Holdet 2024 Bk-v - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Vestfyns Gymnasium
Fag og niveau Billedkunst B
Lærer(e) Anne Bovin
Hold 2024 Bk-v (3 Bk-v)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Billedets virkemidler (repetition)
Titel 2 Kunst med AI, illusioner, trompe l'oeil, deepfakes
Titel 3 Kuratering
Titel 4 Hurtigt og langsomt
Titel 5 Blikket
Titel 6 Arkitektur
Titel 7 En god fortælling
Titel 8 Eksamensprojekt + repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Billedets virkemidler (repetition)

Formål:
Eleverne har repeteret emnerne komposition, farve, billedrum, lys & skygge for en grundlæggende formalanalytisk forståelse.

TEORI
• Andersen, Henrik Scheel m.fl., 2006, Billedkunst – Metode - kronologi – tema, Systime, pp. 7-39 (33 sider)
• Supplerende, lærerudarbejdede materialer om kompositionsprincipper med et udvalg af professionelle værker (2 sider)
•Word-dok. om farvelære ud fra Ittens farvesystem - bl.a. med fokus på de forskellige kontraster - lærerudarbejdet (6 sider)
• PPT, lærerudarbejdet om farvelære - herunder Ittens farvecirkel
• Lærerudarbejdede materialer omkring rumskabende virkemidler i billedkunsten (lys/skygge/3D-virkning og perspektiv) (4 sider)
• PPT om lys og skygge, lærerudarbejdet
• PPT om rumskabende virkemidler, lærerudarbejdet
• Word-doc. m. stikord/analysemodel til analyse af rumlige virkemidler, lærerudarbejdet

ANALYSE
• Analyse af værker m. fokus på komposition, farve, billedrum, lys & skygge

PRAKSIS
• Praktisk arbejde m. komposition, farve, billedrum og lys + skygge.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kunst med AI, illusioner, trompe l'oeil, deepfakes

Med computer og generativ AI, tager kunsten et skridt væk fra forestillingen om det originale værk, skabt af et særligt begunstiget kunstnerindivid. Vi ser på, hvordan kunstnere alligevel udtrykker en hensigt og et personligt udtryk i samarbejdet med computeren og AI.
Computergenereret kunst bebrejdes ofte at give et unaturligt, uægte og endda falsk billede. Bevæger vi os fra kunstens rum til et mere bredt visuelt udtryk, bliver deepfakes et skræmmebillede på, hvordan billeder kan skabes med den hensigt at vildlede os. Der melder sig et spørgsmål om, hvordan den øgede adgang til manipulerede billeder påvirker vores tillid til afsenderen, og til visuel kommunikation i det hele taget.
Vi ser på, hvordan også tidligere kunsthistoriske perioder har arbejdet bevidst med illusion og trompe l'oeil med vidt forskellige hensigter: at forskønne, at overtale, at forvirre, at imponere, at involvere, kort sagt, at manipulere med beskuerens perception. Også modefotografiets retouchering kan ses som en deepfake, som over tid undergraver vores visuelle forståelse af kropslig skønhed. Manipulation igennem billeder er ikke noget nyt.
Endelig tager vi en principiel diskussion om ytringsfrihed i en tid med nem adgang til manipulerede billeder. Loven om forbud imod "utilbørlig kunst", den såkaldte "koranlov", gør det, ifølge billedkunstner Augusta Atla, svært at navigere, når en diffust defineret modtagers oplevelse af et værk skal tages med i betragtning i den kunstneriske skabende proces.
Teori: Augusta Atla, "En billedkunstners overvejelser om #utilbørlig kunst": https://kunsten.nu/journal/en-billedkunstners-overvejelser-om-utilboerlig-kunst/
Deepfake: https://denstoredanske.lex.dk/deepfake
Analyse: Eksempler på kunst, som er skabt ved hjælp af AI, barokke loftsmalerier og centralperspektiviske illusioner, op-art, Dalì, Magritte, Escher, modefotografi. Lærerproduceret materiale.
Praksis: eleverne skaber to værker: et computerværk, skabt med indblanden af generativ AI, samt en fotoserie på 4 værker, som gradvist er manipuleret mere og mere, og som tager udgangspunkt i begrebet "illusion".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kuratering

Baggrundslæsning og teori
-Afsnit om kurateringsprincipper fra Sally Thorhauge og Ane Hejlskov Larsen: Museumsgrundbogen, s. 121-129 (2 sider)
-Lærerudarbejdet powerpoint med eksempler på kuratering
-Kuratering - definitioner (2 sider)

Praksis og analyse
-Sorteringsøvelse
-Egen udstilling - 3D- opsætning + analyserende pointer med inddragelse af kurateringsprincipper, paratekst mv.
-Kurateringsopgave på Trapholt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Hurtigt og langsomt

Et forløb med forskellige teknikkers hastighed og hastighedens indflydelse på værkerne som omdrejningspunkt.

Teori: Den klassiske æstetik, Det grimmes æstetik, Artikel fra DR.dk om Sif Itona Westerbergs udstilling, "Immemorial" på ARoS: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/som-teenager-besatte-sif-huse-i-dag-goer-hun-kometkarriere-med-skalpel-og-skaerejern. Udvalgte klip fra Kunstnerkolonien på Bornholm med Sif Itona Westerberg: https://www.dr.dk/drtv/saeson/kunstnerkolonien_-paa-bornholm_250326
Analyse: Eksempler på Sif itona Westerbergs værker. Elevernes udvalgte analyseeksempler.
Praksis: afprøvning af mange forskellige teknikker med forskellig hastighed i små visualiseringsøvelser. Der er undervejs fokus på elevernes procesbevidsthed i teknikkerne af forskellig hastighed. De afprøver: tegning, monotypi, hurtigtegning, herunder croquis, billedredigering og -manipulation i Adobe Express, skulptur i garn- og stofrester, skulptur i ostevoks, skulptur i margarine, grunding af maleri med naturmaterialer, skraveringstegning, papircollage, mm.
Deres "værk" til forløbet skal illustrere en historie, som har fundet sted på VG. De vælger selv, om de vil udføre værket i en hurtig eller langsom teknik. De skal argumentere for deres valg af teknik på baggrund af deres erfaringer med de forskellige visualiseringsøvelser i forløbet.
Kuratering: Som afrunding på forløbet udarbejder eleverne mindst én paratekst til deres værk og evt. én eller flere af visualiseringsøvelserne. Én af parateksterne bearbejdes til en "audioguide".
Eleverne udstiller sammen i gymnasiets fællesrum.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Blikket

TEORI
-Blikket i det offentlige rum - powerpoint
-Køn og blik i kunst - powerpoint
- Andersen & Porse, "TAP - teori til analyse og praksis i billedkunst", 2021. "Kønnede blikke", s. 169-174 (6 sider)
- Andersen & Porse, "TAP - teori til analyse og praksis i billedkunst", 2021. Relationel æstetik og åbne værker, s. 220-227 (8 sider)
-Diverse eksempler på relationel æstetik.
-Lille tekst om Apolonia Sokol www.arken.dk/udstillinger/apolonia-sokol

ANALYSE
-Det kønnede blik: Analyse af Apolonia Sokol-malerier.
-Relationel æstetik: 2-4 værker fra Trapholts udstilling FEEL ME analyseres.

PRAKSIS
-Kunstfilm - blikket i det offentlige rum.
-Installation/skulptur med fokus på blikket og samtidskunstprincipper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Arkitektur

Formål:
Specifikt fokus på arkitektur.

Baggrundslæsning og teori
-Arkitektur generelt:
• Om Friis og Molkte: https://www.youtube.com/watch?v=Lcgax-cgPNA  
-Dekonstruktivisme:
• https://www.youtube.com/watch?v=S4S0Qk813fg&t=59s
-Klassisk arkitektur:
• http://www.arksite.dk/wm140407 (antik, Klassicismen 6 sider).
-Funktionalistisk arkitektur:
• Billedkunstbogen (i-bog) – opslag på Tidslinjen, Forlaget Columbus, DAC – Dansk Arkitektur Centers online arkitekturhistorie om ’Modernismen’ (2014) og Jesper Bek, 2017, Design og arkitektur – Grundbog for c-niveau, Lindhart og Ringhof, s. 103 & 125
-Tiny Houses og bæredygtighed
-Nutidens arkitektur: Lærerudarbejde word-sider herom (9 sider).  


Praksis og analyse
• Praktisk arbejde: Bygge en model af en buslæskærm
• Analyse af arkitektur fra forskellige tidsperioder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 En god fortælling

Et forløb til at træne visuel kommunikation, samt at anvende formanalytiske fagbegreber som sammenbindende rød tråd imellem Teori-Analyse-Praksis. Eleverne bruger fagbegreberne på både det beskrivende, analyserende, og diskuterende niveau i forhold til andres og deres eget værk, ligesom de bevidst skal udvælge og tage udgangspunkt i ét eller flere af fagbegreberne i deres praksis i forløbet.

Teori: Eleverne bliver bedt om at tage udgangspunkt i et skønlitterært værk fra deres respektive klassers pensum. Dette har til formål at træne den bevidste selvstændige udvælgelsesproces, ligesom det skal motivere dem til at arbejde tværfagligt.

Analyse:
Træning af formanalytiske grundbegreber i form af et "FormanalyseBingo", repetition.
Værker brugt som analyseeksempler:
Michael Kvium, En køkkenscene, 1986
Artemisia Gentileschi, Judith dræber Holofernes, 1620
Wilhelm Hammershøi, Interiør Strandgade 30, 1906
Laokoongruppen, ca. 100 f.Kr.
Maria Torp, Transition, indkøbt til Trapholt 2020

Praksis:
"Undersøg, hvordan du kan illustrere en fortælling eller et tema i ét af de skønlitterære værker, som er i dit pensum. Der er valgfri metode, men forhold dig bevidst til metode, materiale, teknik-hastighed… Også i forhold til indholdet.
Du skal bevidst vælge at bruge nogle formanalytiske træk, som skal understøtte din historiefortælling.
Jeres værker skal udstilles på VG, og I skal sammen stå for kurateringen. Jeres skønlitterære passage skal udstilles sammen med værket".

Pædagogiske fokuspunkter:
Stilladsering: vi træner anvendelsen af de faglige grundbegreber på andres værker, inden de skal bruges på eget værk, for at sikre overførbarhed.
Undersøgende undervisning: Udvælgelsesprocesserne i forhold til såvel skønlitterært udgangspunkt, samt dét fag, teksten kommer fra, samt valgfriheden i praksis-metode skal tillade eleverne at arbejde "ægte undersøgende", uden et fast facit.
Feed back: der er indlagt midtvejspræsentationer i forløbet, hvor eleverne modtager og giver peer feed back, samt får formativ feed back i forhold til opgaveformuleringen af mig.
Projektarbejdsform til det praktiske arbejde: der prioriteres tid til fordybelse i projektarbejdsformen, hvor eleverne har flere værkstedstimer, og hvor jeg vil optræde i konsulentrollen, så ofte som muligt, mens de arbejder sig igennem opgavens dele og afslutter med en præsentation i form af en kurateret udstilling.
Højere grad af styring på analysedelen: eftersom de analytiske fagbegreber er bekendte, foregår en del af træningen som værkstedsundervisning i matrixgrupper, mens opsamlingen foregår som tavleundervisning med mig i rollen som skulptør.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer