Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Tornbjerg Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Billedkunst C
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2024 bk/C3S (1g bk_C3S)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Forløb 1 Billedets virkemidler
Dette forløb giver en grundig gennemgang af formalanalysens begreber og anvendelse, herunder gennem praktiske øvelser. Undervisningen er en vekslen mellem teori, analyse og praksis. Eleverne afprøver teoretiske begreber mv. gennem analyser, som præsenteres mundtligt, og øvelser med fokus på billedets virkemidler.
Der tages teoretisk udgangspunkt i:
· H.S. Andersen og O. Laursen: "Billedkunst. Metode, kronologi, tema"(2006), side 7 - 40 (Om billedets virkemidler)
· Lærerproduceret materiale og oversigter · Video om fauvisme: https://www.youtube.com/watch?v=tcjJEOapNKY
Praksis:
· Foto shoot med fokus på statisk/dynamisk komposition, symmetriakse, og åbent (vs. lukket) kropssprog mv. (komposition)
· Tegning af rum: Perspektivtegning af Tornbjerg Gymnasium
· To abstrakte collager på sort baggrund, hvoraf den ene gør brug af statiske virkemidler og den anden gør brug af dynamiske virkemidler
· Blyanttegning af æble med fokus på lys og skygge
· Tegning af æble med fedtfarver i ekspressiv stil med komplementærkontrast (farvelære)
· Portræt inspireret af fauvismen. Først farvestudie på mindre, udprintede billeder. Så farvelægning med fedtfarver af et portræt, eleverne selv har valgt. Værket skulle inkludere mindst én komplementærkontrast
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Forløb 2 Naturen i kunsten
I dette forløb arbejdede eleverne med forskellige tilgange til brugen og gengivelsen af natur i kunst: land art, romantikken (særligt fokus på den danske nationalromantik) og ekspressionismen. Ifm. land art havde vi fokus på begreberne minimalisme, arketyper og konceptkunst. Ifm. romantikken så vi på generelle tendenser i Europa i romantikken (tilbagevenden til naturen, idealisering af naturen og naturen som bærer af betydning), samt specifikke kendetegn ved den danske nationalromantik (brug af nationalistiske symboler som kirken, bøgetræet, m.m.). Ifm. ekspressionisme arbejdede vi i mindre grad med den
modernistiske periode og i højere grad med tankerne bag at lade følelser og subjektivitet drive kunstværkers udtryk frem for naturalistisk gengivelse.
Undervejs stiftede eleverne bekendtskab med Panofskys ikonografiske metode og øvede betydningsanalyse efter denne model.
Som en del af forløbet tog vi på ekskursion til Brandts Kunstmuseum og oplevede forskelligartet kunst, herunder samtidskunstsværker.
Teoretisk udgangspunkt:
· Materiale om land art fra faktalink.dk. Omfang ca. 4 sider
· H.S. Andersen og O. Laursen: "Billedkunst. Metode, kronologi, tema"(2006), side 62-65 (ikonografisk analyse)
· Busk, Kathrine Charlotte: ”Billedkunstbogen – form, indhold og kontekst” (2019), afsnittet ”Guldalderen i Danmark (ca. 1840-1880)” fra Tidslinjen. 2 sider
· Lærerproduceret materiale og slides
Praksis:
· Land art på Tornbjerg Gymnasium med brug af arketypisk form og minimalistisk billedsprog
· Collage af et moderne dansk landskab: Eleverne miksede nationalromantiske malerier med moderne fotografier for at lave en collage i A4 af et dansk landskab med både gamle og moderne symboler
· Tegnestudier, hvor eleverne omsatte musik og følelser til abstrakte og ekspressionistisk former og linjer på papir
· Dit indre landskab: Akrylmaling på A3 inspireret af ekspressionistisk kunst. Eleverne malede landskaber i ekspressionistisk stil med fokus på at udtrykke en følelse eller stemning igennem farvevalg og penselstrøg
· MIT LIVS FARVER: Denne praksis var inspireret af vores ekskursion til Brandts Kunstmuseum og af værket ”Min private himmel” (2020) af Kamilla Jørgensen udstillet på Brandts. Eleverne valgte forskellige betydningsfulde fotos fra deres liv og omsatte dem til et personligt farvekort ved at arbejde digitalt med billeder og fysisk med udprintede farver.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forløb 3 Mørke
I forløbet MØRKE arbejde vi med to teoretiske vinkler. Den første var vanitas og memento mori, hvor vi arbejdede med klassiske vanitassymboler i barokke malerier samt med brugen af vanitassymboler i samtidskunst, særligt fotokunst. Den anden vinkel var Freuds teori om das Unheimliche. Eleverne undersøgte og analyserede værker af Julie Nord med særligt fokus på hendes brug af uhygge i stil med das Unheimliche.
Igennem forløbet arbejdede vi med betydningsanalyse vha. denotation og konnotation.
Teoretisk udgangspunkt:
· Andersen og Porse, ”TAP. Teori til analyse og praksis i billedkunst” (2021). Kapitlerne ”Vanitas og memento mori” og ”Das Unheimliche”. Side 64-71 + 248-255.
· DR-program (30 minutter): ”Mikkels atelier: Julie Nord”, 2014
· Lærerproduceret materiale og slides
Praksis:
· Fotoserie med vanitassymboler: Eleverne skulle arbejde med temaet død og forgængelighed i en serie på tre fotografier, hvor der skulle indgå barokke vanitassymboler. De kunne vælge mellem genrerne portræt og stilleben. I portrætform skulle fotografierne inkorporere den samme model i alle tre billeder (nærbilleder af dele af kroppen var også okay). Stilleben var en opstilling af genstande inspireret af klassisk barokt stilleben. Uanset genre skulle billedserien have en rød tråd, men indeholde variation.
· Et unheimliche familieportræt: Ud fra Freuds teori om das Unheimliche lavede eleverne forandringer i udprintede billeder af familier for at tilføje en ”unheimliche” kvalitet.
· Akromatisk tegning: Blyant og sprittusch på A4. Eleverne tegnede en tegning inspireret af Julie Nords kunst og Freuds teori om das Unheimliche.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Forløb 5 Eksamensprojekt
Eksamensprojekt "Mennesket i den antropocæne tidsalder"
Med udgangspunkt i artiklen om klimaforandringer og teorien om det antropocæne skal eleven lave en visualiseringsopgave, nærmere betegnet en parafrase, hvor der gives et visuelt og indholdsmæssigt bud på, hvordan menneskets fremtid på planeten Jorden ser ud.
Problemformulering: ”Hvordan lever mennesket i fremtidens antropocæne samfund?”
Eleven må selv bestemme, hvilket medie (maleri, tegning, skulptur, installation, digitalt, m.fl.), opgaven laves med.
Med fokus på værkernes virkemidler og betydning skal eleven lave en komparativ skriftlig analyse af egen visualiseringsopgave og det værk, som parafraseres.
Idé-fasen og den kreative/praktiske proces skal dokumenteres undervejs og indgå i den skriftlige del af projektet, som skal afleveres sammen med det praktiske projekt.
Eleverne opfordres til at tale med kammerater eller familie om problemstillingen ifm. idé-processen.
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/149/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d69432267233",
"T": "/lectio/149/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d69432267233",
"H": "/lectio/149/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d69432267233"
}