandsressource i DK. Derudover undersøges behandlingen af råvand til det drikkeklare vand, vi tapper i vandhanen. Forurening af og trusler mod vandressourcen vil gennemgås med fokus på pesticider.
Slutteligt præsenteres eleverne for problemstillinger i forbindelse med vandforbrug og aktuelle + relevante emner, som behandler forløbets overordnede problemstilling.



Begreber:
Vandets kredsløb
Vands tilstandsformer
Opdrift
Fortætning
Nedbørsdannelse
Stigningsregn, konvektionsregn og frontnedbør
våd-adiabatisk
tør-adiabatisk
Vandbalanceligningen
Mætningskurven
Fordampning
Nedsivningshastighed
Jordtyper - sand/ler
Sedimentkorn
Permeabilitet
Porøsitet
Filtrering
Grundvandsdannelse
Grundvandsspejl
Mættet og u-mættetzoner
Saltvandsintrusion
Råvand til drikkevand
Overfladevand
Pesticider
NPK-Gødning
Grænseværdi
Punkt/flade/linje - forurening
Vandforbrug
Vandknaphed


Materiale:
Naturgeografi - vores verden, 3. udgave: 246-249 + 269-283.

Hjemmeside:  https://www.vandcenter.dk/drikkevand/vandvaerk/

Podcast: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2025/saa-vandet-driver-11802550344


Eksperimentelt arbejde:
Lav din egen regndråbe
Nedsivende vand i to sedimenttyper

Feltarbejde:
Vandets kredsløb i praksis

Ekskursion:
Klimafolkemøde Middelfart 2025
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Jordens vilde kræfter

Introduktion:
I dette forløb arbejder vi med de dynamiske og ofte voldsomme naturkræfter, der konstant former vores planet. Gennem en fagligt funderet undersøgelse af Jordens opbygning og den pladetektoniske model får eleverne indsigt i, hvilke konsekvenser dette har som: vulkanisme, jordskælv og tsunamier. Vi undersøger, hvordan disse kræfter har været med til at forme kontinenter og landskaber gennem geologisk tid – og hvordan de stadig er aktive og påvirker både natur og samfund i dag.

Forløbet lægger vægt på, at Jordens vilde kræfter ikke blot er dramatiske naturfænomener, men også har store konsekvenser for mennesker og samfund.
Gennem modeller, data og refleksioner får de en forståelse af, hvordan vores planet er i konstant forandring – og hvordan vi som mennesker forsøger at leve med og tilpasse os dens vilde kræfter.


Begreber:
Jordens opbygning
Lithosfære
Asthenosfære
Øvre, nedre kappe
Ydre kerne
Jordens magnetfelt
Indre kerne
Kontinentalskorpe
Oceanbundsskorpe
Konvektionsstrømme
Viskositet
Spredningszone
subduktionszone
Pladetektonik
Konstruktiv pladerand
Destruktiv pladerand
Bevarende pladerand
Vulkanisme
Udkrystallisering
Skjoldvulkan
Keglevulkan
Hotspot
Lava
Magma
Magmakammer
Kraterrør
Jordskælv
epicenter
hypocenter
S- og P-bølger
Seismograf
Richterskala
Densitet
Basalt
Granit
Det geologiske kredsløb
Erosion
Aflejring
sedimentær bjergart
metamorf bjergart
magmatisk dag- og dybbjergart
metamorfose
exogene og endogene processer



Materiale:
Naturgeografi - vores verden, 3. udgave: 174-177 + 179-197.

Artikel: https://www.dr.dk/nyheder/udland/stilhed-foer-stormen-stort-vulkanudbrud-kan-vaere-paa-vej-i-island#!/

Dokumentar: The power of the planet  

Eksperimentelt arbejde:
Bjergarters densitet
Øvelse om S og P-bølger


Feltarbejde:
Bestemmelse af sten på stranden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Fremtidens energi

Introduktion:
Forløbets overordnede problemstilling har været at undersøge: Hvordan fremtidens energiforsyning skal sikres med den grønne omstilling?

Vi har set på det nuværende energiforbrug og forsyning og fokuseret på fossile brændstoffer og dannelsen af disse samt bidraget til global opvarmning. Vi har undersøgt forskellige former for vedvarende energikilder med fokus på, hvad der er særligt relevant for DK. Derudover har vi perspektiveret til mulighederne ved atomkraft - for og imod.
Meget overfladisk har vi talt om Power to X.


Begreber:
Vedvarende energikilder
Grøn omstilling
Naturlige og kunstige energistrømme
Dannelsen af fossile brændstoffer
Oliens migration
Kildebjergart
Reservoirbjergart
Seglbjergart
Kulstofkredsløbet
Hydrosfæren
Biosfæren
Atmosfæren
Lithosfæren
Drivhuseffekt
Drivhusgasser
Albedoeffekt
Biomasse
Vindenergi
Energiforbrug
Energiforsyning
CO2-neutral
Bæredygtige energikilder
Atomkraft  
Nulsumskredsløb
PtX (overfladisk - som perspektivering)



Materiale:
Naturgeografiportalen  2.3.5 + 3.5.1 + 3.5.3 + 3.6.2 + 3.7.1 + 3.8.1 + 3.8.4

Videoklip: https://www.youtube.com/watch?v=uQncwIGjhcs
Video: https://www.youtube.com/watch?v=poUjrNmH2xY

Dokumentar: https://www.dr.dk/drtv/se/atomkraft-_-ja-tak_-en-bizar-turistattraktion_363115

Podcast om PtX: https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=777



Eksperimentelt arbejde:
Oliens migration
Biomasse som bæredygtig energikilde

Feltarbejde:
Opmåling af biomasse i træer

Andet empiribaseret arbejde:
Databehandling af verdens elforsyning
https://app.electricitymaps.com/map
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Global sundhed

Introduktion:
Forløbets overordnede fokus har været at undersøge hvordan landes økonomiske forhold og udvikling påvirker befolkningers samlede sundhed. Hermed har vi set nærmere på centrale overordnede tendenser i et lands sundhedsforhold og undersøgt hvordan økonomi og erhvervsfordeling kan kobles til risikoen for forskellige typer af sygdomme.

Begreber vi har gennemgået:
Demografisk transitionsmodel
Fødselsrate
Dødsrate
Population
Forsørgerbyrde
Arbejdsstyrke
Befolkningspyramider
Stationær
Progressiv
Regressiv
Høj, mellem og lavindkomstlande
BNP
Middellevetid
Exogene sygdomme
Endogene sygsomme
Børnedødelighed
Ekstrem fattigdomsgrænse
Erhvervsfordeling
Tertiære erhverv
Sekundær erhverv
Primær erhverv
Livsstilssygdomme

Materiale:
NF i HF, Naturvidenskabelig faggruppe for HF-C, s.182-190.

Dokumentar: Ingen panik – fattigdom kan afskaffes!

Dataark: The Population of the World (2024) | INED

Befolkningspyramider: http://www.ined.fr/en/everything_about_population/population-games/world-population-me/

Statistik fra globalis.dk (Statistik) om Danmark, Indien, Brasilien, Italien og Chad.

Empiribaseret:
Indsamling af data over søskendestørrelser de sidste fire generationer
Indsamling af data over uddannelser de sidste fire generationer

Andet empiribaseret arbejde:
Case-opgave: Malawi og Cambodja
Udvikling i erhvervsfordeling og livsstilssygdomme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer