Holdet 2022 HI/acd - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Faaborg Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Lisbeth Jensen
Hold 2022 HI/acd (1acd HI, 2acd HI, 3acd HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Antikkens Grækenland
Titel 2 Middelalder
Titel 3 Renæssance
Titel 4 Det unge Grønland
Titel 5 Den arabiske ekspansion - og mødet med Europa
Titel 6 En ny verden: Opdagelser og kolonisering
Titel 7 Engelsk kamp for ligestilling
Titel 8 Revolutionernes kraft
Titel 9 DK: Nationalstat, demokrati og industrialisering
Titel 10 Ideologiernes kamp: Europa 1914-1945
Titel 11 Kina: Fra kejserdømme til statskapitalisme
Titel 12 Indvandring til Danmark 1960 til i dag
Titel 13 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Antikkens Grækenland

Formål:
Eleverne skal præsenteres for antikkens Grækenland. Der er blevet arbejdet med samfundsstruktur, politiske systemer og hvilke værdier, der gjorde dem stærke. Vi haft stort fokus på demokratiets udvikling i antikken, forskellene på bystaterne Athen og Sparta, samt forholdene for specielt kvinder og slaver.

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks,
Europas og verdens historie

- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne

Materiale:
Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, s. 16-41
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historien
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Middelalder

Forløbet undersøger middelalderens samfund - både i et bredt europæisk perspektiv, men også med nedslag i Danmarkshistorien.

Indhold
Middelalderens feudale samfund
Vasalforhold
Kirkens rolle i samfundet
Den sorte død
Korstog

Materiale
Peter Frederiksen: ”Vores Verdenshistorie”, Columbus, s. 122-150
Dokumentar: ”Gåden om Danmarks første konge: Kilden i Wien”, dr.dk
Historien om Danmark: Tidlig middelalder”, dr.dk

Ekskursion:
Møntergården i Odense: Rundvisning med fokus på byens liv i Middelalder og Renæssance
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Renæssance

Forløbet undersøger renæssancens samfund og idéer. Vi tager både et bredt europæisk perspektiv idet vi starter med at se på hvordan renæssancens ideer startede i de norditalienske byer - men vi vender i slutningen af forløbet blikket mod Danmark og ser på hvordan reformationens tanker udfoldede sig her.

Indhold
Renæssancemennesket
Det nye verdensbillede - geocentrisk og heliocentrisk verdensbillede
Reformationen

Materiale
Peter Frederiksen: ”Vores Verdenshistorie”, Columbus, s. 216-246
Dokumentar: ”De storslåede medicier”, 2012, DRKultur
”Liv i renæssancen: Tycho Brahe”, 2009, DR2
”Historien om Danmark: Reformation og renæssance”, dr.dk
Reformation og magtstat, 1523-1660 (danmarkshistorien.dk)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Det unge Grønland

Forløbet leder op mod DHO-opgaven.
Vi dykker ned i Grønlands nyere historie - med fokus på tiden fra 1721 og frem.

Indhold:
Grønland før Hans Egede: Thulekultur, Nordboere og europæiske hvalfangere.
Hans Egede: Motiver for at tage til Grønland, mødet med Inuit, mission og handel.
Kolonitid: 1782-1940: Udvikling kulturelt, politisk og økonomisk
Grønland under 2. verdenskrig
Modernisering efter 1953: G50 og G60
Grønland på film - historiebrug

Materiale
Augustesen og Hansen: Det moderne Grønland - fra koloni til selvstyre, Frydenlund, 8-15 og 26-33
Augustesen og Hansen: Grønland. Historie, samfund, religion, Systime 2016, 19-32
Winnie Færk: ”Undskyld? Kampen om Danmarks og Grønlands fælles fortid” , Columbus, 2016, s. 100-102 og 143-146.

Dokumentar:
”Historien om Danmark og Grønland - Mødet” 2022, dr.dk
Historien om Grønland - Det nye Grønland, 2022, dr.dk
Historien om Grønland - Et lukket land, 2022, dr.dk

Spillefilm:
”Eksperimentet”, 2010, Louise Friedberg (kan lånes på filmstriben.dk)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Den arabiske ekspansion - og mødet med Europa

I dette forløb tager vi udgangspunkt i livet på den arabiske halvø i perioden 600- ca. 1492. Vi vil se på det historiske brud, som den nye religion Islam var, og hvilke ændringer i levevilkår den medførte. Vi vil have særligt fokus på at belyse kulturmødet mellem kristne og muslimer under den arabisk-islamiske ekspansion.
Vi vil også undersøge hvordan den muslimske ekspansion udmøntede sig på den iberiske halvø, hvordan tiden som muslimsk emirat, al-Andalus var en blomstringsperiode i Spaniens historie, og hvordan den tid har sat sig spor i nutidens Spanien.
Afsluttende vil vi se på korstogene, som den kristne-europæiske modoffensiv til den muslimske ekspansion i perioden.
Vi vil løbende analysere kilder fra samtiden, med særligt fokus på at få styr på kildernes ophavssituation og træne kompetencen til at stille kvalificerede spørgsmål til kilderne.
Derudover vil vi løbende koble begreberne kulturmøde og kultursammenstød til periodens begivenheder, mere præcist periodens møder mellem forskellige religioner.

Fra læreplanen:

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-historiefaglige teorier og metoder

Peter Frederiksen. ”Vores Verdenshistorie 1”, Columbus 2019, s. 97-112
Det andalusiske epos, DR2, 2003
TV-serie: Arn, DR1, 2010, afsnit 3+4
https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/spanien-b%C3%A6rer-sin-muslimske-historie-med-sig
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 En ny verden: Opdagelser og kolonisering

I dette forløb ser vi på tiden, hvor europæerne for alvor begyndte at sejle mod nye kontinenter. Vi undersøger baggrunden for denne udvikling: hvile tanker, opdagelser, teknologier gjorde det muligt for europæerne at drage ud?
Vi undersøger også hvordan udviklingen for opdagelserne forløb - her bliver specielt Portugal et eksempel: Hvordan gik Portugal fra at være et lille land i Europa til at være et stort og globalt handelsimperium?
Endelig undersøger vi mødet med den nye verden. Her har vi særligt fokus på Columbus - og vi læser kilder, som belyser hvordan mødet mellem europæerne og de indfødte forløb på det amerikanske kontinent.
Vi undersøger de to mellemamerikanske civilisationer, Mayaerne og Aztekerne i grupper. Hele klassen skriver dog en lille opgave om Spaniernes erobring af Aztekernes by Tenochtitlan.

Materiale:

Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2, s. 16-60
Dokumentar: Amerika før Columbus (1), 2010, DRKultur
Film: ”Apocalypto”, Mel Gibson, 2006
https://www.information.dk/debat/2007/01/mel-gibson-mayaerne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Revolutionernes kraft

Et forløb, som tager udgangspunkt i perioden ca 1750-1850. I denne periode sker der store forandringer på det europæiske og amerikanske kontinent - og vi har fokus på specielt 3 revolutionære begivenheder, som ændrede historiens gang, både når det kommer til borgernes rettigheder og leveforhold.

- den industrielle revolution
- den amerikanske revolution
- den franske revolution

Ved alle tre revolutioner undersøger vi årsag - begivenhed - konsekvens.

Materiale
Peter Frederiksen: ”Vores Verdenshistorie”, Columbus 2022, s. 62-97
Adriansen m.fl.: Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal: s. 34-44
Dokumentar:
Verdenshistorien - Revolution, 2012, DR2
Why the industrial revolution happened here, BBC
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 DK: Nationalstat, demokrati og industrialisering

I dette forløb har vi fokus på Danmarks udvikling i 1800-tallet.

Fokuspunkter i undervisningen:
Århundredets store ideologier: Konservatisme, liberalisme, socialisme
De nationalliberale
Grundlov 1849
Udviklingen i landbruget
Første slesvigske krig/treårskrigen
Industrialisering
Arbejderbevægelsen
1864

Materiale:
Historien om Danmark: Enevælde og oplysningstid, dr.dk, 2017
Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten, dr.dk, 2017
Jagten på den danske arbejder: Sæson 1 – 1. episode | DRTV
Slagtebænk Dybbøl, DRKultur, 2014
Peter Frederiksen: "Vores Danmarkshistorie", Columbus 2021, s. 139-176


Kildetekster:
Uddrag af Orla Lehmans tale på Falster 1841.
Emil Hornemand og Peter Faber: "Den tappre landsoldat", 1848
David Monies: "Troppernes Hjemkomst 1849", maleri, 1850
Uddrag af Danmarks Riges Grundlov, jni, 1849
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Ideologiernes kamp: Europa 1914-1945

Vi tager hul på det 20. århundrede under overskriften "Ideologiernes kamp".
Vi starter med 1. verdenskrig, og vi ser  på hvordan de politiske ideologier, kommunismen og nazismen opstod og udviklede sig - og ikke mindst hvilke konsekvenser det fik.
Et specielt metodisk fokus i dette forløb er erindringshistorie. I skal blandt andet lave erindringsstedsanalyser af forskellige mindesmærker i Faaborg - og I Krakow skal vi besøge stederne Auschwitz-Birkenau og Nova Huta, som også analyseres som erindringssteder.

Vi har særligt fokus på:
- 1. verdenskrig (årsager + krigens karakter + versaillestraktaten og dens konsekvenser)
- Den russiske revolution
- Rusland i 1930'erne under Josef Stalin
- Folkedrabet Holodomor i Ukraine
- Tyskland i 30'erne og nazismens fremvækst
- Den nazistiske ideologi
- Holocaust
- Kort om slutningen af krigen/begyndelsen på den kolde krig

Slutningen af forløbet bliver studieturen til Krakow
- Besøg i Auschwitz-Birkenau
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Kina: Fra kejserdømme til statskapitalisme

Forløbet har til formål at forstå Kinas nyere historie.
Vi starter med kort at karakterisere, hvad der kendetegnede kejsertidens Kina, og vi ridser kort begivenhederne i første halvdel af 1900tallet op - indtil Maos udråbelse af Folkerepublikken Kina i 1949. Derefter dykker vi ned i nogle af Maos store kampagner: Det store spring fremad og kulturrevolutionen. Vi ser også på hvordan Deng Xiaoping former Kina efter Maos død både med hensyn til politiske, demografiske og økonomiske reformer. Vi afslutter med en diskussion om, hvilken rolle Kina spiller i verden i dag.

Indhold
Kejsertidens Kina
Perioden 1911-1949: Chiang Kai-shek (nationalister) og Mao (kommunister), Den lange march, Krig mod japanerne, borgerkrig.
Det store spring frem
Kulturrevolutionen
Deng Xiaopings reformer
1989 og demokratibevægelsen blandt de unge
Maostalgi
Er Kina på vej mod at blive verdens eneste supermagt?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Indvandring til Danmark 1960 til i dag

Dette forløb tager udgangspunkt i danmarkshistorien fra 1960-2025 og vi har fokus på de grupper af udlændinge, som kom til landet i perioden, hvordan de blev modtaget og hvordan de satte deres præg på det danske samfund og den politiske debat.
Som en del af forløbet besøger vi Immigrantmuseet i Farum.

Indhold
Indvandringens historie kort fra 1760-1960: Tyskere, hollændere, polakker, jøder og ungarer)
Indvandrere som arbejdstagere 1967-1973: Gæstearbejdere + den samtidige politiske debat
Indvandring i krisetider (1973-1990): Oliekrise, lavkonjunktur, arbejdsløshed, flygtninge 1980'ernes udlændingedebat
Indvandring, integration og flytningekrise (tiden erfter 1990): den politiske debat, integration (og integrationslov), stramninger, flygtningekrise i 2015 (syriske flygtninge) og flygtninge fra Ukraine (2022)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer