Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
Nyborg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Fysik C
|
|
Lærer(e)
|
Anders Sørensen
|
|
Hold
|
2025 fy-e (1e fy, 1e fy-ø)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Energi og energiomdannelse
Vi tager udgangspunkt i den kompetencer, som i har med fra NV-forløbet. Emnerne er: Generelt om energi, samt forskellige energiformer og omdannelser fra en energiform til en anden. Vi er gået i dybden med mekanisk energi og termisk energi, samt set på effekt og nyttevirkning
Om mekanisk energi har vi arbejdet med bevægelse i jordens tyngdefelt, med energiomdannelser mellem kinetisk- og potentiel energi.
Om termisk energi har vi arbejdet med varmetransport, opvarmning af stof og omdannelse mellem forskellige stoffaser.
Forsøg:
Sammenhæng mellem effekt, energi og tid for en elkeddel
Bestemmelse af den specifikke varmekapacitet af messing
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Bølger og lyd
Vi starter med grundlæggende bølgelære. Herunder bølgetyper, bølgeudbredelse, interferens, reflektion, diffraktion og specielt harmoniske bølger med bølgelærens grundligning.
Omkring lydbølger arbejder vi med bølgeudbredelse, Dopplereffekt, lydintensitet og lydstyrke.
Vi ser på fysikken bag strengeinstrumenter og blæseinstrumenter, så vi får en forståelse for, hvorledes toner med forskellige frekvenser fremkommer.
Forsøg:
Bestemmelse af lydens hastighed vha klaptræ og mikrofoner
Snorbølger
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Bølger og lys
Vi skifter fokus til lysbølger, der ligedes bygger på bølgeteorien, som vi startede bølger og lyd op med.
Vi arbejder med det elektromagnetiske spektrum, hvor det synlige lys har vores største interesse.
Vi ser på fotoners energi og deres sammenhæng med atomernes mulighed for at absorbere/udsende en foton. Fotonenergien er grundlaget for at forstå de fremkomne absorptions- og emissionsspektre.
Lysets bølgelængde undersøges vha. et optisk gitter.
Vi undersøger overgangen af lys fra et transparent (gennemsigtige) materiale til et andet vha. brydningsloven, hvor materialets brydningsindekset er et centralt begreb.
Emnet afsluttes med øjets anatomi og fysikken brydningsloven benyttes til at forstå hvorledes en linse virker.
Forsøg:
Bølgelængden af en laser
Bestemelse af brydningsindeks for akryl, samt grænsevinklen for totalreflektion
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Den nære astronomi (Solsystemet)
Vi har arbejdet med Jordens bevægelse og fænomener deraf, som vi observerer i vores hverdag. Dvs. årstider, dagens længde, formørkelser og månens faser foruden planeterne i vores solsystem. Frløbet afrundes af forskellige verdensbilleder med henblik på udviklingen af det heliocentriske (Sol i centrum) verdensbillede
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/144/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71359438923",
"T": "/lectio/144/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71359438923",
"H": "/lectio/144/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d71359438923"
}