Holdet 3g Re/B (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Tornbjerg Gymnasium
Fag og niveau Religion B
Lærer(e)
Hold 2025 Re/B 3g (3g Re/B)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 - Religion i det senmoderne - Scientology
Titel 2 Forløb#2 - Kristendom - feltarbejde
Titel 3 Forløb#3 - Islam
Titel 4 Forløb#4 - Hinduisme
Titel 5 Forløb#5 - Hovedværkslæsning - Johannes Åbenbaring
Titel 6 Forløb#6 - Projekt og repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 - Religion i det senmoderne - Scientology

Religion i det senmoderne – Scientology - feltarbejde, Undervisningsbeskrivelse, Religion B, 2026. I alt ca. 60 sider. Skønsmæssig fordeling af siderne er angivet efter kernestof nedenfor.

Indhold og fokus:
Kendetegn ved religion i det senmoderne samfund såsom: sekularisering og afsekularisering, genfortryllelse, individualiseret religion, hvor religion kan ses som udtryk for individets måde at definere sin identitet på, pluralisme, synkretisme, ikke-institutionaliseret religion, polarisering.

Forløbet har omfattet arbejde med forskellige religionsdefinitioner. Ninian Smarts 7 dimensioner som religionsdefinition, herudover Durkheims, Armin W. Geertzs, Caroline Schaffalitzky de Muckadells definitioner. Endvidere har der i forløbet været skelnet mellem forskellen på religionssociologi og religionsfænomenologi. Som eksempel har forløbet omfattet en øvelse vedrørende ”Church of the Flying Spaghetti Monster” hvor det har været undersøgt, hvorvidt fænomenet kan kaldes religion eller ej.

Der har været arbejdet med ritualer - herunder overgangsritualer: som eksempel har scientologys ”auditering” været anvendt. I den forbindelse har teoretikerne Arnold van Gennep og Jørgen Podemann Sørensens ritualanalysemodeller været anvendt.

Om Scientology har forløbet omhandlet Scientology og frelsesbegrebet, Scientologys grundlægger L. Ron Hubbard og hagiografiske træk ved indefra-fortællinger om hans person. Centrale begreber der har været arbejdet med er: Dianetik, Scientologi, Engram, Abberation, Thetan, OT - Opererende Thetan, Broen til fuldkommen frihed, Auditering, Clear, E-meter, de otte dynamikker.

Forløbet har også omhandlet Scientologys gudsbegreb.
Forløbet har også omfattet en indføring i verdslig og religiøs etik, og har undersøgt Scientologys etiske dimension.

Endvidere har forløbet behandlet Scientology ud fra kirkens selvforståelse samt fra en udefra og til tider kritisk vinkel. Eksempler på kritisk vinkel er udstødelsespolitikken som afhoppere fremhæver, samt indholdet af kirkens esoteriske tekster.

Derudover har Religionssociologen James Beckfords' model med dennes indre og ydre dimension har også været anvendt i undervisningen, med henblik på at undersøge hvordan religiøse aktører forholder sig til deres religiøse fællesskaber og hvad fællesskaberne tilbyder.

Derudover har forløbet omfattet et feltarbejde i form af besøg fra Spiritismens Trossamfund, som eksempel på senmoderne religiøsitet.

Dele af forløbet har været organiseret som porteføljearbejde, hvor eleverne løbende har opdateret egen portefølje med indholdet af modulernes opgaver.

Tekster:
"Grundbogen til Religion C" af Lene Madsen m. fl., Systime, 2012, s. 11-15 (Religion i det senmoderne samfund) – 5 s.
"Senmoderne religiøsitet i Danmark" af Birgit Andersen m. fl., Systime, 2008,s. 52-66. – 20 s.
Baggrundstekst om etik: Nielsen, Linea, etik.dk, 2009: Hvad er religiøs og verdslig etik? - Etik.dk – 2 s.
Materiale fra Scientologys hjemmeside omhandlende L. Ron Hubbard: - i alt – 20 s.
http://www.scientology.dk/l-ron-hubbard.html?video-play=lrh_bio
http://www.lronhubbard.dk/#/timeline
http://www.lronhubbard.org/ron-series/profile/introduction.html
Hvordan er Scientologys etiksystem?
Scientology kirkens trosbekendelse

Andet materiale
Dokumentar: "Spørg mig om alt: Scientolog", DR 3, 2015. – 3 s.
Dokumentar: ”Spiritisterne: Den nye cirkel”, S1, E1, DR 2020 – 3 s.
Spiritisterne: Sæson 1 – Den nye cirkel | Se online her | DRTV

Teori
"Minoritetsreligioner i Danmark - religionssociologisk set" af Tim Jensen (red.), Columbus, 1991. s. 20-25. – 3 s.
Om ritualer: "Religionsportalen", Poul Storgaard Mikkelsen, Systime (Ibog), ID: c1846, c3697. – 3 s.
https://religion.systime.dk/?id=c3697 (omhandlende Arnold van Gennep)
https://religion.systime.dk/?id=c1846 (omhandlende Jørgen Podemann Sørensen)


Faglige mål

disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode
redegøre for væsentlige sider af yderligere én valgfri religion og et veldefineret religionsfagligt emne
karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier
karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en globaliseret verden, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof

væsentlige sider af yderligere mindst én valgfri religion
et veldefineret religionsfagligt emne
religionsvidenskabelig teori, metode og terminologi

Indhold
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 2 Forløb#2 - Kristendom - feltarbejde

Kristendom - feltarbejde, Undervisningsbeskrivelse, Religion B, 2026. I alt ca. 70 sider. Skønsmæssig fordeling af siderne er angivet efter kernestof nedenfor.
Indhold og fokus
Forløbet har haft til formål dels at arbejde med analyse af klassiske tekster fra kristendommen samt give et indblik i forskelligartede teologiske forståelser. Forløbet har således omfattet såvel liberalteologiske som fundamentalistiske tolkninger af den kristne tro. Endvidere har Jesus som religionsstifter været centralt omdrejningspunkt. Forløbet har i denne henseende undersøgt de mangeartede fremstillinger og tolkninger af Jesus. Derudover har forløbet omfattet feltarbejde. Dels i form af feltarbejde til forskellige kristne trossamfund i Odense og dels i form af besøg fra KFS, som eksempel på én moderne, kristen fortolkningsramme.
Forløbet har omhandlet forskellige tilgange til kristendommen. I den forbindelse har der været skelnet mellem religiøs konservatisme, fundamentalisme og modernisme. Som eksempler på modernistiske teologiske tilgange har der været arbejdet med Bultmanns afmytologisering og John Shelby Spongs svar på den apostolske trosbekendelse. Som eksempel på religiøs konservatisme har der været arbejdet med Indre Missions kristendomsforståelse samt KFS. I denne forbindelse har Bruce Lincolns skelnen mellem maksimalisme og minimalisme indgået. Endvidere har der været fokus på kristen fundamentalisme i en amerikansk kontekst.
Kristendomsforløbet har ydermere omhandlet følgende begreber og emner:
Treenigheden, Jesus som både gud og menneske, Beretningen om Jesus som en afsvækket myte. Helligånden. Profeti/profet/Åbenbaring.
Det gamle og det nye testamente som gammel pagt og ny pagt: testamenterne forholder sig til hinanden som gåde/problem (GT) og svar/løsning (NT). Jesus som opfyldelse af profetierne fra GT.
Jesu overvindelse af døden, synd, lidelse - og Jesu død og opstandelses betydning i relation til skabelsesmyten (kaos/kosmos)
Kristen eskatologi: verdens undergang og Jesu genkomst.
Kristen etik
Missionsbefalingen: Kristendom som ny religion der skal udbredes til alle mennesker - en universel religion.
Tungetale, helbredelse ved håndspålæggelse
Oprindelsesmyte, problemmyte, kaos/kosmos, kosmogoni/antropogoni
Tekstanalyse - begrebs-indholdsanalyse.
Den apostolske trosbekendelse
Pinse og urmenigheden: helligåndens komme til jorden.
Helligåndens betydning for udbredelsen af kristendommen.
Karismatisk kristendom med fokus på nådegaver som evnen til at kunne helbrede, tale i tunger, profetere.
Forskellige kristne opfattelser, frikirke, folkekirke, kulturkristne.
Tekster
Markusevangeliet kapitel 14 – lidelseshistorien – 8 S.
Matthæusevangeliet kap. 14, 22-23 – Vandringen på søen. – 2 S.
Matthæusevangeliet kap. 5-7 – Bjergprædikenen – 7 S.
Lukasevangeliet kap 2, v. 1-20 – Juleevangeliet 2 S.
NT: Apostlenes Gerninger, kap 1, v. 1-14 + kap. 2, v. 1- 36. og v. 37-47 (Himmelfart og pinse) – 5 S.
Magnus Nørgaard Sørensen: "Stop karismatisk jagt på helligåndsoplevelser". Kristendom.dk 5 S.
https://www.kristendom.dk/fra-bloggen/stop-karismatisk-jagt-p%C3%A5-hellig%C3%A5ndsoplevelser
"Gud og Jesus" af John Shelby Spong, fra Religion i det Senmoderne Samfund, Ludvigsen og Mikkelsen, Systime 2007-2011, s. 98-100. 4 S.
"Genuin Kristendom" af Knud Gjesing, fra De Kristnes Religion, Forman, Jens, Systime 2008-2009. 3 S.
"Genuin Kristendom - Nix!" Af Poul Langagergaard, fra De Kristnes Religion, Forman, Jens, Systime 2008-2009. 3 S.
Andet materiale
Dokumentar: "Den 2. Dimension" (5), DR, 2013, Kristian Leth - Pinsekirken. 5 S.
Youtube-klip omkring tungetale: https://www.youtube.com/watch?v=d4QZojM1FGA 1 S.
Youtube-klip omkring nadver: Sankt Hans Kirke, https://www.youtube.com/watch?v=waRuURC7B_4 1 S.
Youtube-klip med John Shelby Spong angående gudsopfattelse: https://www.youtube.com/watch?v=vhplc0UnpxU 3 S.
Teori
Religiøs arkitektur: "De store kristne kirkesamfund", Lise Ludvigsen m. fl., Systime, 2009, s. 9-20. – 3 S-
"Sociologisk Metode", kapitel 8 fra "Religion: Teori - Fænomenologi - Metode, Grundbog til religion B, af Motzfeldt, Dorthe Thelander, Systime, 2010. 10 S.
Ninian Smarts religionsdefinition: "Sociologisk Metode","Religion: Teori - Fænomenologi - Metode, Grundbog til religion B, af Motzfeldt, Dorthe Thelander, Systime, 2010, s. 16-18. 2 S-
Mystik: Begrebsnøglen til Religion, Lykke-Kjeldsen et. al. Systime, 2016 - Opslag om "Mystik". 5 S.
Faglige mål:

- redegøre for centrale sider ved kristendom og islam samt hinduisme eller buddhisme, herunder disse religioners formative, historiske og nutidige skikkelser
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en globaliseret verden, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- Kristendom set i globalt perspektiv, samt europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, samt andre tekster fra kristendommens historie og nutidige tekster
- religionsvidenskabelig teori, metode og terminologi


Indhold
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 3 Forløb#3 - Islam


Islam - Undervisningsbeskrivelse, Religion B, 2026. I alt ca. 70 sider. Skønsmæssig fordeling af siderne er angivet efter kernestof nedenfor.
Forløbet har haft fokus på dels islams formative periode samt dens rolle i en moderne globaliseret verden. Forløbet har haft til sigte at omfatte mangeartede religiøse positioner blandt et bredt udsnit af muslimer.
Indhold og fokus
Muhammeds liv, Insider og outsider opfattelser af Muhammed og Koran: Koran som guds ord og koran som produkt af samtidens kultur, Koran som parallel til Jesus og begges guddommelighed, umma-begrebet.
Islams fem søjler, profan og sakral sfære, renhed/urenhed.
Kvinder og islam. Kønsroller og kvindesyn i klassiske tekster. Moderne muslimsk kvindebevægelse. Tørklædedebatten som eksempel på mødet mellem islam og vesten. Forskellige opfattelser af tørklædet (traditionalisme, fundamentalisme, modernisme, sekularisme).
Kvindelige Imamer, eksempel med Sherin Khankan.
Fundamentalismeteori og Hizb-ut-Tahrir som eksempel på fundamentalistisk gruppering i en europæisk/dansk kontekst.
Religiøs og verdslig forståelse af ”etik”. Som case har været anvendt syn på homoseksualitet.
Jan Hjärpes teori angående forskellige muslimske holdninger (traditionalister, modernister, sekularister og islamister) til religion, etik, forholdet religion og stat, som beskrevet i Gyldendals Religionshistorie, Gyldendal 1994, s. 333-335.
Konversionsteori: Lewis Rambos model for konversion og Lofland-Starks model for konversion, samt anvendelse af disse i forhold til konversionsberetninger.
Beckfords model angående religiøse bevægelser. Modellens ydre og indre dimension.
Sufisme: Mystik, , kropslig dyrkelse af Allah, tilbedelsesritualer, sufiernes forskellige veje til at opleve gud: Poesi, Dikr-meditation, dans, opfattelse af begreberne:islam, iman og ihsan. Mystik begrebet har været inddraget her.

Tekster
Fra "Horisont - grundbog i religion" af Allan Ahle m.fl., Gyldendal 2014 har følgende sider været anvendt: 153-157. 8 s.
Jens Forman, Islam og Muslimerne, Systime, 2011, s. 124-129 (T23,24,25,26) (Tørklædet) – 15 s.
Deniz Kitir, Klassisk og Moderne Islam, Systime, 2019, Ibog. Kapitlet: ”Kvinden i den islamiske tradition” - Herunder også Koran og Hadith-tekster. 3 s.
Hanne Følner og Bente Lund: "Fundamentalisme i Islam og Kristendom", Systime 2012, s. 220-222. – 5 s.
Konversionsberetninger fra http://cfdk.dk/konvertit-i-danmark/konvertitberetninger/ - 3 s.
Britta Søndergaard, ”Hizb-ut-Tahrir: Vi kæmper mod assimilation af muslimer i det danske samfund”, Kristeligt Dagblad, 06.01.12: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/hizb-ut-tahrir-vi-k%C3%A6mper-mod-assimilation-af-muslimer-i-det-danske-samfund – 3 s.
Katrine Haaning og Søren Korshøj Laursen, ”Sufisme: Mystikerens Vej”, Religionsportalen, Systime 2024: https://religion.systime.dk/?id=887#c2917 – 5 s.
Deniz Kitir, Klassisk og Moderne Islam, Systime, 2019, Ibog ”Den Mystiske Vej til Allah” (Sufisme) 4 s.

Andet materiale
Dokumentarprogram: ”Helvedes Homo – en muslim springer ud”, episode 2, DR 2018: https://www.dr.dk/drtv/serie/helvedes-homo-_-en-muslim-springer-ud_6858 - 8 s.
Dokumentar: ”Rejsen mod oprøret - Sherin Khankan”, DR2 2019: 5 s.
https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=2&pageSize=6&search=person:%20Sherin%20Khankan&orderby=title&SearchID=47132ef4-7d15-4c26-a25e-33724ecffdc1&index=1
Dokumentar: ”Den 2. Dimension”, DR, 2013, S1, E2 – Sufisme 5 s.
Teori:
Lene Madsen et. al., Grundbogen til Religion C, Systime, 2012, ”Jan Hjärpe: Indhold, funktion og engagement”. https://grundbogentilreligionc.systime.dk/?id=143#c982 – 3 S.
Linea Nielsen: ”Hvad er religiøs og verdslig etik?”, religion.dk, 2009: https://www.religion.dk/viden/hvad-er-religis-og-verdslig-etik. (etik)
Carsten Lykke-Kjeldsen m.fl.: "Begrebsnøglen til Religion", Systime, 2016, s. 46-50. (Konversion) – 3 S.
Jensen, Tim (red.), "Minoritetsreligioner i Danmark -- religionssociologisk set", Columbus 1991, s. 22-25 (Beckfords model) +s.  26-31. (Konversion)
Hanne Følner og Bente Lund: "Fundamentalisme i Islam og Kristendom", Systime 2012, s. 21-29. (Fundamentalisme)

Faglige mål
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode
- redegøre for centrale sider ved kristendom og islam samt hinduisme eller buddhisme, herunder disse religioners formative, historiske og nutidige skikkelser
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en globaliseret verden, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof
- islam set i globalt perspektiv, samt europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Koranen og hadithsamlinger samt andre historiske og nutidige tekster
- religionsvidenskabelig teori, metode og terminologi
Indhold
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 4 Forløb#4 - Hinduisme

Hinduisme, Undervisningsbeskrivelse, Religion B, 2026. I alt ca. 60 sider. Skønsmæssig fordeling af siderne er angivet efter kernestof nedenfor.

Indhold og fokus
Forløbet har omfattet følgende grundlæggende fagbegreber: Karma og genfødsel: atman, karma, varna, samsara, brahman, moksha, upanishaderne, vedaerne, bhagavadghita.
Omkring hinduismens rituelle praksis har der især været arbejdet med følgende to ritualer: puja og darshan, hvilket har givet anledning til inddragelse af begreberne: mandir, murti, linga, prasad, arti.
Forløbet har endvidere omfattet følgende dele af hinduismens gudsbillede. Hinduismens uendelige antal guder, polyteisme, den flydende grænse mellem mennesker og guder, antropomorfe guder, avatarer og devaer. Trimurti inddelingen: Brahma, Vishnu, Shiva og deres respektive egenskaber. Shaktismen og dyrkelsen af gudinden (Devi)
Forløbet har endviderere omfattet frelsesvejene: jnana yoga, karma yoga, bhakti yoga.
Endelig har Kastesystemet og dets rolle i Indien været behandlet og har omfattet: varna, guna, kastesystemets kendetegn, jati-systemet, begreberne ren/uren i relation til kastesystemet og urørlighed; urørliges vilkår i datidens og nutidens Indien. Kastesystemets mytiske ophav: purusha-hymnens betydning.


Tekster
Tekster fra Poulsen, Allan, "Hinduismen", Systime, 2012
Følgende sider fra bogen har været læst som baggrundsmateriale:
s. 29-34; 35-39, 40-50; 56-60. – 28 s.
Fra samme bog kommer primærteksterne:
Upanishadetekster: T1, T2, T3, T4 – 8 s.
Tekst 1: Maitrayaniya-Upanishad: Krop og forgængelighed Tekst 2: Maitrayaniya-Upanishad: Karma Tekst 3: Brihadaranyaka-Upanishad: Atman Tekst 4: Brihadaranyaka-Upanishad: Karma, samsara, moksha
T29: Rigveda: Purusha-hymnen, s. 174-175 – 3 s.



Andre tekster:
"Grundbogen til Religion C" af Lene Madsen m. fl., Systime, 2012, s 119-127 (intro til emnet, hinduismens oprindelse) – 8 s.
Andet materiale:
5 Skarpe om Hinuismen, DR 2, 2014 – 2 s.
Uddrag af dokumentarprogram "India Untouched", Stalin Kurup, 2007 https://www.youtube.com/watch?v=FKZxAAAiJdg – 3 s.
Youtube klip omkring tempelkult i London: https://www.youtube.com/watch?v=jDc4CJscWws – 2 s.
Youtube klip omhandlende Ghanges-floden: https://www.youtube.com/watch?v=v8lu9ntmPJo – 2 s.

Faglige mål
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier
- redegøre for centrale sider ved kristendom og islam samt hinduisme eller buddhisme, herunder disse religioners formative, historiske og nutidige skikkelse
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof
- buddhisme eller hinduisme, herunder tekster fra religionernes tidlige udviklingshistorie og nutiden
- religionsvidenskabelig teori, metode og terminologi
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 5 Forløb#5 - Hovedværkslæsning - Johannes Åbenbaring

Værklæsning: Johannes Åbenbaring, Undervisningsbeskrivelse, Religion B, 2026. I alt ca. 60 sider. Skønsmæssig fordeling af siderne er angivet efter kernestof nedenfor.

Indhold og fokus
Værklæsningen har omfattet læsning af Bibelens Johannes Åbenbaring. Teksten er læst i sin fulde længde.
Forløbet har omfattet rammen for værket: Johannes henvender sig til syv menigheder i Lilleasien. Grundlæggende har værklæsningen sigtet mod at belyse og fortolke eksempler på tekstens billedsprog, samt forståelse af værkets betydning i sin samtid og nutidige fortolkninger.
Forløbet har blandt andet omfattet:
-Urkristendommens apokalyptiske forestillingsverden
-Jesus som han skildres i Johannes Åbenbaring samt sammenligninger med evangeliernes fremstilling - den straffende og dømmende Jesus overfor den selvopofrende og tilgivende.
- Værkets mange henvisninger til GT - herunder profetlitteraturen - og hvordan skriftet lægger sig i forlængelse af denne tradition. Herunder opfattelsen af Jesus som Messias.
- Johannes Åbenbaring som kriselitteratur der har til formål at trøste og opmuntre forfulgte kristne menigheder og som politisk undergrundslitteratur der har til formål i koder at kritisere kejsermagten i Rom.
- Templet i Jerusalem
- eksempler på teksten omfattende brug af symbolik/billedsprog som fx lammet, bogen med de 7 segl, de fire ryttere, dyret, tallet 666, det ny Jerusalem, den store skøge ml.
- Kristen eskatologi – herunder forskellige syn på Satan
- Perspektivering til rastafarikulturens brug af elementer fra Johannes Åbenbaring som vinpersen og Babylon
- Millenarisme - som udtrykt i den tid Johannes Åbenbaring er skrevet samt nutidige millenaristiske tolkninger af værket.
- Johannes som karismatisk leder og profet.


Tekster
Ejrnæs, Bodil, Studiebibelen (Johannes Åbenbaring, Bibelselskabet, 2015, s. 1706-1726 – 30 s.
Hällbeck, Geert, Det Nye Testamente - en lærebog, Anis, 2010, s. 35-38 – 6 s.
Khalil, Isaac: ”Are the Four Horsemen of Revelation Riding Today?”, Life, Truth and Hope, 2024: https://lifehopeandtruth.com/prophecy/blog/are-the-four-horsemen-of-revelation-riding-today/ - 6s.
Det Gamle Testamente, Esajas Bog , kap. 63, 1-6: Dommen over folkeslagene. – 1 s.
Lenti, Camilla, Rastafari-religion: Mere end dreadlocks, religion.dk, 2009: https://www.religion.dk/andre-religioner-og-trosretninger/rastafari-religion-mere-end-dreadlocks - 4 s.
Marley, Bob: ”Babylon System”, sangtekst, 1979: https://www.youtube.com/watch?v=mzv1EI5gDnE 1 s.
Madsen, Astrid Korsbæk, ”Satan er Gudsønnen, der blev hersker i Helvede”, kristendom.dk, 2011: https://www.kristendom.dk/troens-hovedpersoner/satan-gudss%C3%B8nnen-der-blev-hersker-i-helvede – 5 s.


Andet materiale
Teori
Millenarisme: Carsten Lykke-Kjeldsen m.fl.: "Begrebsnøglen til Religion", Systime, 2024, Ibog https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=146 (Opslag om Millenarisme) – 5 S.
Karismatisk ledelse: Carsten Lykke-Kjeldsen m.fl.: "Begrebsnøglen til Religion", Systime, 2024, Ibog https://begrebsnoeglentilreligion.systime.dk/?id=140 (Opslag om Karismatisk ledelse) 4 S.

Faglige mål
- Disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- analysere en længere, kompleks religiøs eller religionsvidenskabelig tekst
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en globaliseret verden, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
Kernestof
- Kristendom set i globalt perspektiv, samt europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, samt andre tekster fra kristendommens historie og nutidige tekster
- et veldefineret religionsfagligt emne
- religionsvidenskabelig teori, metode og terminologi  
- hovedværkslæsning: en længere tekst af religiøs eller religionsvidenskabelig karakter.
- materiale på engelsk


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 6 Forløb#6 - Projekt og repetition

Eleverne har arbejdet med selvvalgte projekter ud fra de i læreplanen definerede krav:

Særligt for B-niveau: Projektrapporten I den sidste del af undervisningstiden udarbejder eleverne, individuelt eller i grupper på maksimalt tre, et projekt. Omfanget ved individuel udarbejdelse er maksimalt seks sider og ved gruppearbejde maksimalt 12 sider. Elever, der samarbejder i en gruppe, har fælles ansvar for det afleverede projekt. Eleverne indkredser under vejledning relevante faglige problemstillinger og materialer. Projektet skal ligge inden for eller i forlængelse af områder, der er arbejdet med tidligere i forløbet og afspejle kravet om anvendelse af religionsvidenskabelig teori. Projektet kan tage udgangspunkt i feltarbejde, religionsvidenskabelig teori og metode eller fordybelse i et religionsvidenskabeligt emne

Der afsættes fem til syv timers undervisningstid til projektarbejdet. Projektet skal afleveres inden undervisningens afslutning.

Det afsluttende projekt er forinden prøven ikke rettet og kommenteret af eksaminator. Hvis der gives årskarakter i faget, skal projektet indgå i fastsættelsen heraf.

Eleverne vælger selv et projektemne, som skal ligge inden for eller i forlængelse af det, der er arbejdet med i undervisningen, og det er et krav, at der anvendes religionsfaglige teori og metode. Det er eleverne selv, der skal formulere deres problemformulering, under vejledning fra læreren.

Hvis eleverne vælger at skrive i grupper, skal de være opmærksomme på, at alle i gruppen er ansvarlige for alle dele af projektet. De skal derfor også kunne fremlægge hele projektet og kunne svare på spørgsmål om hele projektet til eksamen.

Projekter kan være meget forskelligartede og kan tage udgangspunkt i feltarbejde, religionsfaglig teori og metode eller et særligt religionsfagligt emne. Uanset emnevalg gælder det dog, at der er et krav om anvendelse af religionsfaglig teori og metode samt opfyldelse af de faglige mål.

Om der gives fordybelsestid til projektet, er en afgørelse der træffes decentralt på den enkelte institution. Er der ikke tale om rettetid for underviseren, konverterer læreren noget af sin forberedelsestid i projektskrivningsperioden til at læse og kommentere projektrapporterne som fremadrettet feedback forud for aflevering af projektrapporten. Det kan anbefales, at eleverne i det store og hele får mulighed for at arbejde med projektet i en række skemalagte timer, inkl. den tid de normalt ville bruge på forberedelse til de pågældende timer. Hvor meget af projektet, der skal udarbejdes i timerne, kan der ikke siges noget generelt om; det afhænger selvfølgelig af den tilmålte fordybelsestid på den enkelte skole. Hvis faget har fået tillagt elevtid, skal det skriftlige arbejde planlægges, så der er progression og sammenhæng til skriftligt arbejde i de øvrige fag.

Derudover har der været anvendt tid på eksamensforberedelse og repetition af årets forløb.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer