Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Tornbjerg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2023 DA/c (1c da, 2c da, 3c da)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb 1: Steder i lyrikken (AP) (GF)
Baggrundslitteratur:
Barbara Kjær-Hansen m.fl.: "Litteraturhistorien - på langs og på tværs" (2012), s. 219-222.
Jørgen Schultz Larsen: "Håndbog til dansk" (2015), s. 102-122.
Lars S. Arndal: "Stillege" (2020), s. 52-61.
Jan Aasbjerg Petersen: "Det' sprog til et beat" (2010), s. 32.
Berit Riis Langdahl m.fl.: "Krydsfelt" (2017), s. 84, 89 og 244-45.
Analysetekster (AP-eksamenstekster):
B.S. Ingemann: "I østen stiger solen op" (1837)
H.C. Andersen: "I Danmark er jeg født" (1850)
Emil Bønnelycke: "Gaden" (1917)
Tove Ditlevsen: "Barndommens gade" (1942)
Dan Turéll: "Livet i Istedgade" (1977)
Michael Strunge: "Plasticsolen" (1981)
Tessa: "Blæstegnen" (2020) (+ musikvideoen)
Formål:
Generel introduktion til danskfaget og dets perspektiver (læreplanen)
Genreforståelse (fakta og fiktion samt de skønlitterære hovedgenrer)
Lyrikgenren og dens udvikling (herunder brugs- og centrallyrik, bunden og ubunden form samt episk og lyrisk)
Digte om steder med fokus på sprogets betydning
Semantik (denotation/konnotation, semantiske felter/skemaer og abstrakt/konkret)
Stilistik (billedsprog, idiomer, symboler samt rim, rytme og klang)
Pragmatik: 1) Sociolingvistik (-lekter); 2) Sprog-handlinger (selvfremstillende,
regulerende og informerende)
Sproglig bevidsthed og analyse (jfr. ovenfor)
Tekstproduktion (egen lyrisk tekst)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb 2: Skriv! (skriftlighedsforløb) (AP) (GF)
Baggrundslitteratur:
Susanne Staun: "Fuck, en lækker røv!" (2015), s. 12-17 og s. 75-89
Anette Hauge Nielsen m.fl.: "Dansk på ny" (2017), s. 33-36 og 40-47
Rasmus Gottschalck m.fl.: "Sprogenes verden" (2013), s. 66-76
Agnete Elmose: "Sprogets veje" (2004), s. 52-56
Janne V. Børsting og Tina Dunø: "Til tasterne" (2016), s. 8-17
Analysetekster:
Inddragelse af primærtekster fra forløb 1, tegnsætnings- og grammatikøvelser (fx fra sproget.dk og dsn.dk) samt skriveøvelser (fx fra "Den ny skriftlighed - skriv i alle fag").
Formål:
Skriftlighed (vs. mundtlighed)
Nexus (subjekt + verballed)
Perioder, helsætninger, hovedsætninger og ledsætninger
Sætningskoblinger/konjunktioner (sideordnende og underordnende)
Forvægt og bagvægt
Syntetisk og analytisk sprog
Skrivegenrer og -handlinger
Formidlingsbevidsthed, herunder inddragelse af Ciceros pentagram
Tekstproduktion (portrætartikel), herunder skriveprocessens faser (før >under >efter) samt skrivestrategier
Tegnsætning (fokus på punktum og komma)
Klassiske fejltyper ("Førstehjælp")
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb 3: Tale er guld (mundtlighedsforløb) (GF)
Baggrundslitteratur:
Jimmy Sander Hagen: "Sprog og tale: Mundtlighed i dansk" (2006), s. 87-95
Ole Schultz Larsen: "Håndbog til dansk" (2015), s. 150-154 og s. 276-277
Marianne Odgaard m.fl.: "Forløb i sprog" (2014), s. 108-126 (herunder øvelser)
Analysetekster (Taler - læses og høres/ses):
Greta Thunbergs tale ved Klimamarchen i København (2019)
Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla (2020)
Formål:
Mundtlighed (vs. skriftlighed)
Verbal, ekstraverbal og nonverbal kommunikation
Retorik
Ciceros retoriske pentagram
Talegenrer (politisk, informerende og lejlighed)
Retoriske virkemidler (anafor, retoriske spørgsmål osv.)
Appelformer (etos, logos og patos)
Argumentation og argumentationsanalyse (herunder Toulmins grundmodel)
Talens klassiske opbygning
Retorisk analyse af taler
Tekstproduktion (egen tale)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Forløb 4: Uhygge på (kort)film
Baggrundslitteratur:
Langdahl, Olsen og Quist: "Krydsfelt", s. 310-320 (formater og genrer) og s. 329-338
(filmiske virkemidler)
"Filmlinjens 10 gyserråd"
"Filmcentralens oversigt over gyserfilmens undergenrer"
"Ekspert: Gyserfilm hjælper os i skræmmende tider" (Kristeligt Dagblad, 2022)
Film/filmuddrag:
"Lovefield" (Ratthe, 2008)
"Lights out" (Sandberg, 2013)
"Selfie from hell" (Adams, 2015)
"Knæler" (Reichhardt, 2019)
"Kastanjemanden" (Sveistrup, 2021) - vi har set anslaget og sammenlignet med romanens åbningsscene.
Formål:
Kendskab til forskellige filmformater, særligt kortfilmsformatet (herunder isbjerg- og parametermodellen).
Kendskab til forskellige filmgenrer, særligt gyseren og dens undergenrer.
Analysere, fortolkning og perspektivering af levende billeder, herunder dramaturgi (strukturalistiske modeller) og filmiske virkemidler (shot-to-shot).
Perspektiv: Bevidsthed om de mediespecifikke forskelle mellem litteratur og film ift.
skabelse af uhygge (herunder kendskab til begrebet remediering).
Anvendelse af danskfaglige viden i forbindelse med produktion af filmsekvenser, altså overføre teori til praksis.
Arbejde med skriftlighed (redegørelse).
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forløb 5: Den gode fortælling (VÆRK 1)
Baggrundslitteratur:
"Den spændende fortælling er det vigtigste" (Kristeligt Dagblad, 2017)
Ole Schultz Larsen: "Håndbog til dansk" (om epikanalysens grundbegreber)
Jens Breindahl og Louise Lebois: "Litterære undersøgelser" (om epikanalysens grundbegreber)
Læste tekster:
"Syndefaldsmyten" (Biblen)
"Jesper og prinsessen" (folkeeventyr)
H.C. Andersen: "Den grimme ælling" (1844)
Henrik Pontoppidan: "En stor dag" (1905)
Naja Marie Aidt: "Den blomstrende have" (1993)
Lone Aburas: Den frie verden (2022) - VÆRKLÆSNING
Formål:
Undersøgelse af spørgsmålet: Hvad er en god fortælling?
Forståelse for epikgenrens kendetegn og undergenrer (myte, eventyr, novelle og roman).
Forståelse for forskellene mellem den klassiske novelle og den moderne novelle.
Introduktion til danskfaglige analysebegreber (episkanalysens grundbegreber).
Taksonomisk progression i tekstarbejdet (redegørelse, analyse, fortolkning og perspektivering).
Arbejde med skriftlighed (kreative skriveøvelser, læserbrev og blogindlæg).
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Forløb 6: Litteratur og velfærdsstat (DH-forløb)
Baggrundslitteratur og metode:
Kjær-Hansen m.fl.: "Litteraturhistorien på langs og på tværs" (om det moderne gennembrud og nyrealisme)
Schultz Larsen: "Håndbog til dansk" (om litterær metode, herunder nykritisk og socialhistorisk metode)
Lærerproduceret materiale om humaniora og hermeneutik samt nykritisk og socialhistorisk metode (klassenotesbog)
Primærtekster:
Henrik Pontoppidan: "Naadsensbrød" (1885)
Oskar Hansen: "Danmark for folket" (1934)
Klaus Rifbjerg: "Nygift" (1956)
Erik Knudsen: "Varehuset total" (1958)
Anders Bodelsen: "Signalet" (1964)
Vita Andersen: "Aftnerne var næsten de værste" og "Hvad tror du jeg tror" (1977)
Andet anvendt materiale:
Diverse (lærerproduceret materiale) fra klassenotesbogen, herunder om Kunstfonddebatten
Podcast: "Kan kunst og kultur løse velfærdsstatens kriser?" (Zetland, 2022)
Materiale om akademisk opgaveskrivning
Formål:
At give en forståelse for, hvordan dansk i samspil med andre fag - i dette tilfælde historie - kan belyse et emne/en sag (= flerfagligt samspil).
At give en forståelse for litteraturens rolle i forbindelse med velfærdsstatens opståen og udvikling frem til 1970'erne.
At træne "treenigheden" analyse, fortolkning og perspektivering (taksonomi).
At træne de danskfaglige analysebegreber, der er introduceret i løbet af 1.g.
At give et indblik i elementær videnskabsteori (hermeneutik) samt litterære metoder (nykritisk og socialhistorisk metode).
At arbejde med både mundtlighed og skriftlighed (herunder akademisk opgaveskrivning).
På baggrund af ovenstående skal I kunne skrive og forsvare dansk-historieopgaven.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Forløb 7: Sprogets magt (magtens sprog)
Baggrundslitteratur:
Schultz Larsen: "Håndbog til dansk", s. 176-183 (Samtaleanalyse) samt "Oversigt over de nonverbale koder"
Odgaard, Ravn og Borregaard Vinther: "Forløb i sprog," s. 108-129 ("Retoriske virkemidler", "Appelformer" og "argumentation", inkl. øvelser) (AP-kompendium)
Anna Bornerup Græsborg og Mette Møller Jørgensen: "Diskursanalyse i dansk", s. 8-26 (inkl. øvelser)
Supplerende (lærerproduceret) materiale i klassenotesbogen
Analysetekster:
Alexander Kølpin: "Under bæltestedet" (2006) (kropssprogs- og sproghandlingsanalyse)
Ulla Dahlerups tale ved DF's årsmøde (2003) (fokus på retoriske virkemidler og appelformer)
Donald Trumps konventtale fra 2024
Arla kampagnefilm: "Tradition og fornyelse" (2024)
Diverse lærerproducerede øvelser (klassenotesbogen)
Formål:
Forståelse for sprogets magt (og magtens sprog) - retorisk medborgerskab
Repetition og uddybning af centrale begreber fra grundforløbet, herunder kroppens 3 signaler (verbale, ekstraverbale og nonverbale), retorik, det retoriske pentagram, retoriske virkemidler, appelformer og argumentationsanalyse (Toulmins argumentationsmodel)
Samtaleanalyse, herunder sproghandlinger
Kendskab til begrebet diskurs samt diskursanalysens grundbegreber
Analyse og fortolkning af forskellige tekstgenrer vha. et danskfaglige begrebsapparat (jfr. ovenstående)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
11,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Forløb 8: Fra far, mor og børn... (VÆRK 2 og 3)
Baggrundslitteratur:
E-bog: "Litteraturhistorien - på langs og på tværs" (om perioderne/genrerne/forfatterskaberne)
Lærerproduceret materiale i klassenotesbogen (biografisme, nykritik, strukturalisme, psykoanalyse, socialhistorisk)
Middelalderen:
"Ebbe Skammelsøn" (folkevise: riddervise)
"Agnete og Havmanden" (folkevise: tryllevise)
Oplysningstiden
Ludvig Holberg: "Pernilles korte ægtestand" (1727) (uddrag)
Ludvig Holberg: "Ingen tvang i kærlighedssager" (1745)
Romantikken
Adam Oehlenschläger: "Den forladte" (1803)
H.C. Andersen: "Kærestefolkene (toppen og bolden)" (1843)
Thomasine Gyllembourg: "Ægtestand" (1835) (uddrag)
N.F.S. Grundtvig: "Vær velkommen, Herrens år" (1849) (læst ifm. nytår)
Romantismen
St. St. Blicher: "Sildig Opvaagnen" (1828) - VÆRK (novelle)
Det moderne gennembrud (uddybes i senere forløb)
Herman Bang: "Den sidste balkjole" (1887)
Fra det traditionelle til det moderne
Tove Ditlevsen: "De evige tre" (1942)
Vita Andersen: "Aftnerne var næste de værste" og "Hvad tror du jeg tror" (1977)
Fra det moderne til det senmoderne
Naja Marie Aidt: "Tur i bil" (2006)
Julia Butschkow: "Kartofler, kød, noget grønt" (2011)
Gry Stokkendahl Dalgas: "Det er herfra jeg vil begynde at tale, disse ord kan finde vej" (2020)
Thomas Korsgaard: "Mente I det" (2023) - VÆRK (kortroman)
Formål:
Litteraturhistorisk overblik (perioder, strømninger og forfatterskaber) med særligt fokus på tematiseringen af ægteskab, køn og seksualitet fra middelalderen til senmoderne tid
Forskellige skønlitterære genrer
Litterære analysebegreber (begrebsapparat/"værktøjskasse")
Litterær metode (psykoanalyse, strukturalisme, nykritik, biografisme og socialhistorisk)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
17,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Forløb 9: Stemmerne, stederne, sproget (raplyrik)
Baggrundslitteratur:
Kjær-Hansen, Kennebo og Serup Bertelsen: ”Litteraturhistorien – på langs og på tværs”, Systime 2012 (løbende redigeret)
Risager: ”Rap”, Dansklærerforeningens Forlag 2019
Krogh: ”Dansk rap”, Dansk Nationalleksikon 2024
“Det’ den del af Danmark, du ik’ ser på et postkort” (”Musikrevolutionen”, DR 2024)
Schultz Larsen: ”Håndbog til dansk”, Systime 2015 (løbende redigeret)
Skou Hougaard Jørgensen: ”Dansk og historie. Provins og storby og derimellem”, Systime 2018
Bornerup Græsborg og Møller Jørgensen: ”Diskursanalyse i dansk”, Systime 2014
Sørensen: ”Metoder i dansk”, Systime 2011
Raptekster:
Adam Oehlenschläger: “Der er et yndigt land” (1819) (perspektivtekst)
Sivas: “D.A.U.D.A.” (2013)
Jamaika: ”Blodskudt” (2016)
Tessa: ”Blæstegnen” (2020)
Lamin: ”At gøre et barn til en vinder” (2024)
Mas: ”Log af” (2025)
Formål:
Med danskfaglige - særligt sproglige - briller undersøges nyere dansk rap. Der fokuseres på:
Genreforståelse (genrebegrebet, lyrikgenren samt rapgenrens historie og undergenrer)
”Guldkædemodellen” (analysemodel til raptekster)
Autofiktion og performativ biografisme
Sproghandlinger
Stedteori
Diskurs
Sociolingvistik
Stilistik (sproglige virkemidler)
Sproglig bevidsthed
Faglig argumentation
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Forløb 10: Det moderne gennembrud (VÆRK 4)
Baggrundslitteratur:
E-bog: "Litteraturhistorien - på langs og på tværs" (om perioderne/forfatterskaberne/genrerne)
Jacobsen og Paldam: "Det moderne gennembrud" (de fem samfundsmæssige gennembrud)
Georg Brandes: Uddrag af "Indledning til Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur" (1871)
Analysetekster:
Henrik Pontoppidan: "Naadsensbrød" (1887)
Herman Bang: "Impressionisme. En lille replik" (1890) (uddrag) samt "Den sidste balkjole (1887)
Amalie Skram: "Forraadt" (1892) (uddrag - NORSK)
Henrik Ibsen: "Et dukkehjem" (1879) - VÆRK (drama)
Sofie Lindes Zulu-tale (2020) (perspektiv i forbindelse med værklæsning)
Formål:
Litteraturhistorisk overblik (gennembrudslitteraturens litterære og samfundsmæssige baggrund, "mission", emner, centrale forfatterskaber og strømninger)
Litterær metode og analyse
Genrebevidsthed
Sproglig bevidsthed (stilistik - den naturalistiske og impressionistiske fortællestil)
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Forløb 12: Krigens ansigter (VÆRK 5)
Journalistik – baggrundslitteratur:
"Hvad er en journalistisk nyhed? (Fortalt, så en alien ville kunne forstå det)" (fra videnskab.dk)
Mikkel Hvid: ”Fiktion, fakta og fortælling” (klassisk informerende journalistik vs. fortællende journalistik)
Langdahl, Olsen og Quist: ”Krydsfelt” (om journalistiske genrer, begreber og metode)
Diverse materiale i klassenotesbogen
Journalistik – analysetekster:
Puk Damsgaard: ”Når solen græder” (2014) (uddrag)
”Flere lande står klar til at modtage ukrainske flygtninge” (Information, februar 2022 (traditionel informerende journalistik)
”I Polen græder de ukrainske kvinder og skåler på Putins død” (Information, marts 2022) (fortællende journalistik)
”Et lynbryllup i krigens skygge” (Berlingske, september 2024)
”Palæstinensisk sundhedsministerium: Flere hundrede meldes dræbt efter israelsk angreb på hospital i Gaza” (DR, oktober 2023)
Dokumentar – baggrundslitteratur:
Schultz Larsen: ”Håndbog til dansk”, s. 223-227 (om dokumentargenren)
Horsbøl og Harboe: ”Den iscenesatte virkelighed”, s. 12-25 (at analysere levende billeder)
Langdahl, Olsen og Quist: ”Krydsfelt”, s. 300-301 (dokumentarens fremstillingsformer)
Diverse materiale i klassenotesbogen
Dokumentar – film/filmuddrag til analyse:
"Bag uniformen: Udsendt til Letland” (DR, 2024 – observerende)
”Den hemmelige krig” (DR, 2006 – dybdeborende)
Jonas Metz: ”Armadillo” (2010) – VÆRK (dokumentarfilm)
Krigen i skønlitteraturen - analysetekster:
Morten Nielsen: ”Døden” (1943)
Dy Plambeck: ”Mikael” (2014) (uddrag)
Daniel Dencik: ”Nordisk vildt” (2018) (uddrag)
Formål:
Krigens repræsentationer i journalistik, dokumentar og skønlitteratur
Overordnet viden om nyhedsjournalistikkens historie og udvikling frem til i dag med særligt fokus på krigsjournalistikken (og dens særlige vilkår/udfordringer)
Viden om forskellige danske aviser og avistyper (trykte og digitale)
Viden om forskellige nyhedsgenrer (informationsgenrer, opinionsjournalistik og
fortællende journalistik), herunder fakta- og fiktionskoder i journalistik
Kendskab til de klassiske 5 (6) nyhedskriterier
Kendskab til et journalistisk begrebsapparat, fx ift. artiklers layout og komposition (nyhedstrekanten)
Kendskab til journalistisk arbejde og metode, herunder sprogbrug, vinkling og kildetyper
Kritisk refleksion over nyhedsjournalistikken og dens rolle (fx fake news og presseetik)
Sagprosaanalyse, herunder kommunikationsanalyse
Viden om dokumentargenrens særlige kendetegn
Kendskab til forskellige dokumentartyper (fokus på observerende og dybdeborende)
Kendskab til faktakoder (autenticitetsmarkører) og fiktionskoder (herunder filmiske virkemidler) i dokumentarfilm
Analyse og fortolkning af dokumentarfilm/-uddrag (vha. relevante begreber)
Analyse og fortolkning af skønlitterære tekster
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/149/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67553375026",
"T": "/lectio/149/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67553375026",
"H": "/lectio/149/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d67553375026"
}