Holdet 1f sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Nyborg Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Michael Søndergaard Bock
Hold 2025 sa-f (1f sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Det gode liv (grundforløb)
Titel 2 Dansk politik (kommunalvalg + lidt folketingsvalg)
Titel 3 Sociologi og kriminalitet
Titel 4 SRP1: identitet og sociale medier
Titel 5 Dansk økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Det gode liv (grundforløb)

FORLØBSFOKUS
Grundforløb om det gode liv med sociologiske, økonomisk og politologiske briller. Eleverne har desuden gennemført en kvalitativ undersøgelse

Fokus har i forløbet været på:
- Politiske ideologier.
- Partierne og deres placering fordelingspolitisk og værdipolitisk
- Molins model
- Minervamodellen og Bourdieus teori (kapitaler, habitus, felt).
- Behov og behovsopfyldelse (Maslow).
- Velfærdstrekanten (marked, stat, civilsamfund).
- De tre velfærdsmodeller (residual/liberal, universel/socialdemokratisk, korporativ/konservativ).
- Kvalitativ og kvantitativ metode


KERNESTOFMATERIALE
Vores samfund, Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen. Columbus 2024. Side 24-27, 34- 44, 48-56, 83-86, 104-105, 120-124, 137-138

KERNESTOFOMRÅDER
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle.
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

FAGLIGE MÅL
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

OMFANG
37 sider (heraf 2 sider som ikke går igen i et af de andre forløb) + diverse supplerende materiale
Varighed: 13 moduler
Indhold
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dansk politik (kommunalvalg + lidt folketingsvalg)


FORLØBSFOKUS
Vi har arbejdet med de politiske partiers holdninger og baggrunden for disse holdninger. Vi har endvidere haft fokus på at analysere resultatet af kommunalvalget og i forlængelse heraf har vi arbejdet med, hvorvidt især Socialdemokratiet og Venstre frem mod folketingsvalget burde arbejde på at fortsætte midterregeringen.
I den forbindelse har vi bl.a. været inde på disse faglige område:
    
- De politiske partier
- ideologier: Liberalisme, socialisme, konservatisme, socialliberalisme, socialdemokratisme og grøn ideologi
- Fordelingspolitik og værdipolitik
- partityper: klassepartier, catch all-partier og markedspartier
- Partiadfærd: Molins model
- Vælgeradfærd: Kernevælgere, marginalvælgere, Issue voting og Downs model for vælgeradfærd samt nærhedsprincippet og retningsprincippet

Forløbet har også indebåret et lille fokus på det politiske system i Danmark, herunder diverse demokratiske principper og udfordringer. Herunder
- negativ og positiv parlamentarisme
- flertals og mindretalsregeringer
- repræsentativ demokrati / det liberale demokrati
- autokrati og teokrati
- konkurrence og deltagelsesdemokrati
- magtens tredeling
- medierns rolle: medialisering og vagthund
- EU-samarbejdet

KERNESTOFMATERIALE
Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen: Vores samfund, Columbus; sider: 34-48, 115-133, 137-147, 154-155, 159-166

KERNESTOFOMRÅDER
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.

FAGLIGE MÅL
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

OMFANG
Kernestof og supplerende materialer svarende til ca. 70 sider
Varighed: 11 moduler
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Sociologi og kriminalitet

FORLØBSFOKUS
Vi har i dette forløb arbejdet med forskellige forklaringer på at nogle mennesker begår kriminalitet set ud fra forskellige sociologiske perspektiver og været inde på mulige løsninger. Vi har set på både kvalitativ og kvantitativt materiale. Vi har i forbindelse med ovenstående været inde på følgende:

Socialisering og identitetsdannelse
- Primær socialisering
- Sekundær socialisering
- Tertiær socialisering
- Dobbeltsocialisering
- Identitetsmodellen (jeg-identitet, personlig identitet, social identitet, kollektiv identitet)
- Identitetsusikkerhed og rolleronflikter
- Generelle karakteristika ved henholdsvis det traditionelle, moderne og senmoderne samfund. Herunder Ziehes syn på det senmoderne samfund
- Bourdieus teori
- Diverse kriminalitetsteorier og begreber. Herunder Sutherland, Merton, Cohen, Hirshis, stemplingsteori samt begrebet recidivitet


KERNESTOFMATERIALE
Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen: Vores samfund, Columbus; sider: 24-27, 73-83, 86-90

Kåre Blinkenberg og Jens Breindahl. Samfundsfag til HF. Systime. 2025. Afsnit 4.1. Side 34-40

Evald Bundgård Iversen, Thomas Secher Lund og Maria Bruun
Bundgård. Redaktør: Ole Hedegaard Jensen. Identitetsdannelsen i det senmoderne samfund. Fra bogen Sociologisk set.  Systime

KERNESTOFOMRÅDER
identitetsdannelse og socialisering
sociale og kulturelle forskelle.
Kvantitativ og kvalitativt materiale

FAGLIGE MÅL
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for
- aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

OMFANG
Kernestof og supplerende materialer svarende til ca. 41 sider
Varighed: 9 moduler
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 SRP1: identitet og sociale medier

FORLØBSFOKUS
I dette forløb har eleverne arbejdet med betydningen af sociale medier for unges identitetsdannelse på tværs af fagene samfundsfag, matematik og engelsk. Udover arbejdet med nedenstående kernestof, så har der været særlidt fokus på at eleverne skulle kunne forholde sig til og anvende kvalitativt og kvantitativt materiale i deres arbejde med emnet

Ift. samfundsfag har vi været inde på følgende kernestof.
- Sociale roller og Goffmans teori om backstage og frontstage (samt Meyrowits' begreb middle region
-  Andreas Reckwitz syn på identitetsdannelse i senmoderne samfund. Herunder betydningen af sociale medier
- Jean Twenge om sociale mediers betydning for individet og vores fællesskaber


KERNESTOFMATERIALE
Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen: Vores samfund, Columbus
- side 81-83 104-105 og 107-109

KERNESTOF
- identitetsdannelse og socialisering
-  kvantitativ og kvalitativ metode

FAGLIGE MÅL
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for
- aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

OMFANG
Kernestof og supplerende materiale svarende til ca. 9 sider
Varighed: 3 moduler med samfundsfag
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Dansk økonomi

FORLØBSFOKUS
I dette forløb har vi arbejdet med dansk økonomi på langt og på kort sigt. I forhold til den langsigtet økonomi har vi haft fokus på velfærdsstatens udfordringer særligt med fokus på demografi, arbejdsudbud og konkurrenceevne i en global økonomi. I forhold til den kortsigtet økonomi har vi haft fokus på dansk økonomi ud fra diverse økonomiske mål. Vi har i forlængelse af ovenstående set på, hvilke redskaber vi kan bruge i forhold til at styre dansk økonomi. Vi har været inde på følgende kernestof

- Markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi
økonomiske mål: vækst målt i BNP, lav arbejdsløshed, lav og stabil inflation, betalingsbalancen, balance på statens finanser, grøn og bæredygtig økonomi (herunder forskellige ideologiske syn på bæredygtighed)
- målkonflikter
- Det økonomiske kredsløb
- højkonjunktur, lavkonjunktur og recession
- ekspansiv og kontraktiv finanspolitik og pengepolitik
- Velfærdsarenaer: Stat, marked civilsamfund
- karakteristika ved velfærdsmodellerne (Residuale/liberale, korporative/konservative, universelle/socialdemokratiske)
- markedsmekanismen: Udbud og efterspørgsel
- konkurrenceevne, globalisering og konkurrencestaten
- strukturpolitik (opkvalificerings- og stramningsstrategi)
- Globalisering og EU's indre marked

KERNESTOFMATERIALE
Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen: Vores samfund, Columbus; sider: 48-57, 60-70, 175-186, 201-207, 212-220

KERNESTOFOMRÅDER
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund ̶
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.

FAGLIGE MÅL
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

OMFANG
Kernestof og supplerende materiale svarende til ca. 57 sider
Varighed: 12 moduler
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer