Holdet 2025 nf-q - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nyborg Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Sille Marie Nilsson, Sofie Moltrup
Hold 2025 nf-q (1q nf)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Klodens udvikling og livets oprindelse
Titel 2 Forløb 2: Rent Vand
Titel 3 Forløb 3: Energi i fremtiden
Titel 4 Forløb 4: Global Sundhed
Titel 5 Biologi forløb: Genetik
Titel 6 Forløb 5: Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Klodens udvikling og livets oprindelse

Dette forløb er et tværfaglig forløb mellem biologi,  kemi og geografi. Udgangspunktet er spørgsmålet:

Hvad har været med til at skabe den verden, vi kender I dag?

Biologi:
Kernestof i biologi, der inddrages i dette forløb
• biologiske makromolekyler: RNA, DNA, aminosyre og proteiner
• cellers opbygning, celleorganellernes funktion, cellulære processer
I biologi får eleverne kendskab til de syv kriterier for liv og hvordan liv opstod med udgangspunkt i Miller Ureys teori om ursuppen.
Desuden får de kendskab til hvordan protocellen opstod og udviklingen fra prokaryot til eukaryot celler herunder endosymbiose teorien.
Eleverne skal desuden kunne redegøre for enkelte celleorganellers funktion og cellulære processer.
Eleverne har været gennem følgende øvelser i dette forløb: Mikroskopi af plante og dyre celler.
Læsepensum:
• Kompendie om livets udvikling produceret af Biotech Academy
Øvelser:
• Mikroskopi af plantecelle
• Mikroskopi af dyrecelle

Kemi:
Emner der er behandlet er:
Atomets opbygning, det periodiske system, navngivning af simple molekyler, reaktionsskemaer og afstemning af en kemisk reaktion.
Eleverne får dermed en grundlæggende introduktion til kemien og dens fagbegreber. En base der er nødvendig for de næste forløb.
Læsepensum:
• Kim Brun et al. 1. udgave: Kemi C ISIS side 10-17, 20-21 (bog)
• Kim R Kristiansen et al. 1. udgave: Aurum 1: 7, 16-17, 20-26 (pdf)

Geografi:

Dette forløb er et tværfaglig forløb med kemi og biologi. Udgangspunktet er spørgsmålet:

• Hvad har været med til at skabe den verden, vi kender I dag?

I geografi har eleverne arbejdet med jordens grundlæggende geologiske processer ud fra spørgsmålene:
Hvordan er jorden opbygget?
Hvordan kan man sige, at jorden er levende?
På den måde har forløbet særligt handlet om jordens opbygning, forståelse for den pladetektoniske model og hvad dette har af betydning og konsekvens.

Begreber vi har gennemgået:
Jordens opbygning
Lithosfære
Asthenosfære
Øvre, nedre kappe
Ydre kerne
Indre kerne
Kontinentalskorpe
Oceanbundsskorpe
Konvektionsstrømme
Wegeners teori
Viskositet
Pladetektonik
Konstruktiv pladerand
Destruktiv pladerand
Bevarende pladerand
Vulkanisme
Skjoldvulkan
Keglevulkan
Lava
Magma
Jordskælv (meget overfladisk)
Densitet
Basalt
Granit
Magnetfelt



Materiale:
Naturgeografiportaen 1.1.3 + 1.2.1 + 1.2.2 + 1.2.3 + 1.5.1 + 1.5.2


Eksperimentelt arbejde:
Jordens opbygning
Pladegrænsernes bevægelser
Bjergarters densitet



Forløbet afsluttes med et tværfagligt mini projekt hvor eleverne skal producere en plakat der binder de 3 fags teori sammen til en fortælling om klodens udvikling og livets oprindelse.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
GEOGRAFI: Pladetektonik og densitet af bjergarter 22-09-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: Rent Vand

Dette forløb er et tværfaglig forløb mellem biologi,  kemi og geografi. Udgangspunktet er spørgsmålet:

Hvordan sikre vi rent vand til planter, dyr og menneske - nu og i fremtiden

Biologi:
I dette forløb tages der i biologi udgangspunkt i havet som økosystem.
Kernestof i biologi, der inddrages i dette forløb
• Økologi, herunder samspil mellem arter, mellem arter og deres omgivende miljø samt biodiversitet
I biologi får eleverne kendskab til havøkosystemer, græsningsfødekæden og nedbryder fødekæden, samt hvilken betydning forurening med næringssalte og organisk materiale har på dyre og plante livet i havet. Eleverne udføre et osmoseforsøg med kartofler og forsøg med næringsstoffers påvirkning af karse og algevækst (demonstrationsforsøg). Forløbet afsluttes med et besøg på Nyborg rensningsanlæg.
Læsepensum:
• Artikel fra biologividen: Osmose og diffusion
• WWF: Opdag havet, grundbog i økologi side 8-15, 17-19, 25-27, 60-64, 67-71
•Artikel fra Danmarks naturfredningsforening: Ålegræs sladre om havets tilstand.
Øvelser:
• Osmose hos planter (kartofler)
• Næringsstoffers betydning for algevækst
• Undersøgelse af karsevækst

Kemi:
Emner der er behandlet er:
Elektronparbinding, molekylers form, elektronegativitet, ioner og navngivning heraf, ionforbindelser/salte, tilstandsformer, fældningsreakioner, spildevand og rensningsanlæg, indledende stofmængdekoncentration
Læsepensum:
• Kim Brun et al. 1. udgave: Kemi C ISIS side 29-35, 82-87, 90-91, 96-99
• Kim R Kristiansen et al. 1. udgave: Aurum 1: 134-137
• Artikel fra Vandets veje: Renseanlæg
Øvelser:
• Fældningsreaktioner på overhead
• Blandbarhed
• Inddampning af saltvand
• Mohr titrering

Geografi:
Problemstilling: Hvordan sikrer vi rent vand til planter, dyr og mennesker - nu og i fremtiden?

Under forløbet kommer eleverne ind på hvor vandet kommer fra og hvor det findes på jorden. Hvordan vandet transporteres rundt i et stort kredsløb (vandets kredsløb).  Dertil ser vi på grundvandsdannelse, der er en forudsætning for vores drikkevandsressource i DK. Derudover undersøges behandlingen af råvand til det drikkeklare vand, vi tapper i vandhanen. Forurening af og trusler mod vandressourcen vil gennemgås med fokus på pesticider.
Slutteligt præsenteres eleverne for problemstillinger i forbindelse med vandforbrug og aktuelle + relevante emner, som behandler forløbets overordnede problemstilling.

Kernestofområder: Vandressourcer, naturstofkredsløb, naturbetingede ressourcer, bæredygtighed

Begreber vi har gennemgået:
Vandets kredsløb
Vands tilstandsformer
Fortætning
Nedbørsdannelse
Stigningsregn, konvektionsregn og (overfladisk) frontnedbør
våd-adiabatisk
tør-adiabatisk
Vandbalanceligningen
Mætningskurven
Fordampning
Nedsivningshastighed
Jordtyper - sand/ler
Sedimentkorn
Permeabilitet
Porøsitet
Grundvandsdannelse
Grundvandsspejl
Mættet og u-mættetzoner
Råvand til drikkevand
Overfladevand
Pesticider
Gødning
Grænseværdi
Punkt/flade/linje - forurening
Vandforbrug
Vandknaphed


Materiale:
Naturgeografiportalen 2.8.1 + 2.5.2 + 2.10.2

Animation om grundvand:
https://www.youtube.com/watch?v=_N_LuY4xeE4&ab_channel=Milj%C3%B8styrelsen

https://vandetsvej.dk/grundvandsdannelse
https://vandetsvej.dk/faglig-viden/grundvand/grundviden/forurening-grundvand

Råvand til drikkevand:
https://www.vandcenter.dk/viden/drikkevand.

Eksperimentelt arbejde:
Lav din egen regndråbe
Nedsivende vand i to forskellige jordtyper

Feltarbejde:
Besøg på rensningsanlæg



Forløbet afsluttes med et tværfagligt mini projekt hvor eleverne skal producere en minisynopsis der svarer på en udleveret opgaveformulering.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Energi i fremtiden

Dette forløb er et tværfaglig forløb mellem biologi,  kemi og geografi.

Biologi:
I biologi er omdrejningspunktet bioethanol.
Kernestof i biologi, der inddrages i dette forløb
• Biologiske makromolekyler
• Cellulære processer  
• Enzymer  
• Bioteknologiske metoder og deres anvendelse
Kulstofkredsløbet,  de biologiske (fotosyntese og respiration), der driver kulstofkredsløbet samt mennesket påvirkning af  balancen i kulstofkredsløbe .
For at kunne redegøre for dannelsen af bioethanol får eleverne kendskab til forskellige typer af mikroorganismer og deres betydning for mennesket herunder mikroorganismers forskellige vækst faser og hvad kendetegner dem.
Forløbet sluttes af med  at gennemgå hvordan der laves af bioethanol (1,2 og 3 generation) og  herunder inddrages gæringsprocessen samt hvorfor bioethanol er CO2 neutralt, samt hvordan man vha genteknologi kan udnytte cellulosen til 3 generations bioethanol.
Læsepensum:
• Biologi i udvikling (ligger under 1 modul) s. 29-30
• Biologi til tiden (jeres bog) s. 14-15, 26, 122-123, 141-147
• NF-grundbogen (ligger som PDF 6 modul) s. 154-160,162-164
• Biologibogen C HF (systime 2022) - Afsnit om Enzymer og Enzymaktivitet.
Øvelser:
• Påvisning af fotosyntese og respiration
• Gæring af forskellige kulhydrater
• Undersøgelse af Bromelin

Kemi:
Emner der er behandlet er:
Carbonhydrider, alkaner, isomeri, navngivning af alkaner, fuldstændige og ufuldstændige forbrændingsreaktioner, stofmængde, atom- molekyle- og molarmasse, idealgasloven, tilstandsformer, bioethanol, alkoholer, reduktion og oxidation, oxidationstal i forbindelse med forbrændingsreaktioner.
Læsepensum:
• Kim Brun et al. 1. udgave: Kemi C ISIS side 40-47, 62-71, 124-125, 128-129

Øvelser:
• Afbrænding af natron
• Hvad består lightergas af?

Geografi:
Forløbets overordnede problemstilling har været at undersøge: Hvordan fremtidens energiforsyning skal sikres med den grønne omstilling?

Vi har set på det nuværende energiforbrug og forsyning og fokuseret på fossile brændstoffer og dannelsen af disse samt bidraget til global opvarmning. Vi har undersøgt forskellige former for vedvarende energikilder med fokus på, hvad der er særligt relevant for DK. Derudover har vi perspektiveret til mulighederne ved atomkraft - for og imod.
Meget overfladisk har vi talt om Power to X.


Begreber vi har gennemgået:
Vedvarende energikilder
Grøn omstilling
Energiforbrug
Naturlige og kunstige energistrømme
Dannelsen af fossile brændstoffer
Kildebjergart
Reservoirbjergart
Seglbjergart
Kulstofkredsløbet
Drivhuseffekt
Drivhusgasser
Albedoeffekt
Biomasse
Vindenergi
Energiforbrug
Energiforsyning
CO2-neutral
Bæredygtige energikilder

Materiale:
Naturgeografiportalen  2.3.5 + 3.5.1 + 3.5.3 + 3.6.2 + 3.7.1 + 3.8.1 + 3.8.4

Video:
Sådan virker atomkraft
Olie og gas dannelse

Dokumentar: https://www.dr.dk/drtv/se/atomkraft-_-ja-tak_-en-bizar-turistattraktion_363115

Podcast om PtX: https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=777


Eksperimentelt arbejde:
Oliens migration
Biomasse som bæredygtig energikilde

Feltarbejde:
Opmåling af biomasse i træer

Andet empiribaseret arbejde:
Databehandling af verdens elforsyning



Forløbet afsluttes med et tværfagligt mini projekt hvor eleverne skal producere en minisynopsis der svarer på en udleveret opgaveformulering.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Global Sundhed

Dette forløb er et tværfaglig forløb mellem biologi,  kemi og geografi.
Med udgangspunkt i sundhed og kost sættes der fokus på hvordan der er udfordringer med en sund kost i for den globalt voksende befolkning

Biologi:
Eleverne får kendskab til :
De energigivende næringsstoffer samt vitaminer og mineraler. Fordøjelsessystemets opbygning og nedbrydning af kulhydrater, proteiner og fedt.
BMI og årsager til overvægt- samt udviklingen af BMI i Danmarksbefolkning
Blodkredsløb og lunger  opbygning og funktion gennemgås
Årsager til diabetes 2 og konsekvenser
Kernestof i biologi, der inddrages i dette forløb
• organsystemers opbygning og funktion
• enzymer
Læsepensum:
• Biologi til tiden s. 20-29, 35-44
• Biologibogen (Systime) afsnit om diabetes 1 og 2, og om homeostasis og hormonerne insulin og glukagon.
Øvelser:
• Påvisning af stivelse i madvare
• Demonstrationsforsøg nedbrydning af fedt og effekten af galdesalte
• Måling af blodtryk og puls før og efter frivillig påvirkning.
• Dissekering af svinehjerter

Kemi:
Emner der er behandlet er:
Alkener, alkener, fedt, carboxylsyrer, alkohol, esterbinding, intermolekylære kræfter, mættet og umættede fedtsyrer, additionsreaktion, substitution, syrer og baser, pH, titrering og titrerkurve
Læsepensum:
• Kim Brun et al. 1. udgave: Kemi C ISIS side: 42-45, 50-51, 94-95, 106-109, 112-119, 172-173
• Kim R. Kristiansen og Gunnar Cederberg: Aurum 1 1. udgave: s 134-137
• Benthe Schou: Kost og ernæring: side: 43-46, 55-56
Øvelser:
• Fedt i chips
• Substitution på heptan
• Koncentration af c-vitaminkoncentration
• Rødkål som pH-indikator

Geografi:
Forløbets overordnede fokus har været at undersøge hvordan landes økonomiske forhold og udvikling påvirker befolkningers samlede sundhed. Hermed har vi set nærmere på centrale overordnede tendenser i et lands sundhedsforhold og undersøgt hvordan økonomi og erhvervsfordeling kan kobles til risikoen for forskellige typer af sygdomme.

Begreber vi har gennemgået:
Demografisk transitionsmodel
Fødselsrate
Dødsrate
Population
Forsørgerbyrde
Arbejdsstyrke
Befolkningspyramider
Stationær
Progressiv
Regressiv
Høj, mellem og lavindkomstlande
BNP
Middellevetid
Exogene sygdomme
Endogene sygsomme
Børnedødelighed
Ekstrem fattigdomsgrænse
Erhvervsfordeling
Tertiære erhverv
Sekundær erhverv
Primær erhverv
Livsstilssygdomme

Materiale:
NF i HF, Naturvidenskabelig faggruppe for HF-C, s.182-190.

Dokumentar: Ingen panik – fattigdom kan afskaffes!

Dataark: The Population of the World (2024) | INED

Befolkningspyramider: http://www.ined.fr/en/everything_about_population/population-games/world-population-me/

Statistik fra globalis.dk (Statistik) om Danmark, Indien, Brasilien, Italien og Chad.

Empiribaseret:
Indsamling af data over søskendestørrelser de sidste fire generationer
Indsamling af data over uddannelser de sidste fire generationer

Andet empiribaseret arbejde:
Case-opgave: Malawi og Cambodja
Udvikling i erhvervsfordeling og livsstilssygdomme

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Biologi forløb: Genetik

Særfagligt forløb i biologi. Grundlæggende genetik (gener, alleler, kromosomer homozygot, heterozygot), nedarvningsmønstre (recessiv, dominant og Co-dominant), krydsningsskemaer og analyse af stamtræer bestemmelse af blodtype ( med fokus på AB0-systemet)
Kernestof:
• Genetik og DNA’s rolle  
• biologiske makromolekyler (DNA og RNA)
Læsepensum:
• Biologi til tiden (jeres bog) s. 101-103, 106-110
Øvelser:
• Blodtypebestemmelse
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer