Holdet 3a SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3a SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Vestfyns Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag A
Lærer(e)	Thomas Agesen
Hold	2023 SA/a (1a SA, 2a SA, 3a SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Grundforløb
Titel 2	Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 3	Dansk politik
Titel 4	Dansk økonomi og velfærd
Titel 5	Kriminalitet og straf
Titel 6	Valg i USA
Titel 7	Ulighed
Titel 8	International politik og økonomi
Titel 9	Demokrati, magt og politik
Titel 10	FF Forløb - Medborgerskab og demokrati (SA + DA)
Titel 11	Kommunalvalg
Titel 12	Metode og skriftlighed
Titel 13	Repetition og klar til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Grundforløb Peter Brøndum & Thor Banke Hansen: Luk samfundet op 3. udgave, Columbus; sider: 31-38, 53-56, 67-74, 93-115, 118-123, 197-199, 205-220 Forløbet har haft følgende emner: Identitet, socialisering, Goffmann og sociale medier, velfærdsmodeller velfærdsstatsudfordringer og konkurrencestaten, Ideologier og partier, Livstil, Bourdieu, social mobilitet og uligheder samt om dansk politik: ny og gammel politik + partier.
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Identitetsdannelse i det senmoderne samfund Forløb med fokus på identitetsdannelse og socialisering i det senmoderne samfund. Herunder forskellige teorier om det senmoderne samfund og hvordan dette senmoderne samfund potentielt påvirker unges trivsel.
Indhold	Kernestof: Peter Brøndum & Thor Banke Hansen: Luk samfundet op 3. udgave, Columbus; sider: 30-44, 53-60, 63-77 Ulrich Beck institutionaliseret individualisering Rosa.docx description Institutionaliseret individualisering Forandringstempo og meningsløshed i accelerationssamfundet (Hartmut Rosa) 2.4 Hvordan truer præstationskulturen unges mentale helbred? Supplerende stof: Test grundforløb.docx description Artikel - Fem grafer viser... - Politiken.docx description Statistik - unge og trivsel.pptx description Regnbuefamilien er blevet større \| Danmarks Statistik Her er Danmarks 37 forskellige familieformer Skema - artikler - familieformer.docx description DRTV - De perfekte piger Artikel - Hvor er de kritiske spørgsmål til eksperterne.docx description Var alting bedre i gamle dage? Præsentation - Samfundstyper.pptx description Hver tredje gymnasieelev føler ofte stress: Det perfekte er blevet normalt Massivt samfundspres: Børn og unge får dårligt selvværd, stress og angst Gruppearbejde - artikler - Giddens.docx description Her er, hvad sociale medier gør ved unge (spoiler alert: Instagram gør dig ulykkelig) Ny stor undersøgelse: Unge på danske ungdomsuddannelser trives \| Syddansk Universitet øvelse trivsel og mistrivsel .docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Dansk politik Forløb med fokus på dansk politik. Herunder ideologier, partier, skillelinjer, fordelings og værdipolitik, vælgeradfærd og partiadfærd Forløbet afsluttedes med et projekt var eleverne arbejdede med Surveybank
Indhold	Kernestof: 2.1 Hvad er en politisk ideologi? 2.2 Hvad kendetegner den klassiske politiske ideologi liberalismen? 2.3 Hvad kendetegner den politiske ideologi konservatismen? 2.4 Hvad kendetegner den klassiske politiske ideologi socialismen? 2.5 Hvad kendetegner henholdsvis social- og neoliberalisme? 2.6 Hvad kendetegner henholdsvis social- og neo- eller liberalkonservatisme? 2.7 Hvad kendetegner henholdsvis kommunismen og socialdemokratismen? Kapitel 3: Politiske skillelinjer Kapitel 4: Fordelingspolitik og værdipolitik Kapitel 6: Partiernes adfærd 6.1: Hvad kendetegner et politisk parti? 6.2: Teorier om partiernes adfærd Kapitel 7: Vælgernes adfærd Supplerende stof: Ideologi - 1a.pptx description Præsentation - Liberalisme - Politikbogen.pptx description Læsefokus - Liberalisme.docx description Læsefokus - Konservatisme.docx description Skema - ideologier.docx description Skema - ideologier - Forgreninger.docx description Ny måling viser grøn skillelinje i dansk politik: ”Rigtig mange er ikke villige til at ofre natur for klimaets skyld” Ny Måling - Socialdemokratiet står til topskatte tæsk fra vælgerne Vanopslagh forsvarer De har nærstuderet valget, og på flere punkter opfører vælgerne sig som aldrig før Ny måling: Klima og sundhed var afgørende for flest vælgere ved FV22 \| Danmarks Naturfredningsforening Meningsmåling \| Få seneste meningsmåling Danmark \| Politik \| DR Surveybank Partiprojekt 1a - 2024.docx description surveybanken Minileksikon - Partier, ideologier, partiadfærd og vælgeradfærd.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Dansk økonomi og velfærd Forløb med fokus på økonomi og velfærd Herunder mål for en god økonomi, konjunkturer, det økonomiske kredsløb, økonomisk politik og makroøkonomiske teorier samt markedsmekanismen Vi arbejdede yderligere med velfærdsstaten, velfærdstrekanten, velfærdsmodeller, den universelle models udfordringer - I den forbindelse var vi inde på Strukturpolitik, arbejdsmarkedspolitik, konkurrenceevne, konkurrencestaten.
Indhold	Kernestof: Kapitel 1: Introduktion Kapitel 2: Økonomiske mål 4.1: Økonomien svinger op og ned 4.2: Hvorfor er der konjunktursvingninger? 3.1: Det økonomiske kredsløb 7.2 Hvad er finanspolitik, og hvordan virker den? 7.3 Hvad er pengepolitik, og hvordan virker den? 7.4 Hvad er valutapolitik, og hvordan virker den? 7.5 Hvad er indkomstpolitik, og hvordan virker den? 7.6 Hvad er strukturpolitik? Kapitel 7: Det danske arbejdsmarked 14.5: Konkurrenceevnen: En opsamling 7.7 Hvilke økonomiske politikker kan Danmark reelt bruge? Kapitel 6: Makroøkonomiske teorier - pendulet svinger Keynesianisme og monetarisme Kapitel 5 - Markedsmekanismen 5.1 - Hvad er et marked 5.2 - Efterspørgsel 5.3 - Udbud 5.5 - Forskydninger af ligevægtsprisen 5.4 - Markedsmekanismen 5.5 - Forskydning af ligevægtsprisen 5.6 - Pristeori og markedssvigt Økonomibogen - Kapitel 8 - Velfærd og fordeling - Hvem skal opfylde menneskets behov 8.1 Økonomibogen - Hvad er velfærd 8.2 Økonomibogen - Hvad er en velfærdsstat 8.3 Økonomibogen - Hvordan finansieres velfærdsstaten 8.4 Økonomibogen - Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat overfor Kapitel 2 - Konkurrencestaten som velfærdsstatens arvtager - Velfærdsstaten under pres 7.5 Hvad handler tesen om systemets kolonisering af livsverdenen om? \| SOCIOLOGIBOGEN 1.6 - Velfærdstrekanten og velfærdsmodellerne - Velfærdsstaten under pres Supplerende stof: Eurostat: Europæisk statistik Artikel - Dansk økonomi vokser Skema - Økonomiske mål.docx description Økonomiske mål og konjunkturvurdering.docx description Præsentation - Økonomisk politik.pptx description Multiplikatormodel.xlsx description Nationalbanken har godt nyt, hvis du frygter en fyring, men skidt nyt, hvis du håber på rentedyk Artikel - Nationalbanken har godt nyt - Politiken.docx description Regeringen lægger pres på den danske model Konkurrenceevne og erhvervsstrategi 2023.docx description Arbejdsark - Økonomiske skoler.docx description Fear the Boom and Bust: Keynes vs. Hayek - The Original Economics Rap Battle! Keynesianisme vs. Monetarisme.png description Begrebsleksikon - Økonomi .docx description Markedsmekanismen 20 opgaver.docx description Kernestofområder - politik - sociologi - økonomi - IP - metode.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Kriminalitet og straf Forløb med fokus på kriminalitet og straf. Herunder årsager til kriminalitet, kriminalitetsteori samt teori om straf, formel og uformel straf samt retssystemet. Vi bearbejdede statistisk materiale samt undersøgte hvordan de politiske partier ser på kriminalitet og straf
Indhold	Kernestof: kriminalitetsteori.pdf description Fra drengestreger til bandekrig (ibog); sider: 137-141, 160 2.1: Årsager til kriminalitet - fire centrale kriminalitetsfaktorer?! 2.2: Robert Merton - uoverensstemmelse mellem samfundets mål og midler 2.3: Sutherland - kriminalitet skyldes indlæring af kriminel adfærd 2.4: Hirschi - teorien om social kontrol 2.5: Oversigt over de forskellige teorier 1.1: Kriminalitet - en definition 1.2: Hvordan har kriminaliteten i Danmark udviklet sig i nyere tid? 1.3: Ungdomskriminaliteten i fald 1.4: Portræt af én kriminel - social arv som den centrale faktor 1.5: Kriminalitet og etnisk herkomst - er der en sammenhæng? Bog - Kriminalitet og straf s. 20-28.pdf description 7.4: Straf - en moralsk lektie eller samfundsnyttig resocialisering Smith, Eva: Kriminalitet og retfærdighed, Columbus; sider: 43-52, 72-74 Bog - Forbrydelse, straf og afsoning i DK s. 92-101.pdf description Skriftlig aflevering Samf - fattigdom - undersøgelse og diskussion.docx description Bog - Kriminalitet og straf s. 56-65.pdf description Tæt på Danmarks domstole description Supplerende stof: P1 Morgen \| Fredag 9. aug. 2024 \| DR LYD Den sorte box - Mysteriet om Rasmus Syv års fængsel for stadiondrab Følelserne fra stadiondrabet får frit løb Skema - Kriminalitetsteori .docx description Født til fængsel - noter.docx description Debat: Stol ikke på de tal, der får minoritetsetniske unge til at fremstå langt mere kriminelle Hvordan går det med etniske minoriteters kriminalitet? (Hint: anderledes, end hvad 81 procent af danskerne tror) Præsentation - Teorier om straf.pptx description Skema - Partierne syn pa_ kriminalitet og straf.docx description Dokumentar - Skal vi straffe hårdere? kriminalforsorgen-statistik-2021-aa.pdf description Debat: Straffen fortsætter længe efter, man har forladt fængslet Virker hårdere straffe? Fire fagfolk giver deres svar Virker straf - noter.docx description Straf og effekt Forbrydelse og straf CFU-login Dokumentar - Med døden til følge Eksempel på eksamensspørgsmål - Kriminalitet og straf - kort.docx description Begrebsleksikon - Kriminalitet.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Valg i USA Forløb om amerikanske politik og valg Herunder det politiske system, valgformer, demokrati og demokratiopfattelser, partiadfærd, vælgertyper, polarisering, medier og populisme. Vi havde et særligt fokus på demokratiet i USA og om hvorvidt dette er under pres
Indhold	Kernestof: 2.1: Hvad kendetegner det politiske klima i USA? 2.2: Hvad er de centrale kendetegn ved det politiske system i USA? 2.2.1: USA er en føderation 2.2.2: USA er et præsidentielt system baseret på et liberalt demokrati 2.2.3: Demokratiopfattelser i amerikansk politik \| USA"S UDFORDRINGER 2.5: Hvordan vælges man til præsident og til Kongressen? \| USA"S UDFORDRINGER 2.5.1: Partierne i amerikansk politik \| USA"S UDFORDRINGER De to politiske partiers holdninger og værdier \| USA"S UDFORDRINGER 2.5.2: Valgmetoderne flertalsvalg i enkeltmandskredse (first past the post) og valgmandskollegiet \| USA"S UDFORDRINGER 2.5.3: Primærvalg til præsidentembedet \| USA"S UDFORDRINGER 2.5.4: Organisation og penge – uden begge dele kan man ikke vinde politiske valg i USA \| USA"S UDFORDRINGER 2.6: Hvorfor er der så voldsom en polarisering i amerikansk politik? \| USA"S UDFORDRINGER 2.6.1: Hvad handler politisk polarisering om? \| USA"S UDFORDRINGER 2.6.2: Hvorfor synes polariseringen blot at forstærkes i amerikansk politik? \| USA"S UDFORDRINGER Negative partisanship and negative campaigning \| USA"S UDFORDRINGER Beregn usikkerhed (1 andel) - En ny undersøgelse viser – eller gør den?En ny undersøgelse viser – eller gør den? Bent Fischer-Nielsen og Kenneth Thue Nielsen: Vælgeradfærd og statistik, Columbus; sider: 128-137, 140-148 2.7: Hvilke vælgertyper kan vi identificere i amerikansk politik, og hvad har betydning for vælgerne? \| USA"S UDFORDRINGER Sådan skriver du i samfundsfag - Lineær regression Kapitel 1: Hvad er populisme? \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK To typer populisme: højre- og venstrepopulisme \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Populismens historie \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Kapitel 2: Den højreorienterede populisme \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Teoretisk overblik over højrepopulismen \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Traditionelle værdier \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Højrepopulisten aflæser folkets vilje \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Når højrepopulisten kommer til magten \| POPULISME OG IDENTITETSPOLITIK Sådan skriver du i samfundsfag Kapitel 8: Medier og politik \| POLITIKKENS KERNESTOF 8.1: Mediernes rolle i vores samfund \| POLITIKKENS KERNESTOF 8.2: Politisk meningsdannelse og medier \| POLITIKKENS KERNESTOF 8.3: Politik og sociale medier \| POLITIKKENS KERNESTOF Politisk kommunikation \| POLITIKKENS KERNESTOF 2.6.3: Medierne og politisk kommunikation i USA \| USA"S UDFORDRINGER 11.2: En definition på demokrati \| POLITIKKENS KERNESTOF 11.3: Demokrati – for alle eller de få? \| POLITIKKENS KERNESTOF 9.2 Hvori består forskellen mellem konkurrence- og deltagelsesdemokrati? \| POLITIKBOGEN Supplerende stof: USA er i krise, men hvad er gået galt i verdens ældste moderne demokrati? Interviews \| USA"S UDFORDRINGER Genstart \| USA mod undergangen \| DR LYD DRTV - Deadline: Amerikansk demokrati på vej mod afgrunden? More than $10 billion has been spent on ads in the 2024 election Valgresultat USA - Se resultatet for præsidentvalget 2024 \| DR Election 2024: Latest News, Results and Analysis How 5 key demographic groups voted in 2024: AP VoteCast Mulige årsager til sejr - støtte fra tre vælgergrupper .docx description Analyse- Hvorfor gik det galt for Harris.docx description ANALYSE Guess who’s back? Derfor vandt Donald Trump Trump på vej til Trifecta Denne valgperiode bliver anderledes vurderer ekspert 2024 Trump 'Meet Kamala Harris' Ad Kamala Harris Releases First Presidential Campaign Ad Opgave - konfidensintervaller - Tabel 1. Meningsmålinger og valgresultater i svingstaterne.xlsx description Opgave - Statistisk usikkerhed - meningsmålinger USA.docx description TRUMP EDU 2024.xlsx description Trump og abortspørgsmålet 2024.xlsx description Trump og medianindkomst.xlsx description Kamala Harris "I Am Radical" Ad - Dangerously Liberal \| #blux Fearless \| Harris-Walz 2024 Duelling Trump vs Harris ads: Making the Mexican border safe Media bias Interactive Media Bias Chart \| Ad Fontes Media Public Service Læserne vælger avis efter partifarve - i Berlingske.pdf Expanding Freedom and Democracy Undersøgelse - Dahls kriterier for demokrati.docx description Minileksikon - Amerikanske politik 2024.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Ulighed Et forløb om ulighed i både Danmark og USA Ulighed i USA var også temaet for SRO på holdet. Vi har set på forskellige former for ulighed, måder at måle ulighed på, fattigdom, sociale klasser, social arv, social mobilitet, social kapital og sammenhængskraft, teorier om ulighed og struktur/aktør.
Indhold	Kernestof: Kapitel 3: Den amerikanske drøm og ulighed \| USA"S UDFORDRINGER 3.1: Den amerikanske drøm \| USA"S UDFORDRINGER 3.1.1: Økonomisk sikkerhed er blevet afgørende i den amerikanske drøm \| USA"S UDFORDRINGER 1.4: Den gamle og den nye ulighed \| ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER 3.2: Ulighed i USA \| USA"S UDFORDRINGER 3.2.1: Uligheden i indkomster og formuer i USA bliver ved med at stige \| USA"S UDFORDRINGER 3.2.2: Hvorfor er den økonomiske ulighed steget så voldsomt? \| USA"S UDFORDRINGER 3.3: Uligheden i USA er omfattende, og ikke kun økonomisk \| USA"S UDFORDRINGER 3.3.1: Ulighed, social ulighed og klasser i det amerikanske samfund \| USA"S UDFORDRINGER 3.3.2: Fattigdommen er dyb og omfattende i USA \| USA"S UDFORDRINGER 3.3.3: Ulighed i sundhed i USA \| USA"S UDFORDRINGER 3.3.4: Ulighed i uddannelse \| USA"S UDFORDRINGER 3.3.5 Ulighed i politisk deltagelse i USA \| USA"S UDFORDRINGER 3.4: Konsekvenser af økonomisk og social ulighed i USA \| USA"S UDFORDRINGER 3.5: Velfærdsstaten USA \| USA"S UDFORDRINGER 3.5.1: Tre velfærdstatsmodeller \| USA"S UDFORDRINGER 3.5.2: Typer af amerikanske velfærdsprogrammer \| USA"S UDFORDRINGER 3.5.3: Social Insurance Programs \| USA"S UDFORDRINGER 3.5.4: Means-Tested Programs \| USA"S UDFORDRINGER 3.6: Den sociale ulighed truer sammenhængskraften i USA \| USA"S UDFORDRINGER 3.6.1: Den omfattende ulighed er et økonomisk problem for USA \| USA"S UDFORDRINGER 3.6.2: Den sociale mobilitet er under pres, og det truer den amerikanske drøm \| USA"S UDFORDRINGER 3.6.3: Faldende tillid reducerer social kapital og truer sammenhængskraften \| USA"S UDFORDRINGER Peter Brøndum og Jakob Glenstrup Jensby: Ulighedens mange ansigter, Columbus; sider: 11-18 1.5: Andre økonomiske ulighedsmål \| ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER 1.6: Den nye ulighed \| ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER Kapitel 5: Ulighedsteorier \| ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER 5.1: Konfliktteori - hvorfor ulighed? \| ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER Felter og Maxwells dæmon \| ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER Struktur_aktør.docx description 5.2: Funktionalistisk teori - hvorfor ulighed? \| ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER 6.1: SFI"s socialgruppeinddeling \| ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER 12.3: Medborgerskab og ligestilling \| POLITIKKENS KERNESTOF 1.2: Ligestilling mellem kønnene med sociologiske briller \| LUK SAMFUNDET OP! 1.3: Ligestilling mellem kønnene med økonomiske briller - fordeling af ressourcer \| LUK SAMFUNDET OP! 1.4: Ligestilling med politiske (politologiske) briller \| LUK SAMFUNDET OP! Minileksikon - Ulighed US.docx description Årsager til manglende ligestilling \| POLITIKKENS KERNESTOF Supplerende stof: EXPLAINER: Er den amerikanske drøm død? Bernie Sanders' model America: Denmark surveybanken Dataunivers En syg forskel \| DR Skema - Sammenligning af ulighed og fattigdom i USA og Danmark.docx description Happiest Countries in the World 2024 samfundsfag.html Præsentation - Samfundsvidenskabelig metode.pptx description Den usynlige tråd Præsentation - Teorier om ulighed.pptx description Præsentation - Bourdieu og Bernstein LSO.pptx description Blok på bistand ( 2 ) Skema - Bourdieu.docx description Samfundsfag A - Prøveform b - Eksempel på eksamensspørgsmål - Ulighed I DK.docx description Derfor tjener mænd mere end kvinder De fem største udfordringer for ligestilling
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	International politik og økonomi Et forløb om International politik og økonomi i en verden i forandring. Herunder hvordan dansk udenrigspoltik påvirkes Først så vi på handelsteori, handelsmønstre og globalisering samt protektionisme herunder hvordan Trump bruger told som magtmiddel. Dernæst så vi på hvad der kendetegner det internationale system og hvilke aktører der er samt hvilke former for magt der gør sig gældende. Vi så yderligere på teorier om international politik med særligt fokus på Realisme og Liberalisme. Yderligere så vi på polariteten i det internationale system og diskuterede hvorvidt denne var under forandring. Dernæst beskæftigede vi os med sikkerhed og trusler, svage stater og terrorisme. Afslutningsvis så vi på hvordan EU og Danmark skal agere i en verden i forandring herunder hvilke mål og muligheder Danmark (som småstat) har når der skal føres udenrigspolitik. Konkret diskuterede vi hvordan Danmark bør agere i en situation hvor supermagten USA truer med at tage kontrol med dansk territorium
Indhold	Kernestof: Økonomisk globalisering Kapitel 15: Den globaliserede økonomi 15.1: Globaliseringen og forskellige syn på den 15.2: Mønstre i verdenshandelen Lene Nibuhr Andersen og Jakob Sinding Skött: Økonomibogen 2. udgave, Columbus; sider: 215-221, 226-236 vælgeradfærdogstatistik.ibog.forlagetcolumbus.dk Beregn usikkerhed (1 andel) - En ny undersøgelse viser – eller gør den?En ny undersøgelse viser – eller gør den? 15.5: Multinationale selskaber 15.6: Er globaliseringen på retur? Kapitel 1: Hvad handler international politik om? \| IP-BOGEN 1.1: Hvad er international politik, og hvad er udenrigspolitik? \| IP-BOGEN 1.2: Hvorfor skal vi studere international politik? \| IP-BOGEN 1.3: Hvilke aktører er der i international politik? \| IP-BOGEN 1.4: Hvorfor er det nødvendigt med teorier om international politik? \| IP-BOGEN 1.5: Hvad er magt i international politik? \| IP-BOGEN 1.6: Hvordan studerer vi international politik i en verden under forandring? \| IP-BOGEN Jesper H. Rasmussen & Jakob S. Skött: IP bogen, Columbus; sider: 35-49, 54-67 1.5.5. En konstruktivistisk analyse \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF 1.4: Konstruktivismen \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF 1.5: Case: Konflikten mellem USA og Kina \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF 1.5.1. Et kort rids af casens historiske forløb \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF 1.5.2. En realistisk analyse \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF 1.5.3. En neorealistisk analyse \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF 1.5.4. En liberalistisk analyse \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF Kap. 2: Det internationale politiske system under forandring \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF 2.1: IP-systemets udvikling i de seneste århundreder \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF 2.2: De vigtigste aktører i det aktuelle IP-system \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF 2.7: Fremtidens internationale politiske system: Forbliver USA supermagten i et unipolært system? \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF 2.8: USA og Kina som polerne i et bipolært system? \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF 2.9: Et nyt multipolært IP-system? \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF Kap. 4: Sikkerhed, krige og terror \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF 4.1: Sikkerhed og trusler \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF 4.2: Krige \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF 4.3: Hvorfor opstår krige? \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF 4.4: Svage stater og borgerkrige \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF 4.5: Terrorisme \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF Kap. 5: Internationalt samarbejde \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF 5.1: Typer af IGO"er og teoretiske synsvinkler på dem \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF 5.2: FN - IGO"ernes konge \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF 5.3: Økonomiske IGO"er i den amerikanske verdensorden: IMF, Verdensbanken, GATT og WTO \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF 5.4: Uformelle koordinerende økonomiske IGO"er \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF 5.6: NATO - demokratiernes forsvar \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF Kapitel 10: Hvilken udenrigs- og sikkerhedspolitik skal Danmark føre? \| IP-BOGEN 10.1: Hvilke internationale udfordringer og trusler står Danmark over for? \| IP-BOGEN 6.1: Udenrigspolitik \| BASAL IP 6.3: Mål og midler i udenrigspolitikken \| BASAL IP 6.4: Muligheder i udenrigs- og sikkerhedspolitikken \| BASAL IP 1. Udenrigspolitikkens rutekort \| UDENRIGSPOLITIK - FORLØB TIL SAMFUNDSFAG Bog - Udenrigspolitik Forløb til samfundsfag - Kapitel 1.docx description 9.1: Dansk udenrigspolitik i historisk perspektiv \| BASAL IP 9.2: Danmark som småstat \| BASAL IP Bog - Udenrigspolitik Forløb til samfundsfag - P-modellen + Lars Løkke Rasmussens pragmatiske idealisme.docx description 9. Dansk udenrigspolitik mellem unipolaritet og multipolaritet \| UDENRIGSPOLITIK - FORLØB TIL SAMFUNDSFAG Bog - Udenrigspolitik Forløb til samfundsfag - Kap 9 - Dansk Udenrigspolitik mellem polaritet og multipolaritet.docx description 10. EU"s betydning for dansk udenrigspolitik \| UDENRIGSPOLITIK - FORLØB TIL SAMFUNDSFAG Bog - Udenrigspolitik Forløb til samfundsfag - Kapitel 10.docx description 11. En samlet model: Den udenrigspolitiske P-model \| UDENRIGSPOLITIK - FORLØB TIL SAMFUNDSFAG 9.1: Dansk udenrigspolitik: rammer, mål og midler \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF Bog - Udenrigspolitik - Forløb til samfundsfag - En samlet model - Den udenrigspolitiske P model.docx description 9.5: Hvad nu, Danmark? \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF Kapitel 7: Globalisering \| BASAL IP 7.1: Tre former for globalisering \| BASAL IP 7.3: Er globaliseringen positiv eller negativ? \| BASAL IP 7.3.1: Globaliseringsoptimisterne \| BASAL IP 7.3.2: Globaliseringspessimisterne \| BASAL IP Kap. 7: IPØ og den fattige verden \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF 7.1: Ulandene: Global ulighed og fattigdom \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF 7.2: Udviklingsteori og afhængighedsteori \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF 7.3: Udviklingsstrategier \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF Supplerende stof: Europas Trump-strategi var håb – nu er håbet dødt Skema - Handelsteori.docx description Skema - Protektionisme.docx description Skema - handelshindringer.docx description Beregningsopgaver 2024 120424.docx description Sådan skriver du i samf Trade wars are good.docx description Donald Trump says trade wars are easy to win. Is that true? Artikel - Realismen har svagheder... - Kasper Støvring - Berlingske.docx description Præsentation - Realisme - IP-bogen.pptx description CIA factbook World Development Indicators \| DataBank SIPRI databases Realism Liberalism PrÃÂ_sentation - Liberalisme - IP-bogen.pptx description Artikel - Kasper Støvring - Med Ukrainekrigen er liberalismen brudt endegyldigt sammen - Politiken.docx description Skema - Fremtidens polaritet.docx description Øvelsesopgaver \| INTERNATIONAL POLITIKS KERNESTOF Matrix - International samarbjede.docx description Minileksikon - International politik.docx description Eksempel på eksamensspørgsmål - IP.docx description Artikel - Nu savner vi den kolde krig - Kasper Støvring.docx description Europas skæbnestund: Tre strategier European Foreign Policy: The Birth of the CFSP \| #EUHistoryExplained Episode 9 DRTV - Debatten: Vil Trump tage Grønland? Artikel - Trump langer ud... - Politiken.docx description Mens Trump taler om én hundeslæde, har Forsvaret fået snescootere, der kan kastes ned med faldskærm Minileksikon - Udenrigspolitik 3aSA 2026.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Demokrati, magt og politik Fokus på politiske system i DK og EU Herunder Eastons model, lovgivningsprocessen i DK og EU, den parlamentariske styringskæde, magtformer og opfattelser, demokratiformer og demokratiopfattelser, de politiske institutioner i EU, Lobbyisme, Integration (Bredde/dybde) samt diskuteret om der er et demokratisk undeskud i EU
Indhold	Kernestof: 1.1: Hvad er politik? \| POLITIKKENS KERNESTOF 1.2: Hvad kendetegner det politiske system? \| POLITIKKENS KERNESTOF Jakob G. Jensby, Anders E. Pedersen & Peter Brøndum: Politikbogen, Columbus; sider: 12-23, 169-177, 221-228 EUs historie Hans Branner: Det politiske Europa 3. udgave, Columbus; sider: 9-14, 18-51, 77-91, 98-133 Kapitel 16: Forklaringer på integration i EU \| POLITIKKENS KERNESTOF 15.2: EU’s institutioner \| POLITIKKENS KERNESTOF Skema - EUs institutioner.docx description Arbejdsmarkedets grundbegreber Organisering af det danske arbejdsmarked Flexicurity EU-udfordringen Danmark får en nøglerolle i EU: Forstå, hvad det betyder Supplerende stof: Her er de mest magtfulde Se listen: Her er den danske models 100 mest magtfulde 2024 Stor opbakning: Mere EU skal garantere dansk sikkerhed Den nye verdensorden kalder på et føderalt Europa Tæt på sandheden undersøger ( 15.08.2025 ) Europa står overfor tre afgørende trusler Skema - Integrationsformer.docx description Præsentation - EU og integrationsteorier.pptx description Back to School OLP.pptx description Øvelse - Forstå hvordan EU træffer beslutninger.docx description Dokumentar - Kampen om kemikalierne Arbejdsark - Demokratisk underskud i EU.docx description Danmark - nede i Europa (11) - EU mindsteløn og den danske model Artikel - Forstå hvorfor Danmark er imod direktiv om mindsteløn.docx description Minileksikon - Demokrati, magt og politik - EU.docx description FAKTA: Hvad er det der KL egentlig? EU-arbejde i København og Bruxelles Oprustning i EU – på vej mod mere militært samarbejde? – DEOundervisning
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	FF Forløb - Medborgerskab og demokrati (SA + DA) Flerfagligt forløb mellem Samfundsfag og dansk. Fokus på Demokrati og medborgerskab
Indhold	Kernestof: 9.4 Hvilke rettigheder og pligter har medborgerne i demokratiet? \| POLITIKBOGEN 9.6 Hvorfor et kritisk medborgerskabsperspektiv? \| POLITIKBOGEN
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Kommunalvalg Et forløb med fokus på kommunalvalget. Fokus på valgformer, valgkamp og vælgeradfærd
Indhold	Kernestof: Marie Berg Carlsen: Sådan skriver du i samfundsfag A-niveau, Columbus; sider: 120-128 Kapitel 1 - Hvad rager kommunen og byrådet mig? 2. Byrådsvalget 2.1. Opstilling. Hvordan opstiller man til et byrådsvalg 2.2. Valgkampen 2.3. Fordelingen af mandater Flertalsvalg i enkeltmandskredse i Storbritannien \| POLITIKBOGEN Forholdstalsvalg i Danmark \| POLITIKBOGEN Fordele og ulemper ved flertalsvalg og forholdstalsvalg \| POLITIKBOGEN Kapitel 4 - Vælgeradfærd Byrådet - Kapitel 6 - Konstituering Supplerende stof: Danskerne skal til kommunalvalg: Se, hvilke emner vælgerne går mest op i Kandidatfesten \| Assens Kommune: Spidskandidatdebat \| Lyt som podcast \| DR LYD Kommunalvalg · GO Atlas Se alle kandidaterne Valg.dk Ny forskning afslører "absurde" skævheder i kommunal valgmatematik - Altinget Flest foretrækker kandidattests til at forberede sig til kommunalvalget Kandidattest Kommunal- og Regionsvalg 2025 \| Valgtest fra DR Arbejdsark - Kommunalvalget 25 - Resultaterne.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Metode og skriftlighed
Indhold	Kernestof: Sådan laver du beregninger i samfundsfag \| SÅDAN LAVER DU BEREGNINGER I SAMFUNDSFAG En ny undersøgelse viser – eller gør den? -En ny undersøgelse viser – eller gør den? Marie Berg Carlsen: Sådan skriver du i samfundsfag A-niveau, Columbus 1.4: Hvad er samfundsfaglig metode? \| METODEBOGEN 2.1: Hvad er kvantitativ metode? \| METODEBOGEN 2.2: Hvad er kvantitativ empiri? \| METODEBOGEN Beregninger på tabel: Det skal du kunne! \| METODEBOGEN 3.1: Hvad er kvalitativ metode? \| METODEBOGEN 3.2: Hvad er kvalitativ empiri, og hvordan finder du det? \| METODEBOGEN 3.5: Hvad er styrkerne og svaghederne ved kvalitativ metode? \| METODEBOGEN 6.1: Hvad er en god undersøgelse i samfundsfag? \| METODEBOGEN Supplerende stof: 'Du skal anvende viden om' - det centrale begreb i skriftlig samfundsfag.docx description refleksionsark skriftlig samf.docx description Du skal anvende viden om - det centrale begreb i skriftlig samfundsfag.docx description Skriftlig eksamen - Samf - Metode.docx description Præsentation - Samfundsvidenskabelig metode.pptx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	Repetition og klar til eksamen
Indhold	Kernestof: Økonomiens kernestof kapitel 13 - Bæredygtig udvikling Eksempel på eksamensspørgsmål - Kort - Kriminalitet.docx description Præsentation - Samfundsvidenskabelig metode.pptx description Skriftlig eksamen - Samf - Metode.docx description Den lille hjælper - Metode Kvalitativ, kvantitativ og komparativ Opgave - Fattige børn i Danmark.pdf description Eksempel på besvarelse af samf opgave - Med kommentarer mm.docx description Beregninger på tabel: Det skal du kunne! \| METODEBOGEN Kapitel 7: Den samfundsfaglige regnemaskine \| SÅDAN LAVER DU BEREGNINGER I SAMFUNDSFAG Samfundsfaglig_Regnemaskine_18082025__NY_.xlsm description Tilladte links til eksamen - 3aSA.docx description Supplerende stof: Samfundsfag-A-2020.pdf description Samfundsfag-C-2020.pdf description Eksempel på eksamensspørgsmål - kort forberedelse.docx description Repetition af økonomibegreber.docx description Eksempel på eksamensspørgsmål - Kort - Økonomi.docx description Eksempel - Eksamenssæt - Dansk politik.docx description Præsentation - Demokrati magt og politik medier - repetition.pptx description Eksempel på eksamensspørgsmål - Kort - Demokrati.docx description Præsentation - Politik repetition.pptx description Præsentation - Realisme - IP-bogen.pptx description PrÃÂ_sentation - Liberalisme - IP-bogen.pptx description Eksempel på eksamensspørgsmål - kort - IP.docx description Kernestofområder - politik - sociologi - økonomi - IP - metode.docx description Minilex - IØ.docx description Begrebsleksikon - Kriminalitet-2.docx description Minileksikon - Identitetsdannelse i det senmoderne samfund .docx description Opgave - Fattige børn i Danmark.pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb