Holdet 2r ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Svendborg Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Kristine Rasmussen, Maria Bruun Bundgård, Niels Secher Hansen
Hold 2024 ks-r (1r ks, 1r ks-hi, 1r ks-re, 1r ks-sa, 2r ks, 2r ks-hi, 2r ks-re, 2r ks-sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Historie - Besættelsen: Samarbejde og modstand
Titel 2 Historisk overblik
Titel 3 Kulturmøder (samf)
Titel 4 Kulturmøder (Historie)
Titel 5 RELIGION: Islam og introduktion (Kulturmøde)
Titel 6 Sociale forskelle
Titel 7 RELIGION: Buddhisme (enkeltfagligt forløb)
Titel 8 RELIGION: ETIK (Enkeltfagligt)
Titel 9 Historie: Berlinmuren og Den kolde krig
Titel 10 RELIGION: Kristendom og USA (Flerfagligt forløb)
Titel 11 USA - Historie
Titel 12 Politik og demokrati

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Historie - Besættelsen: Samarbejde og modstand




Klassen har arbejdet med besættelsen med fokus på hændelser og dilemmaer omkring selve besættelsen, 1940-1945 Samarbejdspolitikken, modstandskampen og retsopgøret.
Klassen besøgte Mindelunden, og frihedsmuseet i København og arbejdede i den forbindelse også med erindringshistorie. Dertil var klassen på studietur (2hf) i Berlin, hvor vi så erindringssteder for Holocaust og folkedrabet på romaer, som en del af den historie der knytter an til den danske jødeaktion oktober 43'.

I forløbet blev bl.a. arbejdet med følgende historiske problemstillinger:

Hvorfor besatte Nazityskland Danmark d. 9. april 1940?
Hvorfor indledte Danmark samarbejdspolitikken, som varede frem til 29. august 1943?
Hvilke fordele havde Danmark og Tyskland med Samarbejdspolitikken?
Hvorfor ophørte samarbejdspolitikken?
Hvilke typer modstand ydede danskerne?
Hvem og hvor mange deltog i modstandsbevægelsen?
Hvad var de danske myndigheders holdning til modstandsfolk?
Hvordan foregik retsopgøret efter krigen?
Hvilken betydning fik modstandsbevægelsen for danskernes historiske erindring om krigen?

Metode: Kildekritik (type, ophavssituation, tendens, anvendelighed), Årsagsforklaringer, Historiebrug, Erindringshistorie


Materiale

Grundbog: Jakob Sørensen Modstandsbevægelsen. Systime
Følgende afsnit:  
1930' erne
Danmark besat - et overblik, Samarbejdspolitik og balancegang.

Frederiksen: Danmark besat og befriet s.162-165. Systime 2000

DK. 4: Danske skæbner i Mindelunden. 2020, CFU

Havsten: Kongerækken Politiken podcast; Samarbejde og modstand #3: Folkestrejkerne i august 1943 blev samarbejdspolitikkens endeligt - politikenhistorie.dk


Flammen,
DR Dokumentar: Med ret til at dræbe, 1. Stikkerlikvideringer. Baseret på Peter Øvig Knudsen.

DR1: Churchill-Klubben (kort uddrag) 1990

Dilemmaspillet 9. april. Danmarkshistorien.dk

Kilder:
OPROP - fra den tyske besættelsesmagt 9. april 1940
Statsminister Vilhelm Buhls antisabotagetale, 2. september 1942
Anders Fogh Rasmussen: Tale på Søværnets Officersskole, 29. august 2003
Kong Christian d. 10 og statsminister Staunings plakat med opfordring til den danske befolkning om "rolig og behersket optræden", 9. april 1940

115 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Minihistorieopgave 19-09-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Historisk overblik

Et forløb med fokus på historisk overblik, perioder og periodisering. Gennem en række nedslag i historien undersøgte eleverne forskellige perspektiver: politik, økonomi, mentalitetshistorie, teknologi, biogeografi. i forlængelse heraf arbejdede eleverne med historiske årsagsforklaringer og historiebevidsthed.

Nikolaj Petersen: Europas Verdenshistorie – kort fortalt
Følgende sider:
Grækenland
Romeriget

Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt. En europæisk verdenshistorie. Systime ibog:
Middelalder

Bryld: Verden før 1914. Renæssancen og reformation. Systime ibog
Renæssancen
Oplysningstid og oplysningstænkere
Industrialisme:Tekstilproduktion: Fra håndværk til industri

Computerspil. Magtens segl. Danmarkshistorien. dk (ikke tilgængelig)
Film

DR. Historien om Danmark. Tidlig middelalder.

Wurtz: history of the entire world. I guess. history of the entire world, i guess. Youtube

43 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kulturmøder (samf)

Forløbet er en del af fællesforløb med historie og religion og har fokus på kulturmøder. I samfundsfag er der arbejdet med socialiseringsbegreberne, normer, roller og social kontrol. Derudover har eleverne fået kendskab til identitetsniveauerne, kulturelle forskelle (Hofstede), integrationstyper, parallelsamfundsloven, de 3 klassiske ideologier, fordelingspolitik og værdipolitik.

Eleverne har trænet læsning af statistik om indvandrere og efterkommere.
Der er arbejdet med en case om bederum på Syddansk Universitet.
Der er læst en artikel skrevet af Roya Moore. Hun argumenterer for, at der er en række danske værdier, som alle bør acceptere, fx at give håndtryk.

Som afslutning på det fælles forløb, besøgte vi Vollsmose. Vi var i en moské, mødte Roya Moore, der fortalte om hendes værdipolitiske arbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kulturmøder (Historie)

Historie:

Dette forløb har været et tværfagligt forløb, hvor klassen bl.a. besøgte Vollsmose til en temadag om integration, besøgte en moske og hørte oplæg ved byrådspolitiker Roya Moore og kirkemedarbejder Sebastian Olesen. Centrale problemstillinger i undervisninger var:

Hvad var årsagerne til, at der kom gæstearbejdere til Danmark fra ca. 60´erne og frem?
Hvad var holdningen til indvandring og indvandrere i perioden ca. 1970-2001?
Hvordan udviklede holdningen sig i takt med den øvrige samfundsmæssige udvikling?
Hvordan boede og arbejdede indvandrerne?
Hvilken betydning har kultur og religion haft i forhold til andre faktorer som økonomi og beskæftigelse haft for integrationen?
Hvordan har lovgivningen på indvandrerområdet udviklet sig i perioden 1952-2002?
Hvilke sammenstød mellem kulturer fandt sted i perioden? I hvilken grad kan vi forklare sammenstød med Huntingtons teori om civilisationernes sammenstød?

Materiale:

Lauritsen mfl: KS-bogen. Columbus 2. Udgave, 2018, s. 86-90

Bejder og Holt: Fra Huguenotter til Afghanere. Systime - Kap 9 - 133-140

Gottschau og Hellelager:  100 års indvandring afsnit 4 + 6. DR2 (CFU) (uddrag)

Karsten Nikolajsen og Thomas Ohnesorge: Den ny indvandring, Systime Ibog.
Følgende afsnit:
Forstædernes beton
Indvandring i Krisetider
Indvandring som trussel
Hvem kom til Danmark
Indvandrerdebatten i 1990’erne

Poul Steiner Jensen, Knud Ryg Olsen, Olaf Søndberg og Peter Frederiksen: Grundbog til Danmarkshistorien. 10.5 Muhammedkrisen – Jyllands-Posten: Muhammed-tegningerne (2005) Systime Ibog

Indfødsretstest 2024:  Test: Kan du bestå den nye indfødsretsprøve i 2024? - TV 2

Hertil Kilder:

Pia Kjærsgaard: Hvad gjorde du, da Danmark blev ødelagt? 1999
Jens Fisker: Velkommen Mustafa. Arbejdsgiveren 1970.(Uddrag -indledning)
Erik Lund. Fremmedarbejderen - en konkurrent. Fagbladet 1970
statistik

Uddrag af spørgeskemaundersøgelsen "Prøvevalg": holdningen til forskellige befolkningsgrupper, 1973 Observa Prøvevalg 1973 (DDA-919). Rigsarkivet, Odense
.fra fra Rigsarkivet: Flygtninge, indvandrere og udvandrere 1700-2015 - Kilderne : Kilderne

Flemming Rose: Ytringsfrihed: Muhammeds ansigt. Jyllands-Posten, 30. september 2005.

Ishøjs borgmester, Per Madsen (S), om indvandring, i Berlingske Tidende 1976. Gengivet efter Danmarkshistorien.dk: Ishøjs borgmester, Per Madsen (S), om indvandring i Berlingske Tidende 1976 (danmarkshistorien.dk)

109 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Bør vi have en test for at blive dansk statsborger 17-02-2025
PP2 Synopsis 06-03-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 58 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 5 RELIGION: Islam og introduktion (Kulturmøde)

Islam og kulturmødet (Flerfagligt forløb med øvrige KS-fag):

Fup eller fakta med religiøse fysiske genstande – herunder ihram (hajjklædedragt), bedetæppe, Koran, model af Kabaen m.m

Escaperoom om islam med henblik på en kortfattet overordnet introduktion til religionen og baggrunden. Herunder læsning af tekster og film på nedenstående links:

Artikel: Islam i dag (2018) : https://www.religion.dk/islam/islam-i-dag (de første 2 afsnit)

Religionsnørdens video om islam: https://www.youtube.com/watch?v=yo9_9Cg8XJA
Artikel: Mekka er islams helligste by Kabaen i Mekka: Islams helligste sted - Religion.dk  (2013)

Teologien og Koranen
Herunder fokus på mytebegrebet og forskellige tekstgenrer (Sura, hadith, artikel)

Koranen: Sura 4,171 (om forholdet til Kristendommen)

Ibn Ishaq: Muhammads rejse (profetbiografi, minder om en hadith)

Avisartikel: ”Guds ord fra oven” (baggrundsinfo om koranen, Islam Politiken Særtryk, Jens Kerte)

Hadith: Troens hovedpunkter (Fokus på de 6 trosartikler)

De 5 søjler
(særligt fokus på Ramadan og valfart samt tekstlæsningskompetencer – herunder vurdering af religion indefra/udefra og tekstens hensigt)

Selvfundet materiale på nettet til korte elevpræsentationer af de 5 søjler + spise- og slagteregler

Avisartikel: ”At komme tættere på Gud”, Humma Bari (Kr. Dagblad, kronik 7/11 2002)
Avisartikel: ”Rend mig i Ramadanen”, Helle Lykke Nielsen (Kr. Dagblad, kronik 6/11 2002)

Filmklip på youtube: Sneaking a Camera into Mecca to Film Hajj: The World's Largest Pilgrimage with Suroosh Alvi


Sharia og forskellige måder at være muslim på
(Fokus på forskellige fortolkninger af islam: fundamentalister, modernister, traditionalister, sekularister samt fokus på kildekritik):


”Indførelse af Sharia og Hudud” af Abd al-Halim Mahmud
Interview med Imram M. Hussein (fundamentalistisk gymnasieelev, JP 29/9 2002)
Isam B: Dansker med marokkansk baggrund (Psykiatri-Information, 2009/4)
”Et muslimsk manifest” på forum for kritiske muslimer (Internettekst om demokrati og islam)
Latifa Ljørring: ”Jeg er muslim, og jeg er stolt af at være kvinde i Danmark med demokrati og frihed” (Den korte avis, 2013)
”Muslimsk mode: Vollsmose-kvinde står bag cool tørklæde-mode” Fyens.dk, 11/8 2017


Kildekritisk tilgang til internettet:
Udgangspunkt i forskellige tekster om kvindesyn + krig/jihad fra websiderne www.islaminfo.dk (nu i arkiv) og www.islamstudie.dk (Aminah Tønnsen). Førstnævnte site er islamkritisk, mens sidstnævnte er lavet af en modernistisk muslim

Kulturmøde, konflikter og kriser

De 12 Muhammed-tegninger (2005) + kort om billedforbuddet

Kortfilmen ”Grisen” (om konflikter på et dansk sygehus mellem 2 familier om et billede af en gris, hvilket afspejler samfundskonflikter med udgangspunkt i værdiforskelle mellem nogle muslimer og etniske danskere)

Pressemeddelelse fra organisationen Hizb ut Tahrir Danmark, 27. august 2022 e.Kr. (Om tørklædeforbud i skolen)

Artikel: De fleste muslimer er ligeglade med tørklæder (DR.DK 2009): De fleste muslimer ligeglade med tørklæder | Indland | DR


TVÆRFAGLIGT PROJEKTUGE OM KULTURMØDET MED SAMFUNDSFAG OG HISTORIE MED EKSKURSION OG EKSAMENSTRÆNING/FREMLÆGGELSER

Udlevering af flerfagligt materialesæt til projektuge. Nedenstående tekster er dem med størst relevans for religionsfaget:

21-årige Hani er vild med islam: For mig er religionen alt”. Avisen Jyske Vestkysten. 31. december 2016. Journalist Lotte Højstrøm.
https://jv.dk/kolding/21-aarige-hani-er-vild-med-islam-for-mig-er-religionen-alt

Debat: ”Tørklædet har ikke plads i en dansk skole”, 17. september 2024, Jyllands-Posten

Heldagsekskursion til Vollsmose med alle 3 fag
Kl. 9-10.30     Dawaa Center og Moské - Rundvisning og oplæg    
Kl. 11.15- 12    Sebastian Olesen Vollsmose Kirke
Kl. 12.30- 13    Lille gåtur i Vollsmose – klassevis
Kl. 13. 15 - 14.15   Roya Moore Vollsmose Kirke 
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 43 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Sociale forskelle

Forløbet har haft fokus på forskellige måder at inddele befolkningen i grupper. Der er gennemgået livsformer, livsstile (Minerva), Bourdieus begreber habitus, kapitaler og felter er anvendt i forhold til social arv og mønsterbrydere. Fattigdomsbegreberne, udviklingen i fattigdom i DK,. Der er sat fokus på ulighed i sundhed ved at se et afsnit af 'En syg forskel' og bruge Bourdieu i denne sammenhæng. Endelig er der sat fokus på, hvordan borgernes behov kan opfyldes, herunder velfærdsstatsmodellernes forskellige vægtning af stat, marked og civilsamfundet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 RELIGION: Buddhisme (enkeltfagligt forløb)

Buddhisme (Enkeltfagligt forløb)
Klassisk Buddhisme
H. Nørhøj: De vigtigste ting at vide om buddhismen: http://www.religion.dk/buddhisme/de-ti-vigtigste-ting-vide-om-buddhismen (7/5 2024)

Filmen Lille Buddha (1993) (som bl.a. præsenterer buddhalegenden og i et parallelspor i moderne tid følger nogle munke, der leder efter reinkarnationen af deres buddhistiske leder i nogle børn)

Buddhalegenden (Om Buddhas liv og oplysning)

Benarestalen (Buddhas tale om de 4 ædle sandheder og den ædle 8-ledede vej)

Billede af livshjulet

Genfødsel uden sjæl ( Fra: Milindapanha, hvor en konge stiller spørgsmål til munken Nagasena om den buddhistiske lære og genfødsel)

Nirvana (Fra: Milindapanha, se ovenfor)


Buddhisme i nyere dansk sammenhæng:
Filmen Sorte Kugler (2009) (Humoristisk og folkelig fremstilling af, hvordan buddhistiske værdier som medfølelse, overvindelse af egoisme og karma kan komme til udtryk i en moderne dansk kontekst)

Baggrundsstof til buddhismen:
Religionsnørden om buddhisme: https://www.youtube.com/watch?v=dhSu7o3A-Aw
Kristines powerpoint
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 RELIGION: ETIK (Enkeltfagligt)

Etik  

Fokus: Overordnet kendskab til pligt- og nytteetik. Træning i at analysere etisk argumentation med henblik på at identificere pligt- og/eller nytteetiske træk. Desuden fokus på etiske dilemmaer og komplekse problemstillinger samt personlige overvejelser herover

Om etisk teori og etiske dilemmaer
Introduktion til nytte- og pligtetikken samt Bentham og Kant bl.a. via religionsnørdens film:
Lykkeetik 1: https://www.youtube.com/watch?v=e9L7qLG_mYU
Lykkeetik 2 Bentham: https://www.youtube.com/watch?v=36Ke8MDO_os
Pligtetik (Kant) https://www.youtube.com/watch?v=1egGdbJwGys

Diskussion af forskellige etiske cases
Fosterdiagnostik og selektiv abort
Kampagne på World Down Syndrome Day 2014: https://www.youtube.com/watch?v=Ju-q4OnBtNU
Indlæg af Michala Høg Daimar (Mor til barn med cystisk fibrose) torsdag den 9.oktober 1997 på Christiansborg: ”Retten til at vælge”

Interaktiv artikel: Ville du designe din baby smukkere eller mere talentfuld, hvis du kunne? | Nysgerrig | DR


Euthanasi (aktiv dødshjælp)
TV-dokumentar DR1: Drabsmand uden fortrydelse (Om Ebbe Preisler, der foretog medlidenhedsdrab på sin syge kone), 21.marts 2024

Svend Brinkmann om aktiv dødshjælp: Staten skal ikke slå borgere ihjel, selvom de ønsker det - Altinget - Alt om politik: altinget.dk 4/10 2023

Kloning:
Filmen: The Island, USA 2005 (Sci Fi om kloning af mennesker og de etiske dilemmaer forbundet hermed)
+ lille opsamlende test
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Historie: Berlinmuren og Den kolde krig

Historie

Den kolde Krig

I forløbet har vi bl.a. arbejdet med følgende historiske problemstillinger:

Hvorfor bliver verden delt i en bipolær orden efter 2. verdenskrig?
Hvilken betydning havde politiske ideologier for modsætningen mellem USA/Vesten og Sovjetunionen og allierede?
Hvordan blev Tyskland og Berlin delt?
Hvorfor blev Berlinmuren opført i 1961?
Hvad var forskellen på livet i Øst- og vest?
Hvilken betydning fik blokopdelingen for Danmarks sikkerhedspolitik?
Hvilken betydning havde økonomi for konflikten mellem øst og vest?
Hvad var våbenkapløbet og hvilken betydning havde det for den kolde krig – og dens afslutning?
Hvilken betydning har den kommunistiske fortid i Østtyskland for nutidens tyske historiebevidsthed?

Materiale:
Bryld: Verden efter 1914. Systime
Film: Nedtælling til 1961 - opførelsen af Berlinmuren, DR 2, 2021
Stasi FC, Britisk dokumentar 2022: Stasi FC - Fodbold, forræderi og mord | Se online her | DRTV
Petersen: Europas verdenshistorie - kort fortalt - Den kolde krig

Kilder:
Befolkningstal i de to tysklande. Madison, OECD 2006 – Fra Bryld. VE 1914. Systime
Bruttonationalprodukt pr indbygger. Madison, OECD 2006 – Fra Bryld. VE 1914. Systime
Tale af den amerikanske præsident Kennedy i Berlin, 26. juni 1963
interview Uffe
68 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 52 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 RELIGION: Kristendom og USA (Flerfagligt forløb)

Kristendom

Kristendom (optakt til flerfagligt KS-forløb om USA)

Baggrundsinfo: Religionsnørden: Kristendom basis1
Syndefald, død og opstandelse:
(fokus på de kristne grundproblemer: døden og synden og løsningen herpå = Jesus)
Bibelen: 1. mos kap.3 (Syndefald)
Bibelen: Markusev. Kap. 14-16 (Korsfæstelse og opstandelse)
Den gamle og den nye pagt samt næstekærlighedsbegrebet
(Fokus på Jesu nytolkninger af moseloven og den kristne frelsesforståelse)
Bibelen: 2.mos kap. 20 (Moseloven/De 10 bud)
Bibelen: Matt. Kap. 5 (Bjergprædikenen)
Bibelen: Matt 12,1-8 (om aksplukning på sabbatten)

Bibelen: Matt 22,34-40 (det dobbelte kærlighedsbud)
Lignelsen om den barmhjertige samaritaner (De nye testamente, Lukasevangeliet kap. 10)


USA - Flerfagligt KS-forløb med samfundsfag og historie
Sekularisering og religiøsitet i USA og Danmark
Erik Bjergager: ”Hvorfor er amerikanerne så religiøse?”  http://www.kristeligt dagblad.dk/debat/synspunkt-5  5/3 2004

”Tilbage til USA” (tekst om episode i USA, hvor bankansat opfordrer til at inddrage præst i pengeanliggender) i Phil Zuckerman: Samfund uden Gud. Univers, 2008.

TV-foredrag af sociolog Phil Zuckerman om forskelle på religion i Danmark og USA: Danskernes akademi: Kirke, stat og religion (2011)

Kirkens rolle i USA (sammenlignet med Danmark)
Simon Valeur: Rekordmange siger farvel til folkekirken, Berlingske.dk 24/2 2017
”USA's succeskirker tilpasser sig” 31. oktober 2006, Af Sidsel Nyholm, korrespondent USA på www.kristendom.dk
Ask Big - Prædiken af den berømte amerikanske megakirke-præst Joel Osteen (uddrag 20/2 - 2016)
Filmklip med Joel Osteen fra ovennævnte prædiken https://www.youtube.com/watch?v=HCQsdHqx3ao ( introen + minuttal 18-23 = ca. 7 min)

Skabelse og forskellige kristne tilgange hertil i Danmark og USA

Bibelen: 1. mos 1-2 (skabelse)
”Endnu en præst erkender: Tror ikke Gud skabte jorden”, Ekstra Bladet 2015: http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/endnu-en-praest-erkender-tror-ikke-gud-skabte-jorden/5419365 (Dansk præst)
”Jorden er kun 6.000 år gammel” 7. juni 2015 BT (Om kreationisme i USA)
Projektprøvesæt: Den aktuelle politiske og religiøse situation i USA

Artikel: Amerikansk journalist har undersøgt, hvorfor kristne støtter Donald Trump. Svaret er skræmmende, Boganmeldelse, Politiken, 31. oktober 2024, https://politiken.dk/kultur/boger/boganmeldelser/art10137549/Amerikansk-journalist-har-unders%C3%B8gt-hvorfor-kristne-st%C3%B8tter-Donald-Trump.-Svaret-er-skr%C3%A6mmende?srsltid=AfmBOooMSk1lbe3DSi8WR9Q3rRG6NS0KK0m6nOEB8m5aJE8CtEGVoPWM

Propagandabanner med Trump og Jesus (til salg på Amazon 2024)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 63 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 USA - Historie


Historie:


I dette fællesfaglige forløb har historie særligt haft fokus på den tidligere del af USA´s historie og bl.a fokuseret på:

Hvilken betydning landets status som immigrationsland har haft for udviklingen af en særlig amerikans identitet?
Hvordan denne identitet påvirker nutidens amerikanske politik?
Hvordan mødet med "det vilde vesten" har formet den amerikanske identitet.
Hvilken betydning oplysningstankerne havde for den amerikanske revolution?
Årsagerne til den amerikanske borgerkrig - og særligt slaveriets betydning.
Lincolns betydning i samtiden og nutidens politiske historiebrug.




Hansen, Sindberg: USA – Historie, Samfund Religion, Systime, USA´s historie: 1 – 1.4

Meier Østergaard: USA´s tilblivelse. Systime. Følgende afsnit:
Den endelige forfatning (figur af magtens tredeling)

Video. Revere: What was the Boston Tea Party? Britannica, What Was the Boston Tea Party? | Britannica
2011 Yearbook of immigration. Homeland Security.

Uddrag af forelæsningen: The significance of the Frontier in American History, 1893, af Frederick Jackson Turner.

Red. Speis: Kampen om historien. Hvad har Amerikanerne lært af borgerkrigen? Kampen om historien | Hvad har amerikanerne lært af borgerkrigen? | DR LYD DR


Kilder fra KS-bogen:
Stavnsbånds-kontrakt for William Buckland, 1755
Fra Den amerikanske Uafhængighedserklæring, 1776 (kort uddrag af indledning)
Foto: Donald Trump foran Founding fathers. 4. Juli, 2020
Lincoln om Borgerkrigens mål, Den 19. august 1863

73 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Politik og demokrati

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer