Holdet 2q ks (2026/27) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26 - 2026/27
Institution Nyborg Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Hans Mortensen, Ida Maria Karlsson, Michael Søndergaard Bock
Hold 2025 ks-q (1q ks, 2q ks)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 ROMERRIGET
Titel 2 MIDDELALDEREN I DANMARK
Titel 3 Historieopgaven (Middelalderen i Danmark)
Titel 4 Ukendt
Titel 5 Kristendom (religion)
Titel 6 FRA KRIG TIL KRISE (historie)
Titel 7 Dansk politik (samfundsfag)
Titel 8 Integration i Danmark (tværfaglig)
Titel 9 USA (tværfaglig)
Titel 10 Den Kolde Krig (historie)
Titel 11 KINA I NYERE TID (tværfagligt)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 ROMERRIGET

Politisk- og socialhistorisk indføring i Romerriget, med basis i Vores Verdenshistorie Bind 1 af Peter Frederiksen.
Emner: Republik vs kejserdømme, retfærdig krig, Augustus' persona og propaganda, sociale forhold - herunder kvinder og slaver, Romerrigets fald.
Fokuspunkter: imperialisme, historiebrug, aktør vs struktur

Sekundær litteratur:
Vores Verdenshistorie Bind 1 af Peter Frederiksen (s. 53 - 85),
"Aktør/struktur" Hassing og Vollmond: Fra Fortid til Historie, Historiefagets identitet og metoder, Columbus 2015, s. 98-99
Gravesen og Ott, Film skal ses i historie s. 13.

Kilder fra fra Vores Verdenshistorie 1:
Kilde 9 Polyb om Roms forfatning
Kilde 10 Livius om retfærdig krig
Kilde 11 Josefus om den romerske hær
Kilde 12 Dio Cassius om mordet på Cæsar
Kilde 13 Uddrag fra Res Gestae
Kilde 14 To romerske forfattere om slaven i det romerske landbrug
Kilde 15 Augustin om gladiatorkamp

Andre kilder
Anders Fogh Rasmussen interview i Politiken 2021 om krigen i Afghanistan. (til sammenligning med Livius)
Filmen The Gladiator



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 MIDDELALDEREN I DANMARK

Forløb om middelalderen med særskilt fokus på konge, kirke og folket. Vi så DR's Historien om Danmark 4+5 som introduktion.
Eleverne arbejdede med kildekritikken, flowcharts, tidslinjer, aktør + struktør, billedanalyse m.m.
Forløbet ledte op til historieopgaven

Sekundær materiale:
Vores Danmarkshistorie (Peter Frederiksen) s. 53 - 64, 67 - 71.
Historien Om Danmark afsnit 4+5.

Kilder:
Afladsbrev til borgere i Odense 1466
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/jyske-lovs-fortale-1241/
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/faestebrev-1494/
Christoffer den 2s håndfæstning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer




Titel 6 FRA KRIG TIL KRISE (historie)

Politisk, økonomisk og socialhistorisk orienteret forløb der dækker optakten til 1. Verdenskrig og slutter i tiden op til 2. Verdenskrig. 1. Verdenskrig har fokus på optakt, forløb og konsekvens. Derefter følger et indblik i krisen i 1930'erne og hvordan henholdvis Danmark, U.S.A. og Tyskland håndterede krisen.
Dertil en introduktion til følgende ideologier: socialisme, liberalisme, social-demokratisme, social-liberalisme og konservatisme, samt nazisme og fascisme.

Sekundær litteratur:
Bryld, Verden Efter 1914, 2014. s. 30 - 40 + 114 - 118
MANGLER USA SIDER
Lotte Flugt Kold, danmarkshistorien.dk - "Kanslergadeforliget".
Frederiksen m.fl. Grundborg til historie - Verdenshistorien 1750 - 1945 s 234 - 242
Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie s 198 - 200
Information om Politiske partier i Danmark (De fire klassiske partier) https://danmarkiattenhundredetallet.systime.dk/?id=252



Primær litteratur
Herbert Hoover "State of the Union"-tale 1930.
FDR Fireside Chat nr. 6 1934.
Kejser Wilhelms tale til Rigsdagen 4. august 1918
Premierminister Asquiths tale i Underhuset, 6 august 1914.
Helmuth von Moltke 1913 til sin østrigske kollega om nødvendigheden af en præventivkrig.
Tyske krigsmål, formuleret af rigskansler Bethmann-Hollweg. 9. september 1914.
A.J.P. Taylors udtalelse 1963.

Dokumentar:  "Det Store Krak i 1929" DR2 2009.
https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000018602&s=45980176&n=6&o=hits
Historien om Danmark DR: "Det Svære Demokrati"

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Dansk politik (samfundsfag)

FORLØBSFOKUS
Vi har arbejdet med de politiske partiers holdninger og baggrunden for disse holdninger. Vi har endvidere haft fokus på at analysere resultatet af kommunalvalget og i forlængelse heraf har vi arbejdet med, hvorvidt især Socialdemokratiet og Venstre frem mod folketingsvalget burde arbejde på at fortsætte midterregeringen.
I den forbindelse har vi bl.a. været inde på disse faglige område:
    
- De politiske partier
- ideologier: Liberalisme, socialisme, konservatisme
- Fordelingspolitik og værdipolitik
- partityper: klassepartier, catch all-partier og markedspartier
- Partiadfærd: Molins model
- Vælgeradfærd: Kernevælgere, marginalvælgere, Issue voting og Downs model for vælgeradfærd samt nærhedsprincippet og retningsprincippet

Vi har endvidere kort diskuteret om deltagelsesmulighederne ved valghandlinger skal udvides ved at sætte stemmeretsalderen ned

KERNESTOFMATERIALE
Søren Malling m.fl. Samfnu C. Afsnittene 3.2 Liberalisme og konservatisme og 3.3 Socialisme og nyere ideologier.
Maria Bruun Bundgaard, Ole Hedegaard Jensen og Thomas Secher Lund. Samf C - din samfundsfagsbog C. Kapitel 6.3 og afsnittet ”fordelingspolitik og værdipolitik” fra kapitel 6.1

SUPPLERENDE MATERIALE
Kandidaterne i Nyborg: https://www.dr.dk/nyheder/politik/kommunalvalg/din-stemmeseddel/152
Forskellige uddrag fra partiernes hjemmeside

Valgresultater:
- https://www.dr.dk/nyheder/politik/kommunalvalg/resultater
- https://nyheder.tv2.dk/kommunalvalg/valgresultater

Meningsmålinger folketingsvalg
- https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger

Artikler:
kommunen.dk, d. 19/11-2015: Socialdemokratiets kæmpe nederlag går verden rundt: Hvordan kunne det gå så galt?
Ritzau/, d. 25/3-2026. Venstre får det værste valgresultat i partiets historie

Video:
- frede_dyrnesli: Enig eller uenig? Stem 18. november!: https://www.instagram.com/reels/DQ_wesMDHgs/
- Ansigtet på Arne-pensionen overvejer at vende ryggen til socialdemokratiet. https://www.dr.dk/nyheder/politik/reels/ansigtet-paa-arne-pensionen-overvejer-nu-vende-ryggen-til-s

KERNESTOFOMRÅDER
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund


FAGLIGE MÅL
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark (...)
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og
viden fra fagenes kernestof
- redegøre for (...) politiske grundholdninger samt analysere deres betydning (...) og aktuel sammenhæng
anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til (...)
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data

OMFANG
Kernestof og supplerende materialer svarende til ca. 30 sider
Varighed: 8 moduler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Integration i Danmark (tværfaglig)

FÆLLES FORLØBSFOKUS
Vi har overordnet arbejdet med, hvordan indvandring har påvirket Danmark gennem tiden og hvilken indvirkning den har i dag set ud fra historie, religion og samfundsfag. Eleverne har afsluttet forløbet med et tværfagligt projekt, hvor de med udgangspunkt i en poster skulle besvare problemstillinger relateret til forløbsfokus

FAGLIGE MÅL


HISTORIE:

Historien om indvandring i Danmark fra perioden 1760 til i dag. Særlig fokus fra 1960'erne (gæstearbejder-perioden) og frem.
Begreber/begivenheder osv. der blev behandlet undervejs:
Push/Pull, Pluralistisk integration, Segregation, Assimilation, Familiesammenføring, Indvandrer, Efterkommer, Flygtning, Jordskredsvalget 1973, Gæstearbejder, Højkonjektur, Oliekrisen, traditionelle, moderne og senmoderne værdier, 24-års-reglen, flygtningekrise, Muhammed-krisen, finanskrisen 2008, kulturkamp, Systemskifte 2001, Terrorangreb 9/11.

Sekundær litteratur:
Forløbet tog udgangspunkt i Karsten Nikolajsen og Thomas Ohnesorges Den Ny Indvandring fra 2021. Ibog-udgave fra systime.
Benyttede kapitler:
"Indvandringens historie (1760 - 1960)"
"Indvandrere som arbejdstagere (1967-1973)"
"Indvandring i krisetider (1973-1983)"
"Indvandring som trussel (1983-1993)"
"Indvandring og integration (1993-2001)"
"Indvandring i terrorens tidsalder (2001-2011)"
"Indvandring og flygtningekrise (2011-2020)"

Derudover så vi afsnit 4 og 5 af DR-dokumentar serien "Kampen om indvandringen"

Primær litt:
Kilder fra Den Ny Indvandring:
"Velkommen Mustafa, 1970", Jens Fisker fra Dansk Arbejdsgiverforening
Interview med Ishøjs borgmester Per Madsen 1987.
Regeringens ghettoliste, 2020
Debat på DR, med Mogens Glistrup og Rushy Rashid fra 1997: https://www.youtube.com/watch?v=OBeZdOWiReE

SAMFUNDSFAG
I samfundsfag har vi særligt haft fokus på udfordringer og positive udviklinger, samt hvilke forklaringer der er herpå, i forhold til integrationen af indvandrere fra ikke-vestlige lande. Vi har set på udviklingen i forhold til uddannelse, beskæftigelse og kriminalitet. Vi har undersøgt, hvilke identitetsmæssige udfordringer indvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande kan opleve. Herunder har vi blandt andet haft fokus på betydningen kulturmødet mellem et hjem baseret på en traditionel vi-kultur og en det senmoderne jeg-kultur. Vi har også set på betydningen af anerkendelse eller mangel på samme fra samfund/institutioner/medier/politikere og undersøgt hvilken betydning det kan have for identiteten og integrationen.
I den forbindelse har vi været inde på følgende:
- assimilation, segregation, pluralistisk integration
- Socialiseringsformer (primær, sekunder og tertiær socialisering)
- identitetsniveauer,
- bindestregsidentitets, ren identitets og kreolsk identitet
- identitetskonfliker/usikkerned og rollekonflikter.
- jeg-kultur vs. vi-kultur
- samfundstyper (det førmoderne, moderne og senmoderne samfund)
- honneths anerkendelseteori
- Ziehe (formbarhed, kulturel frisættelse, ontologisering, subjektivisering og potensering)

Kernestofmaterialer
- Brøndum og Banke. Luk Samfundet Op. Siderne 31-43, 46-53, 74-77
- Samfnu C. Søren Malling m.fl. Morten Bülow og Thomas Løkke Læssøe (red.). Systime, 2025. Afsnit 1.3 (ekskl. den sidste del om Giddens)

Supplerende materialer
- Ny undersøgelse: Vi har et helt skævt billede af indvandring og integration. Mediet Mandag Morgen, d. 29. november 2021. Artikel og statistik
- 'indvandrere i Danmark 2025'. Udgivet af Danmarks statistik. GetPubFile.aspx (figur 2.12, 2.13, 2.3, 3.12, 3.2, 1.13, 6.1)
- Figurer fra rapporten medborgerskabsundersøgelsen 2024. Udlændinge og integrationsministeriet
- Fem gange om dagen beder Shaee og Hozan til Allah. De føler sig danske og forstår ikke, hvorfor debatten endnu en gang er blusset op. 7. juli 2024 Jyllands-Posten
- Oprør fra Ghettoen (afsnit 2). Dr2, 2015
- DR1 Dokumentar. Ali og hans brødre. 2016.
- Venstre klar til at forlade konvention om statsborgerskab. dr.dk, 6/12-2025. dr.dk

kernestofområder
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 USA (tværfaglig)

FÆLLES FORLØBSFOKUS
Vi har overordnet arbejdet med, hvad der kendetegner den amerikanske drøm samt hvilke udfordringer den står overfor set ud fra historie, religion og samfundsfag. Eleverne har afsluttet forløbet med et tværfagligt projekt, hvor de med udgangspunkt i en synopsis skulle besvare problemstillinger relateret til forløbsfokus


HISTORIE:
Med udgangspunkt i problemstillingen "Hvad kendetegner den amerikanske drøm" fik eleverne en overordnet introduktion til USAs historie fra puritanerperioden i 1600-tallet til i dag. Særlige nedslag: puritanismen og udviklingen af amerikansk exceptionalisme. Uafhængighedskrigen, liberalisme og oplysningstid. Grundlæggelsen af USA som nation og pionerånden. Immigration i 1800-tallet. Forstadskultur og "The Great Society" i 1950'erne og 1960'erne. Obama og Trumps præsidentperioder (Trumps anden) og de sociale og politiske forhold i perioderne.
Eleverne så filmen Forrest Gump med et tværfagligt sigte.

Sekundær litteratur:
Bjerre-Poulsen, N. USA. Historie og identitet. 2022. Systime. https://usahistorieogidentitet.systime.dk. Afsnittene: "Et fælles ærinde i vildnisset", "Er Amerika anderledes?", "Den amerikanske smeltedigel", "Forandring vi har brug for" og "Make America Great Again"
Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie 2. Kapitler: "Den amerikanske revolution", "Grundlæggelsen af USA", "Jernbanen og den amerikanske selvforståelse", "Forbrugsfest" og "The Great Society".

Primær litteratur/kilder:
Uddrag fra "En by på toppen af bakken" af John Winthrop 1630.
Gennemgang af den Amerikanske Uafhængighedserklærings vigtigste punkter. Eleverne havde fik ikke selv kilden udleveret.
Uddrag fra "Manifest Destiny" af John L. O’Sullivan 1845
Theodore Roosevelt om "amerikanisering" af indvandrere (1915)
Forskellige billeder/malerier fra de perioderne.

SAMFUNDSFAG:
I samfundsfag har vi indledningsvist arbejdet med, hvad der karakteriserer den amerikanske drøm set ud fra et ideologiske perspektiv og kort set på, hvordan den amerikanske drøm kommer til udtryk i den amerikanske forfatning og det amerikanske politiske system. Vi har også set på holdninger hos de to store partier i USA og placeret disse ideologiske og i forhold til det politiske kompas (fordelingspolitiske og værdipolitisk). I den forbindelse har vi undersøgt ligestillingen mellem mænd og kvinder i USA med fokus på abortrettigheder i USA. I den sidste del af forløbet har vi vurderet hvordan den amerikanske velfærdsmodel og amerikansk økonomi påvirker amerikanernes muligheder for at opnå/forfølge den amerikanske drøm. I forbindelse med ovenstående har vi været inde på følgende kernestof
- Liberalisme, konservatisme og socialisme
- det politiske kompas (fordelingspolitik og værdipolitik)
- Demokraterne og republikanerne
- Føderalisme og magtens tredeling
- Velfærdarenaer (stat, marked og civilsamfund)
- Velfærdmodeller (Den residuale, universelle og selektive velfærdsmodel)
- ulighedsbegreber (GINI-koefficient, relativ fattigdom)
- økonomiske mål (Økonomisk vækst i BNP, Lav arbejdsløshed, Lav inflation, Betalingsbalancen, Balance på statsbudgettet, Bæredygtig økonomi)
- højkonjunktur, lavkonjunktur og recession
- konkurrenceevne
- Økonomisk globalisering
- det økonomiske kredsløb

Kernestofmateriale
- Lasse Wamsler, journalist, sep. 2014. Den amerikanske drøm | Emner | Faktalink
- Brøndum og Banke. Luk Samfundet Op. Siderne 184-194
- Søren Malling m.fl. Samfnu C. Afsnittene 3.2, 3.3, 6 og 6.1
- Maria Bruun Bundgaard, Ole Hedegaard Jensen og Thomas Secher Lund. Samf C - din samfundsfagsbog  C. Afsnittet ”fordelingspolitik og værdipolitik” fra kapitel 6.1
- Slides om det politiske system i USA (føderalisme, forfatningen og magtens tredeling)
- USA’s udfordringer. Peter Brøndum og Annegrethe Rasmussen. Forlaget Columbus, 2012, figur 2.21 på side 81
- den økonomiske globalisering, dst.dk
- OECD: definition fattigdomsgrænse: https://www.oecd.org/en/data/indicators/poverty-rate.html
- GINI-koefficient: https://samfundsfag.dk/begreber/oekonomi/international-oekonomi/gini-koefficient/

Supplerende materiale
- Han er ung, citerer evangelierne og er Demokraternes håb i knaldrøde Texas.  7. marts 2026 Jyllands-Posten Sektion 1 Side 18 RUNE STENGER JACOBSEN.
- TV-udsendelse: USA har det Galt Nok: Fra RIG til FATTIG på 1 dag i NYC!
17. Nov 2024
- TV-udsendelse "far til to - floridas slum". Horisont. dr, 2020
- Relativ fattigdomsrater: Poverty rates in OECD countries | Statista
- Gini koefficient i USA og Danmark: Gini index - United States, Denmark | Data
Ulighed ift. til etnicitet: Comparing racial and ethnic gaps in the U.S. | Pew Research Center
Ulighed ift. køn: Global gender gap index
I USA’s rustbælte er borgernes økonomi ”helt til rotterne”. Men vælgere som Dennis stoler på, at Trump vil kunne redde dem. 10.10.24 Kl. 14:00. Kristeligt dagblad
- Statistikker USA's økonomi: "Unemployment", "External balance on goods and services" og "central government debt" fra verdensbanken. Inflation rate (US inflation-calculater),   

Kernestofområde
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund ̶
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Den Kolde Krig (historie)

Forløb om Den Kolde Krig med fokus på store internationale magtkampe, samt ideologiske forskelle. Vigtige begreber/begivenheder:
Kapitalisme vs kommunisme, demokrati, diktatur, supermagt, jerntæppet, inddæmningspolitik, Trumandoktrinen, Marshallplanen, atomkapløbet, MAD (Mutual Assured Destruction), propaganda, stedfortræderkrig, afspænding, glasnost, perestrojka, Berlinmuren,  NATO, Warszawapagten, FN, Vietnamkrigen, Sovjetunionen i Afghanistan.

Derudover indeholder forløbet også en gennemgang af opbygningen af den danske velfærdsstat i perioden 1950'erne og 1960'erne og hvordan denne periode reflekterede Danmarks position i den Kolde krig.
Eleverne diskuterede også om Tyskland er opdelt i dag, på baggrund af statistik, samt vurdere hvorvidt Den Kolde Krig lever endnu. Her kiggede de på to artikler med modstridende synspunkter.

Sekundær litteratur:
Grundbog til Historie: Fra Kold Krig til Globalisering af Olsen og Sønderborg. s. 15 - 25, 36 - 37, 69 - 71, 73 - 78, 135 - 138, 149 - 152.
Vores Danmarkshistorie af Peter Frederiksen "
"Den Amerikanske Vietnamkrig" fra Vores Verdenshistorie 3 af Peter Frederiksen (ibog-udgave). Kapitlerne "Lille land, hvad nu?", "Industrinationen og dens konsekvenser", "Det moderne og det traditionelle" og "Økonomisk boom og velfærdsstat".
"Gorbatjovs reformpolitik 1985-1991" fra Verdenshistorien til HHX systime.

Dokumentarer:
"Nedtælling til 1961 - opførelsen af Berlinmuren" fra DR (2021) https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000125038&cfuid=5
"Muren der faldt" fra DR (2014) https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000031445&s=49952440&n=9&o=hits

Kilder:
Uddrag fra interview med Josef Stalin, som reaktion på Churchills jerntæppetale - 1946
Uddrag fra jerntæppe-talen af Winston Churchill (1946)
Joseph McCarthy radio-tale om kommunisme i det demokratiske parti
Diverse billeder der illustrerer "Red Scare" i U.S.A. I 40'erne og 50'erne.
Pressekonferencetransskription, præsident Lyndon B. Johnson, 28. juli 1965 (Om amerikansk deltagelse i Vietnam-krigen)
William Calley-Interview fra 1971
Uddrag fra fredsaftalen mellem USA og Vietnam 1973
”Amerikanisme” (fra wikipedia.org)
Uddrag fra "Vejen frem" - Socialdemokratiets partiprogram 1961.

Artikler:
"I Ukraine står Vesten og Rusland over for hinanden i en ny kold krig " 8. maj 2022, Jyllands-Posten, JØRN MIKKELSEN Sikkerhedspolitisk korrespondent
"Stjernediplomat: Stop nu al den snak om en ny kold krig" 27. august 2023, Politiken MICHAEL JARLNER

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 KINA I NYERE TID (tværfagligt)


HISTORIE
Forløb om Kina fra kejsertidens afslutning til i dag. Bredt fokus på politiske, kulturelle, ideologiske og sociale udviklinger.
Peter Frederiksens Vores Verdenshistorie 3 er benyttet som grundbog for forløbet.

Sekundær litteratur:
Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3 s. 232 - 253
Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2 (kapitlet hvor Marx' materialistiske historiesyn bliver præsenteret)
Holmgaard, S.L. ,Nielsen, C. & Bech, L.S. (2025). ”5. Kinas moderne historie 1949 til i dag.” I Kina - temaer i moderne kinesisk historie. Systime. https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=135
DR Dokumentar: Verdens brændpunkter: Beijing 1989 https://www.kb.dk/find-materiale/dr-arkivet/post/ds.tv:oai:io:9b9af794-2330-4319-9da4-193b00fc04e9
”Xi Jinping” – fra "Kina – temaer i moderne kinesisk historie." Systime
”Menneskerettighederne og Holocaust” - Anne Wæhrens, Ph.D.-studerende, DIIS, december 2012 til www.folkedrab.dk
"Om FN's folkedrabskonvention" fra holocaust.dk
DR-Artikel med lille video om uighurerne: https://www.dr.dk/nyheder/udland/rapport-kina-forsoger-udrydde-uighurerne-som-folk


Primær:
Maoistiske propagandaplakater fra Det Store Spring Fremad og Kulturrevolutionen (til sammenligning)
Uddrag fra XIANFENG WANGs beretning: https://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/kilde-28/
Fra Vores Verdenshistorie 3:
KILDE 55: "Det Nye Kina" (Mao 1954)
KILDE 56: "De 23 forbud" (slået op i Beijing i 1966)
KILDE 57: "Rødgardist under kulturrevolutionen" (Beretning fra tidligere rødgardist)
KILDE 58: "Socialismens mål" (Deng Xiaoping 1982)
KILDE: En åben erklæring om sultestrejke som kinesiske studenter lagde frem 13. maj 1989.

SAMFUNDSFAG

Vi har haft fokus på at undersøge det politiske system og styreformen i Kina og i den forbindelse sammenlignet det med Danmark. Endvidere har vi arbejdet med økonomi og haft fokus på, hvilke økonomiske udfordringer Kina står overfor samt hvilke løsningsmuligheder de har. Herunder har vi set på Kina brug af forskellige økonomiske styringsredskaber med øje for om Kinas styreform giver nogle andre muligheder for at styre økonomien end i fx Danmark. Vi og undersøgt i hvilken udstrækning Kina kan betragtes som kommunistisk og i hvilken udstrækning Kina har fri markedsøkonomi. Vi har endvidere kort været inde på, hvordan Grønlandskrisen og Danmarks aftale med USA kan relateres til Kina som stormagt. Vi har i forbindelse med ovenstående blandt andet været inde på følgende begreber:
- Styreformer: Demokrati og autokrati
- Demokrati idealer: Deltagelsesdemokrati og Konkurrencedemokrati
- Demokratiske frihedsrettigheder
- Magtens tredeling
- Økonomiske mål
- målkonflikter
- det økonomiske kredsløb
- Finanspolitik, penge politisk
- strukturpolitik (pisk/gulerod, stramningsstrategi og opkvalificeringsstrategi)
- Kommunisme
- Kvalitativ og kvantitativ metode

Kernestofmateriale:
- Brøndum og Banke. Luk Samfundet Op. Siderne 126-133, 184-198
- Henrik Zahle. Frihedsrettigheder. https://lex.dk/frihedsrettigheder
- Otto Leholt. Kinas politiske system - Partistaten. Kapitel 6, 8-12. https://kina-historie.dk
- Ras Tind og Solvig Jansen. Afsnittet, Kina set fra et vestligt, demokratisk perspektiv. fra Kina under forandring. Forlaget plenum
- Kåre Blinkenberg og Jens Breindahl. Krænkelse af menneskerettigheder og overvågning i en digital tidsalder. fra Kina en ny supermagt. Systime
- Dokumentation og kvalitativ og kvantitativ metode. Samfundsfag til HF. Kåre Blinkenberg og Jens Breindahl. Systime.dk, 2024. Side 355-357
- Kommunisme (uddrag). Faktalink.dk. Jesper Samson, apr. 2018

Supplerende materiale
TV-indslag
- Staten ser alt. Horisont, Udsendelsesdato: Mandag den 21. januar 2019, DR1
Videoer:
- China grapples with housing crisis as world watches on. sky news. 2024 https://www.youtube.com/watch?v=MvwEtxR8Uuc
- Inside a Chinese Ghost Town of Abandoned Mansions | The wall street journal. 2024 https://www.youtube.com/watch?v=lQwc3EBW0Sc
Statistikker
- Vækst i BNP. Danmark og Kina. Verdensbanken
- Demografi i Kina. https://www.worldometers.info/da/demografi/kina-demografi/
Artikler:
- Kinas økonomi har tabt pusten. Af Maja Lærke Maach 15. juli, 2026. dr.dk: https://www.dr.dk/nyheder/udland/kinas-oekonomi-har-tabt-pusten
- Millioner af bygninger står forladt i Kina, og ingen vil købe dem. Philip Roín. dr.dk, marts 2024
- Børsen, Kina afslører gældspakke på 9700 mia. kr. - men svarer ikke på det vigtigste. nov. 2024 (kun overskrift)
- Kinesisk forsker: Kina vil næppe hidse sig op over aftale om Grønland. Politiken, 23. sep. side 4
- USA og Kina forlænger våbenhvile i handelskrig. Camilla Alexandra Barton. september 2026, tv2.dk
- Skal vi være ligeglade med Kina, hvis hele projektet går i stå på grund af de manglende børn? Philip Roín. dr.dk, maj 2026.

Kernestofområder:
- Økonomiske styringsinstrumenter
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- Politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
- Politiske ideologier
- Kvantitativ og kvalitativ metode.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer