|
Titel
1
|
Undervisningsbeskrivel C3S 25/26
Undervisningsbeskrivelse: Billedkunst c-niveau, 2025-2026
Lærer
Laura Bruhn Bové (LB), Tornbjerg Gymnasium
Hold:
1g bk_C3S (c-niveau)
Forløb 1: Billedets virkemidler (grundforløb)
Læste sider: 33 s.
Antal moduler: 8
Dette forløb giver en grundig gennemgang af formalanalysens begreber og anvendelse, herunder gennem praktiske øvelser. Undervisningen er en vekslen mellem teori, analyse og praksis. Eleverne afprøver teoretiske begreber mv. gennem analyser, som præsenteres mundtligt, og øvelser med fokus på billedets virkemidler.
Der tages teoretisk udgangspunkt i:
• H.S. Andersen og O. Laursen: "Billedkunst. Metode, kronologi, tema"(2006), side 7 - 40 (Om billedets virkemidler)
• Lærerproduceret materiale og oversigter
• Video om fauvisme: https://www.youtube.com/watch?v=tcjJEOapNKY
Praksis:
• Foto shoot med fokus på statisk/dynamisk komposition, symmetriakse, og åbent (vs. lukket) kropssprog mv. (komposition)
• Tegning af rum: Perspektivtegning af Tornbjerg Gymnasium
• To abstrakte collager på sort baggrund, hvoraf den ene gør brug af statiske virkemidler og den anden gør brug af dynamiske virkemidler
• Blyanttegning af æble med fokus på lys og skygge
• Tegning af æble med fedtfarver i ekspressiv stil med komplementærkontrast (farvelære)
• Portræt inspireret af fauvismen. Først farvestudie på mindre, udprintede billeder. Så farvelægning med fedtfarver af et portræt, eleverne selv har valgt. Værket skulle inkludere mindst én komplementærkontrast.
Forløb 2: Naturen i kunsten
Læste sider: 10
Antal moduler: 7
I dette forløb arbejdede eleverne med forskellige tilgange til brugen og gengivelsen af natur i kunst: land art, ekspressionisme og antropocæn kunst i form af destruktiv klimakunst. Ifm. land art havde vi fokus på begreberne minimalisme, arketyper og konceptkunst. Ifm. ekspressionisme arbejdede vi i mindre grad med den modernistiske periode og i højere grad med tankerne bag at lade følelser og subjektivitet drive kunstværkers udtryk frem for naturalistisk gengivelse. Endelig arbejdede eleverne med forskellige samtidskunstværker, som omhandlede menneskets forhold til naturen og brugte destruktion som virkemiddel.
Som en del af forløbet tog vi på ekskursion til Brandts Kunstmuseum og oplevede forskelligartet kunst, herunder samtidskunstsværker.
Teoretisk udgangspunkt:
• Materiale om land art fra faktalink.dk. Omfang ca. 4 sider
• Grundbog i kunst og arkitektur (2023), ”Det ekspressive udtryk i kunsten”
• Lærerproduceret materiale og slides
Praksis:
• Land art på Tornbjerg Gymnasium med brug af arketypisk form og minimalistisk billedsprog
• Dit indre landskab: Akrylmaling på A3 inspireret af ekspressionistisk kunst. Eleverne malede landskaber i ekspressionistisk stil med fokus på at udtrykke en følelse eller stemning igennem farvevalg og penselstrøg
• Destruktion som klimakunst: Elever malede pæne, monokrome landskaber i akvarel og destruerede dem efterfølgende inspireret af klimakatastrofer (ild for skovbrande, jord for jordskred, vand for oversvømmelser, salt for tørke, etc.)
Forløb 2: Street art
Antal moduler: 3
Eleverne lærte om graffitikultur og street art og var på rundvisning i byen for at se eksempler på begge dele. Vi brugte Viktor B. Schlovskijs begreb om ”underliggørelse” som teoretisk rammesætning for at forklare, hvordan street art kan påvirke beskueren. Det relationelle i street art blev betonet i teori og praksis. Eleverne lavede betydningsanalyse af selvvalgte eksempler på street art.
Materiale:
• Billedkunstbogen, afsnit 8.4 Street art
Praksis:
• Se din skole med nye øjne: Eleverne lavede paste ups i form af øjne, som blev sat på forskellige steder på skolen. Inspirationen var ”underliggørelsen” for at aktivere skolens eleverne til at se på deres omgivelser på en ny måde.
• Stencil med budskab: Eleverne udviklede og designede en stencil, skar den ud og spraypaintede street art på papir. Nogle elever brugte AI til at udvikle deres visuelle produkt.
Forløb 3: Skulptur og rum
Antal moduler: 6
Et forløb om skulpturer og rumlig kunst. Vi arbejdede også med det klassiske kropsideal i antikken/renæssancen overfor modernistiske gengivelser af kroppe i skulpturel form. Derudover arbejdede eleverne med skulpturanalyse, herunder undersøgelser af materialers iboende egenskaber og holdbare vs. forgængelige skulpturer.
Materiale:
• Jonas Wolter: Temaer i kunsten. Grundbog til billedkunst (2013), Kroppen i kunsten
• Lærerproduceret materiale om formalanalyse af skulpturer
Praksis:
• Forgængelig skulptur: Eleverne skulle et væsen af margarine inspireret af Christian Lemmerz’s “Fedtbaby” fra 1985
• Figurstudier og croquis: Tegneøvelse hvor eleverne arbejdede med forskellige skitser af menneskekroppen forud for at skulle forme dem i ostevoks
• Mennesket som skulptur: Eleverne lavede en skulptur af et menneske, hvor de på en eller anden måde skulle inkorporere elementer eller inspiration fra det klassiske kropsideal.
Forløb 5: Portrættet
Antal moduler: 7
I dette temaforløb arbejder vi med portrættet. Den teoretiske ramme er kunsthistorisk (nedslag i antikken, renæssancen, barokken, romantikken, modernismen) og Goffmanns teori om frontstage og backstage-identitet, som vi bruger i forbindelse med elevernes selvportrætter og analyser af magtfulde portrætter (f.eks. konge- og dronningeportrætter). Vi arbejder også med at forstå portrættet som en bred genre (inkl. konceptuelle samtidskunstværker), hvor forskellige dele af en person kan fremhæves og gengives (fx status, udseende, følelsesliv, tanker, personlighed, etc.). De øver at analysere værkers betydning ved først at identificere værkets indhold og så fortolke det (fra enkelte symboler til helheden).
Materiale:
• Jonas Wolter: Temaer i kunsten. Grundbog til billedkunst (2013), s. 41-49 (kapitlet ”Magtens portrætter”)
• DR TV: Danmarks bedste portrætmaler, sæson 3, afsnit 3
• Musikvideoen ”THE CARTERS – APESHIT”: https://www.youtube.com/watch?v=kbMqWXnpXcA (eksempler på en moderne form for magtfuld og dominerende selviscenesættelse, der trækker på (kunst)historiske referencer)
• Lærerproduceret materiale og slides
Praksis:
• Naturalistisk portræt efter reference (i form af et selvvalgt fotografi af eleverne): Eleverne udvælger et fotografi af dem selv, som viser dem fronstage eller backstage. På baggrund af billedet laver de en naturalistisk gengivelse på A4 med blyant. De arbejder med skyggelægning og opbygning af kontrast i billedet, og øver generelt observation og gengivelse af detaljer.
• Portrætprojekt: Nogle elever nåede en ekstra opgave, hvor de med deres viden om portrætter skulle idéudvikle og udføre deres eget portrætprojekt, med valgfri virkemidler og motiv.
Eksamensprojekt: FORBUNDETHED
Moduler: 7
Eleverne brainstormer, researcher, udvikler og udfører deres eksamensprojekt, som skal tage udgangspunkt i emnet forbundethed.
|