Holdet 2b Sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Vestfyns Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Rasmus Snitkjær Nielsen
Hold 2024 Sa/b (1b Sa, 2b Sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 2: politik og vælgeradfærd i: USA, DK og EU
Titel 2 Forløb 3 Dansk økonomi - tilstand og politik
Titel 3 Forløb 4: Køn og ligestilling(synopse)
Titel 4 Sociologi og modernitet
Titel 5 Integration, udlændingepolitik, populisme og demo
Titel 6 Kriminalitet og straf(SRO)
Titel 7 Øk 2 - int. økonomi - told og protektionisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 2: politik og vælgeradfærd i: USA, DK og EU

Politik, demokrati og vælgeradfærd i Danmark og USA
Forløbet tog primært udgangspunkt i dansk politik med særligt fokus på folketingsvalget den 1. november 2022, partiernes strategier, vælgeradfærd og udviklingen i det danske demokrati. Undervejs blev dansk politik sammenlignet med det politiske system i USA samt i mindre omfang EU for at belyse forskelle mellem parlamentarisme og præsidentialisme, partisystemer, valgformer og demokratisk kultur.
I forløbet arbejdede vi med de danske partiers ideologiske placering, politiske skillelinjer og udviklingen i vælgeradfærd. Herunder hvordan klasse, uddannelse, værdier, identitet og geografi påvirker vælgernes partivalg. Der blev arbejdet med både sociologiske forklaringer på vælgeradfærd og nyere tendenser som individualisering, værdipolitik og vælgervandringer mellem partierne.
Desuden blev der arbejdet med politisk kommunikation, mediernes rolle i demokratiet samt samspillet mellem politikere, medier og befolkning. Vi undersøgte blandt andet sociale medier, spin, framing, politiske kampagner og populisme samt mediernes betydning for dagsorden, magt og demokratiske processer.
Der arbejdes i forlængelse heraf med at forstå partiadfærd med udgangspunkt iu Downs, Strôm og Molin.
Forløbet behandlede også demokratiske idealer og demokratikriterier, herunder forskelle mellem direkte og repræsentativt demokrati, deltagelse, rettigheder og magtfordeling. I forlængelse heraf arbejdede vi med forskellige former for magt, herunder fokus på den bevidsthedsmanipulerende/-kontrolerende.
Centrale emner i forløbet:
- Dansk politik og folketingsvalg
- Politiske partier og ideologier
- Vælgeradfærd og vælgervandringer
- Partiadfærd
- Politisk kommunikation og kampagner
- Mediernes rolle i demokratiet
- Demokrati, demokratikriterier
- Magt og politisk indflydelse
- Populisme
- Sammenligning mellem Danmark, USA og EU
- Politiske systemer og valgformer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 3 Dansk økonomi - tilstand og politik

Dansk økonomi - tilstand og politik

I dette forløb arbejdes der med dansk økonomi ud fra et makroøkonomisk perspektiv med fokus på at undersøge den aktuelle økonomiske situation i Danmark. Eleverne introduceres til centrale samfundsøkonomiske mål og de sammenhænge samt målkonflikter, der kan opstå mellem dem.

Der arbejdes med de økonomiske mål:

økonomisk vækst
lav arbejdsløshed
lav inflation
balance på statens budget
balance på betalingsbalancen
mhp konjunkturvurdering, Fordeling/lighed og bæredygtighed inddrages som økonomisk politisk og strukturpolitisk mål

Forløbet behandler desuden de vigtigste økonomisk-politiske redskaber i relation til konjunkturvurderingen

finanspolitik
pengepolitik
strukturpolitik
kort valutakursens betydning for priskonkurrenceevnen men ikke som redskab
Eleverne skal kunne lave konsekvensbetragtninger på økonomisk politik

De økonomiske styringsredskaber sættes ind i en aktuel dansk kontekst, herunder arbejdes der med kort EU’s konvergenskriterier samt Stabilitets- og Vækstpagten. Der inddrages ligeledes en kort gennemgang af told og handelskonflikter med særligt fokus på USA. - øget fokus i andet økonomiforløb

Forløbet tager primært udgangspunkt i disciplinen økonomi, men inddrager også enkelte teoretiske og politiske perspektiver, herunder forskelle mellem klassisk og keynesiansk økonomisk tænkning.

Faglige mål

Eleverne skal kunne:

undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer på nationalt niveau og diskutere mulige løsninger
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger
anvende viden, begreber, modeller og teorier fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
undersøge, analysere og diskutere samfundsfaglige problemstillinger samt formulere faglige konklusioner
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med anvendelse af digitale hjælpemidler
analysere og formidle empiriske og teoretiske sammenhænge mundtligt og skriftligt ved anvendelse af fagets terminologi og taksonomiske niveauer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 4: Køn og ligestilling(synopse)

Køn og ligestilling

I dette forløb arbejdes der med køn, kønsroller og ligestilling i Danmark med fokus på, hvordan opfattelser af køn og ligestillingsproblemer afhænger af både sociologiske teorier og politiske værdier.

Forløbet undersøger, i hvilken grad der er ligestilling i Danmark på forskellige områder, herunder:

løn og arbejdsmarked
erhvervsvalg og uddannelse
arbejdsfordeling i hjemmet
vold og social udsathed
repræsentation og muligheder i samfundet

Der arbejdes med normer for køn, kønsroller og forskellige teorier om køn og identitet. Eleverne introduceres både til sociologiske perspektiver, der ser køn som socialt og kulturelt konstrueret, og til teorier om biologisk determinisme, der forklarer forskelle mellem kønnene ud fra biologiske forhold.

Forløbet lægger særlig vægt på, at forståelsen af forskelle mellem kønnene ofte er politisk betinget. Der arbejdes derfor med, hvordan forskellige ideologiske positioner fortolker kønsforskelle forskelligt:

Venstreorienterede perspektiver betoner ofte strukturelle ligestillingsproblemer og sociale konstruktioner af køn med inddragelse af blandt andre Simone de Beauvoir og Judith Butler.
Borgerlige og konservative perspektiver lægger i højere grad vægt på biologiske, kulturelle eller naturlige forskelle mellem kønnene og ser derfor ikke nødvendigvis alle forskelle som udtryk for ulighed eller diskrimination.

Forløbet tager primært udgangspunkt i sociologi, men inddrager også politiske og økonomiske perspektiver på ligestilling, herunder hvordan værdier og ideologi påvirker forståelsen af sociale problemer.

Der arbejdes desuden med samfundsfaglig metode, herunder forskellen mellem:

kvantitative og kvalitative undersøgelser
statistisk materiale og interviewundersøgelser
forskellige måder at undersøge og dokumentere ligestillingsproblemer på

I forbindelse med mundtlig eksamen arbejdes der endvidere med samfundsfaglige taksonomiske niveauer og deres anvendelse i synopsisarbejde.

Faglige mål

Eleverne skal kunne:

anvende sociologiske teorier og begreber til at undersøge og diskutere køn, identitet og ligestilling
analysere sammenhænge mellem normer, socialisering, kultur og kønsroller
undersøge og diskutere samfundsmæssige problemstillinger ved hjælp af både kvalitative og kvantitative metoder
analysere, hvordan politiske værdier og ideologier påvirker forståelsen af ligestilling og sociale problemer
anvende empirisk materiale, statistikker og undersøgelser til at analysere ligestilling i Danmark
formidle faglige analyser og argumenter mundtligt og skriftligt ved anvendelse af fagets terminologi og taksonomiske niveauer
diskutere forskellige forklaringer på kønsforskelle og ligestillingsproblemer på et fagligt og nuanceret grundlag
forstå og anvende de samfundsfaglige taksonomiske niveauer i forbindelse med synopsis og mundtlig eksamen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Sociologi og modernitet

Hvordan kan vi forstå rammerne for den (sen-) moderne tilværelse?
Hvilke konsekvenser eller problemer medfører disse rammer for det (sen-)moderne menneske?
Hvilke kendetegn kan i følge _________ bedst beskrive rammerne og forklare ___________ problemstilling.
Eleverne arbejder med en basis af sociologer de alle skal kunne - Tönnis, Simmel, Giddens(rep grundforløb) Habermas og Christian Hjortekær
Der udarbejdes desuden elevoplæg som de afholder for hinanden med udgangspunkt i en ekstra udvalgt sociolog(kan være en basis)
Durkheim, Weber, Taylor, Honneth, Beck, Sennet, Rosa, Baumann, Ehrenberg - disse sociologer forventes alle at have kendskab til(til elever: begrebsliste)
Elever: Se de enkelte moduler for E-bogsopgivelser de fremgår ikke alle på nedenstående liste - teknisk vanskelighed ;-)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Integration, udlændingepolitik, populisme og demo

Integration, udlændingepolitik, populisme og demokrati i EU

I dette forløb arbejdes der med integration, udlændingepolitik og populisme med fokus på både danske perifært europæiske perspektiver. Forløbet undersøger, hvordan integration forstås og praktiseres i Danmark, samt hvordan migration og kulturelle forskelle påvirker politik og partiadfærd. specifikt hvorfor populismen får plads som konsekvens af indvandring*

Der arbejdes med årsager til migration samt forskelle mellem flygtninge og indvandrere. Eleverne introduceres til forskellige integrationsidealer:
assimilation
integration
segregation
isolation
Desuden arbejdes der med identitetsdannelse og individuelle integrationsstrategier:
ren identitet
bindestregsidentitet
kreolsk identitet

Forløbet behandler også fordomme og stereotyper samt deres betydning for integration og sociale relationer. Dette kobles til sociologiske teorier og begreber, herunder Tönnies’ begreber Gemeinschaft og Gesellschaft samt Honneths anderkendelsesteori.

Der arbejdes desuden med:
socialisering, normer, værdier og sanktioner
Pierre Bourdieus begreber om habitus og kapital
kulturbegreber
begreberne medborgerskab og modborgerskab

Forløbet undersøger endvidere, hvordan integration og migration påvirker politiske dagsordener, værdipolitik og vælgeradfærd med inddragelse af new politics-modellen samt Molin og teorier om værdipolitik og populisme.

Forløbet kobles med en studietursoverbygning med fokus på populisme og demokratiske udviklingstendenser i Ungarn og Den Europæiske Union. Her arbejdes der med udfordringer for liberalt demokrati, nationalisme, EU-samarbejdet og højrepopulistiske strømninger i Europa.

Faglige mål

Eleverne skal kunne:

undersøge og diskutere samfundsmæssige problemstillinger ved hjælp af sociologiske og politiske teorier og begreber
anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at analysere aktuelle samfundsmæssige udviklingstendenser
forklare sammenhænge mellem integration, kultur, identitet og politisk adfærd
analysere betydningen af socialisering, normer og kulturelle fællesskaber for individers handlemønstre og identitetsdannelse
analysere og diskutere politiske holdninger, værdipolitik og populistiske strømninger i Danmark og Europa
anvende empirisk materiale, statistikker og sociologiske modeller til at undersøge integrationsproblematikker
formidle faglige analyser og argumenter mundtligt og skriftligt ved anvendelse af fagets terminologi og taksonomiske niveauer
argumentere fagligt og nuanceret for egne synspunkter samt indgå i faglig dialog om demokrati, integration og politiske værdier.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kriminalitet og straf(SRO)

I dette forløb arbejder eleverne med centrale sociologiske forklaringer på kriminalitet med fokus på kultur-, motivations- og kontrolteori (herunder Merton, Sutherland og Hirschi). Eleverne opnår forståelse for, hvordan forskellige teoretiske perspektiver forklarer, hvorfor nogle mennesker begår kriminalitet.
Der arbejdes med at koble teorierne til politiske ideologier og holdninger til kriminalitet, herunder forskellige syn på forebyggelse og straf.
Derudover arbejder eleverne med empirisk analyse af kriminalitet. De skal kunne:

undersøge udviklingen i kriminalitet
analysere sammenhænge mellem kriminalitet og baggrundsvariable (fx køn, alder og social baggrund)
anvende både kvantitative og kvalitative data i deres analyser

Afslutningsvist skal eleverne kunne diskutere og vurdere:

motiver og årsager til kriminalitet
forskellige strafs formål og effekter (fx afskrækkelse, resocialisering)
politiske uenigheder om kriminalitet og straf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Øk 2 - int. økonomi - told og protektionisme

I dette forløb arbejder eleverne med økonomiske mål og økonomisk politik som repetition med henblik på at styrke deres forståelse for centrale makroøkonomiske sammenhænge, herunder vækst, arbejdsløshed, inflation og betalingsbalance.
Derudover har forløbet særligt fokus på international økonomi, hvor eleverne opnår viden om og forståelse for:

frihandel og protektionisme, herunder fordele og ulemper ved de to tilgange
globaliseringens betydning for nationaløkonomier
outsourcing, freind sourcing og de ricing.(international arbejdsdeling) samt konsekvenser for virksomheder, arbejdsmarked/befolkningsgrupper og stater og især konkurrenceevne


Afslutningsvist skal eleverne kunne diskutere og vurdere:

konsekvenser af frihandel vs. protektionisme
effekter af global usikkerhed
forskellige økonomisk-politiske prioriteringer i en globaliseret økonomi

Formålet er at udvikle elevernes evne til at anvende økonomisk teori, analysere empirisk materiale og indgå i fagligt funderede diskussioner om internationale økonomiske problemstillinger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer