Holdet 3acd DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Faaborg Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Lisbeth Jensen
Hold 2023 DA/acd (1acd DA, 2acd DA, 3acd DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danske noveller fra omkring år 2000
Titel 2 Værk: Gud taler ud
Titel 3 Litteraturhistorisk forløb
Titel 4 Det moderne gennembrud (DHO)
Titel 5 Kortfilm
Titel 6 Oplysningstid + værklæsning
Titel 7 Argumenter for forandring
Titel 8 Biobrændsel (dansk - biologi/kemi)
Titel 9 Grønlandske stemmer
Titel 10 Dokumentar
Titel 11 Futurisme + ekspressionisme
Titel 12 Rejser i litteraturen
Titel 13 Eksisterer klassesamfundet?
Titel 14 Efterkrigstid
Titel 15 Journalistisk formidling
Titel 16 Repetition + eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 Værk: Gud taler ud

I dette forløb skal vi læse romanen ”Gud taler ud” af Jens Blendstrup fra 2004.
Vi vil have fokus på begreberne personkarakteristik, synsvinkel, komposition, brug af humor og autofiktion. Vi vil næranalysere romanens små ”kapitler” - men også undersøge romanen i sin helhed.

Vores skriftlige fokus i dette forløb bliver i første omgang at skrive scenisk, konkret og med personlig stemme i afleveringen ”Glæden ved…”. Derefter skal I skrive en analyserende artikel om romanen ”Gud taler ud”, og her har vi fokus på indledning og vi øver os i at skrive struktureret med emnesætninger, citater og faglige begreber.

Jens Blendstrup: Gud taler ud, 2004
Henrik Ruben Genz: Gud taler ud, 2017 (filmatisering)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Litteraturhistorisk forløb

Dette forløb giver jer et indblik i litteraturhistoriens lange linjer. I vil kunne trække på jeres viden fra historiefaget. Vi arbejder ud fra disse fire overskrifter/perioder:

Vikingetid (saga)
Centrale problemstillinger: Hvad kendetegner norrøn kultur og litteratur? Hvordan kan vi se den norrøne kulturs værdier og sproglige stil i digtet "Sønnetabet"? Hvad kendetegner de islandske sagaer - og hvordan kan vi se det afspejlet i et uddrag af "Gisles saga"?

Tekster:
"Sønnetabet" skjaldekvad i Egils saga
Uddrag af Gisles saga
A helmet has always been a good idea (youtube.com)

Middelalder
Central problemstilling: Hvad kendetegner en folkevise - og hvordan kan vi se folkevisens kendetegn i "Torbens datter"?
Fokus på begreberne: Syrebadsteknik, formelsprog, adfærdsbeskrivende stil
Tekster:
Riddervisen "Torbens datter"

Oplysningstid
Central problemstilling: Hvad kendetegner oplysningstidens tanker - og hvordan kommer det til udtryk i Ludvig Holbergs forfatterskab?
Tekster:
Ludvig Holberg:  Tekstuddrag fra "Heltehistorier" 1754 og Epistel 91
Ludvig Holberg - Kanon14 - podcast til undervisning
Teaterblod: Sæson 1 – Holberg 4ever | Se online her | DRTV

Romantik
Fokus på begreberne: Nyplatonisme, nationalromantik og universalromantik
Tekster: Schack Staffeldt: "Indvielsen" (1804), Adam Oehenschlager "Fædrelandssang" (1819), H.C. Andersen "Klokken" (1845)

Grundbogsmateriale:
Sørensen og Rangvid: Brug litteraturhistorien, systime 2014-21, s. 11-36, 37-47, 70-76, 96-100
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Det moderne gennembrud (DHO)

Dette forløb klæder jer på til at skrive DHO med emnet ”Underklassen i sidste halvdel af 1800-tallet”.
Vi læser og analyserer tre tekster, og I kan vælge at arbejde videre med en af teksterne i jeres DHO. Vi bygger videre på de metoder og begreber indenfor litterær analyse I allerede har arbejdet med i tidligere forløb. Vi bygger videre i den forstand, at I skal kunne skelne imellem teksteksterne og tekstinterne analysemetoder.
Litteraturhistorisk undersøger vi de to perioder Det moderne Gennembrud og Det folkelige gennembrud.

Tekster:
Henrik Pontoppidan: ”Naadsensbrød”, 1887
Amalie Skram: ”Karens jul”, 1885
Martin Andersen Nexø: ”Lønningsdag (En idyl)”, 1900

Sørensen og Rangvid: Brug litteraturhistorien, Systime 2014-21, s. 135-158
KLASSISK DANSK: Amalie Skram (youtube.com)
Det folkelige gennembrud og Jeppe Aakjær - Dansk litteratur (youtube.com)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kortfilm

Forløbet skal gøre jer klogere på genren kortfilm. Vi skal træne filmanalyse, hvor vi vil komme omkring følgende elementer
- filmiske virkemidler
- Raskins 7 parametre
- Dramaturgiske grundmodeller
- Fremdriftselementer
Forløbet har dermed et mediemæssigt perspektiv og hovedfokus vil være på medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler.

Indhold:
Kortfilm: "Fremkaldt" (2008), "Og nu til vejret…" (2013), "2 piger, 1 kage" (2013),  og "Ude i Skoven" (2013)

Faglige mål: (eleverne skal træne at)
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Oplysningstid + værklæsning

Vi ser på den periode i litteraturhistorien som kaldes oplysningstiden. Vi har fokus på tidens helt centrale forfatter, nemlig Ludvig Holberg. Vi skal læse komedien "Jeppe paa Bjerget" af netop Holberg - og vi vil have fokus på at analysere stykket som drama, fremstillingen af Jeppe samt hvordan stykket tematiserer nogle af oplysningstidens vigtigste tanker.

Materiale
Ludvig Holberg: "Jeppe på Bjerget", 1722

Sørensen og Rangvid: "Brug litteraturhistorien", systime 2014-21, s. 70-82
Ole Schultz Larsen: "Håndbog til litteraturhistorien", systime 2022, s. 105-110
Podcast: https://www.kanon14.dk/ludvig-holberg
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Argumenter for forandring

Et sprogligt forløb, som undersøger forskellige argumenterende tekster.
Tematisk kredser mange af teksterne om klima og miljø - og vi undersøger altså, hvordan forskellige aktører prøver at påvirke vores holdning til disse spørgsmål, og måske endda skabe konkret handling og forandring i klimaspørgsmål.

En del af forløbet er et fællesfagligt forløb med biologi/kemi, hvor emnet er Biobrændsel. Problemstilingen vi arbejder med her lyder: "Hvordan kan det være, at nogle grupper er imod mens andre er fortalere for
udviklingen og anvendelsen af biobrændsel?".

Faglige fokuspunkter
-Det retoriske/Ciceros pentagram
- Argumentationsanalyse (Toulmins model)
- Argumentgreb
- Hæderlighed og vægt
- Kampagner + kampagneanalyse
- Multimodalitet i kampagner
- Diskursanalyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Biobrændsel (dansk - biologi/kemi)

Fællesfagligt forløb med dansk + biologi/kemi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Grønlandske stemmer

I de senere år er Grønland for alvor kommet på dagsordenen i Danmark, og vi diskuterer ikke længere de mest gængse aspekter som selvmord og vold, men også kolonialisering og identitet i Grønland. I 2020 bliver statuen af Hans Egede udsat for hærværk i både København og Nuuk. Og nu melder Donald Trump sig igen på banen med ønsker om at overtage Grønland. Alt dette har for alvor sat gang i debatten om forholdet mellem Grønland og Danmark!

I dette forløb skal vi arbejde med dette forhold, men i særdeleshed også om det at være ung i Grønland med fokus på køn og identitet.

Vi arbejder med Grønland som tematisk fokus, og I får derfor et indblik i hvordan Grønland og i særdeleshed grønlandske unge portrætteres i litteratur og medier. Og det vel at mærke af grønlænderne selv.
I løbet af forløbet vil vi arbejde med værket HOMO sapienne fra 2015 af Niviaq Korneliussen, der omhandler 5 unge mennesker i Nuuk, der alle kæmper med køn og identitetsdannelse i et moderne Grønland, som de fleste danskere måske først nu får et indblik i.
Derudover ser vi et afsnit af dokumentarserien ”De unge grønlændere” og vi afslutter forløbet med dokumentarfilmen Kampen om Grønland, om 4 grønlændere, der alle forsøger at ændre Grønland til det bedre, men er helt uenige om, hvordan man skal gøre det.

Materiale:
”De unge grønlændere - kultursplittelsen”, dokumentar, dr.dk (2018)
”Homo Sapienne”, roman af Niviaq Korneliussen (2014)
”Genstart: Grønlands stemme”, podcast, drLyd, 2023, Genstart | Grønlands stemme | Lyt som podcast | DR LYD
Tre digte: Tom Kristensen: "Det er Knud som er død" (1933), Sume: "Pivfît Nutât (Nye Tider)" (1974), Tarrak: "Tupilak" (2016)
”Kampen om Grønland” (2020) dokumentarfilm af Kenneth Sorento
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Dokumentar

Dokumentar

I dette forløb dykker vi ned i dokumentarfilm-genren og undersøger hvilke virkemidler disse film bruger for at fortælle historier eller formidle et budskab.

Begreber:
Dokumentartyper
Fortælleformer
Autencitetsmarkører
Fakta- og fiktionskoder
Filmiske virkemidler

Materiale
Uddrag fra filmene:
”Dagbog fra midten” af Christoffer Guldbrandsen, 2009
”Mændene der plyndrede Europa” af Mads Ellesøe, 2018
”Testamentet” af Christian Sønderby Jepsen, 2011
”Blekingegadebanden” af Anders Riis-Hansen, 2011
”Mirror” af Joachim Ladefoged, 2009
”No other land” af Yuval Abraham, Basel Adra og Hamdan Ballal, 2024

Teori:
Krydsfelt - Grundbog i dansk, 2. udgave af Berit Riis Langdahl, Mimi Olsen og Pia Quist s. 297-303
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, systime: side 20-27, 223-225
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Futurisme + ekspressionisme

Litteraturhistorisk forløb med udgangspunkt i mellemkrigstidens modernisme, særligt futurisme og ekspressionisme.
Metodisk arbejder vi med lyrikanalyse.

Tekster:
Emil Bønnelycke "Aarhundredet" (1918)
Tom Kristensen: "Det blomstrende slagsmål" (1920) , "Landet Atlantis" (1920)
Rudolf Broby-Johansen: "Bordelpige dræber ufødt" (1922) , "Stridsmænd for det vi elsker" (1922)

Baggrund:
https://www.youtube.com/watch?v=HHXDMY2x11g&t=613s
Håndbog til dansk - litteraturhistorie: s. 211-218
"Digtere, divaer og dogmebrødre 1918-1930" (de første 25 minutter) dr.dk, 2001
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Rejser i litteraturen

Tematisk forløb, hvor vi undersøger rejsen som motiv i litteraturen.
Metodisk fokuserer vi på lyrikanalysen, herunder begreberne interaktionslyrik og centrallyrik.
I læsningen af Johannes V. Jensen stifter eleverne bekendtskab med de to litterære læsninger: biografisk og ny-kritisk.

Tekster:
Steen Steensen Blicher: "Præludium" (1838)
Ursula Andkjær Olsen: "Vildvej" (2005)
Johannes V. Jensen: "Paa Memphis Station" (1906)

Udvalg af lyrik (Her har eleverne efter eget valg dykket ned i to udvalgte digte):
Dan Turéll: ”Gennem byen sidste gang” (1977)
Henrik Nordbrandt: ”Kufferter (1992)
Ligusterlogik: ”Roadmovie” (2008)
Klaus Rifbjerg: ”I spisevognen” (2014)
Vi sidder bare her: ”Gennem Danmark” (2014)
Katinka Band: "Du rejser" (2016)


Baggrund: Uddrag fra "Rejselitteratur" af Lisbeth Maria Hansen, Gyldendal, 2016
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Eksisterer klassesamfundet?

Et forløb, som tager udgangspunkt i begreberne klasse og klassesamfund - og hvordan de bliver fremstillet i to værker: Dokumentarfilmen "Testamentet" af Christian Sønderby Jepsen fra 2011 og i "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet" af Glenn Bech fra 2022.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Efterkrigstid

Litteraturhistorisk forløb med fokus på tiden efter 2. verdenskrig og frem til 1960'ernes begyndende velfærdssamfund.
Vi har fokus på begreberne eksistentialisme, modernisme og konfrontationsmodernisme.
I læsningen af Karen Blixen vil vi have fokus på at træne forskellige litterære metoder med specielt fokus på den psykoanalytiske metode.
Som afslutning på forløbet læser vi Klaus Rifbjergs digtsamling "Under vejr med mig selv" fra 1956, hvor eleverne i grupper skal nærlæse udvalgte digte - og derefter forstå de enkelte digte som en del af det samlede værk.

Indhold:
Heretica
Modernisme
Eksistentialisme
De fire livspositioner hos Kierkegaard
Camus' eksistentialisme + Sisyfosmyte
Konfrontationsmodernisme

Tekster
"Agerhønen" Martin A. Hansen (1947)
"Hullet" Peter Seeberg (1962)
"Patienten" Peter Seeberg (1957)
"Ringen" af Karen Blixen (1958)
"Frihavnen" (190) og "Livet i badeværelset" (1960) af Klaus Rifbjerg
"Under vejr med mig selv" af Klaus Rifbjerg (1956), værklæsning af digtsamling
Uddrag af "Druk" af Thomas Vinterberg (2020)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Journalistisk formidling

Formålet med dette forløb er at undersøge forskellige former for nyhedsformidling. I skal kunne skelne mellem genrer, kommunikationssituationer, formål og sprog i forskellige typer nyhedsformidling. Som baggrundsviden til forløbet bruger vi Håndbog i dansk (side 198-221) samt Habermas’ borgerlige offentlighedsmodel. Vores analyseobjekter vil være forskellige typer artikler, podcasts og reportager.

Indhold
- De fem nyhedskriterier
- Kildetyper
- Habermas’ borgerlige offentlighedsmodel
- Journalistikkens genrer
- Det journalistiske sprog i henholdsvis nyhedsartikler og fortællende journalistik
- Sprog og komposition i fortællende journalistik (særligt fokus på featuren)

Materiale
Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, s. 197-208
Herman Bang: "Branden"
Genstart | Danske svin | Lyt som podcast | DR LYD
Jakob Sheik: "Fra Barndommens gade til kalifatets frontlinje", Jakob Sheikh, bragt i Politiken d. 21. september 2014.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer