Holdet 2025 nf-p - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nyborg Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Anders Sørensen, Lene Nissen, Sofie Moltrup
Hold 2025 nf-p (1p nf)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1.Klodens udvikling og livets oprindelse
Titel 2 Forløb 2. Rent vand
Titel 3 Forløb 3. Fremtidens energi
Titel 4 Forløb 4. Globalsundhed
Titel 5 5. Særfaglige forløb og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1.Klodens udvikling og livets oprindelse

I dette forløb er et tværfaglig forløb med kemi og geografi. Udgangspunktet er spørgsmålet:

Hvad har været med til at skabe den verden, vi kender I dag?

Kernestof i biologi, der inddrages i dette forløb
• biologiske makromolekyler: RNA, DNA, aminosyre og proteiner
• cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer

I biologi får eleverne kendskab til de syv kriterier for liv og hvordan liv opstod med udgangspunkt i Miller Ureys teori om ursuppen.
Desuden får de kendskab til hvordan protocellen opstod og udviklingen fra prokaryot til eukaryot celler herunder endosymbiose teorien.

Eleverne skal desuden kunne redegøre for enkelte celleorganellers funktion og cellulære processer

Øvelser
Mikroskopi af plantecelle
Mikroskopi af dyrecelle

Antal læste sider i biologi 30

I Kemi arbejdes med:
Atomets opbygning, det periodiske system, navngivning af simple molekyler, reaktionsskemaer og afstemning af en kemisk reaktion.
Læsepensum:
Kim Brun et al. 1. udgave: Kemi C ISIS side 10-17, 20-21
Kim R Kristiansen et al. 1. udgave: Aurum 1: 7, 16-17, 20-26

Antal læste sider i kemi 20
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Mikroskopi af plante- og dyre celler 05-09-2025
Test 08-09-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2. Rent vand

I dette forløb er et tværfaglig forløb mellem biologi, kemi og geografi. Udgangspunktet er spørgsmålet:
• Hvordan sikrer vi rent vand til planter, dyr og menneske - nu og i fremtiden

I dette forløb tages der i biologi udgangspunkt i havet som økosystem.

Kernestof i biologi, der inddrages i dette forløb
• Økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet

I biologi får eleverne kendskab til havøkosystemer, græsningsfødekæden og nedbryder fødekæden, samt hvilken betydning forurening med næringssalte og organisk materiale har på dyre og plante livet i havet. Eleverne udføre et osmoseforsøg med kartofler og forsøg med næringsstoffers påvirkning af algevækst (demonstrationsforsøg). Forløbet afsluttes med et besøg på Nyborg rensningsanlæg.

Antal læste sider i biologi 40

I kemi arbejdes med:
Elektronparbinding, molekylers form, elektronegativitet, ioner og navngivning heraf, ionforbindelser/salte, tilstandsformer, fældningsreakioner, spildevand og rensningsanlæg, indledende stofmængdekoncentration
Læsepensum:
Kim Brun et al. 1. udgave: Kemi C ISIS side 29-35, 82-87, 90-97,
Kim R Kristiansen et al. 1. udgave: Aurum 1: 134-137
Øvelser:
        Fældningsreaktioner på overhead
        Blandbarhed
        Inddampning af saltvand
        Mohr titrering

Antal læste sider i kemi 24
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Jounalark osmose (i kartoffelceller) 27-10-2025
Mini-journal: Lav din egen regndråbe 24-11-2025
Fældningsreaktioner 26-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3. Fremtidens energi

Tværfagligt forløb om energi i fremtiden

I biologi er omdrejningspunktet bioethanol

Kernestof  biologi:
• biologiske makromolekyler
• cellulære processer  
• enzymer  
• bioteknologiske metoder og deres anvendelse

Kulstofkredsløbet,  de biologiske (fotosyntese og respiration), der driver kulstofkredsløbet samt mennesket påvirkning af  balancen i kulstofkredsløbe .

For at kunne redegøre for dannelsen af bioethanol får eleverne kendskab til forskellige typer af mikroorganismer og deres betydning for mennesket herunder mikroorganismers forskellige vækst faser og hvad kendetegner dem.

Forløbet sluttes af med  at gennemgå hvordan der laves af bioethanol (1,2 og 3 generation) og  herunder inddrages gæringsprocessen samt hvorfor bioethanol er CO2 neutralt, samt hvordan man vha genteknologi kan udnytte cellulosen til 3 generations bioethanol.

Øvelser i biologi:
Fotosyntese og respiration
Gæring af forskellige kulhydrater

Antal læste sider i biologi 28

I kemi arbejdes med:
Carbonhydrider, alkaner, isomeri, navngivning af alkaner, fuldstændige og ufuldstændige forbrændingsreaktioner, stofmængde, atom- molekyle- og molarmasse, idealgasloven, tilstandsformer, bioethanol, alkoholer, reduktion og oxidation, oxidationstal i forbindelse med forbrændingsreaktioner,

Læsepensum:
Kim Brun et al. 1. udgave: Kemi C ISIS side 40-47, 62-71, 124-125, 128-129
Øvelser:
     Natron
     Hvad består lightergas af?

Antal læste sider i kemi 22
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fældningsreaktioner 26-11-2025
Nedsivningshastighed i sand og jord 05-12-2025
Saltindhold i saltvand (Mohr titrering) 11-12-2025
Bjergarters densitet 05-01-2026
Gæring af forskellige kulhydrater 28-01-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4. Globalsundhed

Med udgangspunkt i sundhed og kost sættes der fokus på hvordan der er udfordringer med en sund kost i for den globalt voksende befolkning

Biologi:
Eleverne får kendskab til :
De energigivende næringsstoffer samt vitaminer og mineraler. Fordøjelsessystemets opbygning og nedbrydning af kulhydrater, proteiner og fedt.
BMI og årsager til overvægt- samt udviklingen af BMI i Danmarksbefolkning
Blodkredsløb og lunger  opbygning og funktion gennemgås
Årsager til diabetes 2 og konsekvenser

Øvelser:
Påvisning af stivelse i madvare
Demonstrationsforsøg nedbrydning af fedt og effekten af galdesalte
Emugelering af fedt
Måling af blodtryk og puls samt vitalkapacitet

Antal læste sider i biologi 28

I kemi arbejdes med:
Alkener, alkener, fedt, carboxylsyrer, alkohol, esterbinding, intermolekylære kræfter, mættet og umættede fedtsyrer, additionsreaktion, substitution, syrer og baser, pH, titrering og titrerkurve
Læsepensum:
Kim Brun et al. 1. udgave: Kemi C ISIS side: 50-51, 172-173, 105-117
Benthe Schou: Kost og ernæring: side: 43-46, 55-57
Øvelser:
        Fedt i chips
        Substitution på heptan
        Koncentration af c-vitaminkoncentration
        Rødkål som pH-indikator

Antal læste sider i kemi 24
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Biomasse som bæredygtig energikilde 10-02-2026
Substitution på heptan 27-03-2026
Udvikling i erhvervsfordeling og livsstilssygdomme 27-03-2026
Eksamensopgave 27-03-2026
Dissekering af svinehjerter 10-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Særfaglige forløb og repetition

Særfagligt forløb i biologi

Kernestof der gennemgås
• genetik og DNA’s rolle  
- biologiske makromolekyler (DNA og RNA)

Eleverne får kendskab til de genetiske grundbegreber. Gennem krydsningsskemaer og analyse af stamtræer får elevene kendskab til nedarvningsmønster (dominant, recessiv og kønsbundet) og gennem bestemmelse af blodtype ( med fokus på AB0-systemet) co-dominant nedarvning. eleverne introduceres kort for genmutationer.

Øvelser i biologi

_ blodtypebestemmelse

Antal læste sider i biologi 13

Særfagligt forløb i kemi

Repetition af de forskellige forløb samt afrunding af de kemifaglige emner, der er gennemgået. I de tværfaglige forløb er der dele, der ikke er medtaget, da de ikke passer til de særfaglige emner. Det er disse dele, der færdiggøres i dette forløb.

De læste sider er påført under de særfaglige forløb
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Blodtypebestemmelse 11-05-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer