Holdet 2024 ol/acd - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Faaborg Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Simon Vikkelsø Holmstrøm
Hold 2024 ol/acd (3acd ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 I Filosofi: Lægevidenskab?
Titel 2 Forløb#2 DRAMA: Ødipus
Titel 3 3 AKITEKTUR
Titel 4 Forløb#5 EPOS
Titel 5 Forløb#4  Eros

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 I Filosofi: Lægevidenskab?

SØJLE1: FILOSOFI lægevidenskabens fædre

ANTAL MODULER: 8

FAGLIGE MÅL:
Formålet med forløbet er at se, hvordan filosofien ændrer sig fra naturfilosofferne over Platonikerne og hvordan lægevidenskaben udskiller sig fra det religiøse til et selvstændigt fag. Vi ser med andre ord på overgangen fra mythos til logos. Vi fokuserer på, hvordan Platon, Aristoteles ser på sjælens inddeling og hvordan denne opfattelse smitter af på, hvordan læger som Hippokrates og Galen ser på kroppen. Som perspektiv ser vi på, hvordan renæssancens læger og videnskabsmænd stadig er under indflydelse af tanker fra antikken.

FOKUS:
Vi læser Platon med fokus på epistemologien og rejsen fra doxa til episteme. Thukydids beretning om ”pesten” i 430 f.Kr. bruges til at se, hvordan Thukydid er en del af den nye opfattelse af, at sygdommen ikke kun er et udtryk for gudernes straf. Fokus er, at se på, hvordan symptomer beskrives.
Vi fokuserer på, hvordan de antikke læger arbejder og sætter ting i systemer og prøver at årsagsforklare og beskrive, hvad der sker i kroppen.

LÆST BASISTEKST:
• Thukydid ”Pesten i Athen”, oversat af Anders Frøland: Thukydid: Pesten i Athen i 430 før vor tidsregning Et skridt på Athens vej mod undergangen som stormagt. Dansk Medicinhistorisk Årbog 2010 pp.63 – 80.
• Platons staten VII. 514-519e (pp. 365-391) – hulebilledet
• Hippokrates ”Om den hellige syge”, pp.52-58 i Antikkens Hjerne, pp. 71-76 i Antikkens Hjerne
• Aristoteles ”Årsager”, ”Hjernen” og ”Hjernen som køleelement”, pp. 84-87 i Antikkens Hjerne
• Galén ”De Usu Partium VIII, 2”, pp. 128-133, 135-136 i Antikkens Hjerne


LÆST PERSPEKTIVTEKST:
• I grupper har eleverne læst om en af nedenstående efterantikke videnskabsmænd
o Paracelsus: Antikkens Hjerne pp. 149-152 (baggrund/sekundærlitteratur) +
o Andreas Versalius: Antikkens Hjerne pp. 153-165 (baggrund/sekundærlitteratur) + ”Fabrica”, pp. 172-177 (receptionstekst)
o Niels ”Steno” Stensen: Antikkens Hjerne, pp. 166-169 (baggrund/sekundærlitteratur) + ”Chaos-manuskript” og ”Discours sur l’Anatomie de Cerveau (Foredrag om hjernens anatomi)” i Antikkens hjerne, pp 178-184 (receptionstekst)
o Linné: Per Hilbert, Gud skabte, Linné ordnede, 29.08.2017, skovdyrkerne.dk (baggrund/sekundærlitteratur) +  ”Systema Natura” i Antikkens Hjerne, pp. 184-187

SEKUNDÆRLITTERATUR:
• Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen, Paideia — Grundbog i oldtidskundskab, 2013, pp. 137-154
• Dokumentar fra CFU: Medicinens Pionerer, 2004.
• Uddrag fra Antikkens Hjerne, pp. 33-48, pp. 71-76, 97-101, 103-113
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb#2 DRAMA: Ødipus

FAGLIGE MÅL:
Forløbet giver en kort indføring i hvad drama er og, hvordan det opstod i det antikke Grækenland og hvilken rolle det spillede i samfundet. I forhold til selve stykket er formålet at opleve, hvordan drama er opbygget og hvilke muligheder og begrænsninger det antikke drama havde.
Desuden skal vi gennem analysen se, hvordan Sofokles italesætter demokratiets udfordringer og diskutere hvilke værdier, de forskellige karakterer repræsenterer. Vi ser også på, hvilke aftryk Ødipus-myten har haft i eftertidens litteratur og psykologi.

FOKUS:
Vi fokuserer på Ødipusfiguren, og hvordan han er ramt af skæbnen. Der er fokus på den dramatiske ironi, hvor vi som publikum ved mere end karaktererne og hvornår og hvordan de finder ud af tingenes rette tilstand. Der er fokus på, hvordan Sofokles hele tiden har et ledemotiv om viden og hvordan kroppen også hele tiden bliver italesat af karaktererne
Der fokuseres desuden på hvilke muligheder og begrænsninger det antikke teater har, og hvordan Sofokles anvender f.eks. budbringere og koret. Vi har fokus på, hvordan Sofokles arbejder med at skabe ubehag for at få os til at opleve empati og få katharsis. Dette er også fokus i perspektivteksterne, hvor vi arbejder med, hvordan incest bruges og der spilles på, at det er viden om incest, der er værre end selve forholdet.


LÆST BASISTEKST:
Sofokles’ Ødipus, pp. 11-98, oversat af Marcel Lysgaard Lech, 2017 (vi har læst hele stykket).

LÆST PERSPEKTIVTEKST:
• Klaus Rifbjerg, ”Såret” (1964), fra Ove Benn, Mytemotiver i dansk litteratur – en antologi, Systime, 2005, pp. 174-178

SEKUNDÆRLITTERATUR:
• Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen, Paideia — Grundbog i oldtidskundskab, 2013, pp. 101-110 + pp. 115-116
• Marcel Lysgaard Lech, “Om teatret”, Sofokles’ Ødipus, 2017, pp. 121-124
• Oldtidens Grækenland: Demokrater, 2016
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3 AKITEKTUR

SØJLE 1: KUNST: Arkitektur

ANTAL MODULER:

FAGLIGE MÅL:
Formålet med forløbet er at eleverne møder den klassikse græske og romerske arkitektur i antikken og kan genkende træk fra det klassiske udtryk i efterantikke bygninger.

FOKUS:
Eleverne skal kunne beskrive arkitekturen i dens helhed og enkeltdele. Eleverne skal kunne kende de forskellige byngingsordner fra hinanden og benævne de dele en bygning består af, samt hvilke tempeltyper (amfiprostylt, peripteralt… og tetrastylt, hexastyls…) der er tale om. Eleverne skal også kunne skælne romersk fra græsk arkitektur.
Eleverne skal have basal viden om efterantikke perioder: Renæssance, Barok, Rokokko, Nyklassicisme: Georgian Period, Historicisme, Modernisme og Nymordenisme. Her skal de kunne redegøre for og genkende hovedtræk for den historiske periode, samt analysere, hvordan monumentet trækker på den en antik arv og vurdere/diskutere hvilken skals antikreception, der er tale om: aemulatio, imitatio, mimésis,  allusio eller parodi, samt kæde typen af reception sammen med bygningens funktion og historiske periode.


ANTIKKE MONUMENTER GENNEMGÅET I UNDERVISNINGEN:
• Heratempel i Olympia
• Akropolis:
o Propylæerne
o Parthenon
o Athene Nike-templet
o Erechteion
• Romersk Arkitektur
o Pantheon
o Colosseum
o Titusbuen

EFTERANTIKKE MONUMENTER GENNEMGÅET I UNDERVISNINGEN
•

SEKUNDÆRLITTERATUR:
• Kristina Bonde, Græsk Arkitektur og sporene i eftertiden, 2017
• Dokumentarfilm: Britisk Arkitektur (5), 2011, 47 minutter – fra CFU
o filmen har fokus på Bath of Edinburgh i 1800-tallet
• Dokumentarfilmen: Empires of Stone: Akropolis,  2010, 49 minutter - fra CFU
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb#5 EPOS

FAGLIGE MÅL:
Formålet med eposforløbet er, at give en indføring i eposgenren og dens form og hvilken effekt det har for epos, at det har været en mundtlig tradition. Desuden skal forløbet give et indblik i den antikke opfattelse af gudernes rolle i menneskenes liv og herunder grækernes ide om skæbnen, moira.
De antikke tekster giver en indføring i, hvordan grækerne så på kønsroller og helte-idealet, og de efterantikke perspektivtekster ligger sig i det samme spor og fokuserer på, hvordan disse kønsroller og dette helteideal ses i det 20. og 21. århundrede.

FOKUS:
Stiltræk for epos og dem mundtlige tradition i forhold til hvorledes man kan se, at epos kommer fra en mundtlig overleveringskultur, som kan ses i både metrum (rytmen) og stilen, hvor der er en række episke stiltræk som musepåkaldelse, smykkende adjektiver, faste epiteter, formelvers, patronymikon og homeriske lignelser.
I forhold til Værker og Dage fokuseres der på de forskellige tidsaldre, hvor vi ser på heltenes tidsalder, som Homers Iliade foregår i. Vi diskurrerer desuden – med udgangspunkt i definitionerne i Paideia p.30 –, hvilke slags myter, der findes og hvilke slags Værker og Dage og er.
Der er blevet fokuseret på, hvordan de forskellige kønsroller er portrætteret i Odysseen, hvor vi har arbejdet med begreber som areté, timé, kleos, samt hvilken rolle skæbnen spiller for karaktererne. Der er desuden fokuseret på, hvordan Odysseus’ karakter er og på, hvordan græske værdier som f.eks. vindrikning og Xenia er med til at markere civilisation og gudfrygtighed,
I perspektiv-materialet har vi ligeledes haft fokus på hvordan de antikke helte og kønsroller portrætteres i det 21. århundrede.


LÆST BASISTEKST:

• Homers Odyssé,1.sang v.1-382
• Homers Odyssé, 4. sang 1-305
• Homers Odyssé 9. sang,
• Homers Odyssé 22. sang, v. 381-501

LÆST PERSPEKTIVTEKST:
• Henrik Nordbrandt, På vej til Ithaka
• Andrey Konchalovskiy (dir.), Odysséen, 1992.

SEKUNDÆRLITTERATUR:
• Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen, Paideia — Grundbog i oldtidskundskab, 2013, pp. 11-30.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb#4 Eros

I dette forløb ser vi på, hvordan kærlighed og kærlighedsdigtning var i antikken og sammenligner med elevernes egne nutidige forslag til kærligheds-litteratur.

Den analytiske ramme for de antikke tekster er, at vi fokuserer på hvilken type kærlighed, teksterne omhandler: agape, eros, filia, morbus amoris, glykipikos, servititum amoris, amor ludens m.fl.

De læste tekster er:
Archilochos, "Men hvis dit hjerte driver dig så ivrigt frem"
Sappho "Ode til Afrodite"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer