Holdet 3b ol (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Vestfyns Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Merle Fabricius Westergaard
Hold 2025 ol/b (3b ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til old
Titel 2 Søjle 1: Heltens Rejse (Homers Odyssé)
Titel 3 Søjle 2: Det athenske demokrati til debat
Titel 4 Søjle 3: Den Hvide Løgn (kunstsøjle)
Titel 5 Søjle 4: Græsk tragedie Medea
Titel 6 Søjle 5: romerske myter

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til old

Dette lille projektbaserede forløb fungerer som en introduktion til faget oldtidskundskab. Eleverne skal udarbejde  en "Blå bog- beskrivelse af de græske/romerske guder.

Kernestof:
Udvalgte kapitler fra "Antik Mytologi" , Chr. Gorm Tortzen, Høst og Søns Forlag, 2004
Udvalgte kapitler fra "Antikkens Mytologi-En håndbog", Henrik Hertig, P. Haase og Søns Forlag, 1980

Supplerende stof:
Kilder fra internettet, som eleverne selv har fundet.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Søjle 1: Heltens Rejse (Homers Odyssé)

Formålet med forløbet er dels at gøre eleverne bekendte med Homer, hans værk Odysseen og sproglige karakteristika inden for genren epos, dels at gøre dem i stand til at se den påvirkning Homer har haft på eftertiden. Det overordnede fokus i forløbet er at kigge på rejsemotivet og heltens udvikling som følge af denne rejse.

Kernestof:
Homer, Odysseen
I. sang (v. 1-444)
V. sang (v. 1-242)
IX. sang (v. 1-566)

Estimeret sidetal: 42 sider (Kernetekster)

Perspektivtekster:
Coen, O Brother Where art Thou (2000)

Supplerende materiale: "Epos" fra Paideia
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Søjle 2: Det athenske demokrati til debat

Med udgangspunkt i en moderne problemstilling har vi diskuteret demokratiets tilstand i den moderne vestlige verden. Derefter har vi læst forskellige antikke kilder, som debaterer de antikke styreformer - dels Perikles' pris af det athenske demokrati, dels Platons Hulebillede og Vurdering af staten, som forholder sig kritisk til styreformen.

Kernetekster:
Herodot, Forfatningsdebatten, bog 3 kap. 80-83
Thukydid, Perikles' Gravtale
Platons Solbillede (i uddrag), Linjebillede (i uddrag) og Hulebillede
Platons Vurdering af Demokratiet

Estimeret sidetal: 30 sider

Perspektiverende materiale:
"Er Folket for Dumt til Demokrati" (artikel i Berlingske d. 25.11.2016)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Søjle 3: Den Hvide Løgn (kunstsøjle)

I denne søjle har klassen arbejdet med skulpturens udvikling såvel i antikken som i væsentlige efterantikke perioder, der har været påvirket af det antikke skulpturelle formsprog. Jeg har gennemgået antikke græske skulpturer fra arkaisk til hellenistisk tid samt romersk tid, og vi har sammen kigget på hvordan den græske kunst har sat sig spor i romersk kunst, renæssancen, klassicismen og postmodernismen. Vores hovedfokus har været Thorvaldsens skulpturer i klassicismen, da vi var en tur til København i efteråret, hvor vi besøgte Thorvaldsens museum.

Følgende antikke græske skulpturer er gennemgået/analyseret
- Kouros fra Souniion, Nationalmuseet Athen
- Kleobis og Biton, Det Arkæologiske Museum i Delfi
- Kroisos, Nationalmuseet Athen
- Kalvebæreren, Nationalmuseet Athen
- Auxerre-koren, Louvre i Paris
- Gudindestatue fra Attika, Antikensammlung Berlin
- Peploskoren fra Akropolis, Akropolismuseet i Athen
- Den chiotiske kore, Akropolismuseet i Athen
- Kritiosdrengen, Akropolismuseet i Athen
- Tyrandræbergruppen, Capitolmuseet i Rom
- Vognstyreren, Delfi
- Guden fra Artemision, Nationalmuseet i Athen
- Diskoskasteren, Palazzo Massimo i Rom
- Spydbæreren/Doryforos, Museo Nazionale i Napoli
- Metope fra Parthenontemplet, British Museum i London
- Udsnit af Parthenonfrisen, British Museum i London
- Athene Lemnia, Skulpturensammlung Dresden
- Sciarra Amazone, Ny Carlsberg Glyptotek
- Afrodite fra Knidos, Vatikanet
- Hermes med Dionysosbarnet, Det Arkæologiske Museum i Olympia
- Skraberen, Nationalmuseet Athen
- Sovende satyr, Glyptoteket i München
- Nike fra Samothrake, Louvre Paris
- Laokoon og hans sønner, Musei Vaticani i Vatikanstaten
- Buste af Homer, British Museum

Perspektivskulpturer:

Romerske antik:
- Portræt af Gaius Julius Cæsar, National Museum of antiquities, Netherlands
- Augustus "Prima Porta" Musei Vaticani i Vatikanstaten

Renæssancen:
- Michelangelo, David

Klassicismen:
- Thorvaldsen, Jason

Postmodernismen:
- Duane Hanson, Housewife

Supplerende Materiale:
H.Fich: Græsk Kunst,
Thiedecker: Antikkens skulptur og dens efterliv
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Søjle 4: Græsk tragedie Medea

I dette forløb beskæftiger vi os med hvordan kvinder er blevet fremstillet i kunsten fra antikken og frem til i dag. Vi gennemgår inddelingen af det athenske samfund i kønsopdelte sfærer (oikos/polis) og diskuterer ideer, der florerede i Athen i klassisk tid om mænds og kvinders forskelligheder ved bl.a. at kigge på hvad der bliver sagt om henholdsvis mænd og kvinder i et udvalg af korte uddrag af kilder fra klassisk tid og ved at kigge på typiske fremstillinger af mænd og kvinder på gravsteler fra klassisk tid. I vores analyse af Euripides’ tragedie fokuserer vi på Medea som et transgressivt individ, der overskrider grænserne for kategorierne mand/kvinde, græker/barbar, dyr/menneske og gud/menneske.

Kernetekster:
Euripides, Medea, oversat af Marcel Lysgaard Lech (2016)

Estimeret sidetal: 75 sider

Perspektivtekster:
Safran, Bernard, "Medea" (billede): https://poetrydispatch.wordpress.com/tag/poiein-kai-prattein/
Triers Antichrist + uddrag af forskellige anmeldelser af filmen

Supplerende materiale:
Gravsteler fra klassisk tid, der forestiller mænd og kvinder
Fich et al. Græsk Kunst, ”Klassisk Tid” i Græsk Kunst (1999), s. 134-144
Andreasen et al. Paideia, "Græsk Drama" (2012)
Platons ”Menon” (uddrag)
Aristoteles' Oversig over dyrene (uddrag)
Lysias' tale mod Simon (uddrag)
Xenophons Oikonomikos (uddrag)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Søjle 5: romerske myter

I dette forløb har vi arbejdet med romerske versioner af græske myter med særligt fokus på digteren Ovids værk Metamorfoserne. Forløbet tager udgangspunkt i romernes overtagelse og viderebearbejdning af den græske mytologiske tradition, hvor både guder og fortællinger tilpasses en romersk kulturel kontekst.
Gennem læsning og analyse af udvalgte myter – herunder fortællingerne om Apollo og Dafne, Ekko og Narcissus samt Pygmalion – har vi undersøgt centrale tematikker som kærlighed, begær, magt og kønsrelationer. Der er i arbejdet lagt vægt på både tekstnær analyse med fokus på Ovids brug af epos-genren.
Desuden har forløbet haft fokus på myternes efterliv og betydning, herunder hvordan Ovids versioner har præget senere kunst, litteratur og populærkultur, og hvorfor disse fortællinger fortsat er relevante i dag.

Kernetekster:
Ovids Metamorfoser (oversat af Otto Steen Due)
"Apollo og Daphne" 1. sang v. 452-567
"Ekko og Narcissus" 3. sang v. 339-510
"Pygmalion"  10. sang v. 243-297

Estimeret sidetal: 12 sider

Perspektivtekster:
H.C. Andersen "Dejlig" (1860)

Supplerende materiale:
Artikel om Ovid på Oldportalen
"Kvinden i romersk litteratur", artikel fra Pedersen og Svenningsen, Latinbogen - Grundbog til latin C, "Sulpicia" s. 223-225
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer