Holdet 2024 re/f - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Tornbjerg Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e)
Hold 2024 re/f (2f re/C)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til religion - ca. 8 sider
Titel 2 Forløb 1: Kristendom - ca. 60 sider
Titel 3 Forløb 2: Islam - ca. 50 sider
Titel 4 Forløb 3: Shinto - ca. 40 sider
Titel 5 Forløb 4: Religionskritik - ca. 20 sider

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til religion - ca. 8 sider

Anvendt materiale:

Madsen, Lene m. fl.: Grundbogen til Religion C, Systime, 2012, s. 251-258. + 217-223
Motzfeldt, Dorte T: Religion: Teori, fænomenologi, metode, Systime, 2010, s. 16-17

Fokuspunkter:

Ninian Smarts dimensioner, synkretisme, myte, ritual (afværgeritual, vedligeholdelsesritual), helligt/profant, religionerne i globalt perspektiv, privilegeret talesituation, indefra og udefra synsvinkel, Jørgen Podemann Sørensens ritual-myte model, reaktualisering af myter, sekularisering.
Indhold
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 2 Forløb 1: Kristendom - ca. 60 sider

Emne: Skabelse

Materiale
Første Mosebog kap.1, v.1 - kap. 2, v. 25
Første Mosebog kap. 3, v.1- 24
Dokumentarprogram: Conspiracy Road Trip, Creationism, BBC, 2012

Fokuspunkter
Bibelen: Gamle og Ny Testamente, moseloven, Oprindelsesmyte, problemmyte, kaos/kosmos, kosmogoni/antropogoni. Den kristne guds forhold til mennesket, opfattelsen af en henholdsvis retfærdig gud der straffer overfor en kærlig og tilgivende gud. Kreationisme: ungjord- og gammeljords kreationister, Intelligent Design: sammensmeltning af naturvidenskab og religion, Bibelfundamentalisme, Ateisme: ateistiske/naturvidenskabelige verdenssyn overfor religiøse.


Emne: Jesus: baggrund, fødsel, messiasforventninger, lidelseshistorie

Materiale
Esajas Bog, Kap 53, v. 1-12 (Herrens lidende tjener)
Markusevangeliet, Kap. 14, v. 10 til kap. 16, v. 19. (lidelseshistorien)

Fokuspunkter
Treenigheden, Jesus som både gud og menneske, Beretningen om Jesus som en afsvækket myte. Guds forhold til mennesket, Profeti/profet/Åbenbaring, Det gamle og det nye testamente som gammel pagt og ny pagt: testamenterne forholder sig til hinanden som gåde/problem (GT) og svar/løsning (NT)
Jesu overvindelse af døden, synd, lidelse - og Jesu død og opstandelses betydning i relation til skabelsesmyten (kaos/kosmos) - løsningsmyte.
Ritual: nadver
Missionsbefalingen: Kristendom som ny religion der skal udbredes til alle mennesker - en universel religion. Jesus som religionsstifter og forbillede. Tegn der følger kristne: tungetale, helbredelse, dæmonuddrivelse. Forskellige opfattelser af Jesus: kongen, den svage, den uskyldige, den magtfulde, den barmhjertige.


Emne: Kristen Etik

Materiale
Tredje Mosebog, kap. 11, v. 1-24 (Loven om rene og urene dyr)
Markusevangeliet, kap. 7, v. 1-23 (Spørgsmålet om rent og urent)
Matthæusevangeliet, kap. 5, v. 17-48 + kap. 6, v. 1-34 + kap. 7, v. 1-28 (fra Bjergprædikenen) )
Matthæusevangeliet, kap. 22, v. 34-40 (Det største bud i loven)

Fokuspunkter
Jesus radikaliserer og fornyer jødiske skrifter/traditioner. Rent/urent: Jesus erklærer al mad rent, hvilket muliggør global udbredelse af kristendommen. Forskelle mellem jødedom og kristendom. Det dobbelte kærlighedsbud. Jesu brug af lignelser: Huset på klippen og huset på sand. Matter out of place - Mary Douglas, Sindelagsreligion over for lovreligion.


Emne: Kristendommens udvikling

Materiale
Baggrundstekst om Luther og kristne hovedretninger: fra Haaning, Katrine, ”Kristendom - Tro og Praksis”, Systime, 2016 (s. 220-225)
NT: Apostlenes Gerninger, kap 1, v. 1-14 + kap. 2, v. 1-36. og v. 37-47 (Himmelfart og pinse)
Kathrine Lilleør: "Pinsens budskab", Berlingske Tidende 30 maj 2004, 2 . sektion side 2
Jens Forman: Kronik: Én folkekirke to evangelier, Politiken, 6. april 1996.
Youtube-klip med helbredelse af brækket ben, Torben Søndergaard om helligåndens dåb, snake handlers: karismatiske kristne i USA der drikker gift/håndterer giftslanger.
https://www.youtube.com/watch?v=BRfnp6mOiaU
https://www.youtube.com/watch?v=cwBVcsWYJd8

Fokuspunkter
Katolicisme/Protestantisme/Luther/Reformationen - syn på sakramenter, Pinse og urmenigheden: helligåndens komme til jorden. Helligåndens betydning for udbredelsen af kristendommen. Karismatisk kristendom med fokus på nådegaver som evnen til at kunne helbrede, tale i tunger, profetere. Forskellige kristne opfattelser, frikirke, folkekirke, kulturkristne. Forskellen mellem investeringskristne og provokationskristne

Indhold
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 3 Forløb 2: Islam - ca. 50 sider

Emne: Islams oprindelse

Materiale
Baggrundstekst:
Jens M. Steffensen, Islam - fra beduinkult til verdensreligion, Systime, 2006, s. 7-17

Fokuspunkter
Muhammeds liv, Mekkas betydning for islams udvikling, Insider og outsider opfattelser af Muhammed og Koran: Koran som guds ord og koran som produkt af samtidens kultur, Koran som parallel til Jesus og begges guddommelighed. Muhammeds åbenbaringer, englen Gabriel. Opgør med jøderne og ændring af centrale ritualer: bederetning, helligdag, faste.
Andre begreber der har været fokus på: umma, hanif, profeternes segl,


Emne: Troens praksis

Materiale
Baggrundstekst:
Jens M. Steffensen, Islam - fra beduinkult til verdensreligion, Systime, 2006, s. 28-33
Dokumentar, 5 Skarpe om Islam, DR2, 2014.
Dokumentar om Hajj, Vice, 2013, https://www.youtube.com/watch?v=q7q_LcqbvKI&t=89s
Dokumentar, Anne På Herrens Mark, TV 2 Lorry, 2016, https://www.tv2lorry.dk/anne-pa-herrens-mark/anne-pa-herrens-mark-muslimer

Primærtekster:
Edvard Wulff Pedersen, Islam, Gyldendal, 1980, s. 103-104 (Zakat)
Jens Forman, Islam og Muslimerne, Systime, 2011, s. 114-116, Tekst 17: Glæden ved Bønnen.
Jens Forman, Islam og Muslimerne, Systime, 2011, s. 118, Tekst 19: Fastens betydning.
Jens M. Steffensen, Islam - fra beduinkult til verdensreligion, Systime, 2002, s.83, Tekst 19, A Sura 2: Koen.
Jens M. Steffensen, Islam - fra beduinkult til verdensreligion, Systime, 2002, s. 89, Tekst 24: Michael Wolfe, Valfartens Ide.

Fokuspunkter
Islams fem søjler. Særligt fokus på valfarten og dens funktion som overgangsritual, som opstillet af Arnold Van Gennep: separation, liminalitet, inkorporation. Derudover har der været fokus på profan og sakral sfære, renhed/urenhed, spiseregler, umma, ihram, axis mundi, hadith, sunna, kabaen, haram og halal.


Emne: Det islamiske samfundssyn samt etik

Materiale
Jens M. Steffensen, Islam - fra beduinkult til verdensreligion, Systime, 2002, s. 65 + 74-75 - Korantekster, uddrag, Sura 74, 75, 56.
Rasmus Raun Westh og Kristian Jensen, ”De hellige krigeres kontrakt”, Information, 2014.
Nasar Khadar, ”En ny reformbevægelse er født”, BT, 7. december 2015.
Nyhedsklip omhandlende boliglån for muslimer, Students TV, 2022, https://www.youtube.com/watch?v=wBOGS3Ba1vo
Nyhedsklip omhandlende sharia-politi i Indonesien, BBC, 2014, https://www.youtube.com/watch?v=eMHP_ddQJU8

Fokuspunkter
Sharia, forskellige opfattelser af sharia, teoretisk grundlag har her været Jan Hjärpes model som beskrevet i Gyldendals Religionshistorie, Gyldendal 1994, s. 333-335: Religiøst engagement: minimalisme-maksimalisme, tolkning af religionens indhold: traditionalisme-modernisme, forhold religion og stat: sekularisme og teokratisme, religiøst virke: kvietistisk-militant.
Derudover har der været fokuseret på forskellige tolkninger af jihad, Sharias fire kilder, fatwa, haram/halal.
Herudover fokus på Muslim Reform Movement med dens danske repræsentant Naser Khader samt Islamisk Stats kontrakt for hellige krigere, og de modsatrettede opfattelser af islam de repræsenterer.


Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel 4 Forløb 3: Shinto - ca. 40 sider

Materiale
Emne: Introduktion

Baggrundstekst: Madsen, Lene m. fl.: Grundbogen til Religion C, Systime, 2012, s. 199-203.


Emne: Kami

Tekst 8: Carmen Blackers: Begrebet Kami. Fra Religion i Japan, s. 74-76
Andreasen, Religioner i Japan s. 18-20


Emne: Shintos kosmogoniske myte

Madsen, Lene m. fl.: Grundbogen til Religion C, Systime, 2012, s. 211-212.
Tekst 9 (uddrag) - Fra Nihongi, Fra "Religioner i Japan", Andreasen, s. 76-78.
Tekst 11: Kokutai-ideologien fra Religioner i Japan, s. 89-91


Emne: Helligdomme og kult

Madsen, Lene m. fl.: Grundbogen til Religion C, Systime, 2012, s. 206-207.
Youtube klip omhandlende besøg i helligdom: https://www.youtube.com/watch?v=RjHhFgvq_co
Norito, Forlaget Univers, https://www.youtube.com/watch?v=NdZ4f0q9FQI
Natlig Matsuri, Forlaget Univers, https://www.youtube.com/watch?v=3PSmYVIgg6c


Fokuspunkter


Forløbet har omhandlet særlige karakteristika ved japanske religion: shinto som religion for ritualer vedrørende livet og buddhisme som religion for ritualer vedrørende død; shinto som religion uden decideret helligt skrift.
Der har i forløbet været særlig fokus på følgende grundbegreber: myte, kosmologi, ritualer -, renhed/urenhed - renhed til opretholdelse af orden/kosmos, sakral/profan, axis mundi, polyteisme/monoteisme.
Konkret omkring Shinto har der især været fokuseret på følgende: kami-begrebet og forskellige former for kami, ritualernes indvirkning på kami, sammenhæng mellem ritual og myte. Shintos skabelsesmyte (Izanami, Izanagi, Amaterasu, Susanno, Ninigi, Kejser Jimmu)
Herudover har der i forbindelse med den rituelle praksis blandt andet været arbejdet med centrale begreber vedrørende shintos rituelle dimension omfattende blandt andet: norito, matsuri, shintai, zuzu, haraegushi, mikoshi, honden, ema, tori-port samt helligdommens funktion og betydning.
Omkring Shintos udvikling er følgende emner behandlet: Meiji-perioden, kokutai-ideologien og kejserens guddommelighed.
Indhold
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
Titel 5 Forløb 4: Religionskritik - ca. 20 sider


Religionskritik

Tekster:
Baggrundstekst fra Andreasen, Esben M.fl.: Religion og kultur - en grundbog, Systime,2009. S. 235-243.
Primærtekster fra Enger, Dorthe: Religionskritik, Systime, 2013.
- S. 98: Citat af Karl Marx
- S. 100: Citat Sigmund Freud: En illusions fremtid
NT, Markusevangeliet, kap. 11, v. 15-18. Tempelrensningen
Dokumentarprogram af Richard Dawkins, DR 2, 2013, https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000025648&s=43459766&n=8&o=hits

Hjemmesider:
Ateistisk Selskab -www.ateist.dk
Humanistisk Samfund -www.humanistisksamfund.dk
Richard Dawkins Foundation -www.richarddawkins.net

Fokuspunkter:
I forløbet har religionskritikken været inddelt i tre perioder: præmoderne, moderne og senmoderne religionskritik.
Forløbet har fokuseret på en opdeling af religionskritikken i en udefra- og en indefra-kritik
Som eksempel på en indefra kritik har Bruegels billede og tempelrensningen som beskrevet i Markusevangeliet været anvendt.
Som eksempler på udefra kritik har følgende tænkere indgået: Karl Marx, Sigmund Freud, Richard Dawkins.
Endvidere har der i forløbet været foretaget en analyse af forskellige ateistiske sammenslutninger: Ateistisk Selskab, Humanistisk Samfund, Richard Dawkins Foundation. Alle som eksempler på religionskritik i det senmoderne.
Endvidere har forløbet omhandlet Richard Dawkins ateistiske og naturvidenskabelige syn på verden samt hans ønske om at mindske religionens indflydelse i samfundet.

Som analysemodel til religionskritiske tekster har følgende været anvendt:
• Hvilken genre/medie benyttes
• Hvem er afsender/modtager? Indefra eller udefra kritik? Lægmand eller organisatorisk tilknyttet religionen?
• Hvad er budskabet?
• Hvilke virkemidler/argumenter benyttes?
• Hvilke interesser (politiske, økonomiske, sociale, ideologiske m.m.) kan der ligge bag kritikerens synspunkter?
• Hvilke konsekvenser har synspunkterne
Indhold
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning