Holdet 3a da (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Tornbjerg Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2023 DA/a (1a da, 2a da, 3a da)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: GRUNDFORLØB i dansk 1g
Titel 2 Forløb 2: ”Litteraturen under lup - de 4 K’er (Kun
Titel 3 Forløb 3 DHO-forløb – Litteratur og velfærdstat
Titel 4 Forløb 4: SHORTS - kort og godt?
Titel 5 Forløb 5 Mennesket og maskinerne - gennem tiderne
Titel 6 Forløb#6 "Kampen om kendsgerningerne"
Titel 7 Forløb#7 Romantismen – sprækker i idyllen?
Titel 8 Forløb 8 "Tekster, der vil forandre" (DMG periode)
Titel 9 Forløb 9 Sprog er magt – kampen om sandheden
Titel 10 Forløb 10 Værklæsning: Rudolf Broby-Johansen BLOD
Titel 11 Forløb 11 Øjne på litteraturen
Titel 12 Forløb 12 Skriv godt (skriftlighedsforløb 3g)
Titel 13 Forløb 13 Eksistentialisme og Heretica
Titel 14 Forløb 14 VÆRKLÆSNING  Hvis der skulle (roman)
Titel 15 Forløb15 Litteraturen på langs (rep. forløb)
Titel 16 Forløb X: Svensk af svenskere!

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: GRUNDFORLØB i dansk 1g

GRUNDFORLØB – Steder i lyrikken (AP)
Omfang: 22 lektioner

Forløb 1: Steder i lyrikken (AP)
Omfang: 8 lektioner

Indhold
Sekundærlitteratur
• Barbara Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien - på langs og på tværs (2012), s. 219-222
• Jørgen Schultz Larsen: Håndbog til dansk (2015), s. 102-122
• Lars S. Arndal: Stillege (2020), s. 52-61
• Jan Aasbjerg Petersen: Det' sprog til et beat (2010), s. 32
• Berit Riis Landdahl m.fl.: Krydsfelt (2017), s. 84, 89 og 244-45

Primærlitteratur (AP-eksamenstekster)
• B.S. Ingemann: "I østen stiger solen op" (1837)
• H.C. Andersen: "I Danmark er jeg født" (1850)
• Emil Bønnelycke: "Gaden" (1917)
• Tove Ditlevsen: "Barndommens gade" (1942)
• Dan Turéll: "Livet i Istedgade" (1977)
• Michael Strunge: "Plasticsolen" (1981)
• Tessa: "Blæstegnen" (2020) (+ musikvideo)

Bemærkning:
Alle primærtekster inddrages i undervisningen, men uden fuldstændige sproglige analyser, så eleverne kan udfolde sig fagligt til eksamen.

Fokuspunkter
Introduktion til danskfaget og dets perspektiver
Genreforståelse: fakta vs. fiktion samt skønlitterære hovedgenrer
Lyrikgenrens udvikling (brugslyrik vs. centrallyrik, bunden vs. ubunden form, episk vs. lyrisk)
Semantik: denotation/konnotation, semantiske felter, abstrakt/konkret
Stilistik: billedsprog, idiomer, symboler, rim, rytme og klang
Pragmatik: sociolingvistik (-lekter) og sproghandlinger
Sproglig bevidsthed og analyse
Tekstproduktion: egen lyrisk tekst


Forløb 2: Skriv! (Skriftlighedsforløb) (AP)
Omfang: 6 lektioner
Indhold

Sekundærlitteratur
• Susanne Staun: Fuck, en lækker røv! (2015), s. 12-17 og 75-89
• Anette Hauge Nielsen m.fl.: Dansk på ny (2017), s. 33-36 og 40-47
• Rasmus Gottschalck m.fl.: Sprogenes verden (2013), s. 66-76
• Agnete Elmose: Sprogets veje (2004), s. 52-56
• Janne V. Børsting & Tina Dunø: Til tasterne (2016), s. 8-17

Øvelser:
• Selvvalgte analysetekster (herunder primærtekster fra forløb 1)
• Tegnsætnings- og grammatikøvelser (fx fra sproget.dk og dsn.dk)
• Skriveøvelser (fx fra Den ny skriftlighed – skriv i alle fag)

Fokuspunkter
Skriftlighed vs. mundtlighed
Nexus (subjekt + verballed)
Perioder, helsætninger, hovedsætninger og ledsætninger
Sætningskoblinger/konjunktioner (sideordnende og underordnende)
Forvægt og bagvægt
Syntetisk og analytisk sprog

Skrivegenrer og -handlinger
Formidlingsbevidsthed (Ciceros pentagram)
Tekstproduktion: portrætartikel (inkl. skriveprocessens faser og skrivestrategier)
Tegnsætning (fokus på punktum og komma)
Klassiske fejltyper ("Førstehjælp")
Inddragelse af fokuspunkter fra forløb 1 (fx sproghandlinger)



Forløb 3: Tale er guld (Mundtlighedsforløb)
Omfang: 8 lektioner
Indhold

Sekundærlitteratur
• Jimmy Sander Hagen: Sprog og tale: Mundtlighed i dansk (2006), s. 87-95
• Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk (2015), s. 150-154 og 276-277
• Marianne Odgaard m.fl.: Forløb i sprog (2014), s. 108-126 (inkl. øvelser)
Taler (læses, høres og ses)
• Greta Thunbergs tale ved Klimamarchen i København (2019)
• Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla (2020)

Fokuspunkter
Mundtlighed vs. skriftlighed
Verbal, ekstraverbal og nonverbal kommunikation
Retorik (Ciceros pentagram)
Talegenrer (politisk, informerende, lejlighedstale)
Retoriske virkemidler (fx anafor, retoriske spørgsmål)
Appelformer (etos, logos, patos)
Argumentation og argumentationsanalyse (Toulmins grundmodel)
Talens klassiske opbygning
Retorisk analyse af taler
Tekstproduktion: egen tale
Indhold
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: ”Litteraturen under lup - de 4 K’er (Kun

Forløb 2 ”Litteraturen under lup - de 4 K’er (Kunstig intelligens, køn, kultur og klima”
Omfang: 25 moduler

1. Formål
Formålet med forløbet er at give eleverne mulighed for at opleve, analysere og fortolke nyere og nyeste dansk litteratur (fra 1997 til i dag) i et sprogligt, litterært og kulturelt perspektiv. Desuden inddrages andre teksttyper, herunder film og dokumentarfilm og debatartikler. Eleverne skal opnå grundlæggende faglige og studiemæssige kompetencer gennem både klasseundervisning samt mundtlige og skriftlige øvelser.
Undervisningen vil fokusere på nogle af de centrale temaer i den nyere litteratur, herunder kunstig intelligens, køn, kultur og klima, og vil inkludere både litterære værker og andre genrer, herunder dokumentar. Eleverne vil blive introduceret til grundlæggende litterære analysekompetencer og vil lære at forstå forholdet mellem litteratur og samfund. Der vil også blive arbejdet med analysefærdigheder, både i relation til litteratur og til andre medier, herunder levende billeder og remedieringsanalyse.
Derudover vil forløbet inddrage aspekter af digital dannelse og give eleverne mulighed for at reflektere over kunstig intelligens i relation til litteratur og samfund.

2. Faglige mål
I henhold til læreplanen i dansk skal eleverne:
• Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst både mundtligt, skriftligt og multimodalt gennem deltagelse i klasseundervisning og gennem skriftlige opgaver.
• Analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster inden for litteratur og film.
• Demonstrere viden om karakteristiske træk ved den danske litteraturs historie samt eksemplificere samspillet mellem tekst, kultur og samfund.

3. Temaer
Forløbet fokuserer på  fire centrale emner i den nyere litteratur (hovedfokus angivet her)
• Kunstig intelligens: læsning af primært litterære tekster, analyse, debat og refleksion.
• Køn: noveller, litterære grundbegreber
• Kultur: længere novelle (Grisen), litterære grundbegreber, remediering, filmanalyse
• Klima: litterær analyse, dokumentarfilmsanalyse, grundbegreber til  dokumentarfilmsanalyse (genrer, autencitetsmarkører, filmiske virkemidler)

4. Tekster
Forløbet bygger udvalgte tekster i bredt udvalg, der illustrerer de fire temaer:
Kunstig intelligens
• FILM: Gareth Edwards, The Creator, (2023.)
• KUNSTVÆRK: Sun Yuan & Peng Yu, Can't help myself, (2016.)
• ARTIKEL: Frederik Kulager, ”Jeg fik en chatbot, der interesserer sig mere for mig end mine venner”, (2017.)
• ROMANUDDRAG: Olga Ravn, Uddrag af De ansatte (vidneudsagn 18, 19 og 31)), (2018)
• KORTFILM: Søren Peter Langkjær Bojsen, Delphi, (2017)
• BAGGRUND: teknologienstekster.systime.dk, Om Science fiction – kapitel 3 (uddrag), (2023.)

Køn
• NOVELLE: Sonnergaard, ”SEX”, (1997)
• NOVELLE: Helle Helle, ”En stol for lidt”, (2002)
• BAGGRUND, Håndbog i Dansk kapitel 3.1 til 3.5 inkl – (Uddrag om person- og miljøkarakteristik samt fortællerpositioner, tema og budskab med mere): https://hbdansk.systime.dk/?id=124
• DEBATARTIKEL: Eva Selsing, ”Fordi jeg fortjener det”.
• DEBATARTIKEL: Jakob Olrik, ”Hvorfor hylder vi dog de lange triste parforhold?”

Kultur
• NOVELLE Lars Saabye, ”Grisen” (2004)
• DIGTSAMLING, UDDRAG: Yayha Hassen, Yayha Hassen (2013) (ANHOLDT, KONTAKTPERSON, BEKENDELSER)
• DIGTSAMLING, UDDRAG: Yayha Hassen, Yayha Hassen 2 (FORLAGSMØDE)
• INTERVIEW: Tarek Omar, ”Jeg er fucking vred på mine forældres generation” (2013.)
• INTERVIEW: Krasniks interview med Yahya Hassan i deadline (2013)
• ANMELDELSE: Lilian Munk Rösing: "Yahya Hassans digte er fyldt med ild og nyskabelse". (Politiken 13.10.13)
• LÆREROPLÆG om autofiktion.

Klima
• DOKUMENTAR Fisher Stevens, Before the Flood, (2016.)
• DOKUMENTAR, Mads Ellesø, Kampagnen mod klimaet, (2020)
• DOKUMENTAR: Phie Ambo, 70/30 (uddrag)
• ARTIKEL: Informationen.dk: ’Vanvittige ideer har gjort dansk dokumentarfilm til en succes’ (2013)
• BAGGRUND: Dorte Granild &Mette Wolfhagen (2016) "DOX - forløb i medier" s. 8-44
• VÆRK 1 (DOKUMENTAR) Juan Palacios & Sofie Husum Johannesen, Før Stormen (set som biograffilm, arbejdet med CPH dox undervisningsmateriale), (2023.)
• ANMELDELSE af Før Stormen: Politiken.dk 5 hjerter: Dansk film med højdramatisk titel tør lade meget være usagt (2023)
• KUNSTVÆRK Galschiøt, Unbearable, (2015) (brugt om eksempel)
• KUNSTVÆRK Isaac Cordal, Ecocide, (2020) (brugt om eksempel)
• BAGGRUND: Thor Gustafsson, ”Klimalitteratur i dansk”, (Denne artikel skitserer fire centrale tendenser i klimalitteraturen)
• ARTIKEL: Informationen.dk, ”I 2010 fik vi økologisk digtning, da klimakrisen meldte sin ankomst i dansk litteratur”, (2019)
• VÆRKLÆSNING 2: Borgens forlag (12 forfattere). Hallo jeg er vejret (2008), særligt fokus på digtene:, - Grotrian "Hallo, jeg er vejret", Henningsen "Berørt af det normale", - Woetman "En kærlighedserklæring". Samlingen er læst og der er arbejdet i dybden med udvalgte digte. Der er lavet skriftlig opgave til værket.

5. Liste over centrale begreber i forløbet (kronologisk)
Følgende centrale begreber behandles i forløbet:
• Digital dannelse og kunstig intelligens
• Novum, utopi/dystopi og posthumanisme (i relation til science fiction)
• Person- og miljøkarakteristik, komposition, fortællertyper og fortælleforhold, tema, budskab, intention,
• Genre (epik, lyrik, drama, den nyere novelles træk)
• Remediering
• Autofiktion
• Dokumentarfilmsanalyse: grundbegreber til  dokumentarfilmsanalyse (genrer, autencitetsmarkører, filmiske virkemidler)
• Klimakritik og økologisk litteratur, 4 tendenser i klimalitteratur (1. Naturen er ikke kun et passivt bagtæppe, 2. Menneskets magt og afmagt, 3. Det globale i det lokale, 4. Erkendelse gennem sproget ("opløsning"))

6. Skriftlige opgaver
1. Redegørelse (temaet Ai)
2. Selvskrevet debatindlæg ((temaet køn)
3. Kreativ skriveøvelse: Gendigtning inspireret af Hassan/Saabye skrivestil. (temaet kultur)
4. Dokumentarfilmsanalyse: Udarbejdelse af en screencast.(temaet klima)
5. Analyserende artikel (light): Analyse og fortolkning af et selvvalgt digt fra værket Hallo, jeg er vejret. (temaet klima)

7. Arbejdsmetoder
Undervisningen organiseres som en kombination af klassediskussioner, pararbejde, gruppeopgaver og individuelle analyser samt skriftlige opgaver.

8. Evaluering
Anonym undervisningsevaluering
Løbende evaluering på elevers oplæg m.m.
Skriftligt: Formativ  (i undervisningen) og summativ evaluering af skriftlige opgaver (skriftligt)
Indhold
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3 DHO-forløb – Litteratur og velfærdstat

Undervisningsbeskrivelse for dansk-historie-forløbet: Litteratur og velfærdsstat

Forløb 3: Dansk-historie-forløb – "Litteratur og velfærdsstat"

Formål:
Forløbet har til formål at give eleverne en forståelse af forholdet mellem litteratur og samfund gennem tiden - med fokus på velfærdsstaten. Eleverne har skullet undersøge, hvilke ændringer i livsbetingelserne der sker i Danmark i forbindelse med velfærdsstatens opståen og udvikling frem til 1970’erne, og hvordan kan litteraturen betragtes som både spejl og katalysator for disse. Forløbet skal styrke elevernes analytiske evner, litteraturhistoriske overblik og metodiske bevidsthed samt forberede dem på den skriftlige DHO-opgave. Forløbet er i et fagligt samspil med historie.

Omfang: 8 lektioner

Indhold:

Litteraturhistorisk baggrund og metode
• Kjær-Hansen m.fl.: Litteraturhistorien på langs og på tværs (om det moderne gennembrud og nyrealisme)
• Schultz Larsen: Håndbog til dansk (om litterær metode, herunder nykritisk og socialhistorisk metode)
• Lærerproduceret materiale om humaniora og hermeneutik samt nykritisk og socialhistorisk metode (klassenotesbog)
Primærtekster
• Henrik Pontoppidan: "Naadsensbrød" (1885)
• Oskar Hansen: "Danmark for folket" (1934)
• Klaus Rifbjerg: "Nygift" (1956)
• Erik Knudsen: "Varehuset total" (1958)
• Anders Bodelsen: "Signalet" (1964)
• Vita Andersen: "Aftnerne var næsten de værste" og "Hvad tror du jeg tror" (1977)

Andet anvendt materiale
• Diverse lærerproduceret materiale fra klassenotesbogen, herunder om Kunstfonddebatten
• Materiale om akademisk opgaveskrivning

I undervisningen er anvendt.
Ordbogen.com
Ordnet.dk



Arbejdsformer
Klasseundervisning samt par- og gruppearbejde
Akademisk opgaveskrivning med vejledning

Fokuspunkter
Forstå samspillet mellem dansk og historie som fag i en flerfaglig kontekst
Undersøge litteraturens rolle i velfærdsstatens opståen og udvikling frem til 1970'erne
Træne "treenigheden" – analyse, fortolkning og perspektivering (taksonomi)
Anvende danskfaglige analysebegreber fra 1.g
Introduktion til elementær videnskabsteori (hermeneutik) og litterære metoder (nykritisk og socialhistorisk metode)
Arbejde med både mundtlighed og skriftlighed (herunder akademisk opgaveskrivning)
Skrive og forsvare dansk-historie-opgaven
Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: SHORTS - kort og godt?

Forløb: "SHORTS - kort og godt?"

Formål:
Formålet med forløbet er at udvikle elevernes kritiske og analytiske forståelse af kortfilm som et visuelt udtryksmiddel inden for fiktionsfilm. Eleverne skal opnå færdigheder i at analysere og vurdere kortfilm og arbejde med filmiske og dramaturgiske begreber. Desuden skal forløbet styrke elevernes evne til at formidle fagligt indhold mundtligt og skriftligt samt understøtte deres kreative evner gennem egenproduktion (film med fokus på dramaturgi) og refleksion over forskellige kortfilms form og indhold.

Tema: "Frygt eller fællesskab"
Mennesket står ofte over for en konflikt mellem at lade sig styre af frygt eller favne fællesskabet. Frygt kan føre til en tilbagetrækning, hvor vi isolerer os for at beskytte os selv, og ofte kan vi – uden at ville det – vælge fællesskabet fra på grund af frygt i forskellige former. I forløbet vil vi undersøge dynamikken mellem frygt og fællesskab i forskellige kortfilm. Vi vil dykke ned i de psykologiske og sociale aspekter af konflikten mellem frygt og fællesskab og se, hvordan filmmediet og filmteknikken kan bruges til at forstå og belyse de konsekvenser, der opstår, når frygt udfordrer vores behov for fællesskab.

Formål (læreplan)
• At skærpe elevernes kritisk-analytiske sans i forhold til det moderne mediebillede.
• At forbedre elevernes studiekompetence.
•
Faglige mål  (læreplan)
• Analysere og vurdere primært ikke-fiktive tekster i alle medier.
• Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed.

Kernestof:
• Det mediemæssige stofområde.
• Visuelle udtryksformer, fiktionstekster (i form af kortfilm).
• Medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler.

Begreber:
• Fiktionsfilmens formater, kortfilmens tre hovedgenrer, kortfilmens "DNA", dramaturgiske modeller (beretter-, bølge-), fiktionsfilmens komposition og fortælleforhold.
• Tekniske begreber om beskæring, klipning, lyd, lys m.m.
• Dramaturgiske begreber.
• Kortfilmens syv parametre (Raskin).
•
Materiale:
• SHORTS (iBog) kapitel 1, underafsnittene "Kortfilmens DNA" samt "Tre typer kortfilm" inkl. tilhørende forklaringer.
• Artikel: Richard Raskin, "Kortfilmens syv parametre" (2001).
• Henrik Poulsen (2004): Den korte film, side 39-44 + 56-59.
•
Kortfilm, vi har arbejdet med i timerne:
• "Det sorte HUL", Philip Sansom (2008).
• "Lovefield", Mathieu Ratthé (2006).
• "Ung mand falder", Martin de Thurah (2007) (mere intensivt).
• "Nursery Rhymes", Tom Noakes (2018).
• "Look at Life", George Lucas (1965).
• "Västerbro", Stroud Rohde Pearce (2016).
• "Ding", Malte Stein (2021).
• "The Lift", Daniel Kragh-Jacobsen (2019).
• "Sværvægter", Jesper Quistgaard (2014) (mere intensivt). https://offstream.dk/play/874
• "Ødeland", Jesper Quistgaard (2015) (mere intensivt).

Supplerende materiale:
• Interview med instruktøren Martin de Thurah, "Sprækker i virkeligheden", Information (2008).

Arbejdsformer:
• Klasseundervisning (formidling samt mindre øvelser).
• Pararbejde (i klassen).
• Gruppearbejde (af ca. 30 min).
• Kreativ egenproduktion af filmsekvens med fokus på dramaturgi (skriftlig aflevering).
• Helt modul med gruppearbejde + efterfølgende mundtlig fremlæggelse med PowerPoint.
• Analyserende artikel om kortfilmen Ødeland.

Evaluering:
• Afsluttende opsamling.
• Efterfølgende evaluering på klassen.
• Feedback på egenproduktion og analyserende artikel om kortfilmen Ødeland.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5 Mennesket og maskinerne - gennem tiderne

Forløb 5: Mennesket og maskinerne - gennem tiderne

Formål:
Formålet med forløbet er at give eleverne en forståelse af menneskets forhold til maskinerne gennem tiden, både i litteraturen og i den moderne debat. Eleverne skal arbejde analytisk og kreativt med litterære tekster fra forskellige perioder og afslutte forløbet med at skrive en debatterende artikel. Forløbet inddrager både ældre og nyere tekster, teori om argumentation og sproglige virkemidler samt praktiske, reflekterende øvelser med AI og teknologi.
I forløbet er inddraget AI-værktøjer som læringsværktøjer med fokus på at forberede eleverne til kritisk og reflekteret brug af kunstig intelligens. Mere præcis er eleverne fx blevet præsenteret for opgaver, hvor nogle skulle løses ved hjælp af kunstig intelligens, mens andre blev udført ved anvendelse af traditionelle metoder. Dette har skabt en ramme for dybere refleksion over forholdet mellem teknologiens og konventionelle tilgange til læring. Endvidere har eleverne engageret sig i en kreativ anvendelse af kunstig intelligens til produktion af litterære tekster. Formålet har været at afsøge spændingsfeltet mellem personlig kreativitet og egenproduktion i forhold til brugen af digitale værktøjer som støtte i kreative processer. Refleksionen er sket både mundtligt og skriftligt.

Mål.
• Eleverne skal kunne analysere litterære tekster i forhold til temaet "menneske og maskine".
• De skal kunne identificere og anvende argumentation og sproglige virkemidler i debatterende tekster.
• Eleverne skal kunne forholde sig kritisk til teknologiske udviklinger med fokus på AI især i forhold til kreativitet og læring samt kunne skrive en sammenhængende og argumenterende tekst.
• Eleverne skal kunne anvende digitale værktøjer og AI i kreative skriveprocesser.

Oversigt over tekster:
N.F.S. Grundtvig - Mands minde (1838) (uddrag)
H.C. Andersen - Nattergalen (1843)
Emil Bønnelycke - Aarhundredet (1918): https://kalliope.org/da/text/boennelycke2023122301
Johannes V. Jensen - Paa Memphis Station (1906)
Martin Andersen Nexø - Soldagen (1903) (uddrag)
Michael Strunge - Plasticsol (1981), TE-VE (1981), Skærmen lyser blåt (1985)
Tobias Rahim - Sang til Siri (2021)
Tobias V. Larsen - 4 Digte fra Den nye hud er stål (2022): det summer, først fabrikkerne, historien stjernerne brænder ud, tiderne
Begreber
LITTERÆRE GRUNDBEGREBER:
• Person- og miljøkarakteristik
• Komposition (digt og novelle)
• Sprog, symbolik, semantik
• fortællertyper og fortælleforhold
• tema, budskab, intention,

Fokuspunkter
Periodeforståelse (romantik, ekspressionisme, modernisme)
Ai og digital dannelse med fokus på bl.a læring
Kendskab til forløbets forfattere i samspil med perioden.

"Kunstig intelligens producerer kunstig viden", Bent Meier Sørensen (2024), https://research.cbs.dk/en/publications/kunstig-intelligens-producerer-kunstig-viden
"7 ting du skal vide om AI i skolen", Interview med Nikolaj Elf (2023), https://www.sdu.dk/da/om-sdu/fakulteterne/humaniora/nyt_hum/7-ting-du-skal-vide-om-ai-i-skolen
Bregreber
LITTERÆRE GRUNDBEGREBER:
• Person- og miljøkarakteristik
• Komposition (digt og novelle)
• Sprog, symbolik, semantik
• fortællertyper og fortælleforhold
• tema, budskab, intention,

Fokuspunkter
Periodeforståelse (romantik, ekspressionisme, modernisme)
Ai og digital dannelse med fokus på bl.a læring
Kendskab til forløbets forfattere i samspil med perioden.

Skriftligt:
Forløbet afsluttes med, at eleverne skriver en debatartikel artikel med fokus på maskinernes (AI’s) indflydelse på menneskets, herunder læring og kreativitet.

Opfyldelse af læreplan:
Kernestof (dansk) læreplan
• Litteraturhistorie (romantik, modernisme, samtidslitteratur)
• Argumentation og sproglige virkemidler
• IT og digital teknologi, multimodalitet.
• Argumentation, retorik og appelformer

2.1. Faglige mål  læreplan
Demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
Eleverne skal kunne: – udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt (medier)
Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (redegøre, diskutere)

Litteratur: Kanonforfattere: Grundtvig, H. C. Andersen, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø.
Bemærk: I forløbet har læreren holdt oplæg om disse forfattere og perioder  + Strunge (dog ikke Rahim og V. Larsen)

Skriftlighed: Litterær kreativt produktion, multimodal produktion til sociale medier, debatterende artikel.

Skriftlig opgave: Gør digitale teknologier os dummere eller klogere?  (debatterende artikel)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#6 "Kampen om kendsgerningerne"

TITEL: "Kampen om kendsgerningerne – fakta, fortælling -og forførelse?”

Formål  

Formålet med dette forløb er at give eleverne en dybere forståelse af journalistikkens rolle i formidlingen og fortolkningen af virkeligheden. Eleverne skal udforske, hvordan fakta, fortælling og debat bruges til at oplyse, engagere og overbevise, samt hvordan de etiske og kritiske overvejelser spiller ind, når virkeligheden skal formidles og forstås.
Gennem arbejdet med nyhedsgenrer, fortællende journalistik, debatartikler, lydfortællinger og fake news (sociale medier) får eleverne:
• indsigt i journalistikkens funktion og variation, herunder dens samspil med kultur og samfund.
• redskaber til at analysere nyhedsformidling kritisk og identificere vinkler, sproglige virkemidler, argumenter og evt. manipulation.
• mulighed for at styrke deres egne formidlingsevner i skriftligt inkl. argumentation og retorik.
• Kendskab til multimodaliteter og lydfortællinger
Forløbet skal skærpe elevernes kritisk-analytiske sans og deres forståelse af, hvordan journalistik ideelt set oplyser og kritiserer, men også hvordan læseren kan blive forført og/eller virkeligheden fordrejet i det moderne mediebillede.

Temaer:
1 Trump indsættelse  
2. Aktiv dødshjælp:

Begreber i forløbet
Nyhedskriterierne (aktualitet, sensation, identifikation, konflikt, væsentlighed)
Journalistisk vinkling
Journalistiske kilder (parts-, ekspert- erfarings-)
Nyheders komposition: Nyhedstrekanten
Nyhedsgenrerne (informerende, opinion, fortællende)
Avistyper (omnibus, tabloid, m.fl.)
Stofområder
Journalistisk sprog (rubrikkens handleverber og signalord, konkretisering, sproglige billeder, retoriske virkemidler
Målgrupper og minervamodel
Fake News
Mediernes etiske ansvar (kritisk journalistik, kritisk læser)
Layout og billeder
Dramaturgi, særligt i lydfortællinger
Sociale medier og opdaterede nyhedskriterier hertil

Formål (læreplan)
At arbejde med trykte og elektroniske medier i et sprogligt og kulturelt perspektiv.
At skærpe elevernes kritisk-analytiske sans i omgangen med journalistiske tekster og tekster på sociale medier

Faglige mål: (læreplan)
- dokumentere indblik i journalistikkens funktion og variation (aviser, netnyheder, SoMe, lydfortællinger), herunder dens samspil med kultur og samfund
- demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag (debatterende artikel)

Materialer:

VÆRKLÆSNING: Elever har arbejdet i dybden med komplette trykte aviser, der er udgivet dagen efter Trumps indsættelse, dvs. 21 januar 2025.  Aviserne er anvendt som led i arbejdet med de centrale journalistiske grundbegreber, samt en sammenligning i f.t. bl.a. sproglige virkemidler, vinkling og målgruppe mellem aviserne.
Aviserne var Politiken, BT, og Fyens (Grupperne havde parvis samme avis)

Håndbog i dansk (Ole Schultz Larsen, 2015): Kapitel 5.1 "Avisjournalistik" t.o.m. afsnittet ”Journalistisk sprog” https://hbdansk.systime.dk/index.php?id= 218

Textanalyse.dk (Anne Bøndergaard, 2012) : ”Mediekonvergens, multimodalitet og affordans”  https://textanalyse.systime.dk/index.php?id=5337#c21508

Textanalyse.dk (Anne Bøndergaard, 2012): “Toulmins argumentationsmodel”, https://textanalyse.systime.dk/?id=485&L=10

MetodeNU (Jens Christian Langkjær Nielsen m.fl., 2015) ”Argumentationskneb” https://metodenu.systime.dk/?id=230#c505

Mundtlighed i dansk (Helstrup; Simonsen, 2022), ”Retoriske virkemidler”, https://mundtlighedidansk.systime.dk/?id=147

Mundtlighed i dansk, (Petersen; Larsen, 2019), ”Sociale medier ændrer nyhedskriterierne”,  https://digogdigitaldannelseidansk.systime.dk/?id=146&L=10

Dansk på ny: (Anette Hauge Nielsen m. fl., 2017). ”Falske nyheder - en trussel for demokratiet?”, https://danskpaany.systime.dk/?id=309

Folkekirkens Nødhjælp: ”Omvendt Robin Hood” (Trump) 3. marts 2025, Facebook.

VÆRKLÆSNING: Zetland: Stefanie Lever (hele serien, dvs. afsnit 1, 2, 3 og 4)
Der er arbejdet intensivt med lydfortællingen i timerne, herunder komposition, træk fra fortællende journalistisk, dramaturgiske virkemidler samt multimodalitet/affordans - og der er lavet en større hjemmeopgave til serien

Skriftligt
- Nyhedsartikel ud fra fiktiv begivenhed (Mord på Tornbjerg!)
-Større hjemmeopgave til serien Stefanie Lever (Zetland)
-Debatterende artikel, hvor eleverne undersøger og debatterer, om medierne og borgerne er blevet for ukritiske i forhold til nyheder.
Tekster:
Kindt-Larsen, Frederikke Joy. ”Tidens folkesygdom skyldes ikke medierne, men vores egen ignorance”. Berlingske, 6. marts 2018.
Martin Jagd Graeser: ”Mediernes mikrofonholderi = Musks magt og manipulation”, Copenhagen ROC, 29. januar 2025
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#7 Romantismen – sprækker i idyllen?

Forløb: Romantismen – sprækker i idyllen?

Kernestof:
• Litteratur fra romantismen (+ malerier)
• Litterær analyse og fortolkning i historisk og nutidig kontekst
• Sproglig variation og dansk identitet

Indhold:
Dette korte forløb har fokuseret på romantismen/biedermeier som en overgangsperiode mellem romantikken og det moderne gennembrud. (Forløbet er blevet efterfulgt af et forløb om det moderne gennembrud.) Bl.a. gennem arbejdet med skyggemotivet har vi undersøgt, hvordan idyllen fra romantikken krakelerer, og hvordan tekster fra perioden afspejler en begyndende splittelse og tvivl (begyndende kritisk realisme).

Vi har læst Emil Aarestrups digt ”Paa Sneen” med fokus på sanselighed og skyggemotiver samt arbejdet med St. St. Blichers E Bindstouw i forhold til dialekt, fortælling, lokal identitet og national bevidsthed (teksten som udtryk for en bevægelse væk fra romantikken enhedstanke/nationalisme). Til dette en aktuel diskussion af sproglig udvikling og identitet med udgangspunkt i ordet inshallah, som nu er i den danske ordbog. Desuden er inddraget teksteksempler (ikke læste).

Tekster:
Emil Aarestrup: ”Paa Sneen” (1838)
Steen Steensen Blicher: E Bindstouw (uddrag) (1842)
Litteraturen på Langs og på tværs: ”Biedermeier og poetisk realisme” m.m. https://litthist.systime.dk/?id=164, https://litthist.systime.dk/?id=165
Maleri: Martinus Rørbye, Kirurgen Chr. Fenger med hustru og datter, 1829
Maleri: P.C. Skovgaard, Bøgeskov i maj, 1857

Korte eksempeltekster (ikke læste).
Vi har desuden talt om en række tekster og figurer, der knytter sig til skyggemotivet og identitetstemaet, herunder H.C. Andersens Skyggen, Robert Louis Stevensons Dr. Jekyll and Mr. Hyde, Søren Kierkegaards tanker om splittelse og valg i Enten – Eller, samt myten om Peter Pan som billede på det barnlige jeg og det ubevidste.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Diskutere
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 8 "Tekster, der vil forandre" (DMG periode)

Undervisningsbeskrivelse – Forløb 8: "Tekster, der vil forandre" (Periodelæsning: det moderne gennembrud)

Formål
Eleverne skal arbejde med det moderne gennembrud i en litterær og kulturhistorisk kontekst. Forløbet styrker deres evne til litterær analyse og kritisk refleksion gennem:
• Næranalyse af sprog, stil og fortælleteknik
• Identifikation af temaer i litteratur (køn, klasse, kirke m.v.)
• Perspektivering af tekster i forhold til samtidens
• Perspektiv til moderne provokerende kunst som udtryk for moderne tekster der vil forandre

Mål (jf. læreplan)
• Demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med fokus på samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
• Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation samt dets samspil med kultur og samfund.
• Analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster.

Kunstværker anskues desuden som supplerende stof.

Centrale begreber og fokuspunkter
• Brandes’ ideal om at "sætte problemer under debat" (køn, kirke, klasse).
• Kritisk realisme og opgør med romantikken.
• Videnskabsidealer og positivisme.
• Fortælleteknik (objektiv/alvidende fortæller, impressionistisk/naturalistisk skrivestil).
• Ateisme, determinisme, arv og miljø (Nietzche, Darwin, August Comte)
• Sædelighedsfejden.
• Kunst og kunstens rolle i samfundet.

Baggrundstekster
• Andersen m.fl.: Litteraturen på langs og på tværs, kap. 6 (Det moderne gennembrud) – litteraturhistorisk oversigt.
• Dokumentar: 1800-tallet på vrangen, del 6
• Om "Sædelighedsfejden": https://danmarkshistorien.dk/leksikon-ogkilder/vis/materiale/saedelighedsfejden/
• Herman Bang: "En lille replik" (ca. 1886).
• Eleverne har desuden læst i uddrag om forløbets forfattere på forfatterweb

Litterære tekster
• Georg Brandes: Uddrag Af Hovedstrømninger (1871)
• Holger Drachmann: "Engelske Socialister" (1872).
• Henrik Pontoppidan: "Knokkelmanden" (13.4.1884). Først trykt i Ude og Hjemme nr. 341, s. 346–349; senere indgik den i novellesamlingen Fra Hytterne.
• Olivia Leviason: "Støv" (1885).
• Herman Bang: "Den sidste balkjole" (ca. 1889).

Kunstværker:
Evaristti: And Now You Care, 2025
Galschiøt: Survival of the Fattest 2002
Galschiøt: Abrahams Børn, 2006
Justesen: HVID 1:1:1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb 9 Sprog er magt – kampen om sandheden

Sprog er magt – kampen om sandheden

Formål
Formålet med forløbet er, at eleverne opnår indsigt i og kan anvende diskursanalyse som metode til at undersøge, hvordan sprog konstruerer virkelighed og definerer sandhed. Gennem arbejde med aktuelle problemstillinger fra det moderne mediebillede – herunder debatter om Grønland, køn, UFO’er og kunstig intelligens – udvikler eleverne en kritisk-analytisk forståelse af sprogets funktion i samfundet. Der sættes særligt fokus på sammenhængen mellem sprog, magt og til dels ideologi, idet eleverne trænes i at identificere og analysere, hvordan forskellige aktører gennem sproglige strategier bevidst eller ubevidst søger at sætte dagsordener og påvirke opfattelsen af virkeligheden.

Faglige mål fra læreplanen
Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt  (screencast, arbejde med memes)
Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt (screencast)) med formidlingsbevidsthed.
Dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund ( i arbejdet med diskursanalyse)
Demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag- navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier (bl.a. casen Grønland og ufodebatten).

Begreber
Diskursanalyse
• Diskurs
• Nodalpunkt
• Ækvivalenskæde og differenskæde
• Hegemoni og antagonisme
• Antagonismepar
• Flydende betegnere
• Norman Faircloughs tredimensionelle model

Argumentationsanalyse (repetition)
• Toulmins udvidede argumentationsmodel

Retorik (repetition)
• Appelformer (ethos, logos, pathos)
• Retoriske virkemidler

Medie- og dokumentaranalyse (repetition)
• Genrer, filmiske virkemidler, autenticitetsmarkører

Tekster
Sekundærlitteratur
Diskursanalyse i Dansk (iBog). https://diskurs.systime.dk/index.php?id=1 &cmd=toc ”Ord, der skaber, hvad de nævner - hvad er diskursanalyse?” (underkapitler: Om diskursanalyse - introduktion til begreber, Den ikoniske Marlboro-mand, En nutidig rygekampagn, Kampen mellem diskurser, Diskurs og samfund.
Diskursanalyse i Dansk (iBog). https://diskurs.systime.dk/?id=150: ”At etablere en diskurs: Fire antagonismepar” (inkl. Underpunkter)
Håndbog i Dansk. "4.9 Retorik": https://hbdansk.systime.dk/?id=204

Tekster til temaet: UFO’er
• DR: Flyvende tallerken: (2020) uddrag af “Pentagon offentliggør UFO-videoer” (podcast, 0:00–07:30)
https://www.dr.dk/lyd/special-radio/flyvende-tallerken/flyvende-tallerken-2020/pentagon-offentliggoer-ufo-videoer-16122092941
• Scandinavian UFO Information, hjemmeside, https://www.sufoi.dk
• Videnskab.dk, (2022), “Ufoer igen igen – bliver vi nogensinde klogere?”
https://videnskab.dk/kultur-samfund/ufoer-igen-igen-bliver-vi-nogensinde-klogere/
• Ud & Se, (2022), Uddrag af: “Er der nogen derude?”
https://www.udogse.dk/er-der-nogen-derude/

Tekster til temaet: Køn
• Old Spice, (2010), “The Man Your Man Could Smell Like” (reklamefilm)
https://www.youtube.com/watch?v=owGykVbfgUE

• Old Spice, (ca. 2023), “Super Hydration Body Wash – Tub Time” (reklamefilm)
https://www.youtube.com/watch?v=j3P5YaPD20U

• Fælleskøn, (kampagnefilm fra Advice, 2023)), “(fælles)køn – vi kan ændre verden, hvis vi udvikler sproget” https://www.youtube.com/watch?v=oOk5112M47M

Tekster til temaet: Grønland
• Mogens Lykketoft, (2019), “Min tale ved demo mod USA’s krav om overtagelse af Grønland”
https://lykketoft.dk/min-tale-ved-demo-mod-usas-krav-om-overtagelse-af-groenland/
• Udvalgte Trump-citater om Grønland fra den aktuelle debat.

Tekster til temaet: Kunstig intelligens
TV 2, (2023), Du forsvinder aldrig (dokumentarserie i 2 afsnit) (set mens den var offentligt tilgængelig) https://play.tv2.dk/serie/du-forsvinder-aldrig-tv2

Arbejdsformer
• Klasseundervisning med fælles gennemgang af teori og begreber
• Analytiske par-øvelser i klassen
• Gruppearbejde med temabaserede analyser
• Skriftlig opgave: screencast med diskursanalyse

Evaluering
• Løbende mundtlig feedback i forbindelse med klassediskussioner og fremlæggelser
• Individuel mundtlig evaluering af screencast
• Evaluering i klassen af forløbet til sidst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb 10 Værklæsning: Rudolf Broby-Johansen BLOD

Værklæsning: Rudolf Broby-Johansen – BLOD

Formål
Formålet med forløbet er, at eleverne gennem en dybdegående danskfaglig læsning af Rudolf Broby-Johansens digtsamling BLOD opnår indsigt i Broby forfatterskab. Fokus bliver på sproglige og genremæssige brud med normer samt indsigt i værket som en repræsentant for modernismens/ekspressionismens og dens opgør med sproglige normer.
Eleverne skal gennem forløbet udvikle sproglig bevidsthed og iagttagelsesevne samt forstå litteraturens mulighed for at identificere samtidens sproglige, æstetiske, sociale og moralske grænser.
Der arbejdes med periodekendskab med fokus på tidlig modernisme, særligt ekspressionismen, i begyndelsen af 1900-tallet, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund. Eleverne trænes i at identificere og analysere overordnede forskelle mellem modernistiske og realistiske tekster samt i at analysere og fortolke lyrik.

Faglige mål fra læreplanen
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund

Kernestof (læreplan)
• Sproglig analyse, herunder sprogiagttagelse, grammatik og stilistik (værklæsning)
• Tekster fra 1900-tallet
• Litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
• Kanonforfatter: Tom Kristensen (perspektiv)

Begreber
• Modernisme og realisme  (overordnede forskelle)
• Sproglige brud, normoverskridelse, erotiske og tabuiserede motiver
• Komposition og sprog i lyrik
• Periodekendetegn (særligt ekspressionisme og futurisme)

Tekster
Primærværk (værklæsning-digtsamling)
• Rudolf Broby-Johansen, (1922), BLOD

Øvrige tekster
• Rudolf Broby-Johansen, (1916–1987), Imprimatur – en tidebog (uddrag)  “Brobys forsvarstale i Københavns byret”
• Emil Bønnelycke, (1917), “Gaden”  (perspektiv)
• Tom Kristensen, (1920), “Det blomstrende slagsmål”  (perspektiv)
________________________________________
Baggrundsstof
• Bertelsen, Tinne Serup & Barbara Kjær-Hansen, (2012), Litteraturhistorien – på langs og på tværs (iBog)
o Kapitel 7: 1890–2000: Modernisme og realisme
o “Det moderne samfund”
https://litthist.systime.dk/index.php?id=169
o “1900-tallets stilretninger”
https://litthist.systime.dk/index.php?id=170

Perspektivtekster (billeder)
• Oskar Kokoschka, (1909), [plakat uden titel]
• Edvard Munch, (1912), Skriget
• George Grosz, (1926), Samfundets støtter

Arbejdsformer
• Klasseundervisning
• Individuelt arbejde
• Par- og gruppearbejde
• Kreative skriveøvelser (egne lyriske tekster inspireret af Broby)

Evaluering
• Løbende mundtlig evaluering i forbindelse med analysearbejde og fremlæggelser
• Individuel mundtlig evaluering af eleverne lyriske tekster inspireret af Broby
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb 11 Øjne på litteraturen

Forløb 12 – Øjne på litteraturen

Formål
Formålet med forløbet er, at eleverne opnår et bredt kendskab til danskfagets centrale litterære analysemetoder og kan anvende dem i arbejdet med tekster. Derudover er formålet, at eleverne opnår indsigt i, hvordan ungdomslivet fremstilles i forskellige litterære perioder, med særligt fokus på de valg, konflikter og følelser, der knytter sig til denne livsfase. Gennem arbejdet udvikler eleverne forståelse for sammenhængen mellem tekst, metode og kontekst samt for, hvordan forskellige analytiske tilgange skaber forskellige fortolkninger.

Tema: Ungdom - de store valg og følelser.

Faglige mål fra læreplanen
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Kernestof
• Litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske fremstillinger

Begreber og metoder
• Psykoanalytisk analysemetode
• Strukturalistisk analysemetode
• Biografisk metode
• Nykritisk metode
• Socialhistorisk/ideologikritisk metode

Tekster
Litterære tekster
• (trad.), (ukendt år), “Agnete og havmanden” (folkevise) (psykoanalyse)
• Ludvig Holberg, (1727), Pernilles korte Frøkenstand (uddrag) (strukturalisme)
• Ernest Hemingway, (1927), “Bjerge som hvide elefanter” (nykritik)
• N.F.S. Grundtvig, (1853), “Det er så yndigt at følges ad” (skr. afl.)
• Karen Blixen, (1958), “Ringen” (ideologikritisk, alle metoder)

Øvrige tekster
• Britney Spears, (2011), “Criminal” (musikvideo) (parallel folkevise)
https://www.youtube.com/watch?v=s6b33PTbGxk
• DR, (2017), Gina Jaqueline – en sugardaters fortælling (dokumentarserie) (parallel ”Frøkenstand”)
https://www.dr.dk/drtv/serie/gina-jaqueline-_-en-sugardaters-fortaelling_6564

Baggrundsstof
• Litteraturens Veje (Systime), “Om Holbergs komedier”
https://litteraturensveje.systime.dk/?id=581 (gennemgået af lærer)
• Ludvig Holberg, (1745), “Ægteskab og tvang” (fra Heltindehistorier)
• Litteraturportalen (Systime), “Forfatternote: Ludvig Holberg”
https://litteraturportalen.systime.dk/?id=2361
• Bertelsen, Tinne Serup & Barbara Kjær-Hansen, (2012), Litteraturen på langs og på tværs “Om folkeviser”, s. 9–10 og 25–28  (den gamle 2012-bog)
• Ole Schultz Larsen, (2015), Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier, s. 91–97
(strukturalistisk og psykoanalytisk metode)
• Ole Schultz Larsen, (ukendt år), Håndbog til dansk – litteratur, sprog, medier (iBog)  (Nykritisk, biografisk og ideologikritisk metode) https://hbdansk.systime.dk/?id=241
• Tina Andersen, (2020), “Forestillinger om kærlighed”: https://litteratursiden.dk/temaer/forestillinger-om-kaerlighed

Arbejdsformer
• Klasseundervisning
• Par- og gruppearbejde
• Tekstanalyse med forskellige metodiske tilgange
• Elevfremlæggelser i klassen

Skriftligt arbejde
• Reflekterende artikel: “Forestillinger om kærlighed”

Evaluering
• Løbende mundtlig evaluering i forbindelse med analysearbejde og fremlæggelser
• Skriftlig evaluering af reflekterende artikel (kommentarer)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb 12 Skriv godt (skriftlighedsforløb 3g)

Forløb 12 – Skriv godt

Formål
Formålet med forløbet er at styrke elevernes skriftlige kompetencer med særligt fokus på sproglig korrekthed, akademisk skrivning og formidlingsbevidsthed (eksamensgenrerne, særligt RA).

Faglige mål fra læreplanen
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst skriftligt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber

Kernestof
• Forløb med særligt fokus på skriftlighed i 3.g

Begreber/fokus
• Akademisk skrivning, videnskabeligt sprog.
• Skriveprocessen (cirkulær proces, vejledning)
• Kreativ skrivning, den personlige stemme.
• Sproglig korrekthed
• Kommaets 4 basisregler.

Tekster
• Stine Hansen, (2020), “Johan Olsen: »Jeg lider af bullshitallergi. Det giver noget udslæt og af og til spontant næseblod«” (interview, Berlingske, 3. juli 2020)
• Carsten Elbro, (2004), “Irriterende stavefejl” (uddrag fra Mål og Mæle, nr. 3)
• Nordjyske Stiftstidende, (2020), “Hvad er DIT hadeord? Nordjyderne har talt!”
• Staun: Fuck, en lækker røv! s. 75-89 ("Førstehjælp") (repetition fra 1. g.)

Skriftligt arbejde
• Øvelser i klart og korrekt skriftsprog
• Øvelser i tegnsætning
• Arbejde med skriveprocessen som en cirkulær proces (idé, udkast, feedback, revision)

Afsluttende opgave:
• Reflekterende artikel: “Sproglige aversioner”

Arbejdsformer
• Pararbejde
• Små skriveøvelser
• Skriftlig aflevering (RA)

Evaluering
• Løbende evaluering gennem vejledning.
• Skriftlig evaluering af reflekterende artikel (kommentarer)
• Fokus på progression i elevernes skriftlige kompetencer og formidlingsbevidsthed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Forløb 13 Eksistentialisme og Heretica

Forløb 13 – Eksistentialisme og Heretica

Formål
Formålet med forløbet er, at eleverne opnår indsigt i efterkrigstidens litteratur og filosofiske strømninger, herunder eksistentialisme (bredt set), Heretica-digterne og efterkrigstidmodernisme.
Gennem arbejdet med både litterære tekster og film udvikler eleverne deres evne til at analysere og fortolke fiktionstekster samt forstå, hvordan eksistentielle problemstillinger som valg, angst og meningsløshed tematiseres i efterkrigstidens litteratur - med perspektiv til nutiden.
Forløbet har desuden fokus på læsning af kanonforfattere (MAH, Seeberg) og på sammenhængen mellem tekst, kultur og samfund i en historisk kontekst.

Faglige mål fra læreplanen
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Kernestof
• Litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske fremstillinger
• Tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
• Læsning af kanonforfattere:
o Martin A. Hansen
o Peter Seeberg
• Filmiske virkemidler (repetition)

Begreber
• Eksistentialisme
• Heretica
• Efterkrigstidmodernisme
• Valg, angst og fremmedgørelse
• Søren Kierkegaard: arketyper/stadier
• Albert Camus: det absurde, meningsløshed, Sisyfos, positiv nihilisme

Tekster
Primære tekster
• Martin A. Hansen, (1947), “Soldaten og pigen”
• Karen Blixen, (1958), “Ringen” (repeteret)
• Peter Seeberg, (1962), “Hullet”
• Peter Seeberg, (1963), “Forsinkelsen” (skriftlig opgave)
• Michael Strunges “19. juni 1983, 25 år. København” (skriftlig opgave)
• Anders Thomas Jensen, (2020), Retfærdighedens ryttere (film)

________________________________________
Baggrundsstof
• Bertelsen, Tinne Serup & Barbara Kjær-Hansen, (2012), Litteraturen på langs og på tværs (iBog) Kapitel 6: “Efterkrigsmodernisme (1945–1960)” https://litthist.systime.dk/index.php?id=173
• DR, (ukendt år), “Digtere, divaer og dogmebrødre – dansk kultur i 100 år (1945–1960)”
http://www.dr.dk/bonanza/serie/421/digtere-divaer-og-do/65721/digtere-divaer-og-dogmebroedre-48-dansk-kultur-i-100-aar-(1945--1960)
• Systime,, “Hvad er eksistentialisme?” https://eksistentialismeidansk.systime.dk/?id=128
• Thomas Dam Olsen, (2005), “Lykkelige Sisyfos”
• Læreroplæg om Søren Kierkegaard og eksistentialisme
• Lone Brinkmann, “Kierkegaards arketyper” https://lonebrinkmann.dk/documents/Kierkegaard%20arketyper.pdf

Arbejdsformer
• Klasseundervisning
• Individuelt arbejde
• Par- og gruppearbejde
• Skriftlig opgave: analyserende artikel: ”Afgørende øjeblikke for mennesker på rejse”

Evaluering
• Løbende mundtlig evaluering i forbindelse med analyse og diskussion
• Skriftlig evaluering af analyserende artikel (kommentarer)
• Evaluering af forløbet på klassen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Forløb 14 VÆRKLÆSNING Hvis der skulle (roman)

Forløb 14 – Hvis der skulle komme et menneske forbi
(Værk 6: Roman)

Formål
Formålet med forløbet er, at eleverne oplever, analyserer og fortolker et værk fra nyere dansk litteratur i et sprogligt, litterært og kulturelt perspektiv. Eleverne arbejder med at identificere centrale tendenser i nyere litteratur, herunder autofiktion, minimalisme samt tematikker som køn, identitet og sociale vilkår.
Samtidig repeteres og videreudvikles anvendelsen af litterære grundbegreber i analysen af episke tekster.

Faglige mål fra læreplanen
Eleverne skal kunne:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Kernestof
• Tekster fra 2000-tallet
• Et værk i form af en roman

Begreber
• Epik (roman)
• Person- og miljøkarakteristik
• Fortællerforhold
• Komposition
• Sprog og stil
• Tema og budskab

Supplerende begreber:
• Kommunikationsanalyse: transaktionsanalyse (tur-tagning)
• Autofiktion
• Øvrigt
o Korsgaards skrivestil
o temaer som køn og identitet samt sociale og kulturelle vilkår

Tekster

Primærværk
• Thomas Korsgaard, (2017), Hvis der skulle komme et menneske forbi (roman)

Perspektivtekster til nyere litteratur:
Glenn Bech: Udddrag af: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet (2022) (2 ns)
Amina Elmi: min mor er hjemvendt (2023) (digtet er fra digtsamlingen Barbar [Tavshedens objekt])

Baggrundstekster
Politiken, (9. februar 2017), “Lillebror om debutantforfatter: Det er usandt og for groft”: https://politiken.dk/kultur/boger/art5818588/%C2%BBDet-er-usandt-og-for-groft%C2%AB
Ole Schultz Larsen, Håndbog til dansk (iBog), Personkarakteristik, https://hbdansk.systime.dk/?id=149, Miljøkarakteristik ,https://hbdansk.systime.dk/?id=159
Dansksiderne,  “Transaktionsanalyse” (uddrag, tur-tagning), https://dansksiderne.dk/index.php?id=7675
Bertelsen, Tinne Serup & Barbara Kjær-Hansen, (2012), Litteraturen på langs og på tværs (iBog, Systime) “Den nye litteratur” https://litthist.systime.dk/?id=294

Anmeldelser
• Politiken, (2017), “Debut: 21-årige Thomas Korsgaard skriver stilsikkert om en barndom med for mange bank og for lidt mad” https://politiken.dk/kultur/boger/boganmeldelser/skonlitteratur_boger/art5815113/21%C3%A5rige-Thomas-Korsgaard-skriver-stilsikkert-om-en-barndom-med-for-mange-bank-og-for-lidt-mad
• Information, (2017), “En hel bog af smattede glansbilleder”
https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2017/02/hel-bog-smattede-glansbilleder

Arbejdsformer
• Klasseundervisning
• Individuelt arbejde
• Par- og gruppearbejde
• Diskussion af litterære tendenser

Skriftligt arbejde
• Skriftlig opgave (valgfri eksamensgenre)

Evaluering
• Løbende mundtlig evaluering i forbindelse med analyse og diskussion
• Skriftlig evaluering af eksamensopgave  (kommentarer)
• Mundtlig evaluering af forløbet til sidst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Forløb15 Litteraturen på langs (rep. forløb)

Repetion af litt. perioder samt overblik over dansk i 3 år.
Prøveksamen og øvelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Forløb X: Svensk af svenskere!

Forløb X: Svensk af svenskere!

Fag: Svensk (som nabosprog)
Indledende tekst:
I forbindelse med et Nordplus-udvekslingsprojekt med Hagagymnasiet i Norrköping – Odenses svenske venskabsby – har to svenske gymnasielærere stået for undervisning i svensk litteratur på originalsproget.

Litterære stofområde: Svenske tekster på originalsprog
Indhold:
To moduler med undervisning ved svenske gymnasielærere om svensk sprog og litteratur.

Omfang: 2 lektioner
Indhold
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer