|
Titel
1
|
Undervisningsbeskrivelse SA-c 1.b
Undervisningsbeskrivelse: Samfundsfag c-niveau 2024/2025
Lærer
Laura Bruhn Bové (LB), Tornbjerg Gymnasium
Hold:
1.b (c-niveau)
Forløb 1: Er du køn? Ligestilling og identitetsdannelse i det senmoderne samfund (grundforløb)
Antal moduler: 12
I grundforløbet arbejdede eleverne med kernefaglighederne i samfundsfag under temaet køn, ligestilling og identitet. Der var fokus på identitetsdannelse og socialisering inden for det senmoderne samfund, herunder hvad der kendetegner det senmoderne samfund ifølge Ziehe og Giddens. Eleverne arbejdede med de politiske ideologier og forgreninger af disse.
Materiale
Brøndum og Hansen (e-bog): Luk samfundet op!, Systime: 2019
• Kapitel 1: Samfundsfag og ligestilling mellem kønnene, afsnit 1.2, 1.3, 1.4
• Kapitel 2: Identitet i forandring, afsnit 2.1, 2.2, 2.3, 2.4
• Kapitel 3: Samfund og individ, afsnit 3.1, 3.2, 3.3, 3.4
• Kapitel 5: Politiske ideologier, afsnit 5, 5.1, 5.2, 5.3, 5.4, 5.5, 5.7, 5.8
Kernebegreber
Det traditionelle, moderne og senmoderne samfund, socialkarakter, identitet (herunder jeg-identitet, personlig identitet og social identitet), normer, social kontrol, sanktioner, socialisering (herunder primær og sekundær socialisering og multisocialiseringsmodellen), social rolle, rollekonflikt, den bestemte og generaliserede anden, Anthony Giddens’ karakteristik af det senmoderne samfund (adskillelse af tid og rum, øget refleksivitet, aftraditionalisering, udlejring af sociale relationer, ansigtsløse relationer), Thomas Ziehes karakteristik af det senmoderne samfund (kulturel frisættelse og formbarhed; orienteringsmekanismerne subjektivisering, ontologisering og potensering), ideologier (liberalisme, socialliberalisme, klassisk og moderne socialisme, socialdemokratisme, klassisk og moderne konservatisme, grøn ideologi), fordelingspolitik, værdipolitik, danske partier (herunder rød og blå blok), catch-all partier, kernevælgere, marginalvælgere, class-voting, issue-voting, økonomisk kredsløb, udbud og efterspørgsel
Forløb 2: Dansk politik
Antal moduler: 9
Et forløb dansk politik, styreformer og demokratiske processer og systemer. Vi arbejdede med magtens tredeling og valgformer, og perspektiverede til valgsystemet i USA. Vi arbejdede desuden med hvordan forskellige aktører kan påvirke beslutningsprocesserne i Danmark, herunder hvordan EU påvirker dansk lovgivning, og så på forskellige former for borgerskab, rettigheder og pligter i det danske demokrati. Eleverne lavede posterpræsentationer af de danske partier og undersøgte Folketingets og regeringens sammensætning. Vi gennemgik former for parti- og vælgeradfærd. Vi arbejdede med nye mønstre i medieforbrug (klassiske medier vs. Sociale medier) og konsekvenser for demokratiet (det postfaktuelle samfund).
Kernebegreber
repræsentativt og direkte demokrati, autokrati, teokrati, Dahls demokratikriterier, magtens tredeling, parlamentarisme, præsidentialisme, forholdstalsvalg, flertalsvalg i enkeltmandskredse, spærregrænsen, støttepartier, opposition, mistillidsvotum, flertals- og mindretalsregering, positiv og negativ parlamentarisme, klassepartier, catch all-parti, kernevælgere, marginalvælgere, issue-voting, issue-ownership, populisme, stemmemaksimering, Downs' model, Molins model, egotropisk vælger, sociotropisk vælger, den parlamentariske styringskæde, interesseorganisationer, græsrodsbevægelser, embedsværket, parlamentarisk kontrol, centraladministration, den parlamentariske styringskæde, interesseorganisationer, græsrodsbevægelser, embedsværket, parlamentarisk kontrol, centraladministration, EU (Den Europæiske Union), WTO (World Trade Organisation), FN (Forenede Nationer), forordninger, direktiver, lovgivningsprocessen, Grundloven, medborger, modborger, statsborger, Eastons model af det politiske system, nyhedskriterier, det postfaktuelle samfund
Forløb 3: Velfærdsstaten
Antal moduler: 12
I forløbet om velfærdsstaten arbejde vi først med økonomisk teori. Derefter så vi på forskellige velfærdsmodeller og deres ideologiske grundlag. Hovedfokus var på den danske velfærdsstat, herunder finansiering, udfordringer og mulige reformer og forandringer af velfærdsstaten nu og i fremtiden. Da der var Folketingsvalg arbejdede eleverne også med debatten om formueskat.
Kernebegreber
Maslows behovspyramide, mangelbehov, vækstbehov, forbrugsmønster, ulighed, markedet, markedsmekanisme, udbud, efterspørgsel, prisdannelse, det økonomiske kredsløb, indtægter, udgifter, skattetryk, progressiv skat, BNP, velfærdsstat, velfærdstrekanten, stat, marked, civilsamfund, den universelle velfærdsmodel, den koporative (selektive) velfærdsmodel, den residuale velfærdsmodel, BNP, produktivitet (befolkningens produktion per arbejdstime), inflation, konkurrenceevne, betalingsbalance, højkonjunktur, lavkonjunktur, nedgangskonjunktur, opgangskonjunktur, finanspolitik, pengepolitik, strukturpolitik, markedsøkonomi, planøkonomi, blandingsøkonomi, finanslov, flexicurity, arbejdsmarkedspolitik, nedskæringsstrategi, udvidelsesstrategi, omprioriteringsstrategi, udlicitering, brugerbetaling, indkomstbestemte sociale ydelser, konkurrencestaten
Forløb 4: Forskellige liv i Danmark
Antal moduler: 4
Forløbet handlede om sociale forskelle i Danmark og forklaringer herpå.
Kernebegreber
livsstil, segmentering, Minerva-modellen, objekt, subjekt, Bourdieu, kapitaler, felt, habitus, sociale klasser, struktur- og aktørforklaringer
FF1: Spar på CO2’en (flerfagligt forløb)
Projektorienteret, flerfagligt forløb med faget fysik. Udgangspunktet var FN’s verdensmål nr. 7 (bæredygtig energi) og 13 (klimaindsats). Eleverne gennemførte deres egen undersøgelse af hvordan og med hvilke konsekvenser, man kan spare på CO2’en i Danmark, og udviklede et innovativt projekt ud fra dette.
Eleverne arbejdede med samfundsfaglig metode (kvalitativ, kvantitativ og komparativ) og teori/faglig viden om: bæredygtig vækst, klimaloven, forskellige politiske/ideologiske holdninger til vækst og grøn omstilling samt muligheder for politisk regulering af markedet.
Materiale
• Kasper Larsen m.fl. Basal videnskabsteori: Kap 8, "Samfundsvidenskabelige metoder", s.
73-79
• Klaus Holleufer: "Økonomi", afsnit 9.6 (Bæredygtig vækst og politisk regulering),
9.6.1 og 9.6.3 i SamfNU B (redaktør: Morten Bülow), 2018. Systime
|