|
Titel
3
|
Demokratiets kompleksitet og udfordringer
Forløbet handler om, hvad demokrati er og bør være, herunder demokrati(begreb)ets mange aspekter, nuancer og idealer, og om demokratiske udfordringer.
Et højere formål med forløbet er således også indsigt i, at nok er demokrati noget, vi hylder, men det er også højst konflikt-, kompleksitet- og problemfyldt, sådan som vi fx også så det komme til udtryk for nylig i kommunalvalgets mange brudte løfter, vanskelige konstitueringer, partihopperi mv. Forløbet medtager også det politiske system i Danmark, menneskerettigheder, meningsdannelse, EU's politiske system, EU-integration og spørgsmål om demokratisk underskud i EU (se punkt 6. nedenfor).
Elementer i fokus:
- Hvad er demokrati?:
Robert A. Dahls sondring mellem demokrati (5 betingelser) og polyarki (7 betingelser).
Vi inddrager også to andre definitioner (for at øge bevidstheden om
kompleksiteten - ikke engang definitionen af demokrati er der enighed om):
- Francis Fukuyamas definition (fra hans 2014-værk "Political Order and Political Decay"): 3 betingelser for et liberalt demokrati: 1) stærk, moderne, ukorrupt, meritokratisk stat, 2) lighed for loven(retsstat) og 3) at politikerne kan stilles til ansvar (accountability) dels i parlamentet, dels ved regelmæssige valg til parlamentet.
- Jørgen Møllers definition: 3 betingelser for et maksimalt demokrati. Opfyldes kun betingelse 1), har vi kun et minimalt demokrati; opfyldes alle tre, har vi et maksimalt/fuldgyldigt demokrati. 1) Frie og fair valg til parlamentet, 2) Liberale normer (frihedsrettighederne) og 3) Retsstat.
Også i fokus:
- Demokratiets oprindelse og historie kort fra antikken til i dag
- Direkte versus repræsentativt demokrati og fordele og ulemper ved hhv. repræsentativt og direkte demokrati
- To idealer for en demokratisk kultur (hvordan skal relationen være mellem repræsentanter og borgere?): deltagelses-demokrati versus konkurrence-demokrati
- Medborgerskab, rettigheder, pligter
- Menneskerettighederne og deres historie fra 1700-tallet til efter anden verdenskrig,
herunder ligestilling.
- Grundloven, magtens tredeling, valg til Folketinget, Folketingets opgaver, regeringen (typer mv.), parlamentarisme, EU's indflydelse og mere om EU (se nedenfor), lovgivningsprocessen i Danmark.
Sidst i forløbet zoomer vi ind på en række demokratiske udfordringer:
[NB: FORLØBETS EKSAKTE INDHOLD OG OMFANG REVIDERES/JUSTERES EVT. MHT. ANTAL MEDTAGNE UDFORDRINGER NEDENFOR:]
1. Den mulige konflikt mellem demokrati som ideologi (frihed, lighed, menneskerettigheder) og som styreform (Mogens Herman Hansen). Her læser vi også FN's
menneskerettighedserklæring.
2. Medialiseringen af politik, meningsdannelse og medialiseringens træk/karakteristika
3. Gallup-demokrati og populisme (vi skelner mellem flere betydninger af populisme).
4. Lever vi i en overdemokratiseret kultur? (Rune Lykkebergs 2012-bogs hovedpointer udtrykt i en kronik i Politiken)
5. Platons demokratikritik (nogle er bedre end andre til at styre), som stadig trives, berører vi kort.
6. EU - om historien, det politiske system/institutionerne, integrationsteorier (neofunktionalisme og intergovernmentalisme) og debatten om EU's demokratiske underskud.
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
|